Benzin i dieselmotoren skal øge virkningsgraden til 60 procent

4. februar 2009 kl. 16:1940
Benzin i dieselmotoren skal øge virkningsgraden til 60 procent
Illustration: Bengt Johansson.
En ny svensk dieselmotor med ombygget indsprøjtningssystem og et tændrør skal køre på benzin og derved øge virkningsgraden.
Artiklen er ældre end 30 dage

Den svenske professor Bengt Johansson fra Lunds Tekniska Högskola er ved at bygge en prototype på en dieselmotor, projekt D60, som skal køre på benzin. Princippet kaldes PPC (Partially Premixed Combustion).

Målet er at øge motorens energieffektivitet til 60 procent. Nutidens bedste dieselmotorer udnytter højst 40 procent af brændstoffets energiindhold, mens benzinmotorer er helt nede på 30 procent.

Den svaghed ved dieselmotoren, som Bengt Johansson vil angribe, er det faktum, at en smule af den forstøvede dieselolie ikke når at forbrænde ordentligt, før arbejdstakten er forbi.

Svensk indsprøjtningsforsøg med en Scania dieselmotor. Ved at forsinke indsprøjtningstidspunktet og i øvrigt udskifte brændstoffet - kan det måske lykkes at øge energieffektiviteten til 60 procent. (Foto: Bengt Johansson) Illustration: Bengt Johansson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så for at få brændstof/luft blandingen mere homogen, så forbrændingen sker på kortere tid - og mere fuldstændigt - vil han vente til senere i kompressionsfasen, før begge dele sprøjtes ind. Derved bliver blandingen mere ensartet. Men det går ikke at bruge dieselolie til denne metode, for diesel antændes alt for hurtigt, når tryk og temperatur vokser.

Det går bedre med højoktan benzin, som selvantænder forholdsvis senere. Til gengæld skal denne dieselmotor så have et tændrør, så den også kan starte, når den er kold.

Dokumentation

Artikel i Ny Teknik
Oplæg om Partially Premixed Combustion

40 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
40
9. februar 2009 kl. 12:44

Nu har rigtig mange kloge, mest mænd, prøvet i et par menneskealdre at få et fly, eller andet til at flytte sig længere / enhed tilsat brændstof. Og ja vand kan- læs kan tilsættes en forbrændingsmotor, men maks. 15 % virkningsgrad til følge, så falder forbrændingen fra hinanden, og KUN ved fuldlast, der skal meget varme til fra forbrændingen, for at udnytte vanddampen, i forsk. mere eller mindre teoretiske former. Se hvad racerfolket laver og skriver, de har prøvet alt. Ang. professoren: Hvis det kunne lade sig gøre at få en forbedring ved at blande 2 brændstoffer der ligger så tæt på hinanden det lyder ikke rigtig gennemtænkt. Den gode professor vil overgå i historien som en af dem der prøvede og aldrig fik en disse ud af det hurra. Det er måske også værd at bemærke at den konstruktion en bilmotor har idag er ekstrem billig at lave, og meget driftssikker, samt holder til ca. 400-500.000Km`S kørsel. Den kære wankelmotor er et typisk eksempel på konstruktørmæssig inkompetance.En dyr, og ikke holdbar ting. Men holder du dig under 80-100HK / L slagvolumen, bruger en støbejerns cyl, og en alu legering til stempel-, en fornuftig ventilløsning fra Honda etc. og et godt motorstyrings anlæg, det er billige tilgængelige ting, så kan alt fremstilles med fornuft. Så nye konstruktører har rigtig meget at leve op til- DET er nok mere forklaringen end patent skræk versionen. Enhver der har haft med patenter at gøre ved det er skide besværligt, kompliceret og dyrt. Ethvert bilfirma slæber afsted med en hale af patenter, der bare koster, det afskrækker når der lige kommer en fra kartoffelrækkerne og kan det hele.

