Bekymret fagforening: Lokoførere skal køre forsigtigt på Ringstedbanen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bekymret fagforening: Lokoførere skal køre forsigtigt på Ringstedbanen

Ringstedbanen har fået dispensation til at køre uden linjeblok frem til 5. juli. Illustration: Banedanmark

Lokomotivførerne bør tænke sig godt om, og kun køre fuld hastighed på Ringstedbanen, hvis de føler sig trygge. Også selv om fartplanen kræver topfart for at undgå for mange forsinkelser.

Sådan lyder det fra fagforeningen Dansk Jernbaneforbund, efter at Ingeniøren ved hjælp af aktindsigt har afsløret, hvordan Trafikstyrelsen gav dispensation til at begynde driften af den nye bane på dispensation uden linjeblok og togdetektering.

Læs også: Ringstedbanen sat i drift trods heftige sikkerhedsadvarsler fra uvildig rådgiver

Det skete trods alvorlige sikkerhedsadvarsler fra den såkaldte assessor, den uvildige sikkerhedsrådgiver, om at sætte en topfart på 120 kilometer i timen, når det er stationsbestyrere i stedet for teknik som skal sikre tog imod kollision.

Han regner sig frem til en væsentligt forhøjet ulykkesrisiko, og fastslår at de ”manuelle procedurer er sikkerhedsmæssigt væsentligt dårligere end den anerkendte praksis”.

»Jeg kan ikke sige til lokomotivførerne at de ikke må køre tog. Men de skal tænke sig rigtig godt om og de skal ikke køre hurtigere end at de selv føler, at der er styr på tingene«, siger næstformand i Dansk Jernbaneforbund, Preben S. Pedersen.

Lokomotivførere skal køre efter forholdene

Siden DSB begyndte at bruge Ringstedbanen på nogle afgange i stedet for at køre over Roskilde, er hvert tredje tog på Sydbanen forsinket. Årsagen er, at DSB’s køreplan er lagt an på endnu højere hastighed end de 120 kilometer i timen, som assessor advarer imod.

Men trods forsinkelserne anbefaler Dansk Jernbaneforbund lokomotivførere at forholde sig til sikkerhed før fartplaner.

»Presset på tidsplanen skal ligge et andet sted - det skal ikke ligge hos lokomotivførerne. Føler de ikke at de kan køre 120 kilometer i timen, så skal de ikke gøre det. Så skal de køre efter forholdene«, Preben S. Pedersen.

Ringstedbanen stod egentlig klar for over et halvt år siden, men blev først indviet 31. maj. Det skyldes at ombygninger på Ringsted Station gik langt over budget, og den mere skrabede løsning, man havde valgt i stedet, blev forsinket.

Banen er født med det nye signalsystem ERMTS, men det er også blevet forsinket, fordi der har været problemer med at ombygge IC3-togene til det. I stedet installeres der en traditionel linjeblok – 5-blokløsningen – men også den blev forsinket.

Derfor søgte Banedanmark Trafikstyrelsen om dispensation om at starte på Ringstedbanen uden linjeblok, med lav togfrekvens og med ensrettede spor.

Burde have vente til linjeblok var på plads

Det er denne løsning, som assessor mener er for risikabel. Han opstiller i sin vurdering fem katastrofescenarier, og mener kun at sikkerhedstiltag udelukker det ene.

En topfart på 120 kilometer i timen i stedet for 75 kilometer i timen forhøjer risikoen og kan gøre en kollision to en halv gange kraftigere.

»Jeg kan godt have en fornemmelse af at de tog bare skulle ud og køre. Man skulle have udsat åbningen til at alt var på plads, eller have lavet en sikker løsning sammen med asssessor. Så ville der ikke kunne være mistro til den«, siger Dansk jernbaneforbunds Preben S. Pedersen.

»Jeg er meget ked af processen. Når man har en assessor bør man lytte til ham - det er hans formål. Hvis man lytter på Banedanmark i stedet for assessor er det som at sætte ræven til vogte gæssene. Jeg er meget bekymret. Og sker der et uheld, må der være nogen i Trafikstyrelsen, som tager ansvaret«, siger han.

Både Banedanmark og Trafikstyrelsen siger til Ingeniøren, at man har fulgt reglerne for godkendelse. Dispensationen gælder til 5. juli.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu har man jo kørt efter nøjagtig samme procedure mellem Aalborg og Hobro med op til 4 tog i timen i hver retning i årtier, så det undre vel de færreste jernbanefolk at man har fået dispensation til at gøre det samme på den nye bane.

Mellem Aalborg og Hobro er der endda tog der vender og krydser hovedsporet i modsatte retning hver time mandag-lørdag i Skørping.

Vi kan alle sammen godt blive enige om at det ikke er mest sikre løsning, men det er mange gange mere sikkert at køre efter denne procedure på Ringsted-Vigerslev end Aalborg-Hobro.

  • 14
  • 0

Og et spor i hver retning?
Togfører har en hastighedskontrol som siger forover - stop- bagud ?
He he.. for fanden det er svært dette her.

Fly lander på travle lufthavne med 1 til 2 minutters separation, det hele kører manuelt over radio fra trafik kontrollen. Og dem har dertil hundre andre opgaver som skal følges med på samtidig

  • 9
  • 2

Noget tyder på at nogen, måskemingeniøren og Dansk Jernbaneforbund, er ude hvor "de ikke kan bunde"

Er det korrekt, at man i Danmark, kører efter tilsvarende system, som der her er givet dispensation til at køre med?

Hvis det er korrekt, hvorfor kan Dansk Jernbaneforbunds medlemmer så køre sikkert et sted og ikke et andet sted?

Jer tror at Ingeniøren skylder læserne en forklaring.

  • 4
  • 0

Fly lander på travle lufthavne med 1 til 2 minutters separation, det hele kører manuelt over radio fra trafik kontrollen. Og dem har dertil hundre andre opgaver som skal følges med på samtidig


Fly har flere muligheder end tog. Piloter har mulighed at følge flyet foran enten virtuel eller med teknik. Og hvis der går noget galt, kan de undvige fx ved at undlade at lande.

Lokomotivfører har ingen mulighed for at følge toget foran. Det er ikke specielt tit, at det er muligt at se det forgået tog egne øjne. Og de har ingen udstyr til at se længere frem. Det eneste, som findes, er udstyret ved sporet inklusiv signaler. Tog kan ikke undvige, hvis det kommer for tæt på næste tog - så det skal forhindres ved opdele strækninger i blokke, hvor signaler er en del af det. På den nye bane er signalerne blevet erstattet af personale som giver tilladelse til toget at kører ud på den nye strækning.

Togfører har en hastighedskontrol som siger forover - stop- bagud ?


En togfører er en anden stillingsbetegnelse, som overhoved ikke har tjek på hastigheden. Denne skal tjek på passagerne i toget og i gammel dage var denne chef for alt personale toget.

  • 3
  • 3

Det er korrekt. Mellem Hobro og Ålborg køres med af- og tilbagemelding, da der er dobbeltspor uden linieblok. Her ligger sikkerheden for at sporet er frit hos stationsbestyrerne i tilbagemeldingen. Og der køres 120 km/t. Så det virker lidt mystisk at en assessor pludseligt udråber det til ekstra farligt.

  • 8
  • 0

"Banen er født med det nye signalsystem ERMTS, men det er også blevet forsinket, fordi der har været problemer med at ombygge IC3-togene til det. I stedet installeres der en traditionel linjeblok – 5-blokløsningen – men også den blev forsinket."

Det var da godt HKH Kronprinsen ankom med bil til indvielsestoget, ellers var han nok også blevet forsinket :-)

Undskyld

  • 1
  • 1

Fly har flere muligheder end tog. Piloter har mulighed at følge flyet foran enten virtuel eller med teknik. Og hvis der går noget galt, kan de undvige fx ved at undlade at lande.

Nu er jeg hverken pilot eller lokofører, men jeg tvivler på, at det er "så nemt" som du vil gøre det til, at undvige med fly kontra med tog. Ganske vist er toget fastlåst til skinnernes forløb, men det er store maskiner begge dele og ikke lige noget man drejer eller standser, som ved en bil. Skulle det gå galt, så er chancen for at overleve også noget større ved tog end ved fly.

Ved brand, motorstop etc i et fly, så er det satme vigtigt, at de kan lande nu og her - modsat et tog, der faktisk godt kan standse ude på Lars Tyndskids Marker og blive holdende, uden at falde ned, så passagererne kan evakueres.

  • 0
  • 0

Jeg ser meget gerne at ingeniøren udspørger både Preben S Pedersen og assessor hvorfor denne køreform efter deres mening er for farlig på ringstedbanen, men samtidig har været fungerende og accepteret praksis Hobro-ålborg i mange, mange år... Med 2-3 tog i timen hver vej? Det lugter af manglende indsigt.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten