Belgisk larve er verdens ældste insektfossil

Verdens ældste insektfossil er fundet i Belgien. Det kan hjælpe forskere til at lære nyt om insekternes baggrund. Det vigtige larvefossil, der er fundet i et Belgisk stenbrud, er det ældste komplette insektfossil, der nogensinde er fundet.

»Det har alt, et insekt skal have: Benene, antennen, brystkassen og bagkroppen,« siger Andre Nel fra Frankrigs naturhistoriske museum til australske ABC Science.

Fossilet er ikke i perfekt stand, men tidligere er der kun fundet fossiler af underkæber fra den periode, larven stammer fra. Derfor er der tale om et væsentligt fremskridt.

Fossilet af larven, der er døbt Strudiella devonica, er derfor det eneste intakte insekt fra devonperioden, der løber fra 415 til 360 mio. år siden. Netop i denne periode begyndte insekterne at diversificere sig.

Læs hele historien på Jp.dk eller hos ABC Science. Du kan også finde hele forskningsartiklen her.