Beskyttelse mod elektrisk stød på København H udskydes på ubestemt tid
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Beskyttelse mod elektrisk stød på København H udskydes på ubestemt tid

Illustration: Banedanmark

Et projekt til 5,3 millioner kroner, der skulle beskytte mennesker mod elektrisk stød på Københavns Hovedbanegård, bliver nu udskudt på ubestemt tid.

Årsagen er, at pengene bliver inddraget til at finansiere budgetoverskridelsen på en stationsombygning i Ringsted.

Læs også: Glemte budgetpost på 290 millioner: Derfor blev Ringsted Station dobbelt så dyr

Ringsted Station skal ombygges og tilsluttes den nye jernbane mellem København og Ringsted, og prisen er steget fra 440 til 730 millioner kroner. For at finde de ekstra penge udskyder Banedanmark en række jernbaneprojekter til i alt 325 millioner kroner over hele landet på ubestemt tid.

De fleste af projekterne handler om sporfornyelse. Men ét af projekterne drejer sig altså om at forhindre elektrisk stød fra ældre kørestrømsanlæg omkring Københavns Hovedbanegård ved hjælp af såkaldt potentialudligning. Også to forundersøgelser af lignende projekter i Glostrup og Buddinge bliver udskudt.

Læs også: Budgetoverskridelse på Ringstedbanen spænder ben for jernbaneprojekter landet over

Potentialudligning skal sikre, at såkaldte vandrende strømme fra kørestrømsanlæggene ledes tilbage i kredsløbet i stedet for at blive sendt over i andre materialer i nærheden. Eksempelvis armeringsjern eller rørføringer, der kan medføre både korrosion og risiko for personskade.

En ekstra sikkerhed

Banedanmark understreger, at potentialudligning er en ekstra sikkerhedsforanstaltning.

»Alle installationer i Banedanmarks kørestrømsanlæg er jordet, således at deciderede fejlstrømme registreres og afbrydes øjeblikkeligt, så risikoen for stød minimeres. Potentialudligning er en ekstra udbygning af sikkerheden med det formål at forhindre, at vagabonderende strømme fra kørestrømsanlægget vandrer over i nærliggende konstruktioner,« skriver Banedanmark til Ingeniøren.

Er der i dag risiko for elektrisk stød for personer på de steder, hvor arbejdet var planlagt gennemført?

»Kørestrømsanlægget er konstrueret på en måde, så risikoen for stød er minimal. Potentialudligning er en yderligere udbygning af sikkerheden, da der altid vil være en teoretisk risiko for stød og vagabonderende strømme ved et kørestrømsanlæg«.

»Kan få fatale følger«

Spørger man derimod Ernst Boye Nielsen, mangeårig specialist i sikkerhed i elektriske anlæg, er det kritisabelt, at Banedanmark udskyder sikkerhedsarbejdet på Københavns Hovedbanegård af økonomiske hensyn.

»Det er et problem, at man udskyder arbejdet med potentialudligning. Det er essentielt arbejde, som man bør få gennemført hurtigst muligt. Det er et spørgsmål om personsikkerhed,« siger Ernst Boye Nielsen.

Han er tidligere direktør i beskyttelsesfirmaet Desitek og har arbejdet som konsulent for blandt andet Banedanmark.

»I tilfælde af fejl kan manglende potentialudligning få fatale følger. Potentialudligning er den sikkerhed, der skal gøre, at folk i tilfælde af fejl ikke får elektrisk chok, indtil strømmen kan afbrydes. Og hvis ikke strømmen kan afbrydes, som hvis afbryderen er blokeret, så har man altså kun potentialudligningen som beskyttelse,« siger han.

Ulykke i 2018

Det er under et år siden, at en entreprenøransat fik kraftigt stød via et kloakdæksel ved Gl. Lillebæltsbro, netop på grund af vandrende strøm. Ulykken skete, selv om alle elektriske anlæg på Gl. Lillebæltsbro har jordforbindelse. Potentialudligning ville derimod have forhindret ulykken.

Læs også: Ansat fik kraftigt stød: Løsningen hedder potentialudligningskabler

»Jordforbindelse er ikke nok til at sikre personer mod elektrisk stød. Uheldet på Gl. Lillebæltsbro er et eksempel på, at det godt kan gå galt. Det vil frem for alt være servicearbejdere og andre fagfolk med adgang til baneterrænet, man skal beskytte. Men hvis det bliver nødvendigt at evakuere folk fra et tog, så er det også et rimeligt krav, at de kan stige ud af toget uden at være i risiko for elektrisk stød,« siger Ernst Boye Nielsen.

Tilbage hos Banedanmark vurderer styrelsen, at det ikke er farligt at udskyde arbejdet med potentialudligning.

»I kraft af, at risikoen for strømuheld på Københavns Hovedbanegård – og på det øvrige kørestrømsanlæg i landet – er minimale, vurderes det ikke som problematisk at forskyde tidsplanen for potentialudligning,« skriver Banedanmark.

Emner : Jernbane
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg tror vi skal have en politiker ind og stå klar ved enhver metalaptering til at gribe nedfaldne køreledninger, forbundet med et bælte af det pureste kobber.

  • 3
  • 4

“Spørger man derimod Ernst Boye Nielsen, mangeårig specialist i sikkerhed i elektriske anlæg, er det kritisabelt, at Banedanmark udskyder sikkerhedsarbejdet på Københavns Hovedbanegård af økonomiske hensyn.”

Det skulle lige være en privat virksomhed som vovede at gøre sådan noget, de ville blive ristet levende.

  • 2
  • 0

En tidligere direktør i beskyttelsesfirmaet Desitek der har arbejdet som konsulent for blandt andet Banedanmark er vel næppe den mest neutrale at spørge til råds.

Men journalisten har ønsket et katastrofescenarie, og véd nok hvor han skal spørge for at få det.

  • 3
  • 1

Jeg er langt fra sikker på, at jeg forstår det her.

Hvis den beskrevne risiko er reel, hvorfor er den så ikke imødegået som en del af de forskellige elektrificeringsprojekter ?

Hvis den beskrevne risiko er reel, men beskyttelse bortvalgt oprindeligt ved anlæg, så er det vel samtlige elektrificerede strækninger som er i spil ?

Hvis der under elektrificeringen er taget genveje, udeladt planlagt beskyttelse som findes alle andre steder, så er det en helt anden sag - så taler vi op opretning.

Gad vist hvad der er op og ned på denne sag - udover det er meget let at få øje på kr.3,5 mio (bagatelbeløb), som anvendes til andet formål.

JEG forstår det ikke ......

  • 5
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten