Berlins nye historie i spændende rammer

De sparsomme rester af Muren i Berlin er stadig et trækplaster, men få synes at kende dokumentationscentret i Bernauer Strasse, der nok giver den grundigste information om Muren og dens politiske forudsætninger og betydning. Centret med navnet Berliner-Mauer-Dokumentationszentrum er indrettet i et ældre hus, som genbo til et lille kapel og en symbolsk minde-kirkegård.

En tur hertil kan varmt anbefales. Tag f.eks. med S-bahn til Nordbahnhof og gå det sidste par hundrede meter til fods. Det giver en god fornemmelse for området, der stadig har et nøgent look fra den tid, da Muren stod som en gold barriere i beton og pigtråd. Græsarealerne fra det tidligere ingenmandsland har stadig spor af de stier, som blev trådt af de patruljerende soldater. Og vinduesløse husgavle vidner fortsat om nabohuse, som blev revet ned for at hindre nogen i at flygte til Vesten.

Kirken lå i skudlinien

Da Muren blev opført i 1961, lå Kirche der Versöhnungsgemeinde (Forsoningskirken) fra 1894 midt i Bernauer Strasses ingenmandsland. Kirken blev derfor straks lukket og blev følgelig et symbol på byens deling. Hvorfor DDR-regeringen i 1985 gav ordre til, at den blev sprængt i stykker.

Efter Murens fald i 1989 blev kirkegrunden givet tilbage til menigheden, der besluttede at bygge et nyt kapel tegnet af Berlin-arkitekterne Peter Sassenroth og Rudolf Reitermann. Kapellet blev indviet den 9. november 2000 og har siden høstet stor international anerkendelse for sin enkle og virkningsfulde arkitektur.

Kapellet er et relativt billigt byggeri til ca. seks millioner kroner. Inderst er der et ellipseformet kirkerum omgivet af en selvbærende 60 cm tyk væg af stampet ler. Denne kerne omsluttes af en ydre ellipse udført af trælameller, så der mellem de to ellipser dannes en overdækket rundgang, der skiftevis udvides og indsnævres - så den kan udnyttes på mange forskellige måder som sakristi og fællesrum. Da Ingeniøren|Net besøgte kapellet blev der holdt barnedåb for flere børn, hvis familier m.fl. bagefter havde fællesspisning i rundgangen, mens de større børn legede i det fri.

Arkitekterne havde egentlig tænkt sig at kappellets kerne skulle bygges i beton, men det kunne menigheden ikke acceptere, fordi de i den grad forbandt beton med den forhadte mur. I stedet fik man med hjælp fra den østrigske lerekspert Martin Rauch opført den indre ellipse af ler, som det kendes fra fortidens byggeri. Arkitekterne havde desuden ønsket den ydre ellipse udført i glas, men det blev opgivet af både sikkerhedsmæssige og økonomiske grunde.

Muren i uendelighed
På kapellets nabogrund er der anlagt en mindekirkegård udformet af Køln-arkitekterne Kohlhoff & Kohlhoff. De har opført to syv meter høje stålvægge, hvori de 70 m lange rester af Muren ved Bernauer Strasse spejler sig i uendelighed. Gennem sprækker i Muren kan man nu som før se ind i den tomme dødsstribe mellem Øst og Vest. Anlægget blev skabt efter en følelsesladet debat om, hvad der egentlig var værd at mindes, og hvem der havde skylden for Muren og dens ofre.

Debatten førte til en beslutning om at skabe dokumentationscentret, der blev indviet den 9. november 1999, på 10 års dagen for Murens fald. Det blev finansieret af Berlins kulturforvaltning, som dog ikke ville sikre dets fremtid. Med det resultat, at det allerede fem måneder efter åbningen var truet af lukning, indtil en bevilling fra den såkaldte Mauergrundstücksfond sikrede dets eksistens frem til 2007.

Man må håbe, at centret bliver bevaret ud over dette årstal. For allerede nu rummer det et væld af dokumentation og information, som præsenteres med plancher, film, foto, skriftlige arbejder, computere og skiftende tema-udstillinger. Netop nu er udstillingen "Berlin, 13 august 1961", der blev skabt i 2001 til 40-årsdagen for Murens opbygning, dog lukket pga. en ombygning. Men den ventes genåbnet i maj 2003.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten