Batterifirmaet Lithium Balances nye investor skal skaffe adgang til bilindustrien
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Batterifirmaet Lithium Balances nye investor skal skaffe adgang til bilindustrien

Illustration: Lithium Balance.

Den danske batterivirksomhed Lithium Balance er klar til en internationalisering. En amerikansk teknologivirksomhed, som udvikler sensorer og styresystemer, skyder nemlig 21 mio. kr. i Lithium Balance og køber 24 pct. af aktierne.

Det vil give Lithium Balance adgang til den globale bilindustri, mener Lithium Balances adm. direktør, Lars Barkler.

Læs også: Danmark på vej med verdens første batteritester til elbiler

Den amerikanske virksomhed bag saltvandsindsprøjtningen hedder Sensata Technologies og er i forvejen storleverandør af sensorer og styresystemer til blandt andet transport-, bygge- og industrisektorerne.

»Partnerskabet styrker vores mulighed for at få adgang til bilindustrien, den industrielle sektor samt tunge køretøjer og off-road,« siger Lars Barkler i en pressemeddelelse.

Det kan ifølge Lithium Balance betyde, at danske batterier eller batteristyresystemer i fremtiden kan ende i elbiler fra de store bilproducenter.

Læs også: Dansk firma kobler batterilagre i skyen

Lithium Balance har tidligere indgået i tværfaglige projekter for eksempelvis at kortlægge restlevetiden på batterier til elbiler eller bruge cloud computing og machine learning til at gøre energilagringssystemer intelligente.

Senest har virksomheden stået bag to kæmpebatterier, som forsyner Ballen Havn på Samsø med grøn energi til omkring 400 lystbåde.

Læs også: Danske lithium-batterier gør Samsøs både grønne om natten

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først