Simpelt, billigt og miljøvenligt.
Tre gymnasieelever i 2.g på Borupgaard Gymnasium har fået en såre enkel, men samtidig genial idé, der i dag sikrede dem IDAs Science Cup. Ideen kan få stor betydning for honningbier og biavlere globalt.
Eleverne – Amalie Tissera, Dia Rzgar og Miranda Andersen – har videreudviklet en eksisterende teknologi (et klæbepapir, som man kender fra fluefangere) til i stedet at bekæmpe den blodsugende varroamide, der i dag er den største trussel mod honningbier i Danmark og skaber store problemer for biavlere over hele verden.
Ud over 1.-præmien har gruppen også vundet Science Cups særpris The International Prize.
Pigerne fik ideen til projektet, fordi de kender til problemet med varroamider gennem Miranda Andersens far, der er biavler.
Læs også: Superbi skal besejre blodsugende mide
Varroamiderne springer på honningbierne fra blomsterne, og hjemme i bistadet i eftersommeren sætter miden sig på ynglen, hvor den lever af larvernes blodvæske og yngler på larverne bag de forseglede cellelåg.
Midens stiksår giver forskellige former for vira mulighed for at trænge ind i bien, som dør af følgesygdomme.
I dag benytter danske biavlere stort set alle myresyre mod miderne, mens biavlere især uden for EU benytter pesticider, der skader bierne og kan ændre honningens smag. Opfindelsen her er let at bruge, og den skader kun varroamiden, der er en invasiv art, som ikke oprindeligt har været i Danmark, fortæller vinderholdet.
Ved at sætte en bakke med klæbepapir tilsat biernes yngelferomon ind i bistadet, lokker man de blinde varroamider til, fordi lugten tiltrækker dem, og så er miden fanget og uskadeliggjort, fordi den efter en tid vil dø på 'fluepapiret'.
»Vi er meget overraskede over at vinde begge priser. Vi er også glade for, at så mange mennesker synes, at det er interessant, og går op i det her med bier. Og vi går helt klart videre med projektet,« fortæller Dia Rzgar til Ingeniøren.
Læs også: Bidræbermiddel slår også fugle ihjel
Pigerne havde på forhånd besluttet, at de ville arbejde videre med projektet, uanset hvordan Science Cup gik for dem. Og i august skal de udføre nye og mere omfattende forsøg med klæbepapiret hos en vestjysk biavler.
Blandt andet skal de undersøge, hvor længe feromonet er om at fordampe, for det er afgørende for, hvor ofte bakken med klæbepapir skal skiftes.
Den internationale dommer i det seks mand store dommerpanel, Jim Johnston, manager for læring og udvikling hos UL International UK, fortæller til Ingeniøren, at projektet 'Bekæmpelse af Varroamiden' har gode markedsmuligheder.
UL International hjælper firmaer med adgang til markedet, så han kender til de spørgsmål og problemer, der er med at finde på en idé til noget, der virker i hele verden.
»Alt innovativt, der er simpelt, har langt større potentiale til at blive brugt. Det her produkt er netop simpelt med et klæbepapir. Der er intet kemisk over feromon. Og hvis det virkelig virker, kan du erstatte pesticider, som man bruger i dag. Samtidig er det noget, som kan anvendes i fattige lande uden at koste for meget, for produktet er billigt,« siger Jim Johnston.
En anden af dommerne er David Odgaard Ravn, der er formand for IDA Young Professionels – det tværfaglige netværk, der bygger bro for studerende til erhvervslivet, ligesom han er bestyrelsesmedlem i IDA Lederforum.
I dommerpanelet er det dog hans egne erfaringer som tekno-antropolog fra Aalborg Universitet og i rollen som administrerende direktør i Event Collective ApS, der tæller mest.
»Vi valgte 1.-præmien ud fra den tese, at det er noget, der kan virke i hele verden. Det er billigt og nemt at markedsføre. Det er et rigtig godt produkt, som man faktisk godt kan applikere med det samme. Vi håber, at både 1.-præmien og The International Prize kan give gruppen det ekstra stempel, der skal til, når de skal videre med ideen,« siger David Odgaard Ravn.
Ved dagens præsentation af de ti finaleprojekter blev alle grupper rost meget, og dommerne og IDAs formand, Thomas Damkjær Pedersen, mindede eleverne om, at alene det at stå i finalen er en stor sejr. Finalisterne blev også rost for at være kommet godt videre med projekterne siden semifinalen.
Flere af projekterne tager udgangspunkt i problemer, som eleverne selv kender til.
F.eks. en SOS-chip til fritidssejlere udviklet af elever fra Rødkilde Gymnasiums Sejladshold, en kompressionsstrømpe til ankelskader, som en elev fra Kold Tekniske Gymnasium i Odense godt kan bruge som gymnastikinstruktør, og ikke at forglemme en app baseret på bluetooth, som gymnasielærere kan bruge til fraværsregistrering, som i dag tager dyrbare minutter af undervisningen, mener elever fra Herningsholm Erhvervsgymnasium i Herning.
Et selvoplevet problem gælder jo også for vinderprojektet, eftersom Miranda Andersens far er biavler, ligesom der også er bistader på elevernes gymnasium.
»Det er vejen til innovative produkter i dag. Man skal tage udgangspunkt i ens eget problem. Det er der, hvor man ser de bedste virksomheder og ideer komme fra. Når de har set problemet med, at varroamiderne spiser bierne, så er problemet håndgribeligt,« siger David Odgaard Ravn.
Vinderprojektet kommer som nævnt fra Borupgaard Gymnasium, der tidligere har vundet Science Cup og deltaget mange gange med en nu pensioneret fysiklærer og hans talentfulde elever.
I den mellemliggende periode har gymnasiet kun været med få gange, men denne gang ville man gerne løfte den lange tradition fra tidligere, fortæller Ditte Zimmerman Bramow, der er biologilærer for Amalie Tissera, Dia Rzgar og Miranda Andersen.
I december fik Ditte Zimmerman Bramows scienceklasse nemlig mulighed for at bruge deltagelsen i Science Cup som studieforberedelsesprojektet i 2.g. Der kom op imod 40 ideer på tavlen i en brainstorming. Og i januar valgte klassen de projekter ud, som skulle deltage.
Og nu står gymnasiet så med en vinder igen.
»Det er så sjovt, at pigerne har vundet. Vi har godt nok talt om økologi og bestøvning, men ideen er helt deres egen, og det var oplagt for pigerne at få ideen på grund af Mirandas fars bier. Gruppen har stort set kørt projektet helt uden min hjælp her i slutfasen, og de har selv kontaktet eksperter med flere,« siger Ditte Zimmerman Bramow.
Førstepræmien kommer også gymnasielæreren til glæde, fordi præmien – en naturvidenskabelig studietur – er både for de tre elever og deres lærer.
Andenpladsen ved Science Cup samt særprisen Ellehammerprisen går til fire gymnasieelever fra Rødkilde Gymnasium i Vejle. Emilie Ahrensberg, Emma Østergaard, Negar Zargarbalajam og Tienkaew Nhorthong har udviklet prototypen af et armbånd til hørehæmmede, der hjælper dem med at orientere sig udendørs.
Armbåndet kan optage lyde og omdanne dem til vibrationer, som de døve kan mærke på deres arm. Dommerne peger blandt andet på, at teknologien muligvis kan indbygges i allerede eksisterende devices til hørehæmmede.
Det er lidt et særsyn, at både 1. og 2. pladserne går til to pigegrupper, der samtidig også har får de to særpriser, Ellehammerprisen og The International Prize, med hjem.
»Vi prøvede faktisk at fordele priserne på flere grupper, for alle produkterne var rigtig gode, og fremlæggelserne var gode. Men da vi kom ned og havde stemt, gav det bedst mening, at to af projekterne både fik de to særpriser og 1.- og 2.-prisen,« siger David Odgaard Ravn.
Tredjepladsen har fem elever fra Falkonergårdens Gymnasium fået med hjem. Allan Hadzimahovic, Andreas Hartvig, Emil Nielsen, Erik Rosenberg og Theis Jørgensen har taget udgangspunkt i et reelt problem og gentænkt et velkendt produkt og skabt et vovet produkt kaldet Earl Pearl.
Det er øl på pulverform.
Hvis produktet finder vej til hylderne, vil en øl være en få cm aflang pakke, som vi kender det fra 'portionsanrettet' sukker. I den ene ende er der alkohol, og i den anden ende er der brusmiddel til ølskum samt smag. De tre ingredienser blander kunden selv, og får ifølge eleverne en dejlig velsmagende øl.
Ideen sparer dyre transport- og emballageudgifter for bryggerierne, og øldrikkerne pådrager sig ikke en rygskade, når de skal slæbe øl hjem eller ind på Roskilde Festival, som eleverne fremhævede.
Den største udfordring for frysetørret pulverøl er sikkert, at det vil kræve en ændring af forbrugeradfærden, mener dommerne. Men der er stort set ikke sket noget nyt inden for ølproduktionen i 150 år, og ideen her er innovativ og modig, og det bliver altså belønnet med 3.-præmien.
Læs mere om finalisterne i Science Cup på IDAs hjemmeside
Rettelse foretaget tirsdag den 15. maj 2018 i afsnittet med omtalen af pesticider. Det kunne opfattes som om, at danske biavlere benytter pesticider. Men det gælder kun 2-3 procent af biavlerne, mens resten bruger myresyre mod varroamiderne. Pesticider bliver primært anvendt uden for EU. Selve behandlingen med myresyre kræver dog stor påpasselighed, så også der vil klæbepapir kunne have en betydning, hvis metoden bliver videreudviklet.
