Barn født med tre forældre som led i fertilitetsbehandling

Den niende april blev et barn med tre biologiske forældre født – en far, en mor, og en tredje »mor«, som har doneret en del af det æg, som en 32-årig græsk kvinde blev kunstigt befrugtet med, skriver New Scientist

Metoden virker ved, at man tager cellekernen - hvor størstedelen af DNA’et sidder - fra moderen. Det planter man i et donoræg, der har fået fjernet sin cellerkerne. Derefter insemineres ægget med sæd fra faderen hvorefter det anbringes i moderens livmoder. Barnet får på den måde genetisk materiale fra moderen og faderen, men også en gener fra donoren.

Ikke tiltænkt fertilitetsbehandling

Oprindeligt var metoden udviklet til, at en mor med mitokondrie-sygdomme kunne undgå at nedarve dem til sine børn. Dette var også begrundelsen for, at England tillod metoden i marts 2015. I 2016 blev metoden også anvendt i Mexico. Netop for at undgå at videregive Leigh syndrom, en dødelig neurologisk sygdom med forbindelse til gener i mitokondriet. Den lille dreng blev født uden syndromet.

I det netop gennemførte studie er forskellen dog, at målet ikke har været at undgå en farlig sygdom, men i stedet er en udvidet fertilitetsbehandling. Den 23-årige græske kvinde, som netop har født, var specifikt udvalgt fordi hun har flere mislykkedes forsøg med kunstig befrugtning.

Læs også: Mitokondrier fra donoræg kan redde liv

Ifølge studiet var det målrettet kvinder under 40 år med veldokumenterede graviditetsproblemer. Studiet søgte at udvælge 25 deltagere.

Etiske problemer

Løsningen med tre biologiske forældre er før anvendt til at overkomme fertilitetsproblemer. I Ukraine er en lignende løsning anvendt, men med to æg, som først efter inseminering har fået udskiftet cellekernen i donorægget.

Det er dog ikke uden komplikationer, og af samme årsag er metoden kritiseret som værende uetisk. Et tidligere studie med mus gennemført i Madrid i 2016 viste, at selvom de nyfødte mus til at begynde med havde det fint, så fik de senere en række problemer, blandt andet en forkortelse af telomerer, en gentaget sekvens i kromosomers ender. Telomererne bliver typisk kortere for hver celledeling, så korte telomerer er typisk et tegn på fremskreden alder af cellen.

Det vides endnu ikke, om dette også bliver et problem for mennesker undfanget ved metoden. Det vides selvsagt heller ikke, om det kan give problemer for deres afkom, men tidligere har den mulighed vakt kritik af metoden.

Læs også: Derfor slår Det Etiske Råd bremsen i over for mitokondriebehandling