Behov for ny fysik? Universet udvider sig hurtigere end ventet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Behov for ny fysik? Universet udvider sig hurtigere end ventet

Billeder fra Hubble-rumteleskopet viser to af de 19 galakser, som Riess-teamet har analyseret for at forbedre præcisionen af universets ekspansionshastighed. Farvekompositbillederne viser NGC 3972 (venstre) og NGC 1015 (højre), der ligger henholdsvis 65 millioner lysår og 118 millioner lysår fra Jorden. De gule cirkler i hver galakse repræsenterer placeringen af pulserende stjerner kaldet Cepheid-variabler. Illustration: NASA, ESA, A. Riess (STScI/JHU)

I næsten hundrede år har astrofysikerne arbejdet med forklaringerne på universets ekspansionshastighed på teoretisk plan. Opfattelsen har naturligvis ændret sig undervejs, blandt andet fordi man har fået adgang til rumteleskoper.

Nu viser nye målinger fra Nasas Hubble-rumteleskop, at universet udvider sig hurtigere end forventet ud fra situationen kort efter Big Bang. Der er ifølge astrofysikerne fra Space Telescope Science Institute (STScI) og Johns Hopkins University i Baltimore i Maryland tale om en voldsom ’uoverensstemmelse’.

Det kan betyde, at man nu er nødt til at ty til nye forklaringer, mener astrofysikerne, der selv peger på flere muligheder, blandt andet acceleration af mørk energi og en ny subatomar partikel, skriver Nasa i en nyhed.

Nobelpristager kigger længere ud i universet

I 2011 delte astrofysiker Adam Riess en nobelpris med to andre amerikanske astronomer for opdagelser tilbage i 1998 af, at universets ekspansionshastighed speeder op.

Læs også: Ny forskerstrid om universets mørke energi og kompas-proteiner til forklaring af den magnetiske sans

Nu har Adam Riess og hans forskergruppe gennem seks år ved hjælp af målinger fra Hubble-teleskopet forfinet målinger af afstande til galakser ved hjælp af deres stjerner. Målingerne bruges til at beregne, hvor hurtigt universet udvider sig; kaldet Hubble-konstanten.

De nye målinger rækker op til 10 gange længere ud i universet end de forrige målinger.

69 eller 73 km pr. sekund?

Tidligere målinger fra ESA’s Planck-satellit har estimeret, at Hubble-konstantværdien nu skulle være 67 kilometer pr. sekund pr. megaparsec (1 Mpc svarer til 3,3 millioner lysår), og ikke kunne være højere end 69 kilometer pr. sekund pr. megaparsec.

Omregnet vil det sige, at for hver 3,3 millioner lysår længere væk en galakse er fra os, flytter den sig 67 kilometer i sekundet hurtigere.

Riess-teamet har derimod målt sig frem til en værdi på 73 kilometer pr. sekund pr. megaparsec.

Ingen konstant værdi?

Forskerne har flere mulige forklaringer på uoverensstemmelserne mellem den forrige og den nyfundne ekspansionshastighed, og det relaterer sig til, at omkring 95 procent af universet er mørkt.

Læs også: Supernøjagtig måling af universets udvidelse overrasker astronomerne

En forklaring kan være, at mørk energi, som man i forvejen ved accelererer, måske også skubber galakserne fra hinanden med endnu større og voksende kraft.

Det vil betyde, at acceleration i sig selv ikke har en konstant værdi, men ændrer sig over tid i universet.

Ny subatomar partikel eller mørkt stofs interageren?

Endnu en forklaring kan være, at universitet indeholder en ny subatomar partikel med en hastighed omkring lysets hastighed. Sådanne hurtige partikler kaldes ’dark radiation’ og inkluderer neutrinos, som er skabt i nukleare reaktioner og radioaktive henfald.

Læs også: Danske observationer viste vejen for nobelprismodtagerne i fysik

I modsætning til en normal neutrino, som interagerer med en subatomisk kraft, vil denne mulige nye partikel (’steril neutrino’) kun blive påvirket af tyngdekraften, forklarer Nasa.

Astrofysikerne peger derudover på en tredje mulighed, at mørkt stof, der ikke består af protoner, neutroner og elektroner, interagerer stærkere med normalt materiale eller stråling end tidligere antaget.

Adam Riess og hans forskergruppe fortsætter nu arbejdet med finjustering af universets ekspansionshastighed.

Illustration viser de tre trin, som astronomer brugt til at måle universets ekspansionshastighed (Hubble-konstant) med en ifølge Nasa hidtil uset nøjagtighed, hvilket reducerer den totale usikkerhed til 2,3 procent. Illustration: NASA, ESA, A. Feild (STScI), and A. Riess (STScI/JHU)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor bruger man dog ikke meget bedre forklaringer på universets udvidelse end den håbløse Big bang teori, som man bliver ved at lappe på. for at få et konsistent billede af verden som man nu engang mener den skal være.

Den naturlige kandidat blandt de kosmologiske modeller til alle disse observationer af et accelrerende univers er beskrevet her - sammen med en opsummering af alle de besynderlige krumspring man har måttet lave for at få en konsistent teori - dog med uforklarede elementer som f. eks. mørk energi og mørk masse:

https://arxiv.org/pdf/0801.2965.pdf

  • 5
  • 15

Den naturlige kandidat blandt de kosmologiske modeller

Nu har jeg ikke læst hele den artikel du referere til, så hjælp mig her:
1/ En oscillation må have en begyndelse, hvad vil denne begyndelse være hvis det ikke er et big bang actigt scenarie?
2/ Med 1/ in mente: hvad gør denne model så sindsygt mere attraktiv?
3/ Forklarer den baggrundsstrålingen bedre end vores nuværende model?

  • 14
  • 0

Bemærk i grafikken ovenfor at lysets rødforskydning forklares som en forlængelse af bølgelængden pga. en udvidelse af universet. Nuvel, det kan jo ikke desto mindre være at den nye fysik gemmer sig her. At rødforskydningen ikke (kun) skyldes denne mekanisme? Forskydningen indikerer blot, at lyset har tabt energi og måske findes der andre måder, at fotoner kan miste energi på? Det er trods alt bølgebevægelser i et kvantefelt. Det kan måske endda tænkes at lyset ikke mister energi, men at den ledes væk af kvantefeltet gradvist over tid?
Blot en tanke...

  • 5
  • 1

@Jimmy

Jeg forstår ikke hvad du mener.

Prøv at læse paperet før du siger "Hvilke beviser er der for at denne model er korrekt? Bemærk jeg ikke kalder det en teori for det ser jeg ingen beviser for"

Der omtales enteori Quasi steady state teorien som har været kendt længe. Hoyle, Burbidge og Narlikar har været indblandet i udformningen af teorien.

Jo, du kan såmænd se de referencer der er i paperet - specielt vil jeg fremhæve bogen" A different Approach to Cosmology" fra 2000, som er med i referencerne. Den gennemgår systematisk hvad der er af udvikling i Big Bang sammenholdt med andre teorier- kontra observationer.

Et nyligt foredrag af Narlikar i Polen for det polske Videnskabernes Akademi er også meget oplysende - både om forudsigelser og test af teorien - samt gennemgangen af den miserable BigBang teori, som man hele tiden lapper på med ukendt fysik for dog at få et konsistent billede af iniverste. Se her:

https://www.youtube.com/watch?v=LnMt6QYry2U

Her gennemgår han også test af teorien og foorudsigelser som kan testes.

Angående Big Bang teorien kan du roligt beskæftige dig med kritikken af den. Det er der mange der gør:

http://www.holoscience.com/wp/an-open-lett...

  • 3
  • 8

Hvis du havde fulgt lidt med her på siden, så ville du vide at det er et STORT "no go" overhovedet at at stille spørgsmål ved fotonmodellen.. 30000 forskere kan ikke tage fejl!
Men, mon ikke det ender med inførelsen af noget gråligt stof der virker på en meget snedig måde så modellen igen bringes i overenstemmelse med observationerne..

  • 3
  • 10

Den naturlige kandidat blandt de kosmologiske modeller

                    Nu har jeg ikke læst hele den artikel du referere til, så hjælp mig her:    
                    1/ En oscillation må have en begyndelse, hvad vil denne begyndelse være hvis det ikke er et big bang actigt scenarie?    
                    2/ Med 1/ in mente: hvad gør denne model så sindsygt mere attraktiv?    
                    3/  Forklarer den baggrundsstrålingen bedre end vores nuværende model?  

 1. der er ikke nogen "begyndelse" - universet har eksisteret i uendelige tider. Der er flere muligheder med denne teori for dels udvidelse dels sammentrækning  til forskellige tider 

      2.  at den ikke behøver mærkelige antagelser om uforståede fysiske principper - mørk energi, mørk masse, infaltion mm 

      3. Den forklarer den præcist lige så godt .
  • 3
  • 9

@Kristian Glejbøl

Her er artiklens svar på hvorfor den er den naturlige kandidat til en teori on kosmos:

The
QSSC additionally fulfills the roles normally expected of a cosmological theory,
namely (i) it provides an explanation of the cosmic microwave background
with temperature, spectrum and inhomogeneities related to astrophysical
processes (Narlikar et al. 2003), (ii) it offers a purely stellar-based
interpretation of all observed nuclei (including light ones)(Burbidge et al.1957; Burbidge and Hoyle 1998), (iii) it generates baryonic dark matter as
part of stellar evolution (Hoyle et al. 1994), (iv) it accounts for the extra dimming
of distant supernovae without having recourse to dark energy (Narlikar,
Vishwakarma and Burbidge 2002; Vishwakarma and Narlikar 2005), and it
also suggests a possible role of MCEs in the overall scenario of structure
formation (Nayeri et al. 1999).

  • 2
  • 7

Hvis du havde fulgt lidt med her på siden, så ville du vide at det er et STORT "no go" overhovedet at at stille spørgsmål ved fotonmodellen.. 30000 forskere kan ikke tage fejl!
Men, mon ikke det ender med inførelsen af noget gråligt stof der virker på en meget snedig måde så modellen igen bringes i overenstemmelse med observationerne..

Den dag 30000 forskere er enige om noget som helst, er den dag jeg bliver nervøs :-)
Faktisk holdt universet op med give mening, den dag Einstein måtte opgive sin kosmologiske konstant til fordel for Hubbles Big Bang teori. Nu er der nemlig ikke længere nogen fysisk forklaring på, hvordan universets udvidelse kan accelerere. Det indebærer nemlig at der opstår energi ud af ingenting! Selv inflationsteorien opererer ikke med, at der opstod energi ved Big Bang. Kun at der blev dannet lige store dele positiv som negativ energi. I hvert fald i følge PBS Space Time. Når man så regner på, hvor meget energi der bør være i det tomme vacuum, så får man et resultat der er 120 størrelsesordner forkert...

  • 4
  • 1

Som Rasmus Elmelund konstaterer, så er det besynderligt at ingen tør se sig om efter en anden forklaring på den tilsyneladende accelererende udvidelse end abstrakt mørk energi. Den statistisk logiske forventning må være, at universet trækker sig sammen til et nyt big bang.

  • 2
  • 1

Umiddelbart ser jeg ikke der skulle være noget i vejen for at universet kan pulsere frem og tilbage mellem en eller anden max-størrelse og et nyt Big Bang.

Det ville også fjerne spørgsmålet om, hvor alting kommer fra: Det har altid været her, i en evig puleren fra det ene Big Bang til det næste.

En evig eksistens er jo det eneste som ikke behøver have en årsag. Hvis vi en dag fandt 'årsagen' til universets opståen, ville det jo bare skubbe spørgsmålet baglæns til hvad årsagen til denne anden årsag var. Og sådan kan man blive ved...!

  • 3
  • 1

Jeg tænkte også lidt det samme, indtil man begyndte at tale om accelerationen. For mig betyder det, at galakserne bevæger sig hurtigere og hurtigere væk fra hinanden, og så kan jeg ikke helt se, hvordan det kan blive pulserende. Er jeg helt gal på den her?

  • 1
  • 0

Når man een gang - ved tankens kraft - har vedtaget, at lysets hastighed er en naturkonstant uforandret til alle tider og alle steder, så er det sådan. Eller?
Da man senere konstaterede at lys bøjes om store masser, så er det ikke lyset, der påvirkes af massen, men rummet - det uendelige intet- der krummer. Er det ikke er logisk tanke?

  • 1
  • 5

Jeg kan ikke se andet end at det rejser det lige så store dilemma, nemlig hvordan noget kan være evigt!

Nemlig !

Da man senere konstaterede at lys bøjes om store masser, så er det ikke lyset, der påvirkes af massen, men rummet - det uendelige intet- der krummer. Er det ikke er logisk tanke?

Men..... det er jo også sådan det er jvf. relativitetsteorien.

Relativitetesteorien virker (og er faktisk ikke en teori længere) - vi beviser f.eks. relativitetsteorien hvergang vi bruger en GPS. De ure der sidder i sattelitterne vinder 20-30 ns i døgnet relativt til jorden (vores initialsystem). 30ns fejl svarer til ca 10 km. Når man tager i betragtning hvor præcis GPS'er er, så må man sige der er ret god styr på relativitetsteorien - og helt sikkert at den virker.

  • 4
  • 3

Den simpleste mulige model er altid den mest rigtige.

Hvis Bigbang er et sort hul som har nået sin maksimale størrelse i et næsten tomt rum.

Så vil Hubble-konstanten være forskellig i forskellige retninger, og vi vil have en egen bevægelse i forhold til baggrundsstrålingen, og vi vil se et hul baggrundsstrålingen i vores bevægelse retning.
Der vil også være store tomrum i vort univers.

I løbet af mange milliarder af år vil alle stjerne brænde ud og alt igen blive næsten sort mørke. Og de sorte huller vil gradvist vokse i størrelse og en dag om meget meget lang til blive til et nyt univers.

  • 0
  • 4

@Asger
Jo hvis du ser lidt nærmere på artiklen finder du svar på dit spørgsmål om udvidelse og sammentrækning. Der er forskellige løsninger til den ligning man opstiller. Som du vil se i artiklen.

  • 1
  • 5

... er jeg vild med disse disruptive studier..! Intet har jo ændret sig, men vi opdager måske bare at naturen omkring os ikke har tænkt sig at følge teorier og 30k forskeres consensus.

Relativitetsteorien er jo ikke en formel for virkeligheden, det er der ingen formel der er..! Studerer vi nøje nok, finder vi afvigelser fra hvad lommeregneren forudser.

Så når kommentarerne strejfer spørgsmål om årsagen til universets eksistens, tænker jeg det bliver semi-religiøst .. (religion i sin pure forstand, ikke nogen af de etablerede slags, vi bøvler med 24/7) Hvorfor eksisterer stof i det hele taget...?

Nuvel, jeg er halvvejs gennem min tid i dette univers - om alt går vel - og jeg ser med stor spænding frem til, hvad næste generation af teleskoper og andre kosmiske sensorer afdækker i den fremtid der er mig forundt.

  • 0
  • 1

Jeg får den til ~20km/s pr million lysår. Med 13milliarder lysår for det vi kan se, så betyder det, at det vi kan se, da vi så det, fjerner sig med 260.000km/s.
Det er meget tæt på lysets hastighed og må give en gevaldig rødfordskydning.
En større hubblekonstant må betyde at det synlige univers bliver mindre.
Disse store afstande og tidsfaktoren er svære at fatte og sætte i meningsfulde sammenhænge.
Lysets hastighed i forhold til dig er en absolut grænse siges det, men alligevel kan noget godt fjerne sig hurtigere, du kan bare ikke se det.

  • 1
  • 4

men alligevel kan noget godt fjerne sig hurtigere, du kan bare ikke se det.

Nej, udvidelsen er ikke en bevægelse

  • 2
  • 1

Det jeg tænker på er en galakse meget langt væk, som derfor fjerner sig med 260.000km/s.
Hvis den var så speciel, at den lavede en lyspuls hvert sekund så ville vi se en puls ca, hver 1,8 sekunder. Den næste puls skal lige løbe 260.000km før den er hvor den første blev udsendt.
Hvis galaksen fjernede sig med 300.000 km/s, ville der detekteres en puls hver 2 sekunder.
Det er helt lineært, så hvis den fjernede sig med 600.000km/s ville vi se en puls hver 3 sekunder.
Jeg fornemmer at noget er galt, men kan ikke lige gribe fejlen.

  • 1
  • 0

Relativitetesteorien virker (og er faktisk ikke en teori længere) - vi beviser f.eks. relativitetsteorien hvergang vi bruger en GPS. De ure der sidder i sattelitterne vinder 20-30 ns i døgnet relativt til jorden (vores initialsystem). 30ns fejl svarer til ca 10 km. Når man tager i betragtning hvor præcis GPS'er er, så må man sige der er ret god styr på relativitetsteorien - og helt sikkert at den virker.

Du er exponent for en helt fundamental fejlslutning ang. den naturvidenskabelige metode. En "holdning" som vi desværre ser ALT for meget her på Ing.dk.
En videnskabelig teori (relativitetsteorien) kan MEGET sjældent bevises. Beviser er noget man bruger i matematik og filosofi.
I den naturvidenskabelige metode opstiller man teorier, til underbygning heraf, fremsætter man experimentielt verificerbare forudsigelser og endelig udføre man disse eksperimenter til bekræftigelsen af disse forudsigelser. Alt dette kan enten underbygge teorien eller modbevise teorien. (Det er nok her at "bevis" terminologien har sneget sig ind i snakken)
Der er TONSVIS af eksperimenter der underbygger relativitetsteorien, men den er lige så lidt "bevist" som Newtons gravitationsteori er det.

Der kan laves en observation i morgen, der står i modstrid med hvad der postuleres i GNR, og så må GNR altså vige pladsen.. Det er en MEGET vigtigt betingelse at holde sig for øje..

  • 3
  • 0

Der er TONSVIS af eksperimenter der underbygger relativitetsteorien, men den er lige så lidt "bevist" som Newtons gravitationsteori er det.

Well, der er rod i terminologien, ifgl den definition så skulle man kalde grundlaget for klassisk mekanik Newtons teorier, i og med at de heller ikke er bevist, men kun eksperimentelt underbyggede. Ikke fordi det skal skille os ad, men når man klistrer termen teori på en ting undergraver man ofte dens validitet. Jeg har haft diskussioner med kreationister hvis vigtigste argument imod evolutionsteorien er ordet "teori"

  • 3
  • 0

Det ville kræve at der er en flade hvor nyt rum skabes, og ikke bare at galakserne øger deres hastighed væk fra hinanden. Hvad vist er hvad de gør?

Nej, det er rummet der vokser (derfor betegnelsen "udvidelse"). Også inde i galakserne

  • 2
  • 0

Eftersom at systemerne er i hvile, så 'bevæger' vi os væk fra andet både med og uden 'nyt' rum. Hvis vi skulle rejse til en fjern galakse bliver vi jo nødt til at beregne forøgelsen med.
Men det kommer nok lidt an på hvordan man opfatter ordet 'bevægelse'.

  • 0
  • 0

Well, der er rod i terminologien, ifgl den definition så skulle man kalde grundlaget for klassisk mekanik Newtons teorier, i og med at de heller ikke er bevist, men kun eksperimentelt underbyggede. Ikke fordi det skal skille os ad, men når man klistrer termen teori på en ting undergraver man ofte dens validitet. Jeg har haft diskussioner med kreationister hvis vigtigste argument imod evolutionsteorien er ordet "teori"

Nu skal vi ikke rode retorikerene ind i det her, men betegnelsen "newtons love" er vist også kun noget der eksistere fordi vi ikke "gider" at gøre noget ved det..
Ank. kreationisterne så siger det meget om dem og deres (manglende) forståelse for naturvidenskab at deres angrebsvektor er; at noget er en teori. Evolutionsteorien ER en teori, så ingen kamp der.. Mit råd mht. modtræk er; et underforstået skævt smil med et skuldertræk og så ellers undgå at indgå i diskurs med dem.. Man KAN ikke redde hele verdenen.. her gælder den klassiske: "Diskuter ikke med idioter, de trækker dig ned på deres niveau og slår dig på rutinen" virkelig..

  • 2
  • 0

I Nature er der lige offentliggjort en artikel, hvor man mener at have data fra brintatomerne i rummet på dettidspunkt hvor de første stjerner blev dannet.
Temperaturen viser sig at være meget lavere end forventet ifølge Big Bang teorien. Og man har straks påkaldt "mørk energi" som forklaring på det uventede resultat. Hvorfor dog ikke påkalde Hoyles teori med C-felt og kontinuerlige perioder med udvidelse og sammentrækning og skabelse af ny materie? Det er jo C-feltet i hans teori der giver den frastødende kraft man ellers kalder mørk energi - uden at kunne forklare hvad det er.

  • 0
  • 7

I stedet for at vedblive at køre ud af et bestemt spor (Big Bang sporet), hvor der hele tiden dukker nye forhindringer op, kunne det være smart lige at stoppe op og starte forfra, med en ren tavle og at fastholde sig til den faktiske naturlov, uden at bryde den.

Kan det være muligt, at der er andre årsager til den universelle rødforskydning end en ekspansion af rummet?

Det er jo rødforskydningen der bruges som den faktueller dokumentation for et ekspanderende univers.

  • 1
  • 4
  1. Hvordan opfører de elektriske og magnetiske felter sig i forholdet til hinanden i den elektromagnetiske stråling?

  2. Når stråling bevæger sig, hvordan foregår bevægelsen sig så - i spiralform?

  3. Når de elektriske og magnetiske felter skiftevis opbygger hinanden i den elektromagnetiske stråling, har den elektromagnetiske stråling da brug for energi til en vedvarende og skiftende opbygning af felterne?

  • 0
  • 0

Lysets hastighed

Når man een gang - ved tankens kraft - har vedtaget, at lysets hastighed er en naturkonstant uforandret til alle tider og alle steder, så er det sådan. Eller?
Da man senere konstaterede at lys bøjes om store masser, så er det ikke lyset, der påvirkes af massen, men rummet - det uendelige intet- der krummer. Er det ikke er logisk tanke?


Lysets hastighed kan påvirkes af store masser, og det vil vel egentligt også være naturligt, hvis det påvirkes af mørkt stof og densiteten af mørkt stof.

Hvis der er samme densitet af mørkt stof overalt, så vil vi naturligvis ikke kunne se noget. Men, hvis der er forskel på densiteten, eller at densiteten var større når vi går tilbage i tiden, så kan vi måske se at lysets hastighed påvirkes, når vi ser tilbage i tiden - f.eks. ved at se på stjerner der er meget gamle ude i rummet.

Spørgsmålet er, om det kan have betydning for rødforskydningen og hubbels konstant.

Hvis universet har været pakket i en tæt sky af mørkt stof, så kan det måske påvirke lysets hastighed.

  • 0
  • 3

Vil det ikke være mest videnskabeligt, at forholde sig til det kendte.

Godt nok lader det til, at der er en påvirkning af stjerner i galakser, men at det ligefrem er mørkt stof er der jo netop ingen dokumentation for, da det mørke stof endnu ikke er observeret.

Der kunne også være andre årsager til, at stjerner opfører sig som de gør i galakser.

Eksempelvis kunne det være at lysende objekter har en større tyngdekraft pr. masseenhed end Jorden har. Det vil gøre målingerne af stjernernes bevægelse anderledes, dersom stjernerne har en mindre masse end hidtil troet og en større tyngdekraft end hidtil troet. Det kunne være interessant at se, hvor stor gravitationskonstanten og stofmassen er hos stjerner, hvad de ud fra de kendte bevægelser så skal være.

Videnskaben kender jo ikke selve Solens masse. Man kan jo netop ikke tage et kilo Solmasse og så veje det, ligesom en Jordmasse. Solens masse er derfor kun beregnet ud fra hvad matematikken kan give af tal, ud fra hvad observationerne af planetbaner giver.

Solen kan jo faktisk fint have en mindre masse end beregnet og en større gravitationskonstant end den Newton beregnede ud fra Jordiske forhold og Jordiske forhold er ikke de samme som Solens.

Samme problem er der med den mørke energi, som videnskaben har ført frem som årsag til det universelle lys' accelererende rødforskydning.

Der kan fint være andre årsager til rødforskydningens acceleration og for øvrigt også til selve rødforskydningen end en ekspansion af rummet. Det ekspanderende rum kan der godt nok ikke sættes spørgsmålstegn ved, fordi der er tusinder af videnskabfolk der ved konsensus har vedtaget, at sådan er det.

Desværre lytter naturen og dermed universet ikke til, hvad de menneskelige videnskabsfolk har aftalt ved konsensus. Hvor stor en tilslutning der ellers er til en videnskabelig teori, kan den videnskabelige teori udmærket være forkert også selv om der for tiden ikke er nogen der kan fremlægge en bedre teori end den videnskabens folk er blevet enige om ved konsensus.

Det er bedre at forholde sig afvisende til en teori der bryder de gængse naturlove. De naturlove, som der vel egentlig også er konsensus om.

  • 0
  • 5

Videnskaben kender jo ikke selve Solens masse. Man kan jo netop ikke tage et kilo Solmasse og så veje det, ligesom en Jordmasse

Hvis man vejer et kg vejer det sq nok omkring et kilo :) og en elpærer vejer det samme om den er tændt eller ej. Man kan veje et kilo "jorden" lige så lidt som et kilo "sol" fordi massen i jorden er utroligt ujævnt fordelt med det meste af de tunge grundstoffer i midten.

Anyway - det er da fint at drømme en masse scenarier op - hvilket videnskabsmænd gør hele tiden. Efter drømmeriet skal drømmene så vejes imod målinger. Hvis drømmene ikke passer med hård data, så forbliver de drømme; men hvis målinger og drømme passer sammen så står vi med en ny teori der er valid så længe den ikke modbevises af fakta ( målinger).

Videnskab er ikke religion og der er ikke en forudaftalt konsensus.

  • 4
  • 0

Hvordan opfører de elektriske og magnetiske felter sig i forholdet til hinanden i den elektromagnetiske stråling?

Når stråling bevæger sig, hvordan foregår bevægelsen sig så - i spiralform?

Når de elektriske og magnetiske felter skiftevis opbygger hinanden i den elektromagnetiske stråling, har den elektromagnetiske stråling da brug for energi til en vedvarende og skiftende opbygning af felterne?

Hej Lars

Følgende er mest svar på det midterste spørgsmål.

Elektromagnetiske bølgers eller elektromagnetiske strålings mindste "udelelige" dele er fotoner.

Fotoner kan være enten lineart polariseret eller cirkulært polariseret. Ved cirkulært polarisering spiralerer (foton)bølgefronten.

En nyopdaget egenskab ved fotoner er at de kan formidle orbital angulær moment, OAM. OAM er uafhængig af polarisationen. [1] Min bedste forklaring af OAM er at det alene er en spiralerende amplitudemodulation af bølgefronten.

Ifølge kvantemekanikken er fotonens bølgefunktion i rumtiden "blot" en kvadratisk integrabel funktion.

Men det mærkelige er, at den kvantemekaniske bølgefunktion kan omformes på en sådan måde at fotoner kan flyve med en lavere hastighed end lysets[!] i vakuum. [2]

Man kan fastholde og måle tilstedeværelsen af en mikrobølgefoton er der eller ej i sekunder, uden at "ødelægge" fotonen. [3]

Man ved ikke hvordan en foton er opbygget. [4]

Men man kan åbenbart "dele" den "udelelige" foton i fx to dele og anvende den som en kvantekommunikationskanal med overlyshastighed. [5]

Kilder:

[1]
Nov 1, 2012, physicsworld.com: Spooky action with twisted beams:
Citat: "...Using this technique, Zeilinger and co-workers found they could obtain differences in quantum number as high as 600 (in other words l = +300 on one photon and l = –300 on the other). Lapkiewicz points out that there is, in theory, no upper limit to a photon's l value, which suggests that a photon – a quantum object – could acquire as much OAM as a macroscopic object, leading to what he calls a "tension between the quantum and classical worlds"..."

[2]
January 26, 2015, scitechdaily.com: Physicists Slow Down the Speed of Light.
By applying a mask to an optical beam to give photons a spatial structure, physicists have demonstrated that spatially structured photons travel slower than the speed of light in free space
:
Citat: "...
Co-lead author Jacquiline Romero said: “We’ve achieved this slowing effect with some subtle but widely-known optical principles. This finding shows unambiguously that the propagation of light can be slowed below the commonly accepted figure of 299,792,458 meters per second, even when traveling in air or vacuum.
“Although we measure the effect for a single photon, it applies to bright light beams too. The effect is biggest when the lenses used to create the beam are large and when the distance over which the light is focused is small, meaning the effect only applies at short range.”
Professor Padgett added: “It might seem surprising that light can be made to travel more slowly like this, but the effect has a solid theoretical foundation and we’re confident that our observations are correct.
..."

[3]
Centre National De La Recherche Scientifique (2007, April 2). Life And Death Of A Photon 'Filmed' For The First Time. ScienceDaily. Retrieved March 22, 2008:
Citat: "...
A photon is an elementary particle of light. In general it can only be observed when it disappears
...
The end result is that the atom changes to state 1 if the cavity contains a photon and remains at state 0 if it is empty, as in the standard method. However, this time the energy absorbed by the atom is taken from the auxiliary field and not from that of the cavity. As a result, the photon is still there after having been seen, and is ready to be measured again
...
Suddenly the atoms appear in state 1, showing that a photon has been trapped between the mirrors. The photon comes from the residual thermal radiation which surrounds the cavity
...
The moments at which the photons appear and disappear reveal the quantum jumps of light, which occur at random.
..."

[4]
Jun 15, 2011, physicsworld.com: Catching sight of the elusive wavefunction:
Citat: "...
Instead of focusing on the shadows, the team has worked out a way to directly probe both the real and imaginary parts of the wavefunction of an ensemble of photons. The method relies on the concept of "weak measurement", which has been used recently to measure some quantum systems – and does not destroy the wavefunction.
...
"Our understanding of the wavefunction is rather abstract and there is no official textbook definition," says Lundeen. "We decided to look into the method of weak measurements irrespective of how wary scientists seem to be of it," he continues, explaining that, although the theory of weak measurements was developed in the 1980s, it was dismissed by many researchers because it produced rather "odd results" that were much larger than expected. The reason for the unexpected results, explains Lundeen, is that a weak measurement gives a complex number – it has a real part and an imaginary part.
..."

[5]
24 March 2015, nature.com: Experimental proof of nonlocal wavefunction collapse for a single particle using homodyne measurements:
Citat: "...
Here we demonstrate this single-particle spooky action [=kvantemekanisk sammenfiltring], with no efficiency loophole, by splitting a single photon between two laboratories and experimentally testing whether the choice of measurement in one laboratory really causes a change in the local quantum state in the other laboratory. To this end, we use homodyne measurements with six different measurement settings and quantitatively verify Einstein’s spooky action by violating an Einstein–Podolsky–Rosen-steering inequality by 0.042±0.006. Our experiment also verifies the entanglement of the split single photon even when one side is untrusted.
...
However, there is a key difference, which enables demonstration of the nonlocal collapse experimentally: rather than simply detecting the presence or absence of the photon, homodyne detection is used. This gives Alice the power to make different measurements, and enables Bob to test (using tomography) whether Alice’s measurement choice affects the way his conditioned state collapses, without having to trust anything outside his own laboratory.
...
In this paper, we rigorously demonstrate Einstein’s elusive ‘spooky action at a distance’ for a single particle without opening the efficiency loophole. We note that, unlike ref. 12, we do not claim to have closed the separation loophole. Our work is the one-sided device-independent verification of spatial-mode entanglement for a single photon.
...
The violation of the EPR-steering inequality by seven s.d.’s [standard deviations] is a clear proof that Bob’s quantum state cannot exist independently of Alice, but rather is collapsed by Alice’s measurement.
...
The heralded single photons are conditionally produced based on the set-up presented in ref. 54 at an average count rate of ~8,000 s^−1 using a weakly pumped nondegenerate optical parametric oscillator. The single photons are impinged on a beam splitter characterized by reflectivity R, which was set to four different values Rε{0.08,0.38,0.50,0.90}.
..."

  • 0
  • 2

Glejbøl skrev:

og en elpærer vejer det samme om den er tændt eller ej

Nix.
Forenklet semiklassisk påvisning:
Elpæren har parasitinduktiviteten L og parasitkapaciteten C. Klassisk energi E ved strømmen I og spændingen V: E = ½LI^2 + ½CV^2.

Tilnærmet relativistisk mérvægt = E/mc^2 = (½LI^2 + ½CV^2)/c^2, hvor c er lyshastigheden i vacuum.

  • 2
  • 0

Glejbøl skrev:

og en elpærer vejer det samme om den er tændt eller ej

Nix.
Sorry. I det vinterkolde forår glemte jeg nok i min iver det væsentligste bidrag til vægtforøgelsen: elpærens modstand.

En tændt elpære er væsentligt varmere end en kold. Bl.a. derfor vejer den mere.

  • 2
  • 2

Re: Udvidelseshastigheden af universet er muligvis beregnet forkert.

Den relativistiske beregning af hastigheden v ved hjælp af rødforskydningen z sker med formlen
(1+z)² =(c+v)/(c-v)
Med en rødforskydning på z=0,5 fås v= 0,38c.
Jeg har imidlertid udviklet en ny teori om universet www.finse.dk/ursuppen.pdf
Her er lyshastigheden c i forhold til ursuppen. Formlen med rødforskydningen bliver her
1+z = c/(c-v)
Med z=0,5 fås v=0,33c. Med denne mindre hastighed er der ikke tale om et accelereret univers.

  • 0
  • 3

Når man een gang - ved tankens kraft - har vedtaget, at lysets hastighed er en naturkonstant uforandret til alle tider og alle steder, så er det sådan. Eller?


Der er et stort "eller", som kan være svært at håndtere. I øvrigt er det ikke kun ved tankens kraft det er bestemt, det er blevet målt og kontrolleret så det betragtes som en naturkonstant.
Enhver vil måle lysets hastighed til det samme uanset hvordan de forskellige målere bevæger sig.
Min egen sølle forklaring er, at i rummet har du for det første ingen absolut hastighed, og for det andet vil du måle u0 og e0 til det samme, og de bestemmer lysets hastighed.

  • 0
  • 1

Der er et stort "eller", som kan være svært at håndtere. I øvrigt er det ikke kun ved tankens kraft det er bestemt, det er blevet målt og kontrolleret så det betragtes som en naturkonstant.
Enhver vil måle lysets hastighed til det samme uanset hvordan de forskellige målere bevæger sig.
Min egen sølle forklaring er, at i rummet har du for det første ingen absolut hastighed, og for det andet vil du måle u0 og e0 til det samme, og de bestemmer lysets hastighed.


Er ikke en naturlig tanke, at mørk stof kan påvirke lysets hastighed? Det har jo masse, og masse påvirker hastigheden. Lysets hastighed er langsommere, når det påvirkes af masse. Hvis der er en meget ensartet masse i det tomme rum (altså, at det tomme rum har masse), kan dog være svært at se påvirkningen, fordi at lysets hastighed er ens. Ændres det tomme rums masse sig per volumen, på grund af ekspansionen af universet, så vil det medføre en ændring af lysets hastighed med tiden, så vi ser rødforskydning.

