Beboelig planet er fundet i et andet solsystem
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Beboelig planet er fundet i et andet solsystem

For første gang er det lykkedes at finde en planet i et andet solsystem, som ser ud til at være beboelig for mennesker og andet jordisk liv. Planeten hedder Gliese 581d, og den cirkler omkring en stjerne af typen rød dværg. Det skriver franske astronomer nu i forskningstidsskriftet The Astrophysical Journal Letters.

Afstanden dertil herfra Jorden er meget beskeden, set i astronomisk perspektiv, da solsystemet Gliese er en af vores nærmeste naboer i Mælkevejen. Men man bør alligevel ruste sig med tålmodighed, hvis man vil udvandre. For rumfartøjet Voyager 1, som foreløbig er det eneste menneskeskabte fartøj, der har forladt vores solsystem, ville være 300.000 år om at komme til Gliese, hvis den var blevet sendt af sted mod planeten.

Den faktiske viden om Gliese 581d er foreløbig ret begrænset, hvilket skyldes afstanden. Men på basis af de tilgængelige iagttagelser vedrørende omløbstid omkring den røde dværg kan man simulere forholdene på planeten med avanceret 3D-klimasoftware, skriver magasinet Sciencedaily.

Ingen solopgange

Det antages, at planeten er en klippeplanet ligesom Jorden. Men tyngdekraften ved overfladen er dobbelt så høj som her, så en astronaut på 70 kg ville veje det dobbelte på Gliese 581d, hvis han tog en badevægt med. Det antages også, at det meste af atmosfæren består af CO2, så der må være en betydelig drivhuseffekt. Men samtidig modtager planeten kun en tredjedel af den energi, som Jorden får fra Solen. Så det opvejer drivhuseffekten lidt.

Simulationerne viser overraskende, at selv om planeten formentlig vender samme side mod sin sol hele tiden, er overfladetemperaturen ret ensartet over nul grader celsius over hele planeten takket være vinden, som fordeler varmen.

Hvis senere observationer viser, at simulationen er korrekt, peger det på, at beboelige planeter kan være ret forskellige fra Jorden, siger forskerne. For eksempel vil man ikke opleve nogen solnedgang på Gliese 581d. Lyset vil være et rødligt tusmørke hele tiden.

Dokumentation

Artikel i Sciencedaily
Forskningsartikel (koster cirka 50 kroner)

Emner : Planeter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der har boet intelligent liv på planeten... De har forurenet helt vild med CO2 :p

  • 0
  • 0

så en astronaut på 70 kg ville veje det dobbelte på Gliese 581d, hvis han tog en badevægt med.

Så må han jo bare lade badevægten blive hjemme - så er det problem løst ;o))

(sorry - den lå altså lige til højrebenet)

mvh Flemming

  • 0
  • 0

så en astronaut på 70 kg ville veje det dobbelte på Gliese 581d

Ellers må han spise lidt ekstra så han vejer 71kg - så er det løst (igen) :)

  • 0
  • 0

Efter diverse artikler om extremofiler, her fra vores rare jordklode, så mener jeg man bør tage ordet “beboelig” op til overvejelse. Det bør i det mindste gradbøjes i en eller anden form.

Jeg vil ikke bryde mig om at leve i kogende svovlsyre, brændhedt mudder, eller i højradioaktive miljøer...
Fuck Gliese 581d - jeg bliver her i Holbæk!

  • 0
  • 0

...300.000 års rejse for at ankomme til:
- dobbelt tyngdekraft
- en atmosfære hovedsageligt bestående af CO2 (mennesker begynder at blive påvirkede ved 1% CO2 i luften)-
- en kold og stormende planet ("[...] er overfladetemperaturen ret ensartet over nul grader celsius over hele planeten takket være vinden, som fordeler varmen.")
- et rødligt tusmørke som det eneste lys.

Nok ikke lige dér, jeg vil bestille næste ferie til.

Fascinerende hvad vi kan finde ud af om andre planeter, men jeg stemmer ihærdigt for, at vi prøver at klare os her i stedet for at poste milliarder i koloniserings-eksapisme.
Hvis vi ikke engang kan det, hvordan skal vi så kunne derude, hvor forholdene er meget værre?

Lad os se på det, når vi en har muligheden for at tage derhen. Indtil da har vi andre og mere lokale opgaver :o)

  • 0
  • 0
  • Nej hvor rinteressant - sned en hilsen afsted - måske er der nogle blågrønalger på linien
  • 0
  • 0

Det er imponerende hvad astronomer kan observere på den afstand. Utroligt.

Nu står der jo, de har simuleret sig frem til det; ikke observeret det direkte...

  • 0
  • 0

Det er sjovt at man har lavet den simulation, på trods af at det ikke kan lade sig gøre...

Der må være helt ufatteligt ekstreme vindforhold på planeten, hvis temperaturen er nogenlunde ens på den mørke og den lyse side. Altså ikke en lille brise som orkanen cathrina, men vind der ville fjerne en tung murstensvilla på 1 sekund. Ellers skal den mørke side være fyldt med vulkaner i udbrud. Eller hvordan gætter du på, at et punkt midt på den mørke halvdel bliver holdt opvarmet fra -170 til 0 grader?

  • 0
  • 0

Har Gliese to planeter i Guldlok-zonen?
Tidligere har Gliese 581c været nævnt som en mulig beboelig planet.

  • 0
  • 0

For de, som tænker på hvor langt der er, så er Wikipedia jeres ven og siger ca. 20 lysår. Og hvor lang tid, det vil tage at rejse dertil, er et spørgsmål om teknologi.

Vi kan jo ikke finde på at tage afsted nu, men hvis vi engang i fremtiden besad teknologien til f.eks. at kunne accelere konstant åbner der sig helt nye muligheder. På hjemmesiden http://www.cthreepo.com/lab/math1.shtml kan man regne ud, hvor lang tid det tager - både som oplevet i rumskibet (relativitetsteorien i spil) og set fra jorden.

Eksempler:
Behageligt cruise på 1g acceleration (og deceleration) over 20 lysår vil tage 22 år set fra jorden, men kun 6 år set fra rumskibet.
Presser vi accelerationen op på 10g, oplever passagerne kun 1 år rejsetid, og ved 100g oplever de 2 mdr. Ved 1000g er de nede på 1 uge. De sidstnævnte accelerationer stiller dog særlige krav til beskyttelsen af passagerne :-)
Men pointen er, at relativitetsteorien ikke forhindrer os i at rejse rundt i galaksen, den stiller os bare nogle andre udfordringer.

  • 0
  • 0

Men pointen er, at relativitetsteorien ikke forhindrer os i at rejse rundt i galaksen, den stiller os bare nogle andre udfordringer.

Dit regneeksempel er meget sjovt, og det illustrerer vel netop, at bemandede ekspeditioner til andre stjerner er fuldstændigt urealistiske. Af følgende årsager:

  1. Hele historien om Gliese bygger på tankespind. Det undrer mig, at man kan opstille klimamodeller som blot er nogenlunde nøjagtige for en ukendt planet 20 lysår væk, men at man ikke kan opstille særligt nøjagtige modeller for jorden, som blot er 1 - 2 meter væk ?

  2. Jeg tror ikke at nogen, selv med masser af træning, kan holde til 10 G i et helt år. Omvendt tror jeg heller ikke at der er mange som kunne tænke sig at spilde 2 * 6 år + tid på Gliese, blot for at komme frem til et usikkert helvede.

  3. Har du regnet på hvor meget brændstof der skal til at opretholde en konstant acceleration på blot 1 G - specielt taget i betragtning at den til enhver tid tilbageværende mængde brændstof også skal accelereres ?

  4. Har du et bud på en risikoanalyse for et sådant projekt ?

Niels

  • 0
  • 0

Dit regneeksempel er meget sjovt, og det illustrerer vel netop, at bemandede ekspeditioner til andre stjerner er fuldstændigt urealistiske. Af følgende årsager:

  1. Hele historien om Gliese bygger på tankespind. Det undrer mig, at man kan opstille klimamodeller som blot er nogenlunde nøjagtige for en ukendt planet 20 lysår væk, men at man ikke kan opstille særligt nøjagtige modeller for jorden, som blot er 1 - 2 meter væk ?

Jeg har en ikke helt urealistisk formodning om, at hvis man kan rejse mellem stjernerne på nogen praktisk måde, så er ens klimamodeller også blevet bedre. Men der er sikkert mange, som kunne finde på at tage afsted alligevel.

  1. Jeg tror ikke at nogen, selv med masser af træning, kan holde til 10 G i et helt år. Omvendt tror jeg heller ikke at der er mange som kunne tænke sig at spilde 2 * 6 år + tid på Gliese, blot for at komme frem til et usikkert helvede.

Jeg mindes en roman af Alastair Reynolds, hvor de rejsende tilbragte ~10 timer i døgnet nedsænket i en væske, mens skibet accelererede ekstra kraftigt. Resten af tiden accelererede de kun 1 g. Mht. at finde astronauter til turen, så vil der nok ikke mangle frivillige, selvom størstedelen af befolkningen ikke vil stille sig i kø.

  1. Har du regnet på hvor meget brændstof der skal til at opretholde en konstant acceleration på blot 1 G - specielt taget i betragtning at den til enhver tid tilbageværende mængde brændstof også skal accelereres ?

Det vil aldrig være realistisk med kemisk baserede raketter, som vi bruger i dag. Hvorvidt antistof i større mængder vil kunne bruges ved jeg ikke, men det er nok det mest realistiske af det, vi kan forestille os. Men vi er jo teknologisk set i stenalderen i forhold til, hvad der skal til for at gennemføre en sådan rejse (med konstant acceleration). Jeg tror ikke, det vil være praktisk muligt med den fysik, vi kender i dag.

  1. Har du et bud på en risikoanalyse for et sådant projekt ?

På nuværende tidspunkt? 0% chance for succes. Men om 50 år? 300 år? Hvem ved?

  • 0
  • 0

Men der er sikkert mange, som kunne finde på at tage afsted alligevel.

Sikkert, men køen vil næppe omfatte særligt mange seriøse videnskabsfolk som kan / vil træne i årevis for et sådant projekt.

Jeg mindes en roman af Alastair Reynolds, hvor de rejsende tilbragte ~10 timer i døgnet nedsænket i en væske, mens skibet accelererede ekstra kraftigt.

Ja, den har jeg også set. det var "Event Horizon", og jeg husker udmærket den totalt forvrøvlede scene hvor folk blev stoppet ind i et akvarium. Hvorfor det lige skulle beskytte mod voldsom acceleration fremgik dog ikke.

Det vil aldrig være realistisk med kemisk baserede raketter, som vi bruger i dag. Hvorvidt antistof i større mængder vil kunne bruges ved jeg ikke, men det er nok det mest realistiske af det, vi kan forestille os.

Antistof er ligesom brint ikke en energikilde, men en "energitransportør". Du skal bruge minimum samme energi for at producere antistoffet, som du forventer at kunne hive ud igen. Og i praksis er der selvfølgelig et enormt spild.
Hertil kommer, at selv om vi så skulle finde en måde at konvertere stof direkte til energi (e=mc^2), så skal du stadig bruge en reaktionsmasse som du kan kaste bagud. I den sag er det stadig gode gamle Newton der regerer. Og man kan ikke "tanke op" undervejs, for så skal man jo bremse op til nul først !

På nuværende tidspunkt? 0% chance for succes. Men om 50 år? 300 år? Hvem ved?

Når vi har løst brændstofproblemet (hvad jeg ikke tror vi kommer til) er der stadig en meget lang liste af ting der skal findes løsninger på. F.x. det faktum at et sådant skibs hastighed vil blåforskyde indfaldende lys og radiobølger til et fuldstændigt vanvittigt punkt i gammaspektret. Kig ud af vinduet, og din hjerne bliver ristet. Det betyder formodentlig at man også ville være nødt til at medbringe (og accelerere !) måske 10000 tons bly - bare til afskærmning.

Så hvem ved ? Måske en håndfuld pseudoforskere som gerne vil have lidt almisser at forske for ?

Niels

  • 0
  • 0

[quote]
Men der er sikkert mange, som kunne finde på at tage afsted alligevel.

Sikkert, men køen vil næppe omfatte særligt mange seriøse videnskabsfolk som kan / vil træne i årevis for et sådant projekt.
[/quote]
Jeg ville nu ikke undervurdere eventyrlysten blandt seriøse videnskabsfolk.

[quote]
Jeg mindes en roman af Alastair Reynolds, hvor de rejsende tilbragte ~10 timer i døgnet nedsænket i en væske, mens skibet accelererede ekstra kraftigt.

Ja, den har jeg også set. det var "Event Horizon", og jeg husker udmærket den totalt forvrøvlede scene hvor folk blev stoppet ind i et akvarium. Hvorfor det lige skulle beskytte mod voldsom acceleration fremgik dog ikke.
[/quote]
Alastair Reynolds havde ikke noget at gøre med den film. Bogen hed i øvrigt Century Rain. Fidusen ved at være nedsænket i væske er forklaret (som så mange andre ting) i Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Liquid_breath...

Antistof er ligesom brint ikke en energikilde, men en "energitransportør". Du skal bruge minimum samme energi for at producere antistoffet, som du forventer at kunne hive ud igen. Og i praksis er der selvfølgelig et enormt spild.

Antistof i form af anti-protoner er en almindelig del af baggrundsstrålingen, og antistof bliver ligeledes skabt naturligt gennem højenergetiske sammenstød i de øvre dele af planeters atmosfære. Det store problem er opsamlingen af tilstrækkelige mængder og opbevaringen af det.
Et fase 2 studie under NASA Institute for Advanced Concepts er interessant læsning (abstract: http://www.niac.usra.edu/files/studies/fin..., report: http://www.centauri-dreams.org/wp-content/...) .

Når vi har løst brændstofproblemet (hvad jeg ikke tror vi kommer til) er der stadig en meget lang liste af ting der skal findes løsninger på. F.x. det faktum at et sådant skibs hastighed vil blåforskyde indfaldende lys og radiobølger til et fuldstændigt vanvittigt punkt i gammaspektret. Kig ud af vinduet, og din hjerne bliver ristet. Det betyder formodentlig at man også ville være nødt til at medbringe (og accelerere !) måske 10000 tons bly - bare til afskærmning.

Glem ikke den interstellare brint. Du har ret i, at der også her er et kæmpe problem (og måske nye muligheder. http://en.wikipedia.org/wiki/Bussard_ramjet).
Min pointe er, at dette er noget, der ligger langt ude i fremtiden, og at man ikke umiddelbart skal afskrive muligheden for at rejse til andre stjerner, blot fordi det virker uoverstigeligt lige nu.

  • 0
  • 0

Søren@
Er du sikker på det med de 20 lysår på 22 år ved 1 g, set fra Jorden? Så må gnsn. hastigheden vel være godt og vel lysets hastighed? Jeg er ikke på hjemmebane i rel.teorien, men det tager da 9 mnd. til Mars, som svarer til at gå over til naboen frem for at tage til Japan (eller Gliese). Er der ikke noget om, at effekterne af rel.teorien først træder i karakter ved hastigheder på 90-100% af lysets, og er vi under det, er verden praktisk at betragte som newtonsk?

Hvis vi forestiller os, at det er fysisk muligt at flytte stof i Universet over vilkårligt store afstande indenfor en vilkårlig tidsperiode, så er vi vel nødt til at antage, at enten er livet som vi kender det, så ekstremt sjældent et fysisk fænomen i Universet, at vi stort set er alene, eller også har der med næsten 100% sandsynlighed været rigtig mange besøg på Jorden gennem de 4-5 mia. år den har eksisteret (vågn op arkæologer!). Hvis ikke de to situationer lyder troværdige, må det være fysisk umuligt at gøre det vi håber på at kunne.

  • 0
  • 0

@Rasmus

Var lige inde på siden og legede lidt med "rejsetidskalkulatoren". Sjovt nok skrev jeg selv et sådant program for et par år siden. Jeg må indrømme at jeg opgav at integrere Einsteins ligninger, så jeg brugte trinvis numerisk integration ( i steps på 1 sec. ), men mit program kommer faktisk frem til næsten samme resultat. Fejlen ligger i, at man regner med at man kan accelerere med f.x. 1 G hele vejen fra Jorden og til Gliese.

Det kan man ikke, man er nødt til at vende rumskibet om når man er nået halvvejs, og så bremse med 1 G resten af vejen. Så kan man havne direkte i kredsbane om Gliese.

Hvis man regner på denne måde får man i stedet:

1 G: 23,6 år, set fra Jorden, 9,7 år set fra rumskibet
10 G: 20,4 år, set fra Jorden, 1,8 år set fra rumskibet
100 G: 20,04 år, set fra Jorden, 50 dage set fra rumskibet
1000 G: 20,01 år, set fra Jorden, lige knapt 14 dage set fra rumskibet

Som man ser, ved større acceleration går tiden set fra jorden mod 20 år, tiden i rumskibet går mod 0 - som man ville forvente ud fra Einsteins formler.

Endvidere gør tidskontraktionen nok problemet med blåforskudt stjernelys og tilfældige radiobølger endnu større. Selv den kosmiske baggrundsstråling (som vist ligger på et par enkelte grader Kelvin) vil afsætte en ganske betydelig mængde energi i vores stakkels rumskib. Og skulle man være så uheldig at møde en blot milimeter stor asteroide - et rent støvfnug - ville det nok ved den hastighed være nok til et øjeblikkeligt totalhavari.

Jeg er ked af at være lyseslukker, men jeg føler mig dybt overbevist om, at vi ALDRIG kommer til at bevæge os med sådanne hastigheder.

Niels

  • 0
  • 0

Jeg er ked af at være lyseslukker, men jeg føler mig dybt overbevist om, at vi ALDRIG kommer til at bevæge os med sådanne hastigheder.

Det har du fuldstændig ret i. På grundlag af den kendte fysik synes den slsgs teknologi udelukket. Interstellare rejser bliver ubemandede og vil ske med moderate hastigheder. De kan kun lade sig gøre ved hjælp af kunstig intelligens idet man ikke vil kunne afstandsstyre sådanne ekspeditioner. Og kun kunstig intelligens vil være egnet for rejser af mange tusind års varighed.

Det betyder at vi som dødelige mennesker næppe vil have større motivation for at kolonisere galaksen. Men kunstig og reproduktiv intelligens - hvis sådan udvikles og starter sin selvstændige evolution - vil både have motiv og muligheder for at ekspandere i universet for at udbrede intelligens. Om forholdet mellem menneskene og de nye intelligente "systemer" kan man kun gisne, men der kunne måske opstå en symbiose således at de kunstige systemer vil agere som vektor for udbredelse af jordisk liv, herunder mennesker, ved at medbringe de genetiske koder og introducere dem på egnede planeter. Spørgsmålet er selvfølgelig on de intelligente systemer vil have en interesse deri?

Mvh Søren

  • 0
  • 0
  1. Jeg tror ikke at nogen, selv med masser af træning, kan holde til 10 G i et helt år. Omvendt tror jeg heller ikke at der er mange som kunne tænke sig at spilde 2 * 6 år + tid på Gliese, blot for at komme frem til et usikkert helvede.

De skal kun være et halvt år i 10 G, resten af tiden er det -10 G, hvis de ellers kan finde bremsen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten