Barn med tre forældre født
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Barn med tre forældre født

Den nu fem måneder gamle søn af et jordansk par er det første barn født med en 'tre-forældre-teknik'. Det skriver New Scientist. Denne teknik kan hjælpe mennesker med genetisk arvelige sygdomme til at få raske børn.

Drengens mor bærer Leigh Syndrom-gener - en sygdom, som påvirker udviklingen af nervesystemet og primært rammer de basale ganglier, ansamlinger af nervecellelegemer uden for centralnervesystemet, og områder i hjernestammen. Generne til denne sygdom huserer i dna’et i mitokondrierne, som bringer energi ud i vores celler. Der er 37 gener og de bliver viderebragt af mødre. Dette adskiller sig fra størstedelen af vores dna, som har hjemme i cellernes kerne.

Læs også: USA åbner for babyer med tre forældre ... men kun for drenge

Omkring en fjerdedel af moderens mitokondriegener til den fem måneder gamle dreng har den sygdomsfremkaldende mutation. Selv er hun rask, men Leigh-syndromet har resulteret i, at hendes første to børn er døde. Den første som seksårig, den anden otte måneder gammel. Derfor søgte parret hjælp hos John Zhang og hans team på New hope Fertility Center i New York.

Læs også: Nu kommer de første menneskefostre med redigerede gener

Indtil videre er det kun lovligt at manipulere med generne på denne måde i Storbritannien, men mange embryologer mener, at teknikken hurtigt vil blive lovlig mange flere steder.

Teknik hvor ingen fostre kastes bort

Zhang har nemlig i længere tid arbejdet på en teknik til at undgå, at sygdomme i mitokondrierne blev videreført til børn. I teorien er der flere måder at gøre det på. Den metode, som er lovlig i Storbritannien, kaldes pronukleær overførsel. Det går ud på, at man befrugter både moderens æg og et donoræg med faderens sæd. Inden de befrugtede æg begynder at dele sig til små fostre, bliver cellekerner fra begge æg taget ud af dem. Kernen fra donorægget smides ud og erstattet af kernen fra moderens befrugtede ægcelle.

Læs også: Mitokondrier fra donoræg kan redde liv

Men denne teknik var ikke passende for parret, fordi de er muslimer, og ingen fostre må derfor bortkastes. Derfor brugte Zhang en anden metode, som hedder spindel-overførsel. Her tog Zhang kernen ud af moderens æg og satte det ind i et donoræg, hvor han havde fjernet den oprindelige kerne. Det resulterede i et æg med cellekerne-dna fra moderen og mitokondrie-dna fra donoren, som så først herefter blev befrugtet med faderens sæd.

Læs også: Derfor slår Det Etiske Råd bremsen i over for mitokondriebehandling

Zhangs team producerede fem fostre på denne måde, men kun et enkelt udviklede sig på normal vis. Fosteret blev placeret i moderen, og barnet blev født ni måneder senere.

Metoden er dog ikke lovlig i USA, så Zhang og hans team foretog forsøget i Mexico, hvor der ikke er nogen regler på området.

Der blev ikke destrueret nogen fostre, og de brugte et mandligt foster, så barnet ikke fik muligheden for at give mitokondrie-sygdommen videre.

Læs også: Forbudt genteknik kan redde ti danske børn om året fra alvorlige sygdomme

Sidste gang man forsøgte sig med at lave babyer med dna fra tre mennesker var i 1990’erne. Det endte med, at nogle af babyerne fik genetiske sygdomme, og metoden blev forbudt. Problemet her, mener man, var, at babyerne fik mitokondrier fra flere kilder.

Da Zhang testede den fem måneder gamle babys mitokondrier, fandt han, at drengen havde fået mindre end én procent af moderens sygdom med. Man satser på, at det ikke vil skabe nogen problemer for ham. Generelt er det nemlig sådan, at det over 18 pct. af mitokondrierne skal have mutationen, før det giver problemer.

Så efter 20 år, fire aborter og to døde børn har parret endelig med hjælp fra teknologien fået et raskt barn.

Læs også: Storbritannien tillader børn med tre biologiske forældre