Et projekt til 5,3 millioner kroner, der skulle beskytte mennesker mod elektrisk stød på Københavns Hovedbanegård, bliver nu udskudt på ubestemt tid.
Årsagen er, at pengene bliver inddraget til at finansiere budgetoverskridelsen på en stationsombygning i Ringsted.
Læs også: Glemte budgetpost på 290 millioner: Derfor blev Ringsted Station dobbelt så dyr
Ringsted Station skal ombygges og tilsluttes den nye jernbane mellem København og Ringsted, og prisen er steget fra 440 til 730 millioner kroner. For at finde de ekstra penge udskyder Banedanmark en række jernbaneprojekter til i alt 325 millioner kroner over hele landet på ubestemt tid.
De fleste af projekterne handler om sporfornyelse. Men ét af projekterne drejer sig altså om at forhindre elektrisk stød fra ældre kørestrømsanlæg omkring Københavns Hovedbanegård ved hjælp af såkaldt potentialudligning. Også to forundersøgelser af lignende projekter i Glostrup og Buddinge bliver udskudt.
Læs også: Budgetoverskridelse på Ringstedbanen spænder ben for jernbaneprojekter landet over
Potentialudligning skal sikre, at såkaldte vandrende strømme fra kørestrømsanlæggene ledes tilbage i kredsløbet i stedet for at blive sendt over i andre materialer i nærheden. Eksempelvis armeringsjern eller rørføringer, der kan medføre både korrosion og risiko for personskade.
En ekstra sikkerhed
Banedanmark understreger, at potentialudligning er en ekstra sikkerhedsforanstaltning.
»Alle installationer i Banedanmarks kørestrømsanlæg er jordet, således at deciderede fejlstrømme registreres og afbrydes øjeblikkeligt, så risikoen for stød minimeres. Potentialudligning er en ekstra udbygning af sikkerheden med det formål at forhindre, at vagabonderende strømme fra kørestrømsanlægget vandrer over i nærliggende konstruktioner,« skriver Banedanmark til Ingeniøren.
Er der i dag risiko for elektrisk stød for personer på de steder, hvor arbejdet var planlagt gennemført?
»Kørestrømsanlægget er konstrueret på en måde, så risikoen for stød er minimal. Potentialudligning er en yderligere udbygning af sikkerheden, da der altid vil være en teoretisk risiko for stød og vagabonderende strømme ved et kørestrømsanlæg«.
»Kan få fatale følger«
Spørger man derimod Ernst Boye Nielsen, mangeårig specialist i sikkerhed i elektriske anlæg, er det kritisabelt, at Banedanmark udskyder sikkerhedsarbejdet på Københavns Hovedbanegård af økonomiske hensyn.
»Det er et problem, at man udskyder arbejdet med potentialudligning. Det er essentielt arbejde, som man bør få gennemført hurtigst muligt. Det er et spørgsmål om personsikkerhed,« siger Ernst Boye Nielsen.
Han er tidligere direktør i beskyttelsesfirmaet Desitek og har arbejdet som konsulent for blandt andet Banedanmark.
»I tilfælde af fejl kan manglende potentialudligning få fatale følger. Potentialudligning er den sikkerhed, der skal gøre, at folk i tilfælde af fejl ikke får elektrisk chok, indtil strømmen kan afbrydes. Og hvis ikke strømmen kan afbrydes, som hvis afbryderen er blokeret, så har man altså kun potentialudligningen som beskyttelse,« siger han.
Ulykke i 2018
Det er under et år siden, at en entreprenøransat fik kraftigt stød via et kloakdæksel ved Gl. Lillebæltsbro, netop på grund af vandrende strøm. Ulykken skete, selv om alle elektriske anlæg på Gl. Lillebæltsbro har jordforbindelse. Potentialudligning ville derimod have forhindret ulykken.
Læs også: Ansat fik kraftigt stød: Løsningen hedder potentialudligningskabler
»Jordforbindelse er ikke nok til at sikre personer mod elektrisk stød. Uheldet på Gl. Lillebæltsbro er et eksempel på, at det godt kan gå galt. Det vil frem for alt være servicearbejdere og andre fagfolk med adgang til baneterrænet, man skal beskytte. Men hvis det bliver nødvendigt at evakuere folk fra et tog, så er det også et rimeligt krav, at de kan stige ud af toget uden at være i risiko for elektrisk stød,« siger Ernst Boye Nielsen.
Tilbage hos Banedanmark vurderer styrelsen, at det ikke er farligt at udskyde arbejdet med potentialudligning.
»I kraft af, at risikoen for strømuheld på Københavns Hovedbanegård – og på det øvrige kørestrømsanlæg i landet – er minimale, vurderes det ikke som problematisk at forskyde tidsplanen for potentialudligning,« skriver Banedanmark.
