Beam me up, Scotty! Livlige hologrammer tæt på virkelighed

Admiral Kirk bliver i serien Star Trek 'beamet' op til rumskibet Enterprise, ved hjælp af laser-ståhej og sci-fi teknologi.

Det har stadig lange udsigter at kunne transportere en person fra et punkt til et andet ved hjælp af laserteknologi, men til gengæld er forskere kommet nærmere at kunne 'beame' en person, så denne kan befinde sig et sted, og optræde som en 3D-illusion et andet sted.

Amerikanske forskere fra universitetet i Arizona har siden første hologramforsøg i 2008 øget hastigheden på billedopdateringerne med en faktor 100, og det betyder, at målet om en fuldkommen beaming af en person til f.eks. telekonferencer er kommet et stort skridt nærmere.

Billederne er stadigvæk små, og opdateringerne alt for langsomme til at levere hologrammer i realtid, men forskerne fra Arizona arbejder på sagen. Foto: University of Arizona. Illustration: University of Arizona.

Læs også: Se teknologien der skal gøre hologrammer naturtro

Forskerne har taget 16 kameraer i brug, som er placeret i en halvcirkel for at få en så god dækning af personen eller tingen som muligt, som skal vises som hologram. Dette adskiller sig mærkbart fra de traditionelle 3D-optagelser, som typisk foregår med dobbeltkameraer for at optage separate billeder til henholdsvis venstre og højre øje.

Når man optager billeder til hvert øje, kræver det imidlertid 3D-briller, der skal hjælpe øjnene med at skelne billederne fra hinanden og snyde hjernen til at opleve en dybde i billedet, mens fidusen ved hologrammet er, at man ikke skal bruge specielle briller, men i stedet får en stor mængde billeder serveret, som dækker alle synsvinkler, skriver Scientific American. Desuden kan man se den fremviste person bagfra.

Farvebilleder i fugle- og fiskeperspektiv

Teknologien virker ved, at en laserpuls skriver informationen i et array af holografiske billeder, som så viser 3D-dybde, ligegyldigt fra hvilken vinkel man ser på objektet. Det vil sige, at man ikke alene kan gå rundt om billedet, men også kan se det nedefra eller oppefra.

Man kan tilmed også se det i farver denne gang i modsætning til de første forsøg i sort/hvid. Dog er kvaliteten begrænset til, hvad man vel kan kalde en slags tidlig technicolor-teknik, hvor røde, grønne og blå hologrammer bliver vist separat i forskellige vinkler.

Forskningslederen Nasser Peyghambarian understreger over for Scientific American, at der vil gå nogle år endnu, før opløsning og hastighed er god nok til, at man i praksis vil kunne 'beame' personer under en telekonference, og desuden skal energiforbruget også nedbringes. Men han er ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes.

For to år siden lykkedes det for første gang forskerholdet at fremkalde, hvad der mindede om et hologram ved at projicere 3D-billeder op på et stykke gennemsigtigt plasticfilm. Det fungerede ved hjælp af en grøn laser med en 532 nm bølgelængde efter samme teknik, som når man skriver og overskriver en cd.

Denne polymer bestod af flere copolymerer tilsat en blødgører, som blev smeltet ind mellem 10 centimeter lange glaselektroder, som var coatet med tinoxid. Problemet med løsningen var imidlertid, at det tog flere minutter pr. billede at gøre det, så virkningen var langt fra naturtro.

Kører i 'pseudo-realtid'

Nu er elektronikken så langt fremme, at forskerholdet med laserpulser har kunnet gange opdateringshastigheden med 100, så der nu kun er to sekunder mellem hver hologramframe, og så begynder det at nærme sig noget brugbart.

Forskerne kalder selv systemet for 'pseudo-realtid' og understreger, at der skal en tilsvarende hastighedsforøgelse til, før man kan sende sit hologram til møde, fordi det kræver en framerate på måske 50-100 billeder i sekundet.

Når det vil lykkes engang at skabe større billeder end de 10 centimeter, 'skærmen' stadigvæk ligger på, foreslår Nasser Peyghambarian, at f.eks. bil- eller flyproducenter tager teknologien i brug til design i realtid. Eller at flere kirurger kan tale med omkring en operation.

Dokumentation

Artikel 1 i Scientific American
Artikel 2 i Scientific American
Artikel i Nature

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg synes måske forskerens sammenligning med hologrammerne i Star Wars er lidt misvisende. Forskeren Nasser Peyghambarian fortæller i infovideoen, at han så Star Wars filmene og dengang så det som sceince fiction, da R2D2 viser hologrammet af prinsesse Lea, men at de er meget tæt på at have frembragt denne teknik.

Det er jo ikke helt sandt, for i filmen står hologrammerne fritsvævende i luften, og er derved ægte 3D hologrammer, som man kan gå rundt om, mens det forskerne nu har frembragt er 3D illusioner på en 2D overflade.

Men bortset fra dette, så er jeg temmelig imponeret! :D Det er godt skuldret!

  • 0
  • 0

Som er langt foran det der.

Har set ham projekterer animerede 3D figurer frit i luften, dog ikke i farve endnu, men meget mere impornerende end det der.

  • 0
  • 0

Som er langt foran det der.

Har set ham projekterer animerede 3D figurer frit i luften, dog ikke i farve endnu, men meget mere impornerende end det der.

Og selvfølgelig tilføjede du et link til at bakke det op du siger....

  • 0
  • 0

Og selvfølgelig tilføjede du et link til at bakke det op du siger....

Ved ikke lige hvordan jeg smider et link til national geographic, men det var et program der handlede om fyrværkeri igennem tiderne og de viste så fremtidens erstatning for fyrværkeri, som netop var animerede 3D hologrammer og man så så japaneren demonstrerer sin virkene prototype som projekterede forskellige 3D figurer og animationer fra en en computer ud frit svævende i luften ved siden af men kun i blå nuancer. Jeg vil skyde på at projektionen var 1x1x1m i størrelse i luften

  • 0
  • 0

Princess Leia (holo message): "Help me, Obi-Wan Kenobi; you're my only hope." (Star Wars: Episode IV - A New Hope, 1977)

Det kan du umiddelbart godt have ret, men ca 20 år efter Star Wars viste en af halvfemser tv-serierne baseret på Star Trek noget tilsvarende. Her havde man længe brugt enten små (op til 20 tommer) eller store (over 20 tommer og integreret i en væg) skærme til hvad vi ville kalde video-telefoni, men i denne serie viste man muligheden for i stedet at anvende hologrammer til at vise den der kommunikeres med i fuld størrelse, og det som live 2 vejs-kommunikation. Godt nok som en prototype, men muligheden for at kommunikere som hvis man stod over for hinanden var mulighed. Der har været mange diskussioner om Star Wars eller Star Trek er bedst og mest visionær, her mener jeg at begge har sine styrker og svagheder. Star Trek viste i 1966 en håndholdt, bærbar kommunikator som i 1980'erne blev imiteret i visse af de første rigtigt mobile telefoner; altså dem kunne være i en (stor) lomme eller taske.

Men tilbage til hovedemnet: En genial teknologi, især hvis hologrammet får en vis grad af bevægelsesfrihed og dermed er mere livligt, fremfor blot at stå på et sted.

  • 0
  • 0

Fremtidens skærme: 1) Retningsbestemte skærme, der kun sender lys, og information om objekter, direkte til personerne der kigger på skærmen. Det giver stor sikkerhed, og f.eks. vil et spionkamera få svært ved at opfange billederne. Både bitstrøm for 3D skærme, og energiforbrug reduceres. Kvaliteten af billederne er større, end for skærme, der sender lys i alle retninger. Anvendes lys, der rettes direkte mod modtagerne, reduceres beregningskapaciteten, energi til lys, og ikke mindst kan opnås bedre optisk kvalitet.

2) Skærme, der automatisk slukker, når der ikke ses på dem. Fremtidens skærme, viser kun et billede, når vi kigger på skærmen. Kigger vi den anden vej, så slukkes. En af årsagerne er, at der anvendes direkte lys.

3) Briller, med 3D effekt. De sender billedet direkte til øjet. Indeholder sikkerhedsmekanismer, så personens identitet detekteres ved øjeidentifikation. En person med brillerne på, går direkte rundt i 3D omgivelser - uanset, i hvilken retning de kigger og bevæger sig. Brillerne indeholder også kamera, så det der ses fra virkeligheden elektronisk manipuleres. Med brillerne kan gås omkring objekter, og 3D effekten er større, end ved holografisk 3D, hvor der ikke gås rundt i selve 3D billedet. Sikkerheden er stor, og brillernes interne batteri indeholder energi nok til, at give aktiv sikkerhed mod f.eks. indbrud i brillen i over 10 år. Herefter skal brillerne udskiftes.

4) Bioniske implants. Disse svarer stort set til 3D briller, men implanteres i personen. Det kan ske med eller uden personens viden. Oftest uden. De bioniske implants, giver perfekt 3D effekt, der er ikke problem med fokusering, eller andre fejl. De kan manipulere det som ses med øjet, og redigere i verden. Personer, der har implanterne, kan se ting som ikke er der, uden at vide at det er bluff. Det muliggør at f.eks. 3D skærme kan laves uden de koster noget, da de måske kun er et bestemt mønster og farve. Hjernen frembringer 3D oplevelsen. Bioniske implanter er højeste sikkerhedsniveu. De fleste, har ikke viden om, at de har disse implanter. Men, implantaterne gør dem i stand til, at læse og have kendskab til informationer, som andre ikke har nogen mulighed for at se. 3D skærme, som kun kan ses af dem med implanter, vil ofte ligne noget andet for dem der ikke har et implant, og de vil f.eks. tro, at det er legetøj, og 3D effekten er ren vås.

Holografiske skærme, der ikke anvender retningsbestemt lys mod personen, har ikke større fremtid. Både på grund af det lave sikkerhedsniveau, samt fordi, at der kræves for kompliceret udstyr, og for stor bit båndbredde, til at opnå 3D effekten, eller det giver et meget ringe billedkvalitet, i forhold til dem der anvender direkte lys, briller, og bioimplanter.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten