Beskyt drikkevandet og styrk cirkulær økonomi: Her er vandsektorens ønsker til den nye regering

6. juni 2019 kl. 11:26
Beskyt drikkevandet og styrk cirkulær økonomi: Her er vandsektorens ønsker til den nye regering
Vandsektoren har klare bud på, hvad den kommende regering bør fokusere på. Illustration: Iryna Imago/Bigstock.
Dagen derpå: Hvad er de vigtigste prioriteringer for en ny regering på vandområdet? WaterTech har bedt centrale aktører om deres top-3.
Artiklen er ældre end 30 dage

Bedre koordination og økonomi i klimatilpasningen, mere cirkulær økonomi i vandsektoren, især på spildevandsområdet og bedre beskyttelse af drikkevandet.


Klima, energi, infrastruktur og uddannelse var blandt emnerne, da danskerne gik til valg i maj og juni.

Ingeniøren dækker de tekniske og naturvidenskabelige emner, der er relevante for de to valgkampe op til europaparlamentsvalget 26. maj og folketingsvalget 5. juni og deres efterspil.

ing.dk/fokus/valg-2019

De ønsker er fælles for de fire centrale aktører, som WaterTech op til valgdagen har spurgt om, hvad de nye ministre på vandområdet bør prioritere.

DTU, KL, Danva og Dansk Miljøteknologi har lavet en top 3 hver, og selv om der er forskelle, er der også mange gengangere. Det handler især om bedre koordinering og finansiering, og mere helhedstænkning – inden for både klima, drikkevand og spildevand.

Lad vand og data strømme

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) tager udgangspunkt i sin nye sektorudviklingsrapport 'Lad vand og data strømme' – med undertitlen: ’Den danske vandsektor står over for et valg. Surfe på den digitale bølge. Eller lade sig oversvømme af den’.

Professor ved DTU Miljø Karsten Arnbjerg-Nielsen opsummerer problemområderne som:

  • Klimatilpasning; trusler og løsninger i forbindelse med hav og regn.
  • Vand ind og ud af byer; cirkulær økonomi på vandforsyning og regn- og spildevandshåndtering.
  • En målrettet regulering – med helhedsorienteret forvaltning.

»De tværgående emner her er: Et bedre økosystem – tværgående aktiviteter på tværs af aktørgrupper. Digitalisering. Rammer for deling og brug af data. Uddannelse. Og entrepreneurship,« fremhæver Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DTU-professoren tilføjer, at skybrud, stigende vandstande og oversvømmelser er problemer, der er for komplekse til, at enkelte aktører kan løse dem. Sammen med tre andre forskere efterlyser han i et debatindlæg i Altinget en organisation for klimatilpasning.

Genindfør finansieringsmodel

Kommunernes Landsforening (KL) er inde på nogle af de samme tanker.

»Love og regler, der skal sikre klimatilpasningen mod oversvømmelser fra skybrud, hav, vandløb og grundvand, er ikke koordineret,« påpeger direktør Laila Kildesgaard fra KL.

KL ønsker også, at forsyningsselskaberne igen skal kunne betale 100 procent for de tiltag, som skal sikre borgerne mod skybrud – den såkaldte medfinansieringsordning, der blev sløjfet i 2016.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Statens evaluering af ordningen viste, at de projekter, der blev skabt i den periode, kun kostede en fjerdedel af de traditionelle rørløsninger. Det svarer til en samfundsmæssig besparelse på 3,3 milliarder kroner,« fremhæver Laila Kildesgaard.

Denne artikel er forkortet og kan læses i fuld længde på WaterTech. Her kan du blandt andet læse mere om DTU og KL – og hvad Danva og Dansk Miljøteknologi har i top-3.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger