Benzindreven drone skal udforske Nordgrønland
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Benzindreven drone skal udforske Nordgrønland

Den syner ikke af meget, men dens data om klimaforandringerne kan have en betragtelig betydning. Illustration: Aarhus Universitet

Villum Research Station ved Station Nord i Grønland har været lidt af et internationalt tilløbsstykke siden indvielsen for to år siden. Flere tusinde overnatninger har været booket på forskningsstationen.

Her har forskere i arktiske forhold fra hele verden benyttet sig af faciliteterne højt mod nord, der består af state-of-the-art laboratorier og udstyr.

Læs også: Amerikanske droner skal indsamle vandprøver og miljø-dna

Men nu får den teknologiske infrastruktur et ekstra nøk opad, når Aarhus Universitet modtager den første drone, der skal til Grønland for at undersøge indlandsisen, og give videnskaben adgang til nye måder at skabe overblik over klimaforandringernes betydning.

»Det er en topmoderne og avanceret drone, der nu bliver en del af de forskningsfaciliteter, som Aarhus Universitet råder over i Højarktis. Vigtigst har den en række instrumenter, der er udviklet til at modstå de ekstreme kuldegrader,« siger Henrik Skov, der er leder for forskningsstationen og professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

»Den første drone her bliver et værdifuldt redskab for en lang række videnskabelige projekter, og vil indgå i fremtidige videnskabelige studier af isen på og omkring Grønland,« siger Henrik Skov.

Moderne teknologi over Polarcirklen

Med etableringen af Villum Research Station i 2015 har danske og internationale forskere fået optimale muligheder for at studere de meget omfattende klima ændringer og hvordan det påvirker klima, flora og fauna.

Villum Fonden har spillet en afgørende rolle for tilblivelsen af Villum Research Station og har i alt doneret 70,5 millioner kroner til etablering af bygninger, laboratorier og feltmateriale og avancerede topmoderne instrumenter, der blandt andet omfatter mobile laboratorier, droner og landbaserede fjernsensorer.

Drone-systemet har en vægt på omtrent 25 kg og et vingefang på 3,3 meter Illustration: Århus Universitet

Selve arbejdet med dronen er foregået i samarbejde mellem Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, DTU-Space og flere private firmaer. Modellen med de mange samarbejdende aktører glæder dekan Niels Chr. Nielsen, Science and Technology på Aarhus Universitet:

»Det er et rigtig godt eksempel på, hvordan en forskningsbevilling også bliver til vidensopbygning for det private erhvervsliv, « siger han.

Læs også: Beredskabsstyrelsen vil sætte droner ind ved katastrofer

Satser på længere rækkevidde

Dronen, der præsenteres officielt mandag den 13. marts i Odense, er den første af sin art, og er netop færdigtestet og klar til at blive sendt afsted til forskningsstationen.

Drone-systemet har en vægt på omtrent 25 kg og et vingefang på 3,3 meter. Den kan bære cirka fem kilo videnskabeligt udstyr, er benzindreven med almindelig 98 oktan og har kostet i omegnen af fem millioner kroner med videnskabeligt udstyr, automatisk pilot og avanceret kommunikationsudstyr.

I modsætning til batteridrevne droner er rækkevidden af denne drone langt større, oplyser Aarhus Universitet.

Dronen vil blive brugt til at måle is- og sne-egenskaber omkring Station Nord med høj geografisk opløsning. I alt skal tre droner af denne art bygges og testes i det danske samarbejde, for at indgå i den tekniske infrastruktur på Villum Research Station.

Prisen er ikke for et tomt fly, det er total prisen for et fuld udstyret fly:
"har kostet i omegnen af fem millioner kroner med videnskabeligt udstyr, automatisk pilot og avanceret kommunikationsudstyr"

Et forholdvis godt varmekamera koster mere end et tomt fly, det samme gælder for hele styringen af flyet.
Hvis man så regner sammen, går det forholdsvis stærkt deropad.
Temperatur kravene der sættes for flyet og instrumenterne hjælper heller ikke på prisen.

  • 0
  • 0

Stort tillykke med projektet!

Dog efter min overbevisning burde vi sætte standarden for grønne løsninger, og bevæge os væk fra gamle forbrændingsmotorer der sviner, da der tegner sig en større trend indenfor BVLOS.

Er spændt på om de har kig på udviklingen heraf.

  • 0
  • 4

Dog efter min overbevisning burde vi sætte standarden for grønne løsninger, og bevæge os væk fra gamle forbrændingsmotorer der sviner, da der tegner sig en større trend indenfor BVLOS.

El er fint, og udviklingen inden for elbiler går også stærkt, men læg mærke til hvor lang tid den kan holde sig i luften.

Det vil fordre at batterierne har en ca fire gange så høj energitæthed for at kunne hamle op med det, så det er altså ikke realistisk lige foreløbig.

Og så bør man altså vælge sine slag med omhu - at suboptimere sådan en lille fætter ud fra en feel good betragtning vil være fuldstændig misforstået i det store regnestykke.

  • 6
  • 0

"Den syner ikke af lidt" står der under øverste billede. Er ordlyden ikke: "Den syner ikke af meget" når egenskaberne overgår det umiddelbare beskedne udseende?
Benzinmotor? Tja, men hvor mange kilo batterier skulle den medbringe hvis den skal kunne flyve godt 800km. Jeg formoder den flyver alm. GPS-programmeret, så der ikke behøves meget strøm til at opsamle data fra udstyret, men her kunne nogle tyndfilm solceller på vingerne måske hjælpe. Dog er effekten nok så ringe, at også det er lidt ligegyldigt.
Gerne mere grøn teknologi, men ind imellem bliver der også skudt meget små gråspurve med kæmpekanoner :-(

  • 1
  • 0

Man kunne jo hælde noget bioethanol eller lign. på den (eller bare sige, at man gjorde), hvis man skal holde absurd miljøkritik stangen. Men ja - det er uendelig ligegyldigt i det store billede.

For klimaet vil den sandsynligvis have en positiv effekt, da man jo netop sender den afsted for at samle viden om klimaforandringer.

  • 1
  • 0

Aner virkelig ikke hvorfor der markedsføres oktan 92. Spar tre ører pr liter og kør kortere . . . .


Oktantallet er et spørgsmål om hvor stor kompression benzin-luft blandingen tåler inden den antændes og ikke et spørgsmål om energiindholdet i benzinen.
En forbrændingsmotor får højere virkningsgrad når kompressionen forøges. Således, hvis benzin-luftblandingen suges ind i cylinderen inden kompression, vil ønsket om en høj virkningsgrad kræve en høj kompression og derfor benzin med et højt oktantal. I en motor med direkte benzinindsprøjtning i cylinderen komprimeres luften inden indsprøjtningen af benzinen, og derfor kan motoren have høj kompression og derved høj virkningsgrad selv om oktantallet på benzinen er lavt.

  • 0
  • 0

Ved høj kompression bruges der ofte ekstra benzin for at køle motoren, for at undgå tændings banken, deraf et muligt højere forbrug ved oktan 92 kontra 98.

Kan tydeligt mærke det i mit bil, hvis der tankes 92 både på effekten og lidt på forbruget. 95 kontra 99 er ikke den store forskel, kun en smule ekstra på top effekten.

På dronen her er merprisen på oktan 98 nok omkring 10-20kr per tank, hvilket virker lidt ligegyldigt når man har 5 mill. flyvene i luften.

Det er rigtigt at man kan vente med at indsprøjte benzin til sidste øjeblik, men det er ikke optimalt at benzinen selvtænder imens selve indsprøjtningen foregår, derfor vil man generelt hellere lade benzinen forstøve lidt og køle før selve antændingen.
Jo senere indsprøjtning jo højere benzintryk kræves der også, det er en af grundene til at nyere diesel biler, kører med meget højt tryk i deres diesel pumper.

Der bruges ikke batterier, da batterier ikke fungerer ordenligt ved hård frost, uden opvarmning eller isolering af batteripakken, som også har en række ulemper.

  • 2
  • 0