Beboere i nybyggede utætte huse: »Vinden bestemte, hvilket værelse vi kunne bo i«

»Vi er lige kommet hjem fra travløb - det er første gang i fire år, min mand har kunnet være med, så det er en fantastisk dag,« siger Mona Zaremba.

Glæde er ellers noget, der har været sjældent hos parret, som i 2007 måtte bygge et nyt hys, efter at det forrige på grunden lidt uden for Auning i Jylland brændte.

Kort inde i byggeprocessen kørte Monas mand galt og pådrog sig blandt andet en hjerneskade, som han først nu er ved at komme sig over.

Mona valgte at få ham hjem, selvom huset på det tidspunkt ikke stod færdigt. Efter flere måneder i en skurvogn kunne parret endelig flytte ind.

»Jeg kunne give min mand den pleje, han havde brug for. Et ordentligt sted at bade og en ordentlig seng at sove i,« erindrer Mona.

Det viste sig dog hurtigt, at det nye arkitekttegnede hus langtfra var den drømmebolig, parret havde forestillet sig. Der var blandt andet store problemer med utætheder.

»Vindens retning bestemte, hvilket værelse, vi kunne bo i. Vi fandt også ud af, at nogle af vinduerne i stueetagen ikke kan åbnes. Det giver problemer med fugt,« fortæller Mona Zaremba.

Hun bestilte i 2009 en tæthedsundersøgelse, der viste, at huset ikke overholdt tæthedskravene til nybyggeri.

Dobbelt varmeregning

I Guderup på Nordals var Ulla Nielsen på daværende tidspunkt allerede involveret i et søgsmål mod sin entreprenør, LM Huse, da hendes hus er utæt.

»Jeg fik opført huset på en grund, jeg havde købt her i Guderup, hvor jeg har boet i efterhånden mange år,« beretter hun.

Huset stod færdigt i løbet af 2007, og om vinteren fandt Ulla Nielsen ud af, at byggeriet slet ikke var optimalt - det betød næsten en fordobling af varmeregningen og en kronisk halsbetændelse.

»Det var så galt, at jeg måtte lukke af for stuen, hvor det var værst,« fortæller hun.

Her tre år efter er sagen endelig blevet afgjort.

»Jeg indgik et forlig på 128.000 kroner to dage før den egentlige retssag skulle være startet,« siger hun.

Fire år og stadig ikke færdig

For Mona Zarembas vedkommende kører sagen stadig. Der er gået hårdknude i forholdet mellem hende og entreprenøren Hans Ulrik Jensen A/S, og parterne er endt i et juridisk tovtrækkeri.

»Hele processen har været forfærdelig. Der er nætter, hvor jeg sidder søvnløs foran computeren og prøver at holde styr på, hvem der siger hvad i hvilken e-mail, og hvad det kan betyde for sagen,« fortæller Mona Zaremba.

En synsmand har vurderet, at det vil koste 400.000 kroner at få huset til at leve op til tæthedskravet. En tømrer har for Mona Zaremba vurderet det til at koste det dobbelte, mens Hans Ulrik Jensen vurderer, at udbedringen vil koste 120.000 kroner.

Tålmodighed en nødvendig dyd

For andre, der måske ender i en lignende situation, kan det være nødvendigt at bevæbne sig med tålmodighed. En endelig afgørelse af, hvem der har ansvaret for at udbedre problemerne, kan tage lang tid.

»Sådan kan det ofte være med denne type sager. Det første syn og skøn afføder nye spørgsmål til, hvad der er sket i forbindelse med synet, og hvad der eventuelt ikke er taget højde for. Så kan der være krav om en termografisk måling, der skal foregå i fyringssæsonen, som kan forlænge syn og skønsproces yderligere,« forklarer Thomas Heinzelmann fra Interlex Advokater. Han har speciale i enterpriseret og fast ejendom, og har blandt andet rådgivet Mona Zaremba.

Han bakkes op af afdelingsleder for juridisk afdeling hos Dansk Byggeri Henrik Fausin, der mener, at situationen i en given sag om tæthedskrav er så speciel, at det er svært at generalisere. Samtidig kan der opstå tvister om, hvorvidt ændringer udført at beboeren selv, som for eksempel opsætningen af en tagantenne, ikke har gjort huset mere utæt.

Helt slemt kan det blive, hvis huset er opført i perioden fra 2006 og frem til 2008.

»Der kom en ny lov om tæthedskrav i 2006. I 2008 kom der så en ny forældelseslov, og det kan give anledning til juridiske problemer,« lyder det fra Henrik Fausin, som anbefaler, at man som bygherre entrerer med en rådgiver. Det er en ekstraomkostning, men kan betyde, at man undgår situationer som dem Ulla Nielsen og Mona Zaremba er endt i.