Beredskabschefer frygter brande i danske teltlejre

Tre teltlejre til flygtninge er i gang med at blive opført rundt omkring i Danmark. I den første i Thisted er beboerne allerede rykket ind. Men udsigten til at flere tusinde flygtninge skal bo i telte gennem vinteren får foreningen Danske Beredskaber til at frygte for brandsikkerheden. I modsætning til i Tyskland er der i de danske regler nemlig ikke opsat specifikke krav og standarder til de midlertidige boliger.

»Der er flere faktorer. Det er en kold tid med behov for opvarmning. Dette i kombination med et stort antal beboere på et lille areal samt ukendskab til lokale forhold kan være en ekstra risikofaktor. Og her må vi ikke glemme logiske minimumskrav til sikkerhed,« siger Jacob Christensen, næstformand for Danske Beredskaber - tidligere Foreningen af Kommunale Beredskabschefer - i en pressemeddelelse.

I lejren i Thisted, hvor der allerede er flyttet flygtninge ind, er der dog ifølge et faktaark fra Beredskabsstyrelsen ophængt brandalarmer.

Beredskabsstyrelsen er med til at indrette midlertidige boliger i eksisterende lokaler og teltlejre. Foreløbigt er der fundet 700 pladser - blandt andet i en teltlejr i Thisted. Men der mangler klare regler for brandsikkerheden, mener Danske Beredskaber Illustration: Beredskabsstyrelsen

Men manglen på klare regler får alligevel Jacob Christensen til at frygte, at ansvaret for brandsikkerheden falder mellem to stole i hastværket med at få lejrene op at stå.

»Det gælder primært de boliger, der er indrettet i campinghytter, pavilloner eller telte, hvor det er den lokale bygningsmyndighed, der skal vurdere i det konkrete tilfælder fremfor ispecifikke regler. Her er det efter vores opfattelse bl.a. vigtigt at sørge for røgalarm. Men der er også andre forhold, som bl.a. teltmateriale, afstand mellem telte, brand og evakueringsinstrukser, brandslukningsmateriel, mulighed for brandvæsenets indsats (brandvej),« forklarer Jacob Christensen.

Læs også: Frit slag for at sætte elendige telte op i Danmark

I udlandet har der været eksempler på dødsbrande i midlertidige boliger - blandt andet på campingpladser. I oktober døde ti personer eksempelvis under en brand i en beboelsesvogn i den irske by Carrickmines.

Hidtil har kravet til midlertidige boliger i Danmark været, at bygge- og planlovgivningen skulle være overholdt, og at stedet skulle være godkendt til beboelse, herunder i forhold til sikkerhed, brandforskrifter, sanitære forhold m.v. Men regeringen har i sin såkaldte asylpakke lagt op til, at ‘udlændinge-, integrations- og boligministeren – hvis det bliver nødvendigt – at beslutte, at ejendomme mv., som skal bruges til indkvartering af asylansøgere, fritages fra at overholde planlovgivningen mv.’

Asylpakken lægger desuden op til, at Udlændingestyrelsen og Politiet i akutte situationer kan gøre brug af offentlige ejendomme som .nedlagte plejehjem, idrætshaller, skoler og fritidshjem til indkvartering af flygtninge.

Læs også: Svenske flygtninge kan blive huset i shelter fra Ikea

Netop i en situation, hvor man forudser, at der hurtigt kan blive brug for at finde midlertidige boliger, bør myndighederne sikre sig, at der også tænkes på brandsikkerheden, mener Jacob Nielsen.

»Fra gammel tid har vi regler for, hvordan man kan bruge idrætshaller til midlertidig indkvartering eksempelvis i forbindelse med et idrætsstævne. Men hvis man skal have folk boende der i længere tid, er man nødt til at se på, hvordan man håndterer sikkerheden - og om der eksempelvis skal installeres et brandvarslingsanlæg.«

Han opfordrer myndighederne til hurtigst muligt at lave en instruks om brandsikkerheden i midlertidige boliger og til at stille krav om røgalarmer.

»Uanset hvor hastigt en bolig skal findes, og uanset hvor kortvarigt opholdet skal være for beboeren, så kan det blive dødeligt fatalt, hvis ikke der er styr på brandsikkerhed og røgalarmer. Derfor skal vi ikke gå på kompromis, selv om ting skal gå stærkt eller er midlertidige,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Forstår ikke hvorfor man bruger telte, når der f.eks. i Haderslev kommune står +100.000 m2 tom erhvervsbyggeri med intakte varmeanlæg til udlejning/ salg i infrastruktur-nære omgivelser.

Dem kunne f.eks. DEKO hurtig banke nogle gipsskillevægge op i ...

I det mindste er brandfaren fra elektriske varmekilder elimineret og vanskeligere at sætte ild til end telte

Mon ikke der er andre kommuner med tilsvarende tom erhvervsbyggeri?

  • 8
  • 3
 

Det må åbenbart være trist at se på, at politiet får den ene milliard efter den anden til terror bekæmpelse, og at det er statens beredskab der skal bygge teltlejre og ikke kommunernes beredskab. Siden man fra Danske Beredskaber - tidligere Foreningen af Kommunale Beredskabs chefer, går ud med en pressemeddelelse, hvor man ender med at kritisere de selv samme kommunerne, for ikke at være opgaven voksen med hensyn til at godkende boliger, der er indrettet i campinghytter, pavilloner eller telte, hvor det er den lokale bygnings myndighed der skal vurdere i det konkrete til fælder fremfor specifikke regler, når Beredskabsstyrelsen har opfyldt kravet om brandalarmer i lejren i Thisted. Men måske ved Danske Beredskabe, at kommuner altid kigger på pengene først og regler bagefter, og dermed går efter den laveste fællesnævner. Men spørger de lokale myndigheder ikke deres kommunale beredskab til råds i sådanne sager? Det er vel blandet andet derfor de er der. Hvis ikke, skal de da bare nedlægges og pengene overføres til Beredskabsstyrelsen.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten