menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Antibiotikaresistens er et stigende problem, som hvert år rammer stadig flere europæiske borgere.
Det viser helt nye data fra den europæiske sundhedsmyndighed European Centre for Disease Prevention and Control.
Myndigheden har beregnet omfanget og udviklingen af infektioner og dertil relaterede dødsfald som følge af antibiotikaresistente bakterier.
Her lyder den seneste vurdering, at der hvert år dør mere end 35.000 europæere med den slags infektioner.
Sundhedsmyndigheden har blandt andet set nærmere på udviklingen i perioden 2016 til 2020 ved at trække på registrerede infektioner, antal dødsfald og viden om sygdomsspredning og kan på den måde estimere udbredelsen af resistent-sygdomme ved hjælp af modellering.
European Centre for Disease Prevention and Control identificerer på den vis en tydelig stigning både i antallet af infektioner og dertil relaterede dødsfald.
30.730 dødsfald i 2016 (med et 95 procent-usikkerhedsinterval på 26.935 til 34.836) mod 38.710 i 2019 (med et 95 procent-usikkerhedsinterval på 34.053 til 43-748).
»Vi ser en bekymrende vækst i antallet af dødsfald relateret til infektioner med antibiotikaresistente bakterier, især dem, der er resistente over for de såkaldte reserve-antibiotika, som man kun bruger, når andre behandlinger har svigtet,« siger Andrea Ammon, direktør i European Centre for Disease Prevention and Control, i en pressemeddelelse.
Hun lægger op til, at der skal skrues yderligere op for initiativer til at bremse udviklingen. Eksempelvis at skrue ned for al unødig brug af antibiotika.
Det sidste går ellers overordnet set den rigtige vej, viser de nye beregninger.
I perioden 2012 til 2021 har der været et fald 23 procent i det samlede forbrug af antibiotika til mennesker på tværs af EU/EØS-landene.
Desværre viser tendensen sig kun på de overordnede linjer, eftersom forbruget af bredspektret antibiotika er steget med 15 procent i samme periode, særligt på hospitaler.
Og så understreges udfordringerne med antibiotikaresistente bakterier af en fordobling i brugen af de føromtalte reserve-antibiotika, der tages i brug ved infektioner med multiresistente bakterier.
Udviklingen betyder samtidig, at vi på globalt plan er i stadig stigende knaphed af brugbar antibiotika. Det kalder ifølge Steffen Lüders, Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden, på udvikling af nye former for antibiotika.
Det er noget, den danske fond støtter på forskellig vis blandt andet med et million-bidrag til AMR Action Fund, der støtter små og mellemstore biotekvirksomheder, som udvikler nye innovative former for antibiotika. For det kan være rigtigt svært at få ny antibiotika på markedet.
»Der skal jo helst ikke bruges særligt meget antibiotika og heller ikke de nye varianter for at undgå resistens. Det skal kun bruges, når det er nødvendigt,« siger Steffen Lüders.
»Derfor tilskynder den eksisterende markedsmodel ikke til udviklingen af ny antibiotika, da det ikke kan betale sig i forhold til, hvor meget der bliver købt og solgt.«
Han efterlyser, at denne udfordring løses af eksempelvis de europæiske sundhedsmyndigheder.
»Før det kommer i orden, kommer der ikke ny antibiotika på markedet,« siger Steffen Lüders.
Udfordringerne med antibiotikaresistente bakterier har ikke spredt sig ens på tværs af Europa.
European Centre for Disease Prevention and Control fremhæver, hvordan lande som Italien, Grækenland og Rumænien er særligt udfordret, også når man korrigerer for størrelsen af populationer.
Sammen med data specifikt for år 2021 og rapporten over udviklingen fra 2016 og frem har den europæiske myndighed også udviklet et online atlas, hvor man kan zoome ind på enkelte nationer og sammenligne på tværs.
Her fremgår det eksempelvis, at kun 0,5 procent af patienterne, som i 2021 blev undersøgt for resistens-infektion i Danmark, rent faktisk var smittet med en antibiotikaresistent bakterie.
I Grækenland var tallet samme år 73,7 procent.
Ifølge Ute Wolff Sönksen, overlæge i Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens ved Statens Serum Institut, er de overordnede estimater i den nye rapport højst sandsynligt meget retvisende. Det skriver hun i en mail til Ingeniøren.
»Jeg vil tro at det samlede resultat er rimelig præcist og at de estimerede dødstal formentlig er så høje som beskrevet,« skriver Ute Wolff Sönksen.
Men de nationale opgørelser skal omvendt tages med et vis forbehold, vurderer hun og peger på, at eksempelvis de danske tal ikke stemmer helt overens med Serum Instituttets.
»Vi har desværre også i Danmark tilfælde med højresistente bakterier og overvågningen viser at der de sidste to år har været stigende forekomst af små udbrud med disse på de danske hospitaler,« skriver hun yderligere.
Gå selv på jagt i atlasset og sammenlign udviklingen på tværs af de europæiske lande:
Opdateret kl. 12.30 med citater fra Steffen Lüders, Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden, og igen kl. 14.20 med citater fra Ute Wolff Sönksen, overlæge i Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens ved Statens Serum Institut.
