Vi kommer ikke udenom at få styr på de endnu umodne teknologier til at trække CO2 ud af luften og biomasse for at lagre det i jord og undergrund. Slet ikke, hvis vi vil få den globale temperaturstigning til at holde sig under to grader celsius.
Det fremgår af den seneste IPCC-rapport fra FN´s Klimapanel, der i alle skitserede scenarier for fremtiden har de såkaldte CDR-teknologier medregnet. CDR står for Carbon Dioxide Removal og omfatter først og fremmest de mere kendte teknologier som indfangning af CO2 fra cementproduktion, affaldsafbrænding og kul- og gasfyring.
Men blandt teknologierne i IPCC-rapporten finder man også de forholdsvis nye teknologier DACCS og BECCS, der omhandler udtrækning af CO2 direkte fra henholdsvis luft og biomasse, for eksempel fra biomassefyrede kraftvarmeværker, som Danmark gør brug af i stor stil.
IPCC-rapporten arbejder med fire scenarier for fremtiden. Det ene er business-as-usual-scenariet, mens de tre andre har tre forskellige udlednings- og temperaturstigningsscenarier.
I alle tre indgår CDR-teknologier, men netop CDR får større og større betydning, jo langsommere vi er om at skrue ned for udledningerne. Og særligt bemærkelsesværdigt er det, at IPCC arbejder med scenarier, hvor vi får en stor midlertidig temperaturstigning med et peak i 2060, der falder igen til under halvanden grads stigning kort efter 2100. En af de centrale løsninger i det scenarie er netop CDR-teknologierne, der skal fjerne drivhusgasserne fra atmosfæren.
Det skal dog indskydes, at der er en række mulige feedback-mekanismer på spil, der kan få temperaturen til at løbe løbsk, hvis den først er steget mere end de 1,5 grader celsius, og det er blandt årsagerne til, at IPCC kun giver det 50 procents sandsynlighed, at vi kan banke temperaturen ned igen med CDR-teknologier.
Rapporten vurderer, at BECCS-teknologier i perioden fra 2020 til 2100 vil kunne fjerne samlet set mellem 30 og 780 gigaton CO2, mens DACCS kan fjerne mellem 0 og 310 gigaton CO2.
Ser man alene på IPCC's vurdering af BECCS-teknologiernes potentiale, så vil de i et optimistisk scenarie på sigt kunne fjerne, hvad der svarer til 28 procent af de nuværende globale emissioner hvert år.
Det vil sige, at klimapanelet satser på, at BECCS skal klare, hvad der svarer til de vurderinger, som den danske regering har som samlet potentiale for både BECCS, DACCS samt pyrolyse i 2030 på 14 mio. ton CO2 årligt, nemlig 30 procent af de nuværende årlige CO2-udledninger, fremgår det af Klimaprogram 2021.
IPCC-rapporten lægger dog ikke skjul på, at flere af CDR-teknologierne er både teknologisk umodne og i risiko for at blive dyre og skade miljø og biodiversitet. Især BECCS-strategier råder klimapanelet til at holde i kort snor.
»Produktion af biomasse til BECCS eller biokul kan have omfattende miljø- og socio/økonomiske konsekvenser, hvis det bliver dårligt implementeret. Det kan få konsekvenserne for biodiversitet og skabe vand og fødevareproblemer,« lyder det advarende i rapporten.
Men i samme åndedrag fremhæver IPCC også, at især biokul og opbygning af kulstof i jorden kan have store miljøgevinster og øge fødevareudbyttet. Netop opbygning af kulstofpuljen i jordlaget fremhæves også som en af de billigere CDR-løsninger med en prisseddel på omkring 45-100 USD/tCO2, mens den dyreste teknologi til dato er DACCS, der vurderes at koste mellem 100 og 300 USD/tCO2.
IPCC-rapporten gør også meget ud af at understrege, at ingen af CDR-teknologerne må blive en undskyldning for at fortsætte brugen af olie, kul og gas - og i 2050 skal alle kulkraftværker enten være lukket eller udstyret med CCS-teknologier.
Vi er dog langt bagud med at pumpe CO2 fra kraftværkerne ned i jorden, hvis vi vil holde temperaturstigningen under bare to graders celcius, lyder det i rapporten. Og der er ellers plads nok dernede. Og så er det, ifølge rapporten, en moden og sikker løsning.
CO2-lagringskapaciteten er globalt på omkring 1000 gigaton CO2, hvilket er mere end rigelig lagerkapacitet til at holde temperaturstigningen under 1,5 grader frem til 2100. Og vurderingen er, at »CO2 permanent kan holdes isoleret fra atmosfæren,« lyder det.
