Bedre styring af jævnstrømskabler skal give billigere strøm
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bedre styring af jævnstrømskabler skal give billigere strøm

Når strøm fra vindmøller, vandkraftværker, termiske kraftværker og solceller lystigt vandrer rundt i det nordiske og europæiske elnet, sker det ikke altid på den mest optimale måde - forstået på den måde, at det er de billigste værker der til enhver tid leverer strøm ind på nettet.

Det skal et nyt, nordisk forskningsprojekt under ledelse af DTU prøve at råde bod på med en styringsmodel til de jævnstrømsforbindelser (HVDC), som Danmark har rigtig mange af.

Læs også: Nyt kabel til Norge vil sikre elnettet mod fejl og nedbrud

Det drejer sig om de konverterstationer, der befinder sig i hver ende af jævnstrøm-kablerne, for eksempel på Skagerak-forbindelsen, som man i vid udstrækning styrer uafhængigt af de øvrige forbindelser.

Ved at koordinere styringsalgoritmerne kan konverterstationerne i stedet være med til at omdirigere strømmen, så man undgår nogle af de såkaldte flaskehalse i elsystemet, som skaber store forskelle på elmarkedsprisen på hver sin side af flaskehalsen og som begrænser udvekslingen af reserver.

Indmaden af én af de ret store konverterstationer, som findes i hver sin ende af jævnbstrømskablere - for eksempel på Skagerakforbindelsen. Illustration: ABB

Læs også: Så lukkede tyskerne og svenskerne igen for el-forbindelsen - og gav jyderne gratis strøm

Det forklarer professor og centerleder, Jacob Østergaard, fra Center for el og energi på DTU, der står for projektet:

Kan spare 100 mio. i Danmark

»Vi vil udnytte fordelene ved Danmarks mange jævnstrømsforbindelser, samt udvikle og afprøve nye innovative metoder til en koordineret styring af dem. Dette vil ikke kun styrke det nuværende system, men også en fremtid, hvor vi ved, at der vil komme endnu større mængder vedvarende energi,« siger han.

Han tilføjer, at beregninger viser, at der vil være omkring én milliard euro at spare i EU's elsystem i 2050, hvis man implementerer denne styring i fremtidens energisystem.

Læs også: For 3 billioner kroner kabler: Europas el skal bindes sammen

Jacob Østergaard henviser også til beregninger på, hvad lempelser af en enkelt flaskehals – forbindelsen mellem Danmark og Tyskland – kan give.

Ifølge en undersøgelse fra Dansk Energi giver en stigning i ydeevne på blot 10 pct. på forbindelsen mellem Danmark og Tyskland en øget indtægt på 113 millioner kroner for kraftværker og elforbrugere.

Læs også: Flaskehals i tysk el-net koster dansk vindeksport

»En optimeret styring vil især give pote i situationer, hvor vindprognoserne ikke holder stik og der er behov for at omfordele den planlagte produktion. Det vil også kunne forhindre, at strømmen løber i uhensigtsmæssige loops, som kan øget tabet og reducere overføringsevnen i nettet,« siger han.

Bruger Kriegers Flak som case

I praksis vil projektet, som har de systemansvarlige selskaber i Danmark og Sverige som partnere sammen med ABB, Kungliga Tekniska Högskolan samt universitetet i Liege, bruge Kriegers Flak havmølle-projektet som case og opbygger derfor en model af dette på laboratoriet på DTU.

Kriegers Flak er speciel, fordi det rummer to havmølleparker og både skal agere interconnector og transportere strømmen fra mølleparkerne og ind til land i henholdsvis Danmark og Tyskland. Synkronieringen mellem det danske og det tyske net sker via to jævnstrøms-konvertere på tysk grund.

Læs også: Verdens første offshore elnet bliver en realitet i Østersøen

I denne opstilling vil man teste isolerede kontrolstrategier i det faktiske system, hvorefter data samles i et kontrolleret system, der kan teste mere koordinerede kontrolstrategier, hvilket er til gavn for dette projekt.

Anders Pallesen Jensen, afdelingsleder i systemoptimering hos Energinet.dk, man, at el-kunder i både Danmark og vores nabolande vil vinde ved en mere koordineret styring af vores HVDC-forbindelser:

»Vores naboer får adgang til mere af den billige vindkraft og danske el-kunder slipper med lavere udgifter til driften af transmissionsnettet,« påpeger han.

Læs også: Proppede svenske kabler kostede danske vindmøller dyrt

Projektet, som varer fire år, er medfinansieret af Innovationsfonden med 14,4 millioner kroner ud af et samlet projektbudget på 26,7 mio. kroner.

Jeg er selvfølgelig kun civilingeniør med stærkstrøm som speciale - for mange år siden. Men aligevel.
Jeg forstår ikke artiklen.
- vil man styre de enkelte HVDC forbindelser mere effektivt = mindre tab ?
- vil man styre den udvekslede effekt (retning og størrelse) bedre aht. den store europæiske powergrid ?

Iøvrigt tror jeg ikke omtalen af Krieger Flak er korrekt. Konverterstationen står vist ryg til ryg på land i Tyskland.

  • 11
  • 0

Du har ret mht Kriegers Flak - den tilsluttes med vekselstrømskabler, og de to konverterstationer står ryg mod ryg i Tyskland. Fejlen er nu rettet.

  • 8
  • 0