Verdens behov for metaller og sjældne jordarter er inde i en markant stigning drevet af omstillingen til vedvarende energi. Her skal der nemlig bruges masser af kobolt, kobber, lithium, cadmium, indium og sjældne jordarter som for eksempel scandium.
Metallerne er kernekomponenter i alt fra vindmøllers magneter, katalysatorer, solceller og elektroderne i brændselsceller.
I et nyt studie har en gruppe af internationale forskere opstillet en række anbefalinger til, hvordan en øget efterspørgsel på disse metaller kan ske bedst muligt ud fra en række sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn.
Studiet “Sustainable minerals and metals for a low-carbon future” er blevet offentliggjort i Science.
Udfordringen med mange af de metaller, der skal bruges i den grønne omstilling, er, at de ofte befinder sig i lande med meget dårlig ledelse, både lokalt og nationalt. Ofte bliver metallerne udvundet i et miljø, hvor arbejderne udsættes for et ekstremt usundt arbejdsmiljø, og hvor der sjældent tages hensyn til den omliggende natur og miljøet generelt.
Læs også: Sjældne jordarter kan blive nyt våben i handelskrig
Benjamin K. Sovacool, professor i energipolitik ved University of Sussex, siger i forbindelse med offentliggørelse af studiet:
»Minedrift og metaludvinding er det skjulte fundament for overgangen til et samfund med lav CO2-emission. Men det er alt for beskidt, farligt og skadeligt at fortsætte på den nuværende bane.«
Forskerne har også fokus på, at en stor del af mineralerne, der skal bruges til at udvinde de dyrebare metaller, ofte er koncentreret i få lande. Det kan føre til markeder, der fungerer dårligt, og sociale konflikter.
Antallet af VE-anlæg stiger voldsomt frem mod 2050
At der er virkelig brug for meget nyt metal, viser forventningerne til væksten for alle de mange VE-anlæg.
Tidligere forskning har udregnet, at mængden af elbiler vil stige fra cirka 1,2 mio. i 2015 til 965 mio. i 2050.
Tilsvarende vil mængden af batterilagre stige fra 0,5 Gwh til 12.380 GWh, og antallet af installeret solceller vil stige fra 223 GW til mere end 7.100 GW på verdensplan.
Læs også: Japan har fundet et enormt lager af sjældne metaller til havs
I et andet studie, som forskerne henviser til, er det blevet estimeret, at efterspørgslen på materialer til batterier vil stige med 87.000 procent frem mod 2060. De tilsvarende tal for vindkraft er 1.000 procent og 3.000 procent for solceller.
Derfor overvejer forskerne også, om havbunden, eller ligefrem himmelrummet, skal tages i brug for at finde de nødvendige metaller.
Men også når det gælder havbunden, skal det gøres med hensyntagen til miljøet.
Det har været fremme i årtier, at havbunden visse steder, blandt andet i den såkaldte Clarion-Clipperton Zone i Stillehavet, indeholder store mængder af mineraler, men også et sårbart dyreliv.
Læs også: Nu går jagten ind på asteroiderne
I forbindelse med studiet kommer forskerne med en række anbefalinger. Det drejer sig blandt andet om bedre international koordinering af aftaler for ansvarlig minedrift, sporbarhed for metallerne og mere genbrug.
Eller som professor emeritus Benoit Nemery fra Center for Miljø og Sundhed på universitetet i Leuven siger:
»Lad os ikke opnå en fremtid med lav CO2-udledning på bekostning af minearbejdere og folkesundhed.«
