Beredskabsstyrelsen vil sætte droner ind ved katastrofer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Beredskabsstyrelsen vil sætte droner ind ved katastrofer

Nu melder Beredskabsstyrelsen sig klar med en plan for indkøb og implementering af droner i det statslige beredskab.

Dronerne skal sættes ind ved større hændelser både herhjemme og i udlandet. I den forbindelse kunne Arktis også blive aktuelt, siger sektionschef i Beredskabsstyrelsens nationale beredskab Brian M. Wesselhoff.

»Et tænkt eksempel kunne være et krydstogtskib, der kæntrer deroppe. Vi vil selvfølgelig gerne se, hvordan det ser ud ved kystnære områder fra forskellige vinkler og simpelthen danne os et overblik over skadestedet ved hjælp af droner,« forklarer han.

Andre anvendelsesområder for dronerne kunne være at skabe overblik ved større ulykker og katastrofer, som f.eks. oversvømmelser og store naturbrande i Danmark eller katastroferamte områder i udlandet.

Foreløbig har Beredskabsstyrelsen kig på to konkrete modeller, en fastvinget drone og en rotorbaseret.

»De anvendes til forskellige formål. Den fastvingede er primært til at kortlægge et skadestedsområde og give et billede af en før-og-efter-situation. Den rotorbaserede er mere til overvågning og eftersøgning, hvor man kan se tingene fra en lidt anden vinkel,« siger Brian M. Wesselhoff.

»Begge systemer indkøbes med kravet om, at de kan flyve i størst mulig vindhastighed. Men den fastvingede er mere vindstabil,« tilføjer han.

Læs også: Droner indtager det danske beredskab i år

Brian M. Wesselhoff vil dog ikke løfte sløret for, hvilke konkrete modeller Beredskabsstyrelsen har i søgeren. Han henviser til, at styrelsen skal foretage en nærmere markedsundersøgelse for at sikre, at staten køber bedst og billigst, som han formulerer det.

Den fastvingede model, som Beredskabsstyrelsen har kig på, kan jf. specifikationerne flyve med omkring 18 m/s og holde sig i luften i omkring 50 minutter. Flyvetid og -hastighed er dog noget, som Beredskabsstyrelsen skal teste i praksis.

I løbet af de 50 minutter vil dronen kunne affotografere et område på tre gange tre km, så beredskabsfolkene på jorden kan danne sig et overblik.

Den rotorbaserede model kan ifølge specifikationerne holde sig i luften i 88 minutter, men er mindre vindtolerant end den fastvingede model. Til gengæld kan den medtage omkring 1,2 kg, hvilket gør det muligt at udstyre den med forskellige former for måleudstyr. Som eksempel nævner Brian M. Wesselhoff en nuklear intensitetsmåler, men også andet måleudstyr kan være aktuelt. Det er et område, Beredskabsstyrelsen kigger nærmere på.

Når dronernes formåen skal testes i praksis, bliver et af testparametrene, hvordan de klarer det køligere klima ved Arktis.

»Vi vil selvfølgelig gerne afprøve, hvordan den opfører sig, når vi er i koldere klima. Umiddelbart burde det ikke have den store indflydelse, medmindre det bliver ekstremt koldt, og det er selvfølgeligt noget, vi også må undersøge,« siger Brian M. Wesselhoff.

Efter planen vil dronerne være klar til at blive taget i brug i løbet af efteråret, hvor de vil blive betjent af folk, der har gennemgået en operatøruddannelse på to-tre dage.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

der er temmeligt mange udgaver at vælge mellem. Det forekommer at være en ret enkel og beskeden omkostning at teste forskellige typer i forskelligt vejr - herunder styrtregn, blæst, sne, minus 10 grader osv. Mon der findes danske modeller der skiller sig ud som særligt vejrrobuste?
Det kunne da være en ret sjov niche for ingeniører at blive gode til.

Der er helt sikkert et stort marked for den slags i en vejr-robust udgave inkl. software der kan håndtere signaler fra flere fly og integrere i et poolet billede, således at en drone kan lave glidende billed-overgang til en anden drone uden afbrydelse og dermed løse batteriproblemet.

  • 1
  • 0

I artiklen: "Den rotorbaserede model kan ifølge specifikationerne holde sig i luften i 88 minutter, men er mindre vindtolerant end den fastvingede model. Til gengæld kan den medtage omkring 1,2 kg, hvilket gør det muligt at udstyre den med forskellige former for måleudstyr."

Det lyder som MicroDrones MD4-1000. Godt bygget, men desværre ikke redundant da der kun er 4 rotors.

  • 0
  • 0

Det vil spare ressourcer at kun én instans gennemtester og bedømmer udvalget af droner. Militæret har folkene, kontakterne internationalt og erfaringen. Hvorfor dog begynde at opbygge den først ved beredskabsstyrelsen, så ved politiet, dernæst ved kystdirektoratet eller en af de mange andre områder der har alt at vinde ved disse nyttige maskiner.

  • 1
  • 1

Det vil spare ressourcer at kun én instans gennemtester og bedømmer udvalget af droner. Militæret har folkene, kontakterne internationalt og erfaringen. Hvorfor dog begynde at opbygge den først ved beredskabsstyrelsen, så ved politiet, dernæst ved kystdirektoratet eller en af de mange andre områder der har alt at vinde ved disse nyttige maskiner.


Fordi de har forskellige formål med dronerne... Forsvaret vil sikkert have en drone der er svær at detekterer af fjenden, svær at skyde ned eller jamme, mulighed for bevæbning m.m. Beredskabstyrelsen går måske mere op i at den er driftssikker og kan indsættes i befolket områder uden risiko ved fejlfunktion... Brandfolk vil have en der kan flyve selvstændigt inde i brændende bygninger og politiet vil have en der automatisk kan forfølge en kriminel...

  • 0
  • 0

God pointe. Men kunne man ikke lægge disse krav over i den beskrivelse man så ville sende til forsvaret. Mon ikke de har forstand på ild, vand, jord og budgetter?

  • 0
  • 0

Jeg syntes det giver god mening at centralisere. Uanset om det er test ved køb af droner eller drift af sygehuse eller noget helt andet. Det betyder oftest øget profesionalisering samt reducerede omkostninger. Tænkte bare at dette område var lige så oplagt som utallige andre.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten