Baseredigerede donorceller har for første gang helbredt en kræftsyg patient

Plus12. december 2022 kl. 14:543
Baseredigerede donorceller har for første gang helbredt en kræftsyg patient
Den 13-årige Alyssa fra Leicester i Storbritannien er kræftfri på sjette måned. Her er hun på Great Ormond Street Hospital. Illustration: Great Ormond Street Hospital.
Lektor Rasmus O. Bak forklarer den bagvedliggende teknologi ved det britiske gennembrud med behandlingen.
Mie Stage
Mie Stage
Journalist
Artiklen er ældre end 30 dage
Mie Stage
Mie Stage
Journalist

Alverdens medier har været på den anden ende.

Det kom i weekenden frem, at en pige fra Storbritannien som den første nogensinde er blevet kureret for hendes ellers uhelbredelige leukæmi ved hjælp af genredigering af raske donorceller.

Der er da også tale om lidt af en landvinding, fastslår Rasmus O. Bak, lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Han arbejder selv med den bagvedliggende teknologi, base editing.

close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Fortsæt med MitIDA
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
3 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
Jens Klarskov Jensen
14. december 2022 kl. 11:47

Et center i hjernen sørger normal for at T-celler "programmeres til det aktuelle formål

Hej Nis

jeg er også lægmand, men har ifbm kravebens brud, som jeg ikke kunne få opereret pga. Sundhedsvæsenets overbelastning fra Covid, nørdet om osteoblaster, osteoclaster og cytokiner. Derved er jeg kommet lidt omkring T-Celler, men jeg har aldrig læst at hjernen skulle være med i 'oplæringen'? Du må meget gerne dele et link.

Jeg har hidtil troet at thymus (brislen) udvælger nye T-celler ved en positiv selektion (som lader celler med evne til at reagere med antigen overleve) og dernæst en negativ selektion (som eliminerer celler der er selv-reaktive).

mvh Jens

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Allan Slot
13. december 2022 kl. 08:33

Det er vel stort det her - pænt stort - nu kan vi se hvordan vi kan helbrede mod kræft, eller i det mindste imod nogle (flere) typer for kræft, hvilket kan give mange af os håb om flere gode leveår fremover. Al udvikling koster mange penge i starten, men lad os håbe de også kan gøre det billigere med tiden, således at flere patienter kan komme i betragtning til behandling.

Det er flot de læger kæmper en brav kamp hver dag og bliver bedre og deler deres erfaringer til alle deres fag-fæller. Ros til dem alle.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Nis Schmidt
12. december 2022 kl. 18:45

Jeg er ikke (cancer-)læge , så dette er en lægpersons betragtninger.

Jeg har i mange år (ca 30) haft den tanke, at T-cellerne var del af svaret. Kan man gensplejse noget, der genkender kræftceller på T-cellerne burde der være håb. Et center i hjernen sørger normal for at T-celler "programmeres til det aktuelle formål. Det er sådan vi normalt klarer sygdomme i kroppens celler, men det virker ikke mod T-ALL,

Derfor er donorens CAR-T-celler et genialt "ud af kroppen" svar.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link