I alt fire danske teleselskaber har forbrudt sig mod de nye regler om netneutralitet på det første år, viser en rapport fra Energistyrelsen.
To ukendte selskaber har tilbudt fri adgang til streaming eller sociale medier, selv om forbrugerne har brugt alt deres data, og et enkelt selskab har begrænset, hvor meget data, man må dele med sin laptop.
Endelig har teleselskabet 3 begrænset datahastigheden i udlandet, som Ingeniøren kunne fortælle i går. Bemærk dog, at 3 siden da har rettet sin indberetning. Efter eget udsagn har selskabet derfor ikke brudt netneutralitetsreglerne.
Det nye teleselskab Plenti er et de fire, som har fået en henvendelse fra Energistyrelsen, oplyser selskabet selv til Ingeniøren.
Det skyldes, at Plenti har abonnementer med fri data, hvor der er en grænse for, hvor meget data man må dele med f.eks. en computer gennem såkaldt tethering. Det forbryder sig imod de fælleseuropæiske netneutralitetsregler, da brugerne skal have frit valg af udstyr, hvilket man ikke har, hvis fri data er bundet til mobiltelefonen, lyder vurderingen fra Energistyrelsen på baggrund af retningslinjer fra EU’s teleorganisation Berec.
»Det strider formentlig imod forbrugernes ret til frit valg af udstyr, hvis man ikke kan bruge data fra mobilen på for eksempel en pc. Det har vi påpeget, og selskabet er ved at finde ud af det. Det lader til, at det skyldes, at de ikke har været opmærksomme på det,« siger Peter Hjørnager Pedersen, chefkonsulent i Energistyrelsens Center for tele og ansvarlig for rapporten om netneutralitet.
Plenti oplyser til Ingeniøren, at selskabet havde betragtet sig som mobilselskab og ikke internetudbyder, hvorfor selskabet ikke havde overvejet, at de havde forpligtelser i forhold til reglerne om netneutralitet. Det skriver selskabets direktør, Peter Magbæk i en mail til Ingeniøren.
'Derudover har tethering været en almindelig differentieringsparameter i mange år i en lang række andre lande herunder i EU. Det har dog aldrig været brugt så meget i Danmark. Formålet med net-neutralitets forordningen fra EU var at gøre op med differentiering af data i forholdt til device og anvendelse. Formålet var ikke at ramme vores misbrugsregler,' vurderer han i mailen.
Begrænsningen er i første gang indført for at undgå misbrug af abonnementet, forklarer Peter Magbæk videre i mailen.
'Vi så eksempler på deling af data til kolleger og/eller til server-parker. Det har aldrig været tanken med vores personlige abonnementer. Det er lidt ligesom en restaurant med fri salatbar – hvis gæsterne fylder poser med salat for at tage med hjem til venner og familie, så giver det ikke mening,' skriver han blandt andet.
Både Energistyrelsen og Plenti oplyser, at de er i dialog om at løse problemet. Plenti oplyser, at selskabet forventer, at de vil kunne fortsætte med at tilbyde fri data.
De to andre selskaber, der har fået henvendelser fra Energistyrelsen er unavngivne, men har begge forbrudt sig mod reglerne om såkaldt zero-rating.
Zero-rating dækker over, at man lader være med at tælle data til særlige tjenester med i brugerens dataforbrug. Eksempelvis tilbyder CBB abonnementer med fri adgang til Facebook, mens andre selskaber tilbyder fri adgang til deres egen streamingtjeneste.
Alt det er lovligt, så længe den frie adgang til Facebook eller streaming stopper, når brugeren har nået sin datagrænse for resten af abonnementet.
»Det er lidt en krølle på kommerciel praksis-reglerne. Man må gerne zero-rate, men det skal behandles på samme måde som resten af trafikken, når man når toppen af datapakken,« forklarer Peter Hjørnager Pedersen.
Det skyldes, at internetadgangen ikke i praksis må begrænses til de zero-ratede tjenester, da det ville give konkurrenter til eksempelvis et teleselskabs streamingtjeneste dårlige konkurrencevilkår.
»Man kunne forestille sig et abonnement med meget lille datapakke, hvor det er meget dyrt, når pakken er brugt. Så betyder det meget om eksempelvis en musiktjeneste er zero-ratet. I Danmark har man typisk 20 eller 30 gigabyte, så zero-rating betyder ikke meget for forbrugerens valg af tjeneste,« uddyber Peter Hjørnager Pedersen.
Udover de fire henvendelser til specifikke selskaber har Energistyrelsen valgt at skrive til samtlige selskaber, da oplysningerne om klageadgang i forbindelse med reglerne generelt var mangelfulde hos de danske selskaber.
»Det er vores overordnede indtryk, at der ikke er væsentlige problemer med netneutralitet i Danmark, og det har ikke ændret noget nævneværdigt, at der er kommet nye regler,« siger Peter Hjørnager Pedersen.
Styrelsen har ikke fået anmeldelser af overtrædelser og har derfor undersøgt ved hjælp af et spørgeskema til 42 danske teleselskaber, hvordan deres regler ser ud i dag - og det har altså ikke afsløret større problemer.
»Vi har alligevel fundet nogle mindre ting i selskabernes besvarelser, som ikke helt er i overensstemmelse med reglerne. Der er ikke tale om bål og brand eller påbud, men fredelige henvendelser,« siger Peter Hjørnager Pedersen.
Opdateret 12/7 klokken 9:55 med kommentar fra Plenti-direktør Peter Magbæk.
Opdateret 14/7 med oplysning om, at 3 kun ved en fejl var blandt de fire selskaber, der havde brudt reglerne. Se mere om det her.
