Begrundelsen for at lukke DTU Transport holder ikke

Begrundelsen for at lukke DTU Transport holder ikke

Foto: DTU

Finanslovens forskningsnedskæringer tvinger DTU til at lukke instituttet for transportforskning, siger ledelsen. Men den begrundelse er der ikke belæg for i tallene. Instituttets øvrige økonomi og en fortrolig forskningsevaluering har derimod ført til beslutningen, siger kilder.

DTU's ledelse lod ingen tvivl stå tilbage om, hvor ansvaret skulle placeres, da universitetet i sidste uge offentliggjorde, at transportforskningsinstituttet DTU Transport skal lukkes.

»Regeringens besparelser på forskning og uddannelse i finansloven for 2016 får nu umiddelbare og meget synlige konsekvenser for organiseringen af transportforskningen på DTU,« skriver DTU i sin pressemeddelelse om lukningen.

»For eksempel var der i 2015 afsat 40 millioner kroner i forskningsreserven til transportforskning, i 2016 er beløbet reduceret til 20 millioner kroner,« fortsætter meddelelsen.

Udviklingen i midlerne til transportforskning for de senere år understøtter imidlertid ikke den begrundelse. De 40 millioner kroner i 2015, som DTU peger på, er midlerne til strategisk transportforskning under Innovationsfonden, som er tildelt fra forskningsreserven.

Og der er ikke belæg for at pege på en direkte sammenhæng mellem et fald i midlerne til transportforskning og et tilsvarende fald i statsmidlerne til DTU Transport.

Læs også: DTU fortsætter transportforskning trods lukning af institut

Derfor møder ledelsens begrundelse nu kritik fra universitetets egne rækker. Seniorforsker Linda Christensen fra DTU Transport betegner finanslovsbegrundelsen som ren politik fra rektor Anders Bjarklevs side.

»Det er under ingen omstændigheder et spørgsmål om forskningsbevillingerne på finansloven. Pengene i Innovationsfondens strategiske forskningsprogram har intet med vores institut at gøre, dem kan alle institutter søge,« siger Linda Christensen.

Hun bakkes op af andre kilder med indsigt i sagen, som ikke har ønsket at udtale sig til citat.

40 millioner er usædvanligt

Udviklingen i midlerne til strategisk transportforskning stemmer på flere forskellige måder ikke overens med DTU-ledelsens begrundelse.

Dels var der ikke tale om 40 millioner kroner til traditionel transportforskning i 2015. 10 af de 40 millioner kroner var øremærket til forskning i civile dronesystemer, som på DTU hovedsageligt varetages af instituttet DTU Space Dronecenter.

Dels har 40 millioner kroner til transportforskning under Innovationsfonden langtfra været en fast størrelse over de seneste år. Fra 2010 til 2012 lå beløbet på 30 millioner kroner, i 2013 var beløbet nede på 15 millioner kroner og altså under niveauet for 2016, og i 2014 var beløbet på 27 millioner kroner.

Læs også: DTU kan ikke udelukke flere nedskæringer

Dels er midlerne til transportforskning i Innovationsfonden ikke lig med bevillinger til DTU Transport, og udviklingen i puljens størrelse har over de seneste år ikke affødt en tilsvarende udvikling i DTU Transports bevillinger fra puljen. DTU Transport har i 2010 modtaget 26,6 millioner kroner fra puljen, i 2011 14,8 millioner kroner, i 2012 0 kroner, i 2013 2,5 millioner kroner og i 2014 12,7 millioner kroner.

Det viser en opgørelse, som Innovationsfonden har foretaget for Ingeniøren. Tallet for 2015 er endnu ikke opgjort.

Endelig er midlerne til transportforskning i Innovationsfonden heller ikke lig med de midler, regeringen årligt tilfører DTU Transport. Transportministeriet bevilger hvert år via en rammeaftale et fast beløb til instituttet, som siden 2007 har ligget rimelig stabilt mellem 15,8 og 16,7 millioner kroner. Derudover betaler Transportministeriet hvert år et varierende beløb til specifikke projekter på DTU, som over de sidste otte år har udgjort 71,5 millioner kroner, heraf 59,6 millioner kroner til landstrafikmodellen. Det viser en opgørelse, som Transportministeriet har foretaget for Ingeniøren.

»Nogle år har der slet ikke eksisteret noget transportforskningsprogram. Så man kan ikke hævde, at dette er en nedskæring af bevillingerne og da slet ikke af vores bevillinger,« siger Linda Christensen.

»Og vi får stadig det samme beløb fra Transportministeriet, så det er urimeligt at hænge politikerne ud. Rektor kan godt finde det tåbeligt, at regeringen skærer i forskningsmidler, men nu er vi kommet i klemme på instituttet,« siger hun.

Rektor: Ingen direkte sammenhæng

Rektor Anders Bjarklev medgiver over for Ingeniøren, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem midlerne i Innovationsfonden og midlerne til DTU Transport.

»Nej, det er der selvfølgelig ikke. Du har ret i, at vi ikke kan forvente en fast andel af et øremærket beløb til transportforskning. Men hvis beløbet reduceres betydeligt fra 40 til 20 millioner kroner i en situation, hvor der selvfølgelig også er andre økonomiske elementer i spil, så er vores potentielle mulighed for at få midler ad den vej naturligvis mindre,« siger han.

Men du peger som begrundelse for lukningen på fondsmidler, som bliver skåret ned til 20 millioner, selv om den samme fond nogle år har givet DTU Transport 0 kroner og andre år 2,5 millioner kroner.

»Det er korrekt, men de år har heller ikke været nogen spøg, og i de år har overvejelserne om lukning også været der. Nu må vi bare se i øjnene, at vi ikke længere tror på, at det holder,« siger Anders Bjarklev.

Udleverer ikke budget

DTU Transport er imidlertid økonomisk trængt på andre fronter. Instituttet har blandt andet fået afslag på en af de tungere ansøgninger til transportmodellen Transtools 4, som er en analysemodel til brug for EU. DTU Transport har bidraget til de tre første Transtools-modeller og havde derfor regnet med at få bevillingen i hus. Sidste år fik instituttet også afslag på flere ansøgninger til EU´s forskningsprogram Horizon 2020.

»Hovedårsagen til lukningen er, at rektoratet og DTU's ledelse ikke syntes om vores økonomi. Derfor igangsatte institutledelsen en gennemgang af vores budget i sommer. I den anledning har institutledelsen sagt tre medarbejdere op, og andre er opfordret til selv at sige op. Siden har flere medarbejdere også forladt instituttet. Men det har ikke løst problemerne,« siger Linda Christensen, som i samme omgang også selv har indgået aftale med ledelsen om at fratræde sin stilling og i stedet overgå til en emeritusstilling.

Budgettet for DTU Transport indgår ikke i DTU's offentliggjorte årsrapport. Institutledelsen har for nylig fremlagt budgettet for de ansatte og for institutledelsens rådgivningspanel, men DTU har over for Ingeniøren afvist at udlevere tallene. Rektor Anders Bjarklev fastholder, at finanslovsnedskæringerne er den udløsende årsag til lukningen af DTU Transport.

»Men er klart, at havde vi fået en masse EU-projekter og andre projekter, vi har søgt om, så havde billedet været et andet,« siger han.

Utilfredsstillende forskningsevaluering

En anden grund hos DTU-ledelsen til at nedlægge instituttet, som både Linda Christensen og flere andre af Ingeniørens kilder nævner, er en mindre tilfredsstillende forskningsevaluering af DTU Transport, som DTU fik gennemført af fem internationalt anerkendte transportforskere i november.

Instituttet fik et såkaldt grade 2 på en 4-trins skala, som kort fortalt svarer til et ledende forskningsinstitut i Danmark, men ikke et internationalt ledende institut. Vurderingen er kommet bag på instituttets ledelse, eftersom DTU Transport for fem år siden blev evalueret som et internationalt ledende institut.

Og den kritiske forskningsevaluering har sammen med instituttets haltende økonomi bidraget til ledelsens beslutning om at lukke DTU Transport.

»Hovedsagen er økonomien, men evalueringen har gjort ondt værre i ledelsens øjne. Den evaluering er en torn i øjet på ledelsen, som bidrager til spørgsmålet om, hvorvidt man skal lukke instituttet,« siger Linda Christensen.

Hun mener endvidere ikke, at forskningsevalueringens resultat er retvisende.

»Vi har ved tidligere evalueringer fået grade 3 (som svarer til et internationalt ledende forskningsinstitut, red.). Og vi er vokset fra at være nummer 58 til nummer 11 (på en intern liste over artikler i transporttidsskrifter, red.). Men den slags sætter rektor sig ikke ind i. Han kender ikke til situationen på instituttet,« siger Linda Christensen.

Læs også: Forsker: Lukning af DTU Transport stækker transportdebatten på værst tænkelige tidspunkt

DTU fortsætter med at bedrive transportforskning, men Linda Christensen frygter nu, at det vil gå ud over fagligheden, at ledelsen fordeler instituttets forskere på DTU's øvrige institutter.

»Hvis man endelig ønsker at nedlægge DTU Transport som organisatorisk enhed, så læg dog instituttet samlet ind under eksempelvis DTU Management Engineering i stedet for at sprede os ud på alle mulige institutter,« siger hun.

Fortroligt resultat

DTU har over for Ingeniøren afvist at udlevere forskningsevalueringen af DTU Transport. Rektor Anders Bjarklev bekræfter, at der er blevet gennemført en forskningsevaluering af instituttet i efteråret, men han afviser at fortælle om resultatet.

»Det har jeg ingen kommentar til, eftersom vi har lovet vores eksterne evaluatorer, at deres evaluering holdes internt. Det skyldes, at vi gerne ville have dem til at sige deres helt uforbeholdne mening,« siger han.

Har forskningsevalueringen i efteråret været en medvirkende årsag til at lukke DTU Transport?

»Nu begynder vi at rode os ud i noget, der er lidt bøvlet, da jeg ikke vil kommentere på resultaterne overhovedet. Så spørgsmålet er, om det giver mening at svare på det. Jeg kan sige det på den måde, at når vi træffer beslutningen om dette her, er der selvfølgelig tale om et samlet billede. Og jeg vil også sige, at forskningsevalueringen naturligvis bruges internt til at se på, hvad mulighederne er. Men det bånd vil jeg ikke begynde at binde nu, for så begynder jeg at indikere, om resultatet har været på den ene eller den anden måde,« siger Anders Bjarklev.

Læs det fulde interview med rektor Anders Bjarklev her:

Læs også: DTU-rektor: Jeg har ingen intentioner om at kommentere på DTU-forskeres udsagn i pressen. Men det er jo et frit land

Kommentarer (1)

DTU har ingen forskning i nye former for transport. De forsker i at videreføre og udvide konventionel transport, udmyntet i bl.a. Landstrafikmodellen, som blev købt og betalt af forrige regering. Det skete samtidig med at DTU fussionerede med Ballerup Ingeniørhøjskole i 2012, og satte en stop for den herværende forskning og udvikling af ren elektrisk transport mm ved projekt RUF ( Rapid Urban Flexibel ) . Mere end 200 ingeniører har i tidens løb arbejdet med projektet, som kun ventede på at kunne lave testbane.De ca. 60 mio kr til Landstrafikmodellen ville være meget bedre givet ud til RUF. Det var øjensynligt magtpåliggende at den ultratraditionelle landstrafikmodel skulle have forrang over nye tiltag, der kunne vise, at Danmark mente innovation og nytænkning alvorligt.

  • 0
  • 0