Så det er måske smartere at starte hvor det allerede fungere i daglig drift og tage den derfra?</p>
<p>Eksempelvis: <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Reims_tramway">https://en.wikipedia.org/w…;

https://en.wikipedia.org/wiki/Alstom_APS

Vil det ikke give problemer de steder hvor man bruger salt om vinteren?

det er interessant læsning.

Vil det ikke give problemer de steder hvor man bruger salt om vinteren?

Så det er måske smartere at starte hvor det allerede fungere i daglig drift og tage den derfra?</p>
<p>Eksempelvis: <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Reims_tramway">https://en.wikipedia.org/w…;

Eller fra det ligeledes svenske projekt eRoadArlanda . Det projekt er sammen med andre lignende (også det i artiklen omtalte) evalueret i september 2020, og det er interessant læsning.

de problemer der er med strømaftagerne

Da dette projekt jo er afledt af konstruktørens erfaring med racerbaner i barndommen kan jeg ikke lade være med at tænke på de problemer der er med strømaftagerne i disse legetøjsting, det er ovenikøbet indendørs, i tørvejr og i stuetemperatur, ikke udsat for forurening, ispapir, klistermærker og anden forurening der forekommer ude i samfundet. Hvad sker der hvis et af modulerne der tænder og slukker for strømmen til de enkelte sektioner svigter og efterlader skinnen i det fri med fuld spænding på, det er virkeligt noget det kan gøre det interessant at krydse gaden. Der er lige røget en hund på grund af overgang i en elledning. En kost der fejer skidt, is og andet affald væk under kørsel i fuld fart vil sandsynligvis blive slidt i et rasende tempo da det kræver en vis kraft at rense skinnen i det tempo. DSB ville være glad for en sådan anordning, hvis den var driftsikker, til at feje blade af skinnerne foran togene om efteråret. Jeg tænker også på Århus letbane der ikke engang kan holde en enkelt køreledning fri for is i koldt vejr, her er det en hel skinne med meget større bredde. Om vinteren har vi her hjemme for vane at salte vejene, saltvand er jo en udmærket leder. Hmmmm... Der er måske en grund til at dette princip ikke anvendes i praksis andre steder, måske lige undtaget i radiobiler i Tivolier.

hvor det allerede fungere

Så det er måske smartere at starte hvor det allerede fungere i daglig drift og tage den derfra?

Eksempelvis: https://en.wikipedia.org/wiki/Reims_tramway

Så kan man drive en Volvo Gran Artic 300 som er 30 m lang

forklare hvorledes der tændes for spændingen på hver meter samt hvorledes skiftet sker til den næste meter.

Man kan måske opnå at drive en kæmpe bus på de 300 kW i skinnen. Så kan man drive en Volvo Gran Artic 300 som er 30 m lang og tager 200-300 passagerer. Derved har man et alternativ til tog over en Kattegat bro, som nok er meget billigere både at etablere og i drift.

Alternativt kan bussen have en påbygget fejekost

Hvordan kommer den omvendte pantograf ned til skinnen om vinteren?

Denne løsning med blot en skinne virker til at være meget mere praktisk samt meget pænere end en pantograf-løsning med grimme kabler og master. Så fortsæt endelig og få en stabil løsning til en god pris, så skal det nok kunne blive til en succes.

Næste artikel må gerne forklare hvorledes der tændes for spændingen på hver meter samt hvorledes skiftet sker til den næste meter. Ligeledes driller “vanddråber på køreledninger” nogle steder, så hvordan han man undgå is på børsten der rører ved skinnen?

Det kan være det er anderledes i Sverige men når man kører rundt i Finland om vinteren er vejene, selv sydpå, dækket af et par centimeter af en blanding af is og knust granit.

Hvordan kommer den omvendte pantograf ned til skinnen om vinteren?

Selvom jeg mener at opladning undervejs er dødfødt, så er det alligevel lidt smart tænkt at bruge samme skinne til returvejen.

Jeg savner en principskitse af det elektriske kredsløb. Tror nok at jeg forstår princippet i opbygningen, men kan ikke være helt sikker, når princippet ikke er tydeligt vist.

Vedligeholdelse af asfalt på tusindvis af kilometer vejbane bliver umuliggjort. 

Vel ikke mere end det var da der lå sporvognsskinner i gaderne?

Det er virkelig en tanketorsk. Vedligeholdelse af asfalt på tusindvis af kilometer vejbane bliver umuliggjort. 

Spoler skjult under vejbanen går an.