Bekymrede frøavlere: Vi risikerer at løbe tør for vigtige plantegener

I den fællesnordiske genbank Nordgen i Sverige består en del af arbejdet i at opformere frø, så der hele tiden er frisk materiale i arkiverne. (Foto: Fredrik Olsson)

En stor interesse for frø er ved at kvæle den nordiske frøbank. Alvorligt, at Danmark ikke har et nationalt beredskab på området, lyder det fra dansk forsker.

Planter kan forædles til at modstå svampesygdomme, tørkeskader og andre nuværende og kommende trusler – hvis der vel at mærke findes planter med egnede gener, de kan krydses med.

Men manøvren kan blive svær i længden, hvis ikke frøsamlingerne udbygges, kortlægges og bevares.

Det fastslår Thor Gunnar Kofoed, der er formand for Frøsektionen i Landbrug & Fødevarer (L&F). Han har understreget problemet i netmediet foodculture.dk og uddyber over for Ingeniøren:

»Vi har ikke gjort nok for at vedligeholde vores materiale, og hvad nogle sorter angår, synger vi på sidste vers. Det betyder, at vi risikerer at miste en masse plantegener, som måske kan vise sig afgørende for vores overlevelse,« siger han.

Han understreger, at ændrede klimatiske forhold og f.eks. muterende skadevoldende svampe vigtiggør en solid bank af plantegener med forskellige egenskaber – måske endda egenskaber, som vi endnu ikke ved, at vi har brug for.

Sorten Hordeum murinum, også kendt som gold byg, er her bundet op, mens den opformeres – et omstændeligt arbejde, der kræver høst ved håndkraft tre gange om ugen i tre uger.

»Derfor er det vigtigt, at vi vedligeholder både de gode og dårlige sorter, for der kan være interessante gener i sorter, vi ikke spiser i dag,« siger Thor Gunnar Kofoed og nævner den hårdføre ølandshvede som en af de sorter, der pludselig blev interessant igen.

Samtidig finder forskere også af og til ud af, at der er sundhedsmæssige egenskaber ved gamle sorter, f.eks. bitterstoffer fra kål, som ellers er blevet forædlet væk. Og så er det en fordel at kunne hive de gamle frø frem fra gemmerne.

»Og det er jo glædeligt, at der er kommet interesse for gamle sorter – vi skal bare kunne følge med. Og det kan vi ikke lige nu,« siger han.

Der sker for lidt i Danmark

I dag ligger opgaven med at koordinere indsatsen hos Naturerhvervstyrelsen, som gennem de seneste 15 år har støttet forskellige projekter. Desuden har den nordiske genbank Nordgen i Sverige til opgave at opformere frø og servicere bl.a. forskere, museer og forædlere.

Dertil ligger Aarhus og Københavns universiteter inde med store plantesamlinger, som dog ifølge den danske seniorrådgiver på Norsk Genressourcecenter Morten Rasmussen ikke kan formeres med frø. Derfor mangler der et overordnet nationalt program og en mindre projektorienteret indsats.

»Der findes nationale programmer i både Norge og Sverige, men i Danmark sker der alt for lidt, og det er en alvorlig sag. Skal vi kunne producere nok mad på længere sigt, for ikke at tale om planter til bioenergi, så skal vi i gang nu,« siger Morten Rasmussen, der har givet sin mening til kende over for Naturerhvervstyrelsens udvalg for plantegenetiske ressourcer.

»I Norge har vi et sekretariat, som sørger for, at der er samling på tingene, og at materialet er sikret. Nordgen gør et godt stykke arbejde, men de kan ikke gøre det hele. Det er vigtigt, at nordisk arbejde understøttes af en national indsats,« siger han.

Nordgen hører under Nordisk Ministerråd, som tildeler de økonomiske ressourcer, der stammer fra medlemslandene. Og seniorrådgiver i Nordgen Jette Nydam Hansen bekræfter, at opgaverne er ved at vokse organisationen over hovedet.

Hun forklarer, at problemerne blandt andet er opstået efter mange strukturforandringer i forædlingsbranchen, som ikke længere kunne stå for opformeringerne, samt rationaliseringer hos Nordgen. Det satte produktionen på vågeblus, og selv om der er ved at komme gang i butikken igen, går det ikke stærkt nok.

Jette Nydam Hansen anslår, at Nordgen ligger inde med ca. 30.000 forskellige frø fra bl.a. nedlagte forskningsprogrammer, men at op mod en tredjedel ikke findes i de mængder, som er nødvendige for at imødekomme behovet for opbevaring til brug for fremtiden.

Omstændelig opformering

»Vi vil gerne have mellem 2.000 og 20.000 af hver slags frø, afhængig af typen. Nogle gange får vi måske to frø ind af en sort, og så er der altså langt op til 2.000. Det arbejde mangler vi ressourcer til,« siger hun.

De mange frø fra f.eks. græsser og korn ligger opmagasineret i frysere hos Nordgen i den lille svenske by Alnarp, nordøst for Malmø. Med 10-50 års mellemrum skal lagret dog fornys for at sikre spirings­dygtigheden, og det gøres ved at så en del af frøene og derpå høste nye.

Opformeringen er en omstændelig proces, da hele processen skal foregå i isoleringstelte eller i behørig afstand fra andre planter for at undgå indblanding fra udefrakommende pollen. I Alnarp er der plads til ca. 40 opformeringer om året af insektbestøvede arter samt 200 andre ressourcekrævende prøver. Derudover er der mulighed for opformering af ca. 1.000 prøver af korn.

De ressourcer svarer ikke til den store efterspørgsel, forklarer Jette Nydam Hansen. Selv om antallet af bestillinger på frø til grundforskning faldt med ca. 25 procent fra 2014-2015 fra 2.500 til 1.843, var dobbelt så mange forædlere som året før, nemlig 1.398, ude med bestillingssedlen i 2015 – og også antallet af bestillinger fra private steg kraftigt.

En del af faldet i efterspørgslen på frø til forskning skyldes ifølge Jette Nydam Hansen, at Nordgen ikke kan levere varen. Hun fortæller, at især ældre prøver af vilde bygarter er populære, men selv om samlingen er stor, er frøene nu så gamle, eller mængderne så små, at de skal fornys – og her er der et efterslæb på 30 år med den nuværende kapacitet.

»Disse arter skal håndhøstes tre gange om ugen i tre uger. Men det er i dem, man kan håbe at finde gener til at løse de udfordringer, klimaet og nye sygdomme måtte byde på,« siger hun.

Ifølge Thor Gunnar Kofoed kunne en løsning være at etablere en national brugsgenbank som supplement til Nordgen, hvor frivillige kræfter deltog i arbejdet.

Han understreger, at forædlere, frøsamlere og staten har en fælles opgave i at bevare generne og bio­diversiteten, og derfor har han holdt et møde med fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

»Vi aftalte, at vi skulle komme med et forslag – også til en finansieringsmodel, for vi kan selvfølgelig ikke bare tage for os i statskassen. Det er ikke kun en samfundsopgave,« siger han.

Ny strategi på vej

I Naturerhvervstyrelsen har også det rådgivende udvalg for plantegenetiske ressourcer, bestående af bl.a. forskere og forædlere, ønsket at få en samlet strategi, og ifølge chefkonsulent i styrelsen Kim Holm Boesen, vil en kommende arbejdsgruppe i løbet af foråret komme med styrelsens første strategi for jordbrugets plantegenetiske ressourcer.

Morten Rasmussen bifalder tiltaget, men håber, at den nye strategi bliver mere konkret end hidtil set.

»Det er skarpe hjerner, der sidder i både udvalg og styrelse, så incitamentet er der. Nu mangler der blot mere politisk bevågenhed, så ressourcerne følger med,« understreger han.

Kommentarer (2)

Med diverse svampe og virus der med mellemrum næsten udrydder en enkelt planteart, forekommer det relevant at have de "originale" arter gemt til opbygning af f.eks. forædlede kornsorter som pludseligt angribes.
Burde det ikke være en oplagt interesse for landbruget at finansiere en sådan frøbank?
Som forbruger er min interesse i dansk landbrug egentligt primært til stede fordi det er sundere fødevarer f.eks. mindre sprøjtemidler osv. Det er et salgsargument landbruget da gerne måtte slå hårdt på i DK og udenfor.

  • 2
  • 0