Benzinbly vandt trods dødsfald og sindsyge

Vi befinder os i USA i årene omkring første verdenskrig. I noget der senere er blevet beskrevet som et ''træskur'' arbejdede den unge Thomas Midgley Jr. under ledelse af en anden herre, Charles F. Kettering. Firmaet hed Day- ton Research
Laboratories Company.

Opgaven var at skaffe benzin- og petroleumsmotorer af med deres tændingsbanken. Eller mere snirklet, men også mere præcist: At finde noget at putte i brændstoffet, så motorernes kompressionsforhold kunne sættes op og derved øge deres ydeevne uden de
sædvanlige bivirkninger i form af ulideligt bankeri fra utidig forbrænding og deraf følgende mekaniske katastrofer. Kettering og Midgley var nogenlunde sikre på, at det kunne gøres ved at blande noget i benzinen eller petroleumen. Der var brug for en
opfindelse hér - også af en anden grund, nemlig at dengang som i dag var der bekymring for, at vi var ved at bruge jordens olieressourcer op. Højere kompression giver mere arbejde for det samme brændstof, så...

FIND NOGET FARVE D'herrer arbejdede først med en teori om at farve brændstoffet, for det kunne være, at løsningen havde et eller andet med forbrændingsflammens farve at gøre. Ideen kom af, at Kettering mente, at røde blomster blomstrer tidligere
end andre. Måske farven betød noget for blomsternes evne til at samle varme? Hvad har vi på hylderne, tænkte de. Jod!, jeps, jod giver en dejlig rød farve, lød svaret. En flaske jod blev fundet og blandet i brændstoffet og vipti vupti, det virkede
faktisk.

Men jod virkede ikke godt nok, det var alt for reaktivt. Og så gik jagten på kemiske substanser, hylde for hylde, flaske for flaske. Det tog nogle år, og efterhånden havde alt muligt været blandet i suppen for at finde et eller andet, som på samme tid
var både billigt og godt. General Motors, GM, troede åbenbart på eksperimenterne, selv om de fra tid til anden så ret udsigtsløse ud. GM købte virksomheden og projektet. Godt nok, for da udgifterne blev gjort op, lå de på tre millioner dollar - i den
tids mønt.

En dag kom Midgley til at tænke på det periodiske system. Han fandt på at plotte diverse afprøvede kemiske forbindelser ind i skemaet efter hovedbestanddel og kunne pludselig se et system i, hvilke stoffer der virkede og hvor godt de virkede. Jo højere
atomnummer, jo bedre antibanke- virkning inden for hver stofgruppe. Samtidig nåede de løbende eksperimenter til tin, som kunne gøres flydende i brændstoffet ved hjælp af en tetraet- hyl-forbindelse. Tin virkede godt, viste det sig i oktober 1921, og
hvis tin var godt, måtte bly qua placeringen i det periodiske system være bedre.

GIFTIGT, MEGET GIFTIGT Og bly var bedre. Faktisk var bly båret i væsken af en tetraethyl- forbindelse på samme måde som tinnet fantastisk godt. Den afgørende motorprøve foregik 9. december 1921. Og det stod omgående klart, at tetraethylbly var et
Og bly var bedre. Faktisk var bly båret i væsken af en tetraethyl- forbindelse på samme måde som tinnet fantastisk godt. Den afgørende motorprøve foregik 9. december 1921. Og det stod omgående klart, at tetraethylbly var et
virkelig godt middel mod bankning i motorer. Der skulle kun ganske lidt til for at tæmme ellers bankende brændstof.

Ganske kort tid senere indleverede Midgley patentansøgning på blyet - 15.

april 1922. Patentansøgningen viser en tegning af, hvor stor en bilmotor normalt behøvede at være for at trække den tids moderne, åbne biler. Og til sammenligning, hvor meget mindre motor, den samme bil kunne klare sig med, hvis den kørte med høj
kompression og blybenzin.

En enkelt hage var der ved tetraethylblyet. Det er giftigt, rigtig meget giftigt. Benzin med bly kom i handelen i USA i tyverne. Men først efter mange besværligheder med at få stoffet godkendt, vrøvl med myndighederne og vrøvl med aviserne. For der
var ubehageligvis sket en række dødsfald blandt medarbejdere på virksomheden - blyforgiftning.

Flere medarbejdere blev tilmed sindssyge før de døde af deres forgiftninger, og aviserne fandt på at kalde produktet for ''tossebenzin''. Midgley selv fik også blyforgiftning, kom over den, og demonstrerede alligevel senere, at tetraethylbly efter hans
mening var ufarligt ved at pensle sine hænder med stoffet foran en måbende forsamling.

KEMISK KOMPLEKS Til syvende og sidst vandt den indiskutable forbedring af motorernes effektivitet, der var mulig med blybenzin, over bekymringen for de negative konsekvenser for folkesundheden i almindelighed og mekanikere og benzinfolks sundhed i
Til syvende og sidst vandt den indiskutable forbedring af motorernes effektivitet, der var mulig med blybenzin, over bekymringen for de negative konsekvenser for folkesundheden i almindelighed og mekanikere og benzinfolks sundhed i
særdeleshed. Blytilsætningen blev en succes efterhånden - under navne som TEL, Ethylbenzin o.s.v. Efter 2. verdenskrig kom blybenzinen til almindeligt salg i Danmark og Tyskland, i England noget før. Først i halv- tresserne og tredserne rykkede vi
virkelig, herhjemme. På højdepunktet tilsatte raffinaderierne op til 0,7 gram bly til hver liter benzin.

Undervejs i processen måtte et andet problem løses. Nemlig at frit bly i et varmt forbrændingskammer er temmelig klistret. Det satte sig fast over det hele, og hvis motorerne skulle blive ved med at fungere, måtte blyet fragtes ud igen, når dets rolle
i forbrændingen var udspillet. Midgley m.fl. rodede videre og havnede ved en blanding af chlor og brom - chlor reagerer nemt med bly til blychlorid, og puff, ud af udstødningsrøret.

På bundlinien var grundstenen til tilsætning af diverse kemikalier til benzin dermed lagt - de såkaldte additiver. Benzin gik fra at være en blanding af forskellige kulbrinter til også at indeholde chlor, brom og bly. Med deraf følgende muligheder for
produktion af kemiske forbindelser til udsendelse gennem røret bag på bilerne.

Så spoler vi hurtigt et øjeblik og lander i 1970'erne. Bly i benzin blev igen opfattet som noget skidt - ligesom i starten. Bilforureningen gjorde, at der blev arbejdet med katalysatorer på bilerne, blandt andet hos GM. Og katalysatorer kan ikke tåle
bly.

Blyet røg ud, men det skete ikke uden sværdslag, og det tog lang tid. Det krævede høringer. Reklamekampagner fra producenter med penge i klemme.

Reaktioner fra en bilindustri mod forandringer. Den dag i dag er slaget vist ikke helt overstået. I ulande bruges stoffet fortsat. I Europa optrådte en britisk producent af blytilsætning, The associated Octel Company Limited for ikke længe siden med
en kampagne mod de stoffer, der tilsættes benzinen i stedet for blyforbindelserne. Specielt benzen handler det om, og det er meget langt fra sundt, men det er en anden historie.

ING:9618