Batterilagrene kommer snart – gøgeunge eller gamechanger?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Batterilagrene kommer snart – gøgeunge eller gamechanger?

Billige, små batterilagre er på vej ind i elsystemet – måske allerede om tre-fem år. Men er disse lagre en uvelkommen gøgeunge i et effektivt system – eller en gamechanger, som åbner helt nye muligheder for decentral, vedvarende elproduktion?

Det er der langtfra enighed om blandt de aktører, rådgivere og forskere, Ingeniøren har talt med. Til gengæld vurderer de alle, at de seneste års markante fald i prisen på lithium-ion-batteriteknologien vil fortsætte og fostre kommercielt attraktive batteriløsninger inden for ganske få år – en attraktion, der i Danmark dog først og fremmest skyldes, at solcelle-ejere kan bruge en større del af deres produktion selv og dermed slippe for energiafgifter.

På gamechanger-holdet er den internationale energirådgiver DNV GL, som kalder batteriteknologiernes prisfald og synergien med lokal VE-energiproduktion for ‘den største omvæltning i kraftværksindustrien’ og netop har oprettet en specialafdeling for den nye trend:

»Skiftet fra central kraftproduk­tion til langt mere decentral og lokal produktion, muliggjort med batterierne, vil udfordre hele den traditionelle måde at tænke og arbejde med elsystemet på med mange nye spillere på markedet,« forudser Hans Tormod Hansen, DNV GL’s område­leder for energi i Skandinavien.

Som eksponent for gøgeunge­opfattelsen finder vi professor i energisystemer Henrik Lund fra AAU, som slet ikke mener, vi skal have de små batterier ind i elsystemet:

»De kan ikke lagre særlig meget energi, de er samfundsøkonomisk alt for dyre, og de kan slet ikke konkurrere med andre lagertyper i effektivitet,« siger han og tilføjer, at batterierne til nød kan udjævne effektbelastningen i meget svage net og dermed spare en dyr udbygning.

»Mange, små batterier kan i perioder gøre mere skade end gavn. Et hus vil kunne oplade sit batteri, mens naboen aflader sit, ligesom batterier i forbindelse med solceller kan misbruges til at flytte elforbrug fra om natten til om dagen. Begge dele øger tabene i det samlede system,« siger han.

Kan slå hul i statskassen

Batteriforskere fra DTU og Aalborg Universitet vil helst ikke bruge betegnelsen ‘gamechanger’, men anerkender fuldt ud batteriernes styrke som korttidslager og værktøj til at indpasse mere lokal energiproduktion yderst i nettene:

»Man kan så diskutere, om sådanne lagre bør placeres helt ude hos private, eller om det ville være bedre at placere dem i netselskabernes regi,« siger sektionsleder Allan Schrøder Pedersen fra DTU Energi.

Professor Søren Knudsen Kær fra Aalborg Universitet ser batterier i husholdningerne som en fordel rent belastningsmæssigt:

»Hvis man sammenligner med elbiler og deres batterier, vil de i perioder af døgnet belaste nettet, når bilerne skal oplades. Det sker jo ikke med solcelle-batteriet, der blot udjævner udvekslingen med nettet,« siger han.

Hos statslige Energinet.dk har man også et vågent øje på de små batterier:

»Man skal være forsigtig med at undervurdere potentialet i teknologier, som drives frem af en blanding af fordelagtig økonomi og en selvforsyningstrend,« siger direktør for Systemudvikling og Elmarked Søren Dupont Kristensen, der ser batterierne som en decentral, fleksibel komponent, der kan hjælpe ved driftsforstyrrelser og holde en stabil frekvens – ydelser, som alene kraftværkerne leverer i dag.

At de små solcellebatterianlæg også rummer kimen til en politisk sprængfarlig cocktail, erkender aktørerne åbent: Hvis antallet af anlæg eksploderer, vil manglende afgifter skabe et så stort hul i statskassen, at politikerne må gribe ind.

Afdelingsleder Søren Rise, brancheforeningens Tekniq, kalder det ‘sandsynligt’, at politikerne må gøre den bestående afregningsmodel for solceller mere fordelagtig, hvis de ikke ønsker en udbredt anvendelse af batterisystemer.

...kan det svare sig at lade batterierne fra nettet når strømmen er billig for at bruge den når den er dyr.


Eller om det overhoved kan betale sig at have et fælles elnet???

Hvis det pga. afgifter kan betale sig at have egen elproduktion og et batterilager, så ændre det strukturen markant... Løsningerne kan være solceller på taget, husstandsvindmøller eller måske en dieselgenerator... Jeg tvivler meget på at det vil kunne betale sig at opbygge en struktur hvor private hjem fungerer som batterilager for et fælles elnet...

Jeg tvivler på at man kan sætte en afgift på batteriparker til private husstande, uden samtidig at have samme afgift på elbilers batteri m.m. Løsningen bliver nok nærmere en forsyningssikkerhedsafgift på 3-5000 kr pr år for at være tilsluttet elnettet som backup... Eller en afvikling af det fælles elnet for private kunder...

  • 5
  • 1

Det springende punkt er...

                    ...kan det svare sig at lade batterierne fra nettet når strømmen er billig for at bruge den når den er dyr.  


Det vil være meget marginalt. Business casen ligger i at optimere mellem afregningen for sol-el på 60 øre og elpris+PSO+Nettariff+elafgift+moms på 200 øre. Der er atlså ikke tale om en system/samfundsoptimering, men en privatøkonomisk optimering, hvilket vel også er det mest naturlige for en privat person.

Personligt tror jeg ikke løsinngen er at pålægge flere afgifter på fx batterier - løsningen ligger nok mere i at gøre det kolligtive forsyninssystem mere konkurrencedygtigt.

  • 9
  • 1
  • idet det siges: "Man skal høre meget før ørerne falder af!"

I udtalelsen fra Henrik Lund, siger han, at "Batterier kan MISBRUGES til at flytte elforbrug fra om natten til om dagen".

Det er vel det der er humlen i at investere i en batteribank, hvilket bliver tilskyndet af 1 times afregningsordningen. Havde man derimod en køb/sælg ordning, hvor der købes til 1.0 og sælges til f.eks. 0.95, så vil elselskaberne få noget for transport og "lagring", og incitamentet for en batteribank er reduceret.

Længere nede i artiklen skriver Allan Schrøder Pedersen, at det måske er en god ide at placere lagrene på netsiden, hvilket kun kan udlægges som om batterilagre er en god ide, bare elselskaberne kan få fat i fortjenesten.

Hvis det hele derimod er et spørgsmål om at malke befolkningen, desuagtet at enhver forsøger at nedbringe egne omkostninger, så kan vi lige så godt sætte en møntautomat op på hoveddøre, så der betales når man skal ind og ud, og hvorfor ikke også beskatte drivhuse og altaner, for der kan der jo dyrkes tomater som ikke er momsbelagte osv. osv.

Jeg selv står over for at skulle investere i en ny varmekilde, hvor mit hjerte siger en varmepumpe, men økonomien siger gas - alene p.g.a. investeringsomkostningerne. Kunne en varmepumpe gøres mere rentabel v.hj.a. solceller kunne dette rykke beslutningen mod denne, men ak, tvungne omkostninger til årlige eftersyn og misundelseskat på solceller trækker i den forkerte retning. Dette er ikke noget, der får almindelige lønbeskattede danskere til at gå i regeringens (tidligere/nuværende?) retning mod mere vedvarende energi.

  • 11
  • 3

Løsningen bliver nok nærmere en forsyningssikkerhedsafgift på 3-5000 kr pr år for at være tilsluttet elnettet som backup...


HELT enig... Det der kræves er en omlægning af takststrukturen så den faste andel bør forsyningspligten økonomisk bæredygtigt financieret. Noget med priser der afhænger af den kapacitet man kan trække - Den variable transmissionsafgift skal så kun dække det reelle forbrug.

Det må være en fair model - og synliggtgøre det valg man må tage når man staår med valgmulighederne som inkludere eget batteri.

  • 1
  • 1

Hvis det pga. afgifter kan betale sig at have egen elproduktion og et batterilager, så ændre det strukturen markant...

Det er muligt der kan opstilles et privatøkonomisk scenarie, hvor det er fordelagtigt. Men de 50% af din elregning, som går til staten, er jo ikke spildt. De figurerer på statens indtægtsside, og hvis de mangler skal de kradses ind et andet sted. (Her vil jeg gerne holde diskussionen om størrelsen af statens budget ude, og blot konstatere, at pengene skal skaffes et sted).

Forskellen i elpris kan ikke retfærdiggøre investeringen.

Hvis man tror man får en bedre elforsyning af at have sine egne apparater i garagen/kælderen, så er det fordi man ved meget lidt om elforsyning og/eller økonomi.

Men bevares, folk skal da have lov at prøve selv, og på den måde 'game' systemet. Så kan vi måske komme af med den forbandede elafgift (resultat: højere personskatter..?)

  • 6
  • 1

Stoppet i personskat gør alle vore afgiftsystemer ufleksible. Det er nok smartere at regulere på størrelsen af statsbudgettet, lægge afgiftsindtægterne ind i det, og derfra er der kun et par cpu-cykler til at man kan udregne hvad den totale indkomstbeskatning skal være. Det er selvfølgelig forenklet, for princippets skyld.

  • 1
  • 0

Jeg synes man skal holde tingene adskilte, skat og teknik er 2 forskellige ting i min verden.
At staten (os) vælger at få en fast indtægt via el regningen det skal da ikke afholde os fra at forbedre elforsyningen.

El producenterne har nu i årevis forsøgt at få gjort noget ved de spidsbelastninger der er om morgenen og aftenen, og her er da en oplagt mulighed for at give dem en hjælpende hånd.

Batteriet kan udjævne forbruget til næsten en konstant load, det må da være en fordel.

Skulle der ryge lidt sol-el på batteriet undervejs, ja så er kravene til El producenternes leveringer blot mindre.

@johnny

  • 6
  • 1

Jeg selv står over for at skulle investere i en ny varmekilde, hvor mit hjerte siger en varmepumpe, men økonomien siger gas - alene p.g.a. investeringsomkostningerne. Kunne en varmepumpe gøres mere rentabel v.hj.a. solceller kunne dette rykke beslutningen mod denne, men ak, tvungne omkostninger til årlige eftersyn og misundelseskat på solceller trækker i den forkerte retning.

I mine øjne løber du en risiko på den lange bane hvis du satser på gas fordi du bliver sårbar over for en afgiftsomlægning. Det forekommer ikke usandsynligt at der kommer sådan en i løbet af de næste par valgperioder.

En del af kapitalomkostningerne kan måske også betragtes som et aktiv der kan sælges videre ved et evt. salg. Jeg har i hvert fald personligt kigget på et par huse hvor mangel på en fremtidssikret varmekilde (der var oliefyr) trak en del ned i prisen.

  • 2
  • 0

Jeg synes man skal holde tingene adskilte, skat og teknik er 2 forskellige ting i min verden.
At staten (os) vælger at få en fast indtægt via el regningen det skal da ikke afholde os fra at forbedre elforsyningen.
El producenterne har nu i årevis forsøgt at få gjort noget ved de spidsbelastninger der er om morgenen og aftenen, og her er da en oplagt mulighed for at give dem en hjælpende hånd.

Johnny.
Enig.
Det vil jo også betyde at vi skal vurdere værdien af en evt. batteriløsning på elpriser, hvor afgifter etc. KKE er indregnet.
Og så ser det jo noget vanskeligere ud.
Vi kunne jo for eksempel vurdere løsningen på samfundsøkonomi og ikke på privatøkonomien.

  • 3
  • 1

"Hvis antallet af anlæg eksploderer, vil manglende afgifter skabe et så stort hul i statskassen, at politikerne må gribe ind."

Ja, som f.eks. at finansiere statens drift gennem skatten i stedet for gennem afgifter på folks forbrug af alt muligt.

  • 2
  • 1

Vi kunne for længst være godt på vej til at være fossil frie hvis ikke det var på grund af de konfiskale (et synonym for fiskal) behov. Statens pengeforbrug er umætteligt, og derfor vejer statens behov for at opkræve skatter og afgifter mere end miljøet gør.

Ideen med miljøafgifter siges jo at være at adfærdsregulere, problemet er blot at hvis adfærdsreguleringen virker, så bliver der "slået et hul i statskassen". Det hænger jo ingenlunde sammen.

Man kan faktisk slå to fluer med et smæk. Vores skat er i forvejen så høj at den gør skade. Sæt den ned i form af grønne skattelettelser, hvor man kun får skattelettelsen hvis man f.eks. reducerer sin udledning.

Men det er det næppe nogen politikere som er interesserede i.

  • 4
  • 1

Den gode professor må have tabt sutten.

Private borgeres surt sammensparede penge efter skat er deres egne og alternativet er ikke at de penge overføres til en konto kontrolleret at professoren.

Istedet for at fare i harnisk, så skulle professoren meget hellere arbejde for at der bliver delvis grid kontrol med batterierne ved at tilbyde ejerne betaling for at grid anvender dem.

I globalt perspektiv er enhver teknologi, der fremmer dansk eksport af vindmøller af stor betydning, og det er for udviklingslande afgørende at kunne stabilisere strømforsyning. Derfor er det helt galt at private borgere ikke kan gøre en samfundsnyttig investering med global gavn uden at en professor skal kloge sig på at de penge kunne bruges bedre.

  • 5
  • 1

HELT enig... Det der kræves er en omlægning af takststrukturen så den faste andel bør forsyningspligten økonomisk bæredygtigt financieret. Noget med priser der afhænger af den kapacitet man kan trække - Den variable transmissionsafgift skal så kun dække det reelle forbrug.

På internet transit afregner man typisk efter en model der kaldes 95. percentil metoden. Man måler trafikken i 5 minutters intervaller og frasorterer herfter de 5% perioder med mest trafik. Prisen bestemmes så af det interval med mest trafik efter frasorteringen.

Det tillader at du har peaks der går ud over dit normalforbrug, men ellers er princippet at du betaler for den kapacitet du får stillet til rådighed.

Man kunne gøre det samme med nettarif. I stedet for at betale per kWh, så betaler du for et antal ampere, målt over et helt år og efter 95. percentil metoden.

På den måde betaler du din andel af de faste installationer i elnettet, også selvom du vælger ikke at gøre brug af dem om sommeren. Og det er rimeligt, for man kan jo ikke nøjes med at have et elnet kun om vinteren. Installationerne skal afskrives uanset om du kun behøver dem halvdelen af året.

  • 1
  • 0

Meget realistisk. ...

Du kan sige det samme om dem der har været dumme nok til at sælge internet med afregningsmetoden. Det er sjovt nok ikke et problem da du også har brug for strøm eller internet resten af døgnet.

  • 0
  • 1

Nogle steder betaler især firmaer både for energi (kWh) og for effekt (kW). Effekten kan være målt som et løbende gennemsnit over 15 minuter og man betaler baseret på den højest målte effekt indenfor en betalingsperiode. Metoden vil fange hurtigopladningen af el bilen. Alt efter hvor firmaet er så kan effekt delen udgøre 20% til 50% af elregningen. Her kommer energilagring til sin rette både privat økonomisk og samfunds økonomisk, idet der er en klar sammenfald med at bruge batteriet til at reducere effekt delen af elregning og reducere spidsbelastningen af elnettet, som jo er den dyreste del. I et demonstrationsanlæg for US Department of Energy viste vi hvordan et hus der havde spidsbelastninger på op til 15kW kunne nøjes med 2 til 3kW fra elnettet når det var koblet sammen med et batterianlæg. Ved at nedsætte belastningen på det lokale elnet reducerer man også energitab og forlænger levetiden på komponenterne.

  • 1
  • 0

Goddag med-ingeniør,

Jeg så denne nyhed for lidt tid siden og min første tanke som ingeniør med interesse for bæredygtig og ressource-bevidst forretningsudvikling var: "En masse batterienheder til langtidslagring eller i hvert fald med længere levetid end nuværende enheder som benytter lithium-teknologien, vil hurtigt resulterer i at lithium vil blive en mangelvare og derved vil de eller "billige" priser på enhederne kun være kortvarigt." Ej for at være en lyseslukker, eller lege med ordene, så ser jeg ikke lithium batterier som en langtids og stationær oplagringsstationsløsning, markedet for mobile elektriske produkter, inkl. elbiler, er simpelthen med højere grad af potentiale. Dermed sagt tror jeg på at en form for lagring vil blive nødvendigt, om det så er i form af at omdanne vedvarende energi til olie-rig algebiomasse i forlængelse af fossile/biogas kraftværker eller via Ambri's( www.ambri.com ) mere realistiske indgangsvinkel, med væskeformig metal batteri teknologien (http://www.ted.com/talks/lang/en/donald_sa...). Disse vil endvidere have en mindre indflydelse på el-prisen, da materialerne som benytte er billige og, hovedsageligt, i overflod på denne planet.

Hav en god dag og hav det godt,

Mvh.
Thomas, en teknologibaseret forretningsudviklings ingeniør,

  • 0
  • 0

I gamle dage kunne private ikke konkurrere med de store energi producenter.
Det nødvendige maskineri skalerede sådan, at jo større det var, jo billigere blev energien.

Nu om dage har vi moderne fabrikations maskiner, og nye energi fremstillings metoder, som har ændret så meget på den sag, at vi nu er nået dertil hvor minikraftværk næsten er konkurrencedygtige, når de ikke skal betale afgift.

Denne tendens kan ikke bremses, og vil kun accelerere i de kommende år hvor solceller vil falde så langt i pris at det udkonkurrerer alle andre metoder.

Husk på at nettet er et kæmpe stykke infrastruktur. Store bygninger, enorme turbiner, hele universitets fakulteter med det hovedformål at uddanne personale, samt tusindvis af kilometer af strømførende kabel, med tilhørende vedligehold. Det er ikke spor billigt, og kan snart slet ikke konkurrere med en stak paneler på et tag, samt en batteripakke i garagen.

Hver hus bliver en energiproducent. Jo før vi ændrer afgifterne til at udnytte dette, jo bedre.

  • 1
  • 2