39
7. februar 2009 kl. 19:56

Så vidt jeg ved, indebærer det et energitab at fremstille brint

38
7. februar 2009 kl. 17:23

Benzin i dieselmotoren, vand i dieslen, iblanding af tensider, alkohol i benzin, sprit eller vand, ethyl- eller isopropylalkohol - eller hva' ve' jeg??? Man ska´ snart være biokemiker eller kemiingenør for at køre på tankstationen, når tanken er tom.

Egentlig gider jeg slet ikke sidde ved det bord hvor der ikke snakkes brint i relation til bilbrændstof, meeen ingen tager vel skade af at lytte med fra bordet lidt væk. Mon ikke vores kære svenskerer går over åen efter vand, om jeg så må sige, når nu tyskerne HAR lavet en BMW 7 serie som kører aldeles glimrende på brint. Og desuden, findes der i hobetal af links på nettet hvor man kan se, hvordan man ret nemt, tilsætter, ikke VAND til bensinen, men brint til indsugningen og derved sparer omkring 33% på sit brændstofforbrug, OG tilmed få renere udstødning OG rener motor.:-)

http://www.youtube.com/watch?v=i3WWqnpAitY&feature=related

Ovenstående link er hvad det hele drejer sig om hvis i spør' mig.

MVh - Torben Hedegaard

37
7. februar 2009 kl. 16:33

Bankning i benzinmotorer kan have flere årsager, men typisk er dem som du nævner. Der sker det at efter antændelsen udbredes en flamme fra tændrøret mod cylinderens vægge. Varmen fra forbrændingen giver udvidelse i det forbrændte volumen og dermed en stigning i tryk og temperatur i hele cylinderen. Hvis denne globale temperatur bliver for høj er benzinen ikke længere i stand til at modstå selvantændelsen og resten af blandingen forbrændes som en slags detonation. Lydtrykket forplanter sig gennem motoren og kan i øvrigt detekteres med en bankesensor.

I den traditionelle dieselmotor sprøjtes diesel ind i kammeret når stemplet er tæt på at være i topstilling. Dampene antændes under selve indsprøjtningen og danner en flamme. Derfor er en høj kompression nødvendig for at hæve temperaturen og dermed forkorte tændingsforsinkelsen, og turboladning med højt ladetryk er derfor yderligere en fordel for forbrændingen. I en del motorer indsprøjtes desuden flere gange små mængder før stemplet er i top for at få en bedre opblanding og for at hæve temperaturen i kammeret før hovedindsprøjtningen.

Endelig arbejdes der på at lave motorer hvor hele blandingen indsprøjtes tidligt for at opnå maksimal opblanding før antændelsen. Disse kaldes Premixed Charge Compression Ignition (PCCI). Det er i princippet denne teknologi som Bengt Johansson har bragt i anvendelse, blot med den forskel at der anvendes benzin som IKKE antænder umiddelbart når det indsprøjtes i toppunktet. Forsinkelsen giver tid til opblandingen og forbrændingen sker hurtigt efter toppunktet. Jeg tvivler ikke på at det vil give en fantastisk virkningsgrad hvis det fungerer.

36
7. februar 2009 kl. 15:28

Jeg synes ikke rigtigt at vi kom videre med det her, så skrev jeg til Bengt Johansson og fik et yderst venligt svar og forklaring:

"Microemulsion ger diesel bättre egenskaper men det har ändå för högt cetantal (lågt Oktantal) för att vara optimalt för PPC. Man måste upp i ca. 70-80 oktan för att det skall bli bra"

35
7. februar 2009 kl. 15:06

Tak Troels D.P. - Men så der stadig noget, jeg ikke forstår! Hvis en benzinmotor har lidt for høj kompression (vel mere end 9-10), - eller hvis tændingen står lidt for højt (tidligt), så antændes blandingen for tidligt (den banker). Men i en dieselmotor er kompressionen jo meget højere (18-20??) før blandingen antændes. Det passer da ikke sammen! - Eller ???

34
7. februar 2009 kl. 14:16

Man kan også blande/opløse absolut (100%) alkohol i benzin. Men sætter man nogle få dråber vand til, så skiller det i to faser - en ovenpå med benzin, og en anden nederst med sprit/vand. [/quote]

Få dråber vand! I forhold til hvilke voluminer benzin/alkohol, og hvilken alkohol er det du på din tank kan købe med koncentrationen 100 procent? [/quote]

Vi har i anden forbindelse på laboratoriet prøvet at blande 50 ml hexan og 50 ml abs. (100%) alkohol - de blandes fint. Sætter man 2-3 ml vand vand til denne blanding, så skiller det i to faser. Det var dette forsøg jeg fortolkede over til benzin-tilfældet.

Hvis det er isopropylalkohol, som vist oftest bruges til karburatorsprit, er resultatet muligvis anderledes?

På den anden side er jeg sikker på at en bilmotor kører helt fint, selv om der er en sjat 95 % alkohol i bunden af tanken - uanset om det er ethyl- eller isopropylalkohol. Så det er egentligt ligegyldigt om det skiller ud i to faser eller ej.

  • er der noget galt med quote-funktionen?

  • Søren

33
7. februar 2009 kl. 14:02
  1. Temperaturen for spontan antændelse ligger på ca. 210 C for diesel og 246 C for benzin. Det er temperaturen der afgør hvonår aktiveringsenergien er tilstede for at reaktionerne kan starte. Et højere tryk eller iltkoncentration giver en sænkning af selvantændelses temperaturen. Men eftersom temperaturen ligger langt højere, måske 600-700 C under indsprøjtningen er det tændingsforsinkelsen som afgør sagen, og den er længere for benzin som er designet til at modstå selvantændelse for at undgå bankning.

  2. Diesel som indsprøjtes under højt tryk vil forstøves og fordampe hurtigt. Det er dog ikke muligt at opblande dieseldampene fuldstændigt med luften i kammeret. En del af forbrændingen sker i iltrig atmosfære og er fuldstændig, omend der kan dannes en hel del NOx. Der vil dog også være regioner med en meget høj koncentration af diesel. Her sker forbrændingen langsommere og der dannes sod/partikler som følge af iltunderskud. Deraf dieselmotorens to største ulemper: NOx og partikler.

32
7. februar 2009 kl. 13:16

Som "ikke specialist" i dieselmotorer er der to ting i artiklen, der undrer mig:

  1. Jeg har i 30-40 år troet, at benzin antændte ved lavere temp. end olie. - Og at dette også gælder, når trykket er større??? Hvordan kan man så undgå, at olietågen antænder SENERE, når der også indsprøjtes benzin???
  2. Desuden har jeg (naivt?) troet, at når olien ved MEGET højt tryk (1000 ato?) forstøves ind i et pænt varmt forbrændingskammer... ville forstøves/fordampe så hurtigt, at den forbrænder helt. Er alt dette nul, en eller to misforståelser?
31
6. februar 2009 kl. 20:29

[/quote]

Man kan også blande/opløse absolut (100%) alkohol i benzin. Men sætter man nogle få dråber vand til, så skiller det i to faser - en ovenpå med benzin, og en anden nederst med sprit/vand. [/quote]

Få dråber vand! I forhold til hvilke voluminer benzin/alkohol, og hvilken alkohol er det du på din tank kan købe med koncentrationen 100 procent?

30
6. februar 2009 kl. 16:32

Til Søren: og hvor meget vand kan man så "opløse" i diesel med hvor meget ethanol/Gorbatjov-vodka ?

Det er rigtigt at man emulgere vand og diesel og måske også benzin.

Man kan også blande/opløse absolut (100%) alkohol i benzin. Men sætter man nogle få dråber vand til, så skiller det i to faser - en ovenpå med benzin, og en anden nederst med sprit/vand.

Jeg vil gætte på, at de fleste motorer kører fint på begge dele, for sprit har et højt oktantal. Og om der er lidt vand i, betyder ikke det store.

  • Søren
29
6. februar 2009 kl. 15:36

Tensidet har en lipofil og en hydrofil ende og diesel/vand/tensid skulle være en ret bestandig mikroemulsion. Tensider er jo heller ikke ligefrem miljøvenlige, men hvis de udskilles på en måde, hvor de oxideres, bliver de fleste slags helt nedbrudte i naturen ( kender ikke de nærmere omstændigheder om, hvad hun har brugt ) Vandtilsætningen er rigtig nok et velkendt fænomen, men det nye er at man kan tilsætte 35 % vand og ikke kun 10 % som hidtidigt. Teoretisk set ville motoren endda kunne forbrænde ved 50 % vand. Søren siger at det er svært at styre, men det er altså, som jeg skrev før, lykkedes i forsøget med en ombygget BMW. Man kan hermed sænke energiforbruget med 3,5 %. Selv ved fuld gas, udskilles der så godt som ingen partikelsod, fordi vandet ved de høje temperaturer danner frie radikaler, der "opæder" partikelsoden. Det er da rigtig meget værd, da partikelfiltre jo som bekendt forbruger ekstra energi.

Til Søren: og hvor meget vand kan man så "opløse" i diesel med hvor meget ethanol/Gorbatjov-vodka ?

28
6. februar 2009 kl. 13:18

Det bliver svært at styre, når man kommer lidt op i procenterne, men at vandtilsætning virker fint ("the internal steam engine") er meget velkendt, faktisk helt op til næsten 10 procent. Hvorfor man skal bøvle med tensider, forstår jeg ikke; brug dog alkohol (etanol)! Almindelig vodka (som i øvrigt betyder "lille vand"!) indeholder da ca 60 procent vand! Jeg har nu ikke gidet brug afgiftsbelagt sprut til at køre på, men når man har fået vand i tanken (sker ofte med diesel), "opløser" man det i husholdningssprit (eller karburatorsprit). Sprit/vandblandingen opløser sig i både benzin og dieselolie, hvis man ikke er for nærig med sprutten!

Det er ikke rigtigt, at det går i opløsning - men motoren går sikkert udmærket på den 90-95% sprit, der dannes, når du hælder husholdningssprit (eller "karburatorsprit") i tanken.

  • Søren
27
6. februar 2009 kl. 13:02

Jo, det virker faktisk. Motoren skal dog bygges om, men bilen i forsøget har foreløbig kørt 70.000 km på denne mikroemulsionsblanding ! Som bekendt kan man jo ikke blande olie og vand og det er her tensiderne kommer ind. De virker som små mikromagneter. Dbh

Det bliver svært at styre, når man kommer lidt op i procenterne, men at vandtilsætning virker fint ("the internal steam engine") er meget velkendt, faktisk helt op til næsten 10 procent. Hvorfor man skal bøvle med tensider, forstår jeg ikke; brug dog alkohol (etanol)! Almindelig vodka (som i øvrigt betyder "lille vand"!) indeholder da ca 60 procent vand! Jeg har nu ikke gidet brug afgiftsbelagt sprut til at køre på, men når man har fået vand i tanken (sker ofte med diesel), "opløser" man det i husholdningssprit (eller karburatorsprit). Sprit/vandblandingen opløser sig i både benzin og dieselolie, hvis man ikke er for nærig med sprutten!

26
6. februar 2009 kl. 11:05

Jo, det virker faktisk. Motoren skal dog bygges om, men bilen i forsøget har foreløbig kørt 70.000 km på denne mikroemulsionsblanding ! Som bekendt kan man jo ikke blande olie og vand og det er her tensiderne kommer ind. De virker som små mikromagneter. Dbh

25
5. februar 2009 kl. 22:31

Shell har lige afholdt en konkurrence "She Study Award", hvor Lada Bemert fik en sølle 3. pris for en genial opfindelse - Shell var vel ikke videre glad for det. Ved at tilsætte en tensidforbindelse ( bruges f.eks også i vaskepulver )til diesel kan man opløse vand heri, op til 50 %. Udover en stor besparelse i brændstof, vil der heller ikke være nogen finstøvbelastning.

Ja, det understøtter jo i høj grad konspirationsteorien. Tænk at Shell kun giver en 3. præmie for dette geniale forslag.

Kunne det tænkes at det ikke virker? - Ihvertfald så godt som forventet. Hvorfor ikke spare tensidet og fylde rent vand i tanken?

24
5. februar 2009 kl. 21:28

Indehavere af patenter der aldrig vil blive realiserede kan i en RUF blive meget plagsomme i deres frustrerede udmeldinger

Kloge ord Bjarke Mønnike og John Larson, lad os få trynet de folk der går og tror de er noget. Jantelov?

23
5. februar 2009 kl. 20:42

Du har ret John, men det har vi jo nok været enige om i mange år.

Indehavere af patenter der aldrig vil blive realiserede kan i en RUF blive meget plagsomme i deres frustrerede udmeldinger

22
5. februar 2009 kl. 20:38

Shell har lige afholdt en konkurrence "She Study Award", hvor Lada Bemert fik en sølle 3. pris for en genial opfindelse - Shell var vel ikke videre glad for det. Ved at tilsætte en tensidforbindelse ( bruges f.eks også i vaskepulver )til diesel kan man opløse vand heri, op til 50 %. Udover en stor besparelse i brændstof, vil der heller ikke være nogen finstøvbelastning.

21
5. februar 2009 kl. 20:20

Næh, hvis nogen kender et konkret patent som er så revolutionerede vedr. forbrændingsmotoren, så giv mig henvisningen så vi kan få gang i revolutionen. Så kan advokaterne lave deres snavsede arbejde bagefter.</p>
<p>/Anders

Det er er givetvis en del af dem der kan (eller er gearet til!), al den her snak om tilbageholdte opfindelser er nu som regel noget der bygger på konspirationsteorier og skrøner.

Vel findes der hemmeligholdte konstruktioner i forsvarsindustrien, hvor man godt kan finde på at lave "fakede" patenter (som regel kun patentanmeldelser) for at narre fjenden, men at en virksomhed med en meget energibesparende opfindelse, skulle afstå fra at tjene store penge på den, har absolut ikke noget på sig!

Mange opfindere er nogle "sarte mimoser" og når den forventede succes aldrig kommer, er der nogle opfindere der forfalder til disse konspirationsteorier, hvor fantasien får frit spil!

20
5. februar 2009 kl. 17:12

Hej Lennart,

Det lyder meget interessant. Jeg håber du har ret og jeg håber ikke at oliebranchen stikker en kæp i hjulet på dig. Det plejer de jo at gøre.

Til dem som mener at oliebranchen kan beskytte sig med patenter. Hvis de virkelig har opfundet en motor med lad os sige 15 % større effektivitet, så kan de ikke stoppe lande i at bruge teknologien - den er jo fuld offentlig når det er beskrevet i et patent. Og ja måske vil landet blive anklaget for diverse brud på ophavsret, patenter og advokaterne vil angribe.

Men hvad, hvis vi kan spare uhyre mængder brændstof er det en lille risiko at tage. Lande påtager sig jo i øvrigt i forvejen store risici såsom USA besætter Irak mod at få billig olie. Det er jo også et brud på al forståelse og alle retsindstandser.

Vi ser på og ingen gør noget.

Næh, hvis nogen kender et konkret patent som er så revolutionerede vedr. forbrændingsmotoren, så giv mig henvisningen så vi kan få gang i revolutionen. Så kan advokaterne lave deres snavsede arbejde bagefter.

/Anders

19
5. februar 2009 kl. 12:19

Hej Jesper m.fl

Ja - OG - desværre er det jo endnu hemmeligt - men Ingeniøren / bloggen her vil være blandt de første til at få information. Jeg skriver såsnart ___!

vh lennart heldorf

18
5. februar 2009 kl. 09:23

Efter hvad jeg ved så sidder mange af olie firmaerne på mange patenter på mere energi effektive motorere så det kunne godt være derfor der ikke er sket det store?

17
5. februar 2009 kl. 08:19

I moderne dieselmotorer har man allerede pilotindsprøjtninger for at få en mere rolig forbrænding af hovedindsprøjtningen.

I de nyeste common-rail motorer med piezo-elektriske dyser indsprøjter man op til 5 gange per forbrændingscyklus.

Hvad skal det gøre godt for at blande benzin i, når man allerede er i stand til at danne et rigtig godt grundlag for forbrændingen?

Er det en teknologi som burde være kommet for 10 år siden i stedet?

16
5. februar 2009 kl. 07:51

"Så for at få brændstof/luft blandingen mere homogen, så forbrændingen sker på kortere tid - og mere fuldstændigt - vil han vente til senere i kompressionsfasen, før begge dele sprøjtes ind."

Man må vel gå ud fra at kompressionsfasen i forvejen komprimerer netop luft, så hvis "sprøjter" ekstra luft ind sidst i kompressionfasen, er Johansson jo tæt ved at være tilbage ved Rudolph Diesels originale motor med ekstern kompressor!

15
5. februar 2009 kl. 07:39

Men det er interresant hvordan man i disse år er begyndt at kombinere diesel og ottomotoren.

Ja, det er nu meget nemt for dieselmotoren (i hvert fald den vi kender fra biler, Diesel/Hesselmann) er nemlig en ottomotor! ;-)

Jeg forstår godt hvad du mener, men Rudolph Diesels opfindelse var kompressionstændningen; "gangen" er den samme som Nikolaus Ottos, med kompressionfase før antændningen!

14
5. februar 2009 kl. 04:26

Lav dog motorer der kører på sprit i stedet.

13
5. februar 2009 kl. 03:40

Det lyder interessant. Vil du løfte sløret for hvorledes det kan lade sig gøre?

12
5. februar 2009 kl. 01:59

næ - "desværre" er det ikke rigtigt - der er fuld justerbar effektivitet i alle omdrejningstal - og den er at køre som en normal bil - vi må alle lære lidt - heldigvis

11
5. februar 2009 kl. 01:56

ja det handler om magt - den lille opfinder har det ikke

10
5. februar 2009 kl. 01:55

eljusterbare sæder er da fedt - men det er sandt - det er bilindustrien der burde skamme sig

9
5. februar 2009 kl. 01:53

Tjah - det er derfor innovative mennesker lever - enhver mekaniker ville svore at det er umuligt - blot var det ikke

8
5. februar 2009 kl. 01:52

Ja - se senere indlæg

7
5. februar 2009 kl. 01:36

Tjah - det er egl. en længere historie - jeg kender opfinderen af dette - men nogle facts: min Golf II går 76 km/l og på DCU i belastet prøvebænk 64 km/l - projektet har været længe undervejs, 8 år, har været forsøgt solgt, men opfinderen er blevet kørt af sporet af giganterne indtil !?! (nu?) Måske tør vi nu gå offentligt - men det vil advokaterne vurdere - blev DU nysgerrig - ring 44989688 eller skriv til dmc@daisy.dk eler se: www.økobil.dk

6
5. februar 2009 kl. 00:43

Tja - Måske vil det interessere dig at høre at VW har udviklet en bil der kørte 100km/l for - var det tre år siden? - Men skrinlagde produktionen da der ikke var et marked. Nu er den så taget op igen. Den kommer dog ikke op på de fantastiske forbrugstal andre forsøgsbiler har opnået, men denne var jo også en "rigtig" bil - dog kun med to pladser bag hinanden. Med venlig hilsen Lars

5
4. februar 2009 kl. 22:57

Problemet er jo at de nævnte virkningsgrader kun opstår inden for et snævert omdrejningsinterval og fuldlast. Nu kan jeg se at omdrejningsinterval er blevet større efter man er begyndt at bruge lavtryksturbolader. Men fortsat vil denne virkningsgrad kun kunne fremkomme hvis man feks. bruger den sammen med en generator således at den køre optimalt og ikke med dellast, som en bil gør det meste af tiden. Men det er interresant hvordan man i disse år er begyndt at kombinere diesel og ottomotoren. Grunden til at man først kan gøre det idag er at man føst nu har udvilket dyser der hurtige nok samt at man har den fornødende processorkraft i styringen. Men kompressionen skal betydelig op for Otto-motoren før virkningsgraden flytter sig nævneværdigt. Hvordan man håndtere tændingsbankning er jeg spændt på at høre mere om. F.eks er det mig en gåde med det jeg lærte på DTU for 20 år siden hvordan Peugeot/BMW har formådet at lave en 1,6 liter motor med en kompression på 11 samt et ladetryk på 1,8. Jeg har prøvet 207RC som har den motor og den kører fantastisk. Eneste problem er at lavtrykturboladeren mister pusten ved 5600 RPM hvilket gør den andreledes at køre en end normal GTI der normalt skal have omdrejninger. Hilsen Henning

4
4. februar 2009 kl. 22:36

Det passer da heller ikke at energieffektiviteten kan hæves fra 30% til 60%

Polytropvirkningsgraden for en diesel motor er teoretisk 60% og idag kan de mest moderne diesel motorer som dem B&W diesel laver til skibe og kraftværker levere næsten 60%.

I en bil er man langt fra denne teoretiske nyttevirkning, men ikke nede på 40% så vidt jeg ved. Så vidt jeg husker fra mit kursus i forbrændingsmotorer på DTU, har en moderne bil-dieselmotor en nyttevirkning på omkring 50%.

Den højeste teoretiske virkningsgrad for en benzin motor idag ligger omkring 40%. På træk akslerne passer det garanteret meget godt at nyttevirkningen er nede på 30%. Men så er det da også forkert at man skulle kunne hæve nytte virkningen på bilmotorer fra 30% til 60%.....

Mvh Magnus

3
4. februar 2009 kl. 21:41

.
Når vi er kommet til Månen 12 år efter vi første gang trådte ud i rummet, så kan jeg ikke se hvorfor det skulle være et problem at presse bilindustrien til andet end at udvikle eljusterbare sæder.

Jaa, lad os presse bil- og olieindustrien til at afsløre hvordan det er lykkedes at få os til at tro på, at det er nødvendigt med en hel liter brændstof for at køre et ton jern 20-30 km. Nej, få dem til at afsøre at det er muligt at weekend-pendle til ferieboligen på Hawaii og at komme på rumferie på Månen og Mars!

2
4. februar 2009 kl. 20:30

...hvis det lykkedes at øge effektiviteten med 50 %. De har haft over 100 år til at gøre det med deres enorme udviklingsbudgetter. Det kan kun undre at et universitet med et forholdsvist lavt hobby-budget kan regne sådan noget ud.

Sæt krav til bilindustrien og ikke noget ala 5 % mere effektive motorer over en periode på 10 år. Nej, politikerne skal forlange 50 % mere effetive motorer på 2 år. Og dette skal kombineres med bonusser til det der lykkedes med det og de andre må så grave deres egen grav.

Når vi er kommet til Månen 12 år efter vi første gang trådte ud i rummet, så kan jeg ikke se hvorfor det skulle være et problem at presse bilindustrien til andet end at udvikle eljusterbare sæder.

1
4. februar 2009 kl. 20:10

En fordobling af energieffektiviteten, hvis vi så kombinerer med regenerative bremser, og et lidt mindre køretøj end en Mondeo, hvor mange km/l kan vi så komme op på?

Når den er klar, kan den så produceres på de anlæg der i dag laver dieselmotorer?, og til samme priser som nutidens dieselmotorer?

Hvornår kan vi se teknologien på gaden?