  • 0
  • 3

Er ikke en naturlig tanke, at mørk stof kan påvirke lysets hastighed?


Umiddelbart ville jeg sige at masse ændrer tiden, ikke hastigheden, men jeg er blot lægmand med en lang interesse for fysik. Lysets hastighed er konstant så godt som vi har kunnet teste det, som en af de få ting i universet.

Tag dette med et gran salt, men som jeg forstår det: Hvis densiteten et andet sted skal betyde at du ser deres hastighed som værende anderledes, så kræver det at du ikke selv er udsat for samme effekt - og universet er homogent så langt som øjet rækker. Med energibevarelse i tankerne, så ville de relativistiske effekter manifestere sig anderledes end du hentyder til - og anderledes end det vi ser i teleskoperne.

  • 0
  • 0

Umiddelbart ville jeg sige at masse ændrer tiden, ikke hastigheden, men jeg er blot lægmand med en lang interesse for fysik. Lysets hastighed er konstant så godt som vi har kunnet teste det, som en af de få ting i universet.


Nej, det er ikke muligt at ændre tiden, og i vakuum er lysets hastighed konstant. Det, som kan ændres er tidens hastighed - ikke tiden. Og ændres tidens hastighed, så kan man sige, at lysets hastighed ændrer sig, i forhold til andre steder i rummet. Men, lokalt, er lysets hastighed altid ens i vakuum.

  • 0
  • 4

I de senere år har der bredt sig en voksende nysgerrighed, for ikke at sige uro. Er vi de eneste mennesker i hele "verden", altså det, vi i dag benævner universet. Jeg betragter det, med et hjemmelavet udtryk, som "angsten for den universelle ensomhed". Åbenbart føler "vi" os forladte, hvis vi virkelig er de eneste "mennesker" i universet. Hvorfor?

En tysk teolog, Heinrich Tiersch, skrev i et forord til "Romerbrevet, udlagt for lægfolk", at den nye viden om Jordens og menneskets udvikling (i modsætning til Bibelens syvdagesversion) ikke gav ham anledning til bekymring: "Det viser blot, at Guds skaberværk er større, end vi troede".

Jeg forholder mig nysgerrigt afventende på bevis for tænkende væsener som os selv et sted derude. Vi har rigeligt at gøre med at finde ud af, hvad der vil ske med klimaet osv. Jeg kan anbefale Bill Bryson: "En kort historie om næsten alt", Doubleday 2003, oversat til dansk 2005.

  • 0
  • 1

Er vi de eneste mennesker i hele "verden", altså det, vi i dag benævner universet.


Det er ikke helt så nemt at afgøre. Det har meget med de grundlæggende naturlove at gøre, og hvordan atomer opfører sig. Vi kan også formulere det sådan: Er naturlovene skabt til at skabe liv, eller er de bare tilfældige? Hvis, at de bare er tilfældige, så er stor sandsynlighed for, at der kun er liv på jorden, og intet andet sted i universet. Er de derimod skabt til at skabe liv, så er stor sandsynlighed for, at der er liv alle de steder i universet, hvor forholdene er til det. Det sidste, er det som at de fleste forskere tror på. Naturvidenskaben tror altså, at naturlovene ikke er tilfældige, men skabt til at skabe liv.

Hvis naturlovene ikke er skabt til at skabe liv, så er sandsynligheden for liv ekstremt lille - også i universet. Sandsynligheden er langt større for at finde en komplet sodavandsautomat på en planet der har plastik, metal, kuldioxid og vand. Er naturlovene derimod skabt til at skabe liv, så skal der ikke så meget til - er forholdene i orden, så vil skabes forbindelser der indgår i liv, og de vil skabe liv. Men, det kræver at naturlovene er skabt til at udvikle liv.

  • 0
  • 3

Jo længere væk stjerner og galakser er, jo mere rødforskudte er de. Det bruges så til at forklare at Universet udvider sig, og måske med stigende hastighed.
Forklaringen kunne jo også være at jo længere væk de er, jo tættere er de på begyndelsen, og har derfor mere fart på end galakser tættere på os, som har nået at mindske deres hastighed.
Er det en helt vanvittig forklaring?

  • 0
  • 3

Nej, naturvidenskaben tror ikke at naturlovene er skabt... De er bare gældende...


Men, naturvidenskaben opfatter det som naturligt, at naturlovene skaber liv.
Imidlertid, så vil "tilfældige" naturlove ikke skabe liv. Eksempel:

https://ing.dk/artikel/overraskede-fysiker...

Hvis naturlovene havde bare været en smule anderledes, så havde liv ikke kunnet eksistere.

Hvis vi prøver at lave vores egne naturlove, og sætter computere til at regne på det, så er meget svært - eller umuligt - at opfinde atomlove der giver så meget som mulighed for skabelse af liv. Selv intelligens, kan være meget svært at skabe ud fra menneske opsatte naturlove. Vi kan ikke opsætte tilfældige naturlove, sætte en computer til at regne på dem, og komme til andet, end der ikke vil skabes liv. For langt de fleste naturlove som vi opfinder, kan vi ganske enkelt bevise, at liv ikke opstår.

  • 0
  • 3