

Elbilers klimabelastning har længe været under angreb fra modstandere, der argumenterede for, at den høje CO2-emission ved produktionen af batterier gjorde, at elbilernes samlede bidrag til mindre CO2-emission i bedste fald var tvivlsomt. Det kunne man blandt andet læse om i et svensk studie fra sidste år.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
"...forurener 2,5 gange mere end rene elbiler."
Indrømmet, det er længe siden jeg har haft min elbil i vaskehal.. Så når den nu er en beskidt elbil, hvordan påvirker det så regnestykket?
I dette tilfælde vel fordi der lige nu vedtages/planlægges flere hundrede GW ny havving oven i de flere hundrede GW sol og landvind, der også er undervejs i Europa, frem mod 2030, og det betyder at de elbiler, der sælges i Europa i dag, i stigende grad kommer til at køre på VE, gennem deres levetid, hvorfor den blå kurve på grafen ikke er liniær, men flader ud gennem de første 150.000 km af bilens levetid.Jeg er ikke spor fanatisk, men hvorfor skal VE ALTID nævnes som den "reneste" (= næsten CO2-fri) elkilde, når man i 60 år har vidst, at kernekraft heller ikke udsender CO2. Og franskmænd (m/k) kører vel også i elbiler?</p>
<p>Jeg spørger bare!
Dette er ikke tilfældet for atormkraft. I Frankring, Belgien, Tyskland og Sverige er tendensen klart faldende, og der er ikke noget i kortene, der tyder på at det vender i nær fremtid.
Selvfølgelig udleder en elbil, opladet på atomkraft også mindre CO2, men pointen i artiklen er altså at en elbil, ikke bare er grønnere end en benzinbil i dag, men bliver endnu grønnere med tiden, fordi VE stiger mere end rigeligt til at erstatte den faldende atomkraft.
Det aller største input i sammenligningen kommer fra effektiviteten: Hvor en fossil bil i runde tal kun udnytter 20% til fremdrift er det omvendt med el: Her udnyttes (igen i runde tal) 80%. Og så er batteristørrelser til 400 km alt rigeligt! Selv har jeg de sidste 7 år klaret mig med 120 km i min VW e-Up! der nu har rundet 156.000 km. Vi er vandt til at drikke kaffen under opladningen, og omtalte bil modtager max 45 kW. Nye biler kan modtage mindst det tredobbelte. Det er min påstand at langt hovedparten af el-bilister kører rundt med et alt alt for tungt et batteri i forhold til rækkeviddebehovet. Men sådan er det jo i det hele taget med bilkørsel: Vi køber bil efter de gange der er brug for 5 siddepladser og varer fra byggemarkedet. Alligevel er der for det meste kun føreren der bruger bilen uden nævneværdig gods, og som regel også uden anhænger...
Dvs. du vil have, at man løser fremtidens udfordringer med kortsigtede planer? Beslutningsprocessen omkring atomkraft i Danmark er påvirket af følelser og misinformation. Det har stået på i 50 år nu, og vi kan ikke basere vores energiinfrastruktur på vindenergi, da det vil medføre et ustabilt forsyningsnet og flukterende energipriser. Så enten vælger man en infrastruktur bestående af vindmøller og skjulte decentrale kulkraftværker (som man fyrer op under, når det ikke blæser (med skyhøje KWh priser til følge)), eller også vælger man en infrastruktur bestående af vindmøller og atomkraftværker, som sikrer en CO2 optimeret energiproduktion kombineret med lave energipriser.
Og hvis vi bevæger os videre fra din fine, kvalitative og slet ikke vinklede fremstilling (af at stort set alt har et CO2-aftryk), til en kvantitativ opstilling af A-kraft i forhold til andre energikilder, viser det sig, at CO2-udledningen pr. målt enhed er den samme for vindenergi som den er for atomkraft. Og så producerer atomkraftværker strøm, selvom vinden ikke blæser, sådan som vi er vant til det i dag.https://www.world-nuclear.org/information-library/energy-and-the-environment/carbon-dioxide-emissions-from-electricity.aspx
statistikkerne svarer til dels til at styre ved at se i bakspejlet - det siger meget lidt om den bil du køber i morgen. Statistikken siger noget om gennemsnittet af holdbarheden af de ICE biler du kan købe i morgen. Statistikken siger intet om holdbarheden af den enkelte ICE bil op mod den enkelte elbil du kan købe i morgen.men for fossilbiler har man rigtig mange års statistik. Det har man endnu ikke for elbiler. Det var hvad jeg påpegede, og det gør det svært at regne initialudledningen om til en årlig udledning.
Der ud over er der vist også rigeligt med statistikker der fortæller en del om ICE motorers knastkæder og DSG gearkassers dobbeltkoblinger, der ikke holder.
Vi ved da heller ikke hvornår den fossilbil du køber i morgen bliver skrottet. Holder den 100.000 eller 200.000 km eller mere. Det kan du ikke vide når du køber den.</p>
<p>Man ved ikke hvor længe den enkelte bil holder, men for fossilbiler har man rigtig mange års statistik. Det har man endnu ikke for elbiler. Det var hvad jeg påpegede, og det gør det svært at regne initialudledningen om til en årlig udledning.
På papiret burde alt (måske undtagen batteriet) holde væsentligt længere end en ICE bil?
Man ved ikke hvor længe den enkelte bil holder, men for fossilbiler har man rigtig mange års statistik. Det har man endnu ikke for elbiler. Det var hvad jeg påpegede, og det gør det svært at regne initialudledningen om til en årlig udledning.Vi ved da heller ikke hvornår den fossilbil du køber i morgen bliver skrottet. Holder den 100.000 eller 200.000 km eller mere. Det kan du ikke vide når du køber den.
Hvorfor kan vi ikke have en diskussion om fremtidens transport eller energi på ing.dk uden at koret af a-kraft tilhængere skal komme med spørgsmål som ovenstående.Jeg er ikke spor fanatisk, men hvorfor skal VE ALTID nævnes som den "reneste" (= næsten CO2-fri) elkilde, når man i 60 år har vidst, at kernekraft heller ikke udsender CO2. Og franskmænd (m/k) kører vel også i elbiler?</p>
<p>Jeg spørger bare!
Jeg spørger bare!
Som du selv skriver handler det om VE - a-kraft er ikke VE. Derud over handler det om uafhængighed af bestemte regimers styring af ressourcerne til vores energiforsyning - og den største leverandør af uran til EU er Rusland.
Så handler det også om rettidighed, økonomi osv. Danmark ligger i det vestenvindsbæltet og har alle forudsætninger for at kunne leve udelukkende på vind og sol (plus lidt PTx, biogas og træflis). Det er påvist flere gange.
A-kraft i demokratier tager erfaringsmæssigt minimum 10 år fra beslutning til produktion. Vi er ikke engang nået til en omgørelse af folketingsbeslutningen om ingen a-kraft i DK. Det betyder i praksis at a-kraft i DK i bedste fald er 15 - 20 år ude i fremtiden. Vi skal have erstattet fossilerne nu, så her hjælper a-kraft i DK ikke.
Så al denne snak om a-kraft i DK er lidt omsonst. Det er for sent, det er for dyrt, det mangler resiliens og så er det ikke VE.
Ingen a-kraft i DK er ikke ensbetydensde med at vi slet ikke har el fra a-kraft i stikkontakten. Vi sagten kan komme til periodevis at bruge el der er lavet ved a-kraft i vores nabolande, og hvad de gør er deres sag. Ligeledes må franskmændene (m/k) selv om hvordan de laver deres strøm til deres elbiler.
Jeg svarer bare!
Edit: jeg indsætter lige et link til Søren Lunds udemærkede påskeberegning:https://ing.dk/artikel/atomkraftlisten-giver-svar-vindmoellestop-prisen-paa-kwh-politisk-kidnapning-ida-256509#comment-1066183
Kan vi blive enige om, at det primære CO2 aftryk fra (alle) ikke udledende energiteknologier kommer fra anlægsfasen?Hvis man partout vil sammenligne miljøbelastning, så er det min fornemmelse, at det er der man skal have sit primære fokus.</p>
<p>0 -3</p>
<p>
Hvis vi kan blive enige om det, hvad er der så forkert i mit forrige udsagn?
Af ren nysgerrighed: hvem er det der tomler ned her? Akraft tilhængere eller modstandere?
Kernekraft udleder store mængder af CO2 i forbindelse med brydningen af Uranen og beridelsen af uranen.
"Brændstoffet" er ligegyldigt i møller og jeg tror nærmest også det er uden betydning atomkraftværker.
Både a-kraftværker og møller bruger betydelige mængder materiale til fremstilling og understøttende infrastruktur (incl elnet).
Hvis man partout vil sammenligne miljøbelastning, så er det min fornemmelse, at det er der man skal have sit primære fokus.
når man i 60 år har vidst, at kernekraft heller ikke udsender CO2
Kernekraft udleder store mængder af CO2 i forbindelse med brydningen af Uranen og beridelsen af uranen.
Derudover bruges, og udeledes, der store mængder af kemikalier for at trække uranen ud af malmen. Disse kemikalier ender enten i grundvandet (in situ leach) eller på overfladen i forbindelse med deponering af talings.
Det koster også CO2 at producere kemikalierne som skal benyttes.
Ja, der er endnu langt til små billige økonomiske biler med "rimelig" rækkevide. En fiat 500e koster trods alt fra 230.000kr med en wltp rækkevidde på 300km.</p>
<p>Den nye yago (yaris er vist noget større) starter 100.000kr biligere (hvor prisen så kravler opad med udstyr. Der skal køres ganske mange km inden elbilen indhenter den på driftsøkonomien. Med en pris tæt på 20kr/l og en økonomi op mod 20km/l kan de 100.000kr jo bruges på at køreop mod 100.000km (og elbilen koster jo også i strøm )
Eftersom at bilen formodentlig skal køres mere end 100k km og det også er billigere at servicere elbilen, så har du alligevel en lavere totalpris på elbilen.
Hvis benzinpriserne fortsætter med at være så høje, så er der nok mange der overveje at skifte til elbil.
Vi ved da heller ikke hvornår den fossilbil du køber i morgen bliver skrottet. Holder den 100.000 eller 200.000 km eller mere. Det kan du ikke vide når du køber den.i ved jo ikke med sikkerhed endnu hvor længe en elbil kører før den bliver skrottet.
Alt tyder dog på at elbilen holder længere på grund af den meget simplere teknik. ligeledes at elbilen vil være meget billigere i drift og vedligehold samt i "brændstof"
Jeg er ikke spor fanatisk, men hvorfor skal VE ALTID nævnes som den "reneste" (= næsten CO2-fri) elkilde, når man i 60 år har vidst, at kernekraft heller ikke udsender CO2. Og franskmænd (m/k) kører vel også i elbiler?
Jeg spørger bare!
Her til morgen er der en lille historie om PFAS i drikkevandet.
Mange synes at det er underligt at koncentrationerne er så store for man kan ikke længere lække hele skylden på brandskum. men i grunden er det slet ikke så mærkeligt for alle de HFO kølemidler der bruges til air con systemerne i bilerne laver problemer nå de slipper ud. Så problemet kommer med regnvandet og det bliver bare større og større. Så problemet er alle steder på kloden der bliver udsat for regnvejr.
Ja jeg ved godt denne diskussion ikke har meget at gøre med benzin versus batterier at gøre - Jeg er bare behov for at lufte min bekymring.
Ingeniøren burde lave en artikel som omhandler HFO kølemidlers indflydelse på PFAS-forureningen. Og så ligger denne artikel frem så alle kan læse den- nogle gange er man nødt til at leve op til sit ansvar
Det bliver lidt stramt med forudsætningerne når belastningen ved produktion skal fordeles over brugen af bilen.
Det bedste var at det blev opgjort hver for sig, så man kunne fordele belastningen på selve produktionen af bilen og derefter på udledningen ved kørsel. Vi ved jo ikke med sikkerhed endnu hvor længe en elbil kører før den bliver skrottet.
En i3 Rex med 50% højere virkningsgrad ville være marginalt mere effektiv end en Prius uden plugin. Det er ikke i nærheden af at være 90-95% besparelse.En BMW i3Rex med en range-extender med 50% højere virkningsgrad ville spare 90-95% af benzinforbruget ifht. en alm. benzinbil.
På langture i en bil med range extender vil man altid være nødt til at køre på benzin, for hybrider kan ikke hurtiglade. Det er batterierne ikke store nok til. Derfor kommer besparelsen aldrig i nærheden af 90%, med mindre man aldrig er på langtur. Og hvis man aldrig er på langtur, hvorfor så købe en range extender?
Det er et uomtvisteligt faktum at (olie) og dermed benzin er en begrænset og ikke-fornyelig ressource, så vi vil på et tidspunkt løbe tør for benzin - det kan tage kortere eller længere tid, men før eller siden er det slut. Hertil kommer de miljøeffekter som knytter sig til afbrænding af benzin som gør at vi ikke engang vil kunne anvende benzinmotorer frem til de tidspunkt hvor olien slipper op. Så uanset hvor effektiv benzinmotorer er så har de ingen fremtid, og alt taler for at udfase dem så hurtigt så muligt.</p>
<p>
Ja, men lige nu er der mere mangel på batterier end olie.
En BMW i3Rex med en range-extender med 50% højere virkningsgrad ville spare 90-95% af benzinforbruget ifht. en alm. benzinbil. Jeg fastholder, at de første 95% besparelse er 19 gange vigtigere end de sidste 5%.
Når man kan lade hurtigt og bekvemt er det ligegyldigt men et stort batteri.
Man kan ikke lade hurtigt med nuværende teknologi - Det tager stadig typisk 20-30 min at få strøm til de næste 250-350km.
Men kombinationen af hjemme- og destinations-ladning med AC kan man kommer langt således at det kun er på længere ture at DC ladning er nødvendigt.
Men der skal stadig noget rækkevidde til at man blot lader i de pauser men ellers ville holde istedet for at man er tvunget til at holde pauserne når bilen skal lade ....
Vores elbil har en WLTP på godt 500km - og det er tilstrækkeligt til vores behov. Selvom det nærmest er halveret ved motorvej om vinteren i modvind kan landet trods alt stadig krydses med blot et ladestop. Bilen kunne også fåes noget billigere med et mindre batteri, men så ville flere af turene af rundturene ikke klares uden ladestop og det ville begynde at knibe at krydse landet med blot et stop. Med cykler og/eller tagboks øges forbruget også væsenligt.
Langs motorvejene er der måske kun ~50km mellem lademulighederne, men bevæger man sig først længere ud i vandkantsdanmark skal man have have rigtligt strøm med til at kunne nå tilbage igen. Der er mange flere ladere på vej, men pt er det en udfordring på langt af vestjylland. Elbiler lader hurtigtst fra lav batteristand, men man kan blive nødt til at lade fra halv-høj for at have strøm nok med.
Da det kun er "på tur" at vi har behov for at lade ude betyder prisen der knapt så meget. Har endnu ikke kunnet lade fordi jeg ikke have en app eller brik til den lader jeg havde udset mig, men priserne har nogen gange til den høje side. Men generelt er el for ude væsenligt dyrere end hjemmeladning - på trods af elpriserne også er steget voldsomt det sidste år.
I forhold til bekvemmelighed er udfordringen imho mere defekte ladere eller ladekø. Har DC ladet ved Clever, PoweredBy (EON/Clver), Ionity og Viggo. AC ladet ude ved Eon, Clever & Spirii. PS har kun kørt godt 10.000km i den så er stadig ny elbilist.
Med stadig flere og flere ladepunkter og hurtigere ladstandere er behovet for høje WLTP mindre. Der er til gengæld behov for en samlet syncroniseret adgang til alle tilgængelige ladepunkter med aktuel status og at man ikke skal være afhængig at er abonnement til et giver selskab for at kunne lade. Så man frit kan stoppe og lade på nærmeste ladestander uanset leverandør. Når man kan lade hurtigt og bekvemt er det ligegyldigt men et stort batteri.
Det fremgår også af originalen. :-)Det må vel være omvendt, hvis det grafen viser skal give mening i forhold til resten af artiklen? Altså blå =i4 og gul = 3-serie
Besparelsen bliver større og større jo større elbilen er og jo flere kilometer der køres.</p>
<p>Det må rejse spørgsmål som: Hvor mange kilometer skal vi køre i hvor store elbiler for at frelse planeten? (Den problematik har mange tilsyneladende fattet. Elbilerne er jo generelt nogle store modeller med voldsom motorkraft. Alt for miljøet!).
Ja, der er endnu langt til små billige økonomiske biler med "rimelig" rækkevide. En fiat 500e koster trods alt fra 230.000kr med en wltp rækkevidde på 300km.
Den nye yago (yaris er vist noget større) starter 100.000kr biligere (hvor prisen så kravler opad med udstyr. Der skal køres ganske mange km inden elbilen indhenter den på driftsøkonomien. Med en pris tæt på 20kr/l og en økonomi op mod 20km/l kan de 100.000kr jo bruges på at køreop mod 100.000km (og elbilen koster jo også i strøm )
Vi har både en elbil og benzinbil. Selvom elbilen har "hele" 200hk er vægt/effekt forholdet ikke bedre end på benzinbilen med mere beskedne 150hk. Elbilen er stor (ønsket om plads) og tung pga batteriet så der skal mere motor i. Desuden er de 200hk kun en maks effekt. Den er kun opgivet til 90HK kontinuert over 30min ... Det koster ikke meget mere at lave en elmotor med høj maks effekt og 400hk ser jo god ud til salgsmaterialet, selvom man ikke har det store at bruge det til i praksis.
Korrekt - bare skriv den salg fejl direkte til os.
Jeg er helt vild med logikken i den slags undersøgelser: Besparelsen bliver større og større jo større elbilen er og jo flere kilometer der køres.
Det må rejse spørgsmål som: Hvor mange kilometer skal vi køre i hvor store elbiler for at frelse planeten? (Den problematik har mange tilsyneladende fattet. Elbilerne er jo generelt nogle store modeller med voldsom motorkraft. Alt for miljøet!).
"Her kan du se CO2-regnskabet for en elbil versus en benzinbil. Den gule kurve er elbilen BMW i4, den blå er BMW 3-serie på benzin."
Det må vel være omvendt, hvis det grafen viser skal give mening i forhold til resten af artiklen? Altså blå =i4 og gul = 3-serie
Det er et uomtvisteligt faktum at (olie) og dermed benzin er en begrænset og ikke-fornyelig ressource, så vi vil på et tidspunkt løbe tør for benzin - det kan tage kortere eller længere tid, men før eller siden er det slut. Hertil kommer de miljøeffekter som knytter sig til afbrænding af benzin som gør at vi ikke engang vil kunne anvende benzinmotorer frem til de tidspunkt hvor olien slipper op. Så uanset hvor effektiv benzinmotorer er så har de ingen fremtid, og alt taler for at udfase dem så hurtigt så muligt.BMW i3Rex kunne have været et gyldent kompromis, hvis den havde haft større benzintank, og endnu bedre, en væsentlig mere effektiv benzinmotor.
Enig på første punkt Uenig på andet punkt og på tredie. mener at 500-600km WLTP rækkevidde burde række til 99% Større batteri giver jo større tab "fantom drain" så det behøver ikke være større end lige nødvendigt.
Punktum.
Alligevel ærgrer det mig, at der, måske ikke lige for biler, men for andre køretøjer, ikke er et større marked for en range-extender/limp home højeffektiv forbrændingsmotor, som kun kan producere strøm til at lade et batteri med optimal virkningsgrad.
BMW i3Rex kunne have været et gyldent kompromis, hvis den havde haft større benzintank, og endnu bedre, en væsentlig mere effektiv benzinmotor. Her henviser jeg igen til Nissans ultra-simple benzinmotor (ingen turbo, variabel knastaksel, EGR, osv.), som kun kan køre i ét arbejdspunkt, men til gengæld har en virkningsgrad på 48%.
Audi's udviklingschef har udtalt, at han mener 700 km rækkevidde må være nok for elbiler. Det er jeg enig i. Men ved 3-400 km rækkevidde, dvs. halvt så stort batteri, og en 30-40 hk benzindrevet generator, kunne man måske opnå et bedre kompromis. Der går år mellem jeg kører mere end 250 km i ét stræk. Jeg ved det ikke... Jeg er heller ikke blind for, hvor meget simplere det er at lave en bil uden de 1000-vis af komponenter, der hører til en moderne forbrændingsmotor. Omvendt, er der stadig plads til overs foran kabinen på alle de mærker, som ikke har en "frunk". Det vil sige stort set alle andre end Tesla.