Beredskabsdirektør: Sådan slukkede vi oliebranden i Fredericia

Sådan så der ud i Fredericia her til morgen. Nederst til venstre i billedet ses den tank, der først eksploderede og siden kollapsede. Foto: TV 2 (Still fra video)

Køl med vand og kvæl med skum. Sådan har brandfolkene slukket den store oliebrand, der rasede i Fredericia i nat.

Væltede, sammensunkne og tilsodede tanke ligger og står her til formiddag tilbage på et tankanlæg på havnen i Fredericia. Anlægget, der tilhører virksomheden Dangødning, rummer flere store tanke. I går aftes eksploderede en tank, der kunne rumme 10.000 m3 urea ammonium nitrat (UAN), fortæller beredskabsdirektør i Trekant Brand Lars Nordahl Lemvigh.

»Da de første slukningskøretøjer kommer derned, ligger den første tank, der er eksploderet, ude på Strandvejen. Og vi går i gang med slukningsarbejdet inde blandt de andre tanke på området.«

Branden i tankanlægget blev hurtigt så voldsom, at brandfolkene måtte trække sig tilbage. Først efter at have kølet med både skum, vand og havvand fra en slæbebåd blev det muligt at komme tæt nok på til at kunne kvæle flammerne. Foto: Lars Nordahl Lemvigh

Men en af de andre tanke er blevet beskadiget af den voldsomme eksplosion, og pludselig vælter det ud med palmeolie.

Frygt for yderligere eksplosioner

»Palmeolien står ud i en tyk stråle, og vi bliver bange for, at der kan ske yderligere eksplosioner, eller at de andre tanke skal kollapse. Derfor vælger man at trække styrkerne tilbage og i samråd med politiet evakuere folk i området og stoppe togtrafikken på banen, der løber omtrent 300 meter fra området.«

Branden blusser voldsomt op, så det er kun indsatslederne fra politiet og brandvæsnet, der bevæger sig tæt på, fortæller Lars Nordahl Lemvigh.

»Der går nogle timer, hvor risikoen simpelthen er for stor, og hvor man bare må afvente.«

Derefter beslutter indsatslederen, at man både vil køle med vand og sprøjte skum ind, der kan kvæle flammerne. Problemet er bare, at de normale slukningskøretøjer kun kan sprøjte skummet omkring 65 meter væk. Derfor bliver der tilkaldt såkaldte crashtenders fra nærliggende lufthavne i Skrydstrup, Billund og Tyskland, der kan sprøjte noget længere.

Varmt metal gør 'skum-låg' utæt

Et særligt problem med brande i tanke af metal er, at metalsiderne har en bedre varmeledningsevne og derfor ofte vil være endnu varmere, end væsken i tanken er. Det betyder, at skummet ‘koger’ omkring siderne og derfor har svært ved at slutte tæt.

Kombinationen af vand og skum får imidlertid temperaturen ned i løbet af natten, så brandfolkene igen kan bevæge sig tæt på tankanlægget. Fra søsiden hjælper en slæbebåd med en vandkanon, og ud på morgenen kan brandfolkene med termisk måleudstyr konstatere, at der ikke længere er risiko for, at de tilbageværende tanke kan eksplodere, og evakueringen ophævedes derfor kl. 8 i morges.

Nu går brandfolkene rundt og efterslukker, og der venter et stort arbejde med såvel oprydning som opklaring af brandårsagen, fortæller Lars Nordahl Lemvigh.

»Vi skal have brandteknikerne ind for at finde brandårsagen. Vi kender den i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt.«

To personer har været indlagt til observation efter branden, men ingen er kommet alvorligt til skade.

Kommentarer (15)

I skumslukningsmidlerne er der tilsat miljøfarlige og persistente polyfluoralkylstoffer (PFAS), så området og Lillebælt er udsat for en alvorlig forurening. Da lagrene synes tømt, idet der var behov for midler fra Tyskland, kan der være brugt de ældre midler med PFOS og andre C8-PFAS. De lokale myndigheder er forhåbentlig igang med at undersøge?

  • 1
  • 6

Min første indskydelse var, om der kunne have været en ansamling af brandbare gasser i tanken. Men der er tidligere sket hændelser, hvor indtørret urea ammonium nitrat er blevet ustabilt og derefter har detoneret, typisk i en pumpe. Se eksempelvis en safety alert fra det engelske HSE "Explosion in a urea ammonium nitrate (UAN) fertiliser transfer pump" http://www.hse.gov.uk/comah/alerts/ureaamm....
Men hvorfor palmeolien antænder er mystisk.

  • 2
  • 1

Ja brandslukningsmidlerne forurener - skulle man alternativt "bare" lade branden gå ud af sig selv?

  • 7
  • 3

Det er nu ikke så sært hvorfor der gik ild i palmeolien.......
I teksten står:
"Men en af de andre tanke er blevet beskadiget af den voldsomme eksplosion, og pludselig vælter det ud med palmeolie.

Frygt for yderligere eksplosioner
"Palmeolien står ud i en tyk stråle"

Ikke så sært at der går ild i det når det vælter lige ud i bålet......

Generelt har palmeolie et højt flammepunkt og "gasser" ikke ret meget, så normalt behøves ikke inertgas ved transport og opbevaring (modsat rå-oliebaserede produkter såsom benzin, nafta, petroleum, diesel og fuel!). I dette tilfælde havde en gang inertgas ikke hjulpet når der tændes blå lige ved siden af tanken.
Er også nysgerrig på hvorfor UAN antændte.

  • 5
  • 0

Jeg tænker:

  • Er der før set tank-kollaps på den måde?
    Alle regler med tankgårde osv - sigter jo mod at opfang udslip - men det er tankevækkende at se den væltede tank - jeg gætter på at tankgården er blevet væltet samtidig.

  • Tank-tæthed. Jeg tænker - er der taget højde for tætheden af tank-beholdere rundt om på havneanlæg - eller er situationen fra Fredericia en ny situation der vil medføre at det genvurderes hvor tæt hvor mange tanke må stå?

  • Alder på anlæg - hvis det viser sig at kollapset delvist skyldes alder - hvor mange andre tankanlæg skal så også inspiceres?

  • 2
  • 0

Det er umuligt at sige, når der kun er informationer fra medierne til rådighed. Men der er sket flere tankkollaps, også i Danmark. Jeg har faktisk in artikel (in press) om emnet, "Large steel tank operated at "slight overpressure" rockets to height of 30 m ... ". Safety and Health at Work. Kan læse på http://dx.doi.org/10.1016/j.shaw.2015.11.004, alternativt på DTU Orbit, - den nævner et par danske hændelser og går i dybden med en enkelt hændelse.
Der er dog ingen systematisk opfølgning på disse uheld, opklaringen er ofte temmelig mangelfuld, og der er ingen mekanisme til at dele erfaringer.

Jeg har tilfældigvis også et mere generelt indlæg om dette emne i Dansk Kemi. Det udkommer på mandag 8.2.2016.

  • 3
  • 0

Tja, jeg erindre en tank med fiske ensilage der kollapsede på Aabenaa havn i 2011, det var en ældre tank i almindeligt sort stål, oprindeligt bygget til olieprodukter.
Der samme gælder formentlig i Fredericia, der har været tankfarme i området i umindelige tider.
Olietanke kollapser sjældent, min bekendte fra et raffinaderi omtalte en episode i Venezuela i forbindelse med Aabenraa sagen.
Ifølge Wiki'en er UAN stærkt korrosivt over for almindeligt sort stål.

  • 2
  • 0

Allan Astrup Jensen når man henter fra Tyskland så kunne det ikke tænkes at hænge sammen med noget så kedeligt som fysisk afstand? Man fik køretøjs assistance fra Tyskland og mon ikke de nemt kunne tage noget skum med?
Hvis du går så meget op i miljø så se på hvordan palmeolie produceres og hvor meget selve det at brænde det af på en ukontrolleret måde forurener og skulle man lade tanken eksplodere med øget risiko for spreding af branden og mennesker?

Fint at være miljøbevidst men der er tider hvor det er utrolig malplaceret

  • 3
  • 0

Når den "lige er renoveret" og ellers ikke før har taget en tur ud på strandvejen, så ligger det vel lige til højrebenet at det er under arbejdet på tanken at der er gået noget galt. Det bliver spændende at se om de finder ud af noget, selvom det nok er tvivlsomt.

  • 1
  • 0