Berømt krypteringsmaskine genskabt på britisk museum
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Berømt krypteringsmaskine genskabt på britisk museum

Billedet viser en detalje på en Lorenz SZ40-krypteringsmaskine. Det var meldinger kodet med sådanne maskiner, som Heath Robinson-maskinen blev brugt til at afkode. Illustration: Wikimedia/Matt Crypto

En vigtig årsag til, at Anden Verdenskrig endte med tysk nederlag, var de allieredes evne til at knække koderne mellem de tyske styrker. De fleste har nok hørt om Enigma, krypteringsmaskinen, som blandt andet blev brugt af tyske ubåde, og indsatsen ydet af blandt andet Alan Turing ved Bletchley Park for at knække disse koder.

Lorentz-chiffer

Men Enigma var ikke den eneste krypteringsteknologi, tyskerne brugte. Lorentz er navnet på både en meget kompleks chifferkode og maskinerne, som blev brugt for at kryptere og dekryptere meddelelserne.

Disse maskiner kunne kobles direkte til fjernskrivermaskiner, som kommunikerede via almindelige telegraflinjer.

Også de Lorentz-kodede meldinger blev knækket ved britiske Bletchley Park (senere også af svenskerne), hvor daværende Government Code and Cypher School holdt til.

Heath Robinson

I et forsøg på at knække disse Lorentz-chiffre automatisk, blev der ved Bletchley Park bygget en anden krypteringsmaskine, som kom i drift i juni 1943. Den fik navnet Heath Robinson, opkaldt efter illustratøren William Heath Robinson, som mest er kendt for humoristiske tegninger af fantasifulde og overdrevent komplicerede maskiner og indretninger.

På grund af alt hemmelighedskræmmeriet omkring Bletchley Park fik Heath Robinson aldrig kendskab til maskinen, som var opkaldt efter ham. Han døde i 1944.

Colossus

Heath Robinson-maskinen var meget kompliceret at bruge. Blandt andet var det efter sigende ekstremt vanskeligt at holde maskinens to forskellige databånd synkroniseret. For at komme uden om disse begrænsninger begyndte arbejdet med Colossus, som blev taget i brug i februar 1944. Colossus regnes som verdens første programmerbare, digitale computer.

Til trods for, at Colossus blev lavet, fortsatte udviklingen af Heath Robinson-maskinen. Efter krigen blev to Super Robinson-maskiner taget i brug. De blev formentlig brugt frem til 1950’erne. I 1955 blev en maskine kaldet Colorob taget i brug. Den var en kombination af Robinson og Colossus.

Den rekonstruerede Heath Robinson-maskine ved The National Museum of Computing i England. Illustration: Wikimedia/Geni, CC BY-SA 4.0

Genskabt

Årsagen til, at Heath Robinson-maskinen igen er aktuel, er, at maskinen nu er blevet rekonstrueret og kan ses ved The National Museum of Computing, som holder til i netop Bletchley Park.

Ifølge BBC News har seks personer brugt syv år på projektet. Den originale maskine findes ikke længere, så udgangspunktet for rekonstruktionen var en håndfuld fotografier og et håndtegnet diagram.

Til stede under afsløringen af maskinen var en grandnevø til Robinson og Irene Dixon, som under krigen var operatører af både Heath Robinson-maskinen og Colossus.

Artiklen er fra digi.no.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan dårligt omtale Lorenz uden at nævne Bill Tutte, som var hovedansvarlig for at bryde koden, og Tommy Flowers, som byggede Colossus. I modsætning til Enigma blev intet offentliggjort vedr. Lorenz efter krigen, så der gik mange år, før de to fik nogen anerkendelse for deres banebrydende arbejde.

  • 9
  • 0

Jeg var for nogle år siden på Science Museum i London, og der har de også mange tilsvarende mekaniske apparater, bl.a. Enigma og Charles Babbage maskiner. Det er absolut et besøg værd.

  • 5
  • 0

Lad mig tilføje
Colossus, Bletchley Park's greatest secret
Paul Gannon, Atlantic Books, 2006

Journalister skal nok lige vænne sig til at stave Lorenz korrekt. ;-) Og hvis ikke LZ40 også havde været brugt over radioforbindelser, så havde det efterretningsmæssige udbytte nok været beskedent.

  • 5
  • 0

...anbefale et besøg i Bletchley Park hvis man alligevel er i England - det kræver dog minimum en hel dag da det er stort.

  • 1
  • 0