Bare 13 km igen: Kæmpegletsjer i Antarktis er tæt på at rive sig løs
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bare 13 km igen: Kæmpegletsjer i Antarktis er tæt på at rive sig løs

Sådan ser sprækken i Larsen C ud fra oven. Billedet er taget af Nasa-forskeren, John Sonntag, den 10. november 2016, da han var oppe med et af Nasas DC-8 overvågningsfly i forbindelse med forskningsprojektet Operation IceBridge, hvor man overvåger polarisen. Illustration: Operation IceBridge ved Earth Observatory, NASA

Gennem de seneste fem år har forskere overvåget en revne i en gigantisk isflage, en kæmpegletsjer kaldet ’Larsen C’, der flyder på havet og hænger sammen med iskanten af det vestlige Antarktis.

Der opstår normalt revner i isen, og denne revne har formentlig rumsteret gennem flere årtier. Men nu er det kun et spørgsmål om tid, før en 175 km lang og 5000 km2 stor isflage brækker af Larsen C, svarende til 10 procent.

Revnen er vokset med 17 km mellem den 25. maj og 31. maj. Det er rekord, og nu holder kun 13 km ubrudt is den lange flage sammen med iskanten på land langt ude.

Det skriver forskere ved det antarktiske forskningsprojekt Project MIDAS, der holder til på Swansea University i Wales.

Stopklods for gletsjere på land

Larsen C er cirka 350 meter tyk, og når flagen langsomt og majestætisk stævner ud, bliver det et af de største isbjerge, som man har målt til dato.

Læs også: Dynamikken i Grønlands isstrømme er en joker for klimaet

Problemet med gletsjeren er, at den virker som en stopklods for gletsjere på land. Og når det store stykke af gletsjeren forsvinder, forventer man, at resten af Larsen C også vil brække af – bryde sammen, fordi gletsjeren bliver ustabil.

Man har set det samme ske tilbage i 2002 med gletsjeren Larsen B.

Og når det sker, vil der ikke være noget, der holder gletsjerne på land tilbage fra at flyde ud i havet. Og det er bekymrende på et sårbart kontinentet, der er påvirket af den globale opvarmning med højere temperaturer og afsmeltning.

Men det er ikke noget, der kommer til at ske over natten, for selve sammenbruddet af Larsen C vil først ske om mange år.

Billedet af sprækken i Larsen C er taget af Nasa-forskeren, John Sonntag, den 10. november 2016, da han var oppe med et af Nasas DC-8 overvågningsfly i forbindelse med forskningsprojektet Operation IceBridge, hvor man overvåger polarisen. Illustration: Operation IceBridge ved Earth Observatory, NASA

Få cm havvandsstigning sker over årtier

Eftersom det er en del af den naturlige proces, at isbjerge kælver – brækker af og flyder til havs, kan forskerne ikke sige, om sprækken skyldes varmere klima. Men det have fremskyndet bruddet.

Selve sammenbruddet kommer heller ikke til at betyde, at vandstanden stiger i verdenshavene, eftersom isflagen i forvejen ligger i havet. Men gletsjerne på land vil give en lille stigning i vandstanden i havet.

»Estimaterne varierer, men stigningspotentialet for havniveauet i denne region er kun få cm, og effekten vil sandsynligvis ikke kunne mærkes før efter årtier,« fortæller professor Adrian Luckman fra Midas til Ingeniøren.

Kortet viser, hvor langt sprækken havde bredt sig den 31. maj 2017. Data stammer fra ESA’s Sentinel 1-satellit. Illustration: Project Midas og Swansea University

Afsmeltning afhænger af rejseruten

Forskerne ved ikke, hvor længe det vil tage selve isbjerget at smelte. Det afhænger af, hvor det flyder hen, men isbjerge har en tendens til at flyde med havstrømmene.

Normalt bliver isbjergene nede ved Antarktis, og i givet fald kommer det til at flyde rundt i årtier. Mens hvis det stikker af mod varmere hav og samtidig bryder op i flere isbjerge, vil det smelte hurtigere.

F.eks. drev Larsen B først nord på langs kysten, og så nordøst ind i det sydlige Atlanterhav.

Sommetider ser man også, at ishylder bliver genetableret; stabiliseret med is fra gletsjerne på land. Og det er også en mulighed, men forskerne mener som nævnt, at bruddet gør den restende ishylde skrøbelig.

Benytter satellitdata

Vejret ved Larsen C er meget overskyet, og derfor kan der går måneder imellem rigtige fotos.

Læs også: Gratis data fra rummet: Få hjælp til at finde dem

Samtidig kræver overvågningen billeder med høj opløselighed for at se, hvor langt revnen har bredt sig, fordi den er tynd yderst ude.

Derfor holder Midas-forskerne øje med revnen ved hjælp af satellitdata fra Den Europæiske Rumorganisation ESA’s Sentinel 1-satellitter, der benytter radar (Synthetic Aperture Radar (SAR)), der kan arbejde dag og nat og uafhængigt af vejrforhold.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Artiklen nævner ikke at opbruddet af havenes på Antarktis er en naturligt forekommende proces, som har været undervejs i århundreder. Se f.eks. Nigel Calders bog om klima og kosmos. det har ikke noget med menneskeskabte fænomener at gøre.

Hvad mener manden dog med at "potentialet" for havvandsstigninger er et par cm og atvo ikke vil vide noget om det før der er gået årtier. Han siger jo bare at han ikke har nogetsomhelst der kan forklare evt. "kollaps", hvad det så skulle være. Hvor er "modellerne" og data der kan sandsynliggøre den slags påstande.

  • 5
  • 11

Svend Ferdinandsen skriver:

"Når man ser hvor lidt land der føder isklodsen, kan man undre sig over at det skulle være specielt at noget af isen bryder op"

Ja, det er rigtigt. Da isflagen flyder i vandet er der ikke nogen modstand mod at den skubbes ud fra gletscheren, så hvis isflagen forsvinder skulle det ikke gøre den store forskel.

Man savner et kort der illustrerer gletscherbevægelser i området og som viser gletschernes udstrækning på det lille landområde. Det skulle jo illustrere med al tydelighed hvad "et kollaps" af landområdets gletschere ville betyde i volumen. Ifølge "forskeren" er der potentiale til et par centimeters vandstandsforøgelse i verdenshavene - vistnok. Det er uklart hvad han mener. Kunne journalisten ikke gå tilbage og få alle ovennævnte ting opklaret hos manden?

Der findes fremragende forskning af bl.a. den berømte professor Jim Rice,Harvard University, som var i Danmark for at modtage en pris på DTU for sin forskning gennem mange år. Han gav en præsentation af sine resultater, som var up to date forskning i gletscherbevægelser på Antarktis.

Man kan finde hans artikler på nettet frit tilgængelige (peer reviewed, Søren Forsberg!) :

http://esag.harvard.edu/rice/RicePubs.html

Se f. eks. denne artikel:

http://esag.harvard.edu/rice/255_PerolRice...

eller denne med oversigtskort over gletscherbevægelser - se Figure 1:

http://esag.harvard.edu/rice/254_PerolRice...

De viser tydeligt gletschernes målte bevægelser på oversigtskort og diskuterer mekanismerne bag.

Det må man også kunne finde frem for disse gletschere der føder den omtalte ice shelf

Hvad siger journalisten?

  • 4
  • 8

TERRIBLE VOYAGE MILES OF ICEBERG AT CAPE HORN.
The Advertiser Friday 5 August 1892
LONDON, August 3.The barque Alice, from Auckland to New York, has arrived in port after aterrible voyage. She was locked whenrounding Cape Horn between a sheet of solid ice on her port side, while an iceberg 40 miles long and 400 ft. high occupied all the sea room to starboard. The Alice only escaped from this perilous position with great difficulty.

A HUGE ICEBERG.
The Brisbane Courier Wednesday 4 May 1870
This mass has received the various denominations of an immense iceberg, an ice island,' groote ijseland,' and a connected mass of icebergs. Its elevation in no case exceeded 300feet, but its horizontal dimensions were sixty miles by forty.

ANTARCTIC WHALING EXPEDITION. AN ENORMOUS ICEBERG.
The Sydney Morning Herald Monday 17 April 1893
LONDON. April, 15.
A Dundee whaler reports that thewhaling expedition to the Antarcticwlrjch set out from the Falkland Islands has proved a failure. Plenty of whaleswere met with, but they were not of the Greenland kind. An iceberg 50 miles in length was seen.

A HUGE ICEBERG.
The Advertiser Monday 3 April 1893
LONDON, April 2.
The ship Clan Macleod has arrived at New York from Melbourne, and reports
having passed in the Southern Ocean an iceberg 15 miles long and 200ft high.

Vast iceberg seen fromWyatt Earp
The Argus Friday 2 April 1948
ICEBERGS UP TO 20 MILES LONG WERE AMONG THE UNFORGETTABLE SIGHTS of the Antarctic seen by members of the Australian expedition who returned to Melbourne yesterday in the Wyatt Earp. This picture, taken by the official photographer with the expedition, shows a huge iceberg off Macquarie Island. see image above

THE KILBRANNAN — AN ICE ISLAND
Sydney Morning Herald Monday 2 January 1893
During the morning saw a great number of bergs, and at noon were about five miles from an ice island. The side next us was over five miles in length N.N.E. and S.S.W., and from 50ft to 400ft. high. It was across our course, so hauled to the north and steered northtill 6 a.m. nest morning. When passing this ice island we could see that it extended a long way to the South east.

  • 2
  • 0

Jeg havde ikke lige umiddelbart noget indtryk af hvor meget 5000 km2 egentlig er, men det viser sig at være mindre end Sjælland men større end Fyn.

  • 2
  • 0

Når man ser størrelsen af ishylden relativt til landet, så undrer det mig om det altsammen er kommet fra gletsjeren.
Det sner formodentlige lige så meget på ishylden som på land, så en stor del af den er vel sne der er faldet direkte på selve ishylden.
I øvrigt kunne ishylden også være ganske almindelig havis dannet om vinteren og derefter vokset med snefaldet.

  • 2
  • 1

I januar skrev Ingeniøren om det kommende afbræk:

En lang kløft opstod pludselig i isen i december, og nu er det kun 20 kilometer is, der stadig holder fast i den 5.000 kvadratkilometer isklump

.Nu skriver Ingeniøren:

Revnen er vokset med 17 km mellem den 25. maj og 31. maj. Det er rekord, og nu holder kun 13 km ubrudt is den lange flage sammen med iskanten på land langt ude.

Begge dele kan ikke være rigtige, og hvis den første artikel holder stik, kan der kun være 3 kilometer tilbage.

Disse afbræk er helt naturlige og sker med jævne mellemrum.

I marts 2000 knækkede isbjerg B-15 af Antarktis. Det var 295 km langt og 37 km bredt svarende til et areal på ca.10.000 km2. Voluminet skønnedes til ca. 2000 km3 og dermed vægten til 2000 gigaton.

Det er siden brækket op i mindre stykker, hvoraf de fleste drev omkring Antarktis’ kyst. I november 2006 blev et 18 km langt stykke observeret 60 km fra New Zealands østkyst.

Nu mangler vi bare, at Ingeniørens udsendte medarbejder beretter om, at NU er isbjerget brækket af. Tør man håbe på en rapport fra den udsendte direkte fra isflagen ?

  • 5
  • 1

Og imens der tales/skrives om mål og vægt blegner Great Barrier Reef.ved Australien - efter sigende på grund af stigende havtemperatur, hvilket ændrer balancen mellem CO2 og andre stoffer i havvandet - sagt på en anden måde: havvandet bliver mere surt des højere havtemperaturen er - og DET er ikke lykken, hvis kalk-opbygninger er en væsentlig del af revets liv

Samtidig er der alvorlig tørke mange steder - behovet for rent drikkevand bliver mere og mere desperat både for mennesker, dyr og naturen generelt

STYR det afknækkede isbjerg hen et sted, hvor den enorme mængde koldt rent drikkevand kan gøre gavn i stedet for skade! - Brug den kendte viden om havstrømme og lad naturen bestemme hastigheden - Hvor mange og hvor store ror, skal der til for at styre 2000 m3 is på et undertiden oprørt hav? Der skal KUN bruges havets egen energi til flytningen af isbjerget

Når de gamle romere, inkaerne og kineserne kunne styre vandet til tørre steder burde vi også kunne med al vores moderne teknologi og at vores teoretiske viden - men måske vil vi bare være med på "en kigger" mens vi ser vores smukke Verden bliver ødelagt på 1000 forskellige måder samtidig???

Eller er vi bare blevet for dovne?

De allerbedste hilsener

  • 0
  • 5

Hvor mange og hvor store ror, skal der til for at styre 2000 m3 is på et undertiden oprørt hav?

Hvis isen følger havstrømmen, kan man ikke styre uanset hvor mange ror man udstyrer isflagen med.
Ror virker kun hvis man har styrefart, altså bevæger sig med anden hastighed end havstrømmen.

Bortset fra det, er det lidt sjovt med den megen omtale af en isflage, der knækker af - hvad skulle man ellers forvente, at den vokser i en uendelighed og tilsidst dækker hele jordkloden?

  • 8
  • 1

Bortset fra det, er det lidt sjovt med den megen omtale af en isflage, der knækker af - hvad skulle man ellers forvente, at den vokser i en uendelighed og tilsidst dækker hele jordkloden?


Ja, ting skal være som de var, eller som man troede de var, alt andet er dårligt og katastrofalt
Og Australien gør ikke nok for at beskytte GBR !
Hvordan skulle de kunne hindre at havtemperaturen af og til ændrer sig, for det siges jo at være årsagen til blegningen.
http://www.dr.dk/nyheder/udland/unesco-aus...

  • 4
  • 7

Disse afbræk er helt naturlige og sker med jævne mellemrum.

Professionelle forskere bruger tid og kræfter på at holde øje med isen omkring polerne for se om og hvordan den globale opvarmning påvirker afsmeltningen. I en rationel verden lyder det fornuftigt at kende risikoen for afsmeltning bedst muligt. John D. PLatt - der arbejder sammen med James R. Rice som Vestergaard andetsteds har henvist til , men næppe selv har læst - skriver: "Surface velocity maps of the West Antarctic ice sheet shows that flow localizes into fast flowing ice streams separated by ridges of nearly stagnant ice. Since these ice streams dominate the discharge of ice from West Antarctica, understanding the mechanisms that control ice stream dynamics is crucial for determining how the West Antarctic ice sheet will respond to a changing climate.

https://home.dtm.ciw.edu/users/jplatt/rese...

Nok om Platt. Vi har jo vores egne klogeåger, Henrik, Svend, Niels osv, ikke forskere, ikke fagfolk men folk der dog ved det hele og med arrogante og nedladende bemærkninger sætter tingene på plads. Hvad skal vi dog med forskere når vi har disse alvidende ignoranter til at forklare den rette sammenhæng?

Henriks pointe er selvfølgelig at dette afbræk ikke har noget at gøre med AGW. Det ved han bare. Et dogme. Atmosfæren forandres dag efter dag, år efter år, men det har ingen konsekvens skal man tro Henrik. Alt hvad der sker ville jo være sket alligevel, det går op, det går ned, det bliver varmere, det bliver koldere, storm veksler med vindstille, regn med sol - hvad er det nye? Sådan har det jo altid været, sådan vil det altid være.

Disse forskere med deres latterlige bekymringer er derfor helt unyttige og der er ingen grund til at lytte til dem. For vi har jo korsangerne Henrik, Svend og Niels som altid er på pletten for at øse af deres vås og belære os med deres uvidenhed.

  • 5
  • 9

@ Klimaforskeren Søren Fosberg, for det må du jo være, med al den skråsikkerhed, du lægger for dagen - og så måske alligevel ikke. Spydigheder er snarere dit speciale.

Til din info har jeg ikke udtalt mig om, med hvilken hastighed kælvingen sker, ej heller om den er forceret eller ikke pga. global opvarmning. Jeg skrev blot at det var et naturligt forekommende fænomen, som du kan overbevise dig selv om, ved at checke Wikipedia, som bla. skriver:

Tab af is kan ske ved:
1. sne- og issmeltning,
2. sublimering af is og sne,
3. afbræk af isfjelde fra isfronten (såkaldt kælvning),
4. vindslid,
5. smeltevandsafstrømning,
6. nedslidning på grund af friktion mod undergrunden og jordvarme,
7. afsmeltning fra undersiden af gletsjeren,
8. tab ved sneskred og islaviner.

Det vil klæde dig Søren, at forholde dig til det jeg skriver uden at digte videre på det, men så har du - oh rædsel - ikke noget at blive forarget over.

Din reference, Platt, skriver intet om AGW og intet om øget/reduceret kælving i Antarktis, men opstiller en interessant model for isdynamik, publiceret med titlen: ”Deformation-induced melting in the margins of the West Antarctic ice streams”.

Derimod havde NASA i 2014 en artikel med overskriften Antarctic Sea Ice Reaches New Record Maximum. Bemærk Editors note:

Antarctica and the Arctic are two very different environments: the former is a continent surrounded by ocean, the latter is ocean enclosed by land. As a result, sea ice behaves very differently in the two regions. While the Antarctic sea ice yearly wintertime maximum extent hit record highs from 2012 to 2014 before returning to average levels in 2015, both the Arctic wintertime maximum and its summer minimum extent have been in a sharp decline for the past decades. Studies show that globally, the decreases in Arctic sea ice far exceed the increases in Antarctic sea ice.

DMI skriver:

Antarktis er det koldeste sted på Jorden.
Om vinteren er gennemsnitstemperaturen på Sydpolen minus 76°C, mens gennemsnitstemperaturen om sommeren er minus 27°C.

IPCC's A1B scenarium i klimarapporten fra 2007 forudsiger temperaturstigninger på Antarktis frem imod år 2100 på 2-3° set i forhold til gennemsnitstemperaturen i perioden 1980-1999.

Opvarmningen af Antarktis bliver mindre end temperaturstigningerne i Arktis.

Med andre ord vil gennemsnitstemperaturen på Sydpolen i år 2100 være minus 73°C om vinteren og minus 24°C om sommeren!

  • 9
  • 1

..... Ingen klager Søren ! Det er da godt, at vi har en der uafladeligt fortæller os, hvor dumme og latterlige vi er.

  • 4
  • 4

Professionelle forskere bruger tid og kræfter på at holde øje med isen omkring polerne for se om og hvordan den globale opvarmning påvirker afsmeltningen. I en rationel verden lyder det fornuftigt at kende risikoen for afsmeltning bedst muligt. John D. PLatt - der arbejder sammen med James R. Rice som Vestergaard andetsteds har henvist til , men næppe selv har læst - skriver: "Surface velocity maps of the West Antarctic ice sheet shows that flow localizes into fast flowing ice streams separated by ridges of nearly stagnant ice. Since these ice streams dominate the discharge of ice from West Antarctica, understanding the mechanisms that control ice stream dynamics is crucial for determining how the West Antarctic ice sheet will respond to a changing climate.

Den samlede massebalance for indlandsisen se http://www.nature.com/nclimate/journal/v5/...

Der er over 100 år tabt noget med 10.000 Gton is.

Grønlands samlende ismasse er 2.850.000 Gton eller over 100 År er der tabt 3 promille af indlandsisen som må kunne tilskrives global opvarmning.

Og som følge af en højere temperatur 'løber' isbræerne hurtigere mod havet, som de anerkendte forskere belyser.

Hvor milevidt vi i dag er fra de enorme hastigheder isen har flyttet sig med under de meget varme perioder i middelalderen, hvor store dele af grønlands iskappe forsvinder, hvor temperaturforhold i Grønland er som vi i dag kender det i Europa, hvor meget hastigheden dengang var hurtigere end i dag når ismasserne flyttede sig mod havet, det er svært at sige, men at det dengang var langt langt mere afsmeltning og langt større hastigheder isen flyttede sig med end i dag det er et faktum som ikke kan drages i tvivl.

De anerkendte forskere belyser jo situationen som om det er katastrofalt og at det går hurtigt i dag. Det faktuelle forhold er jo netop at afsmeltningen snegler sig afsted og iskappen på grøndland er i det store og hele fuldstændig uberørt af nu snart 100 års opvarmning.

Eller de hastigheder som is dengang har flyttet sig mod havet (middelalder) med er langt større end den mikroskopiske hastighed vi i dag er vidne til. HVor altså 3 promille af isen på Grønland er forsvundet på 100 år.

  • 1
  • 1

Nej, 5000km2 svarer til ca. 70x70km. På størrelse med Lolland

"Sjælland (latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i Danmark"
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Sj%C3%A6lland
"Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste ø[note 1] og har et areal på 3.099 km²"
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Fyn
"Lolland (latin: Lalandia) er Danmarks fjerdestørste ø med et areal på 1.242,86 km²"
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Lolland

  • 2
  • 0

Det samlede volumen af isblokken er 1700 Km3.
Den samlede ismasse på antarctic er 30 Mio Km3.
Når isflagen brækker af, så er ismassen reduceret med 0,06 promille.

Det samlede areal for Antarctic er 14 mio km2 og der falder omkring 160 mm nedbør igennemsnit for området. Det er noget med et volumen på 2200 Km3 som der årligt tilføres området. Så er der vel ikke noget mærkelig i at der brækker et stykke af på 1700 Km3 en gang imellem hvert 200 år.

  • 3
  • 1

Niels - det handler ikke om at isflagen i sig selv udgør en trussel. Det handler om at forstå hvad der sker med isen i samspil med klimaændringerne.

Er du uenig i det og er du uenig i at det er fornuftig forskning?

Hvorfra ved du iøvrigt at forskerne mener det er "katastrofalt". Bekymrende ja men katastrofalt. Faktisk gør talsmanