Bekymring over store mængder kemikalier i isbjørnes hjerner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bekymring over store mængder kemikalier i isbjørnes hjerner

Fra dragens land på den anden siden af kloden breder skadelige kemikalier og kviksølv sig med vinden og gennem havets fødekæder så langt som til isbjørnenes land.

Her trænger kemikalierne ind i isbjørnenes hjerner i så store koncentrationer, at danske og canadiske forskere nu udtrykker bekymring.

Forskerne taler om en 'dramatisk' opkoncentrering af perflourerede forbindelser (PFNAS) i isbjørne, og fundet af kemikalierne i alle områder af hjernen er tegn på, at stofferne kan krydse den såkaldte blod-hjerne-barriere, som ellers kun krydses af fedtopløselige stoffer.

»Hvis PFAS kan krydse blod-hjerne-barrieren i isbjørne, gør de det også hos mennesker. Erfaringen viser os, at der er god grund til at være bekymret for miljøfremmede stoffer i hjernen. Hjernen styrer de fleste funktioner i kroppen, så i denne kommandocentral vil menneskeskabte kemikalier i reglen have en alvorlig skadelig virkning,« siger professor Rune Dietz fra Aarhus Universitet.

Ukendte effekter på hjernen

PFAS har egenskaber, der minder om skadelige stoffer som PCB og DDT, som f.eks. skadevirkning på nerve- og immunsystem, hormonforstyrrelser og risiko for mutationer og kræft.

Hvor høje koncentrationer, der skal til for at påføre isbjørne eller mennesker skade, er uvist og vil kræve undersøgelser på mus, adfærdsundersøgelser af isbjørne eller forsøg på mennesker.

Hvor høje koncentrationer af PFAS, der findes i menneskers hjerne, er heller ikke kendt, og derfor ved man heller ikke om f.eks. ADHD eller andre neuropsykiatriske lidelser kan have en sammenhæng med eksempelvis PFAS.

»Vi ved utroligt lidt om stoffernes koncentration og virkning på menneskehjernen, og det har en del at gøre med etik. I Grønland kan vi nemt få lov til at skære en isbjørns hjerne op med en vinkelsliber, men det kan hurtigt blive uetisk, hvis vi skærer din afdøde mors hjerne op for at pille i den,« siger Rune Dietz.

I øjeblikket har Rune Dietz ingen specifikke planer om at udføre museforsøg eller humane forsøg med PFAS, men han håber i fremtiden at skabe samarbejder eller selv undersøge kemikaliernes betydning nærmere.

Kina pumper skadelige stoffer ud

Ofte samarbejder forskere med grupper, der undersøger kemikalierns betydning for indbyggerne på Grønland, hvor fangerne har de højeste koncentrationer i verden. Når fangerne spiser hvaler, fisk og sæler ender de som det sidste led i fødekæden, og kemikalierne opkoncentreres derfor i deres kroppe og hjerner.

Koncentrationen af PFAS er dog begyndt at falde i isbjørne og ringsæler siden 2006, efter at alle lande på nær Kina har stoppet produktionen. I Kina er produktionen til gengæld tidoblet. Fra Kina strømmer også stigende mængder kviksølv, som forskerne tilskriver den øgede kulfyring i dragens land.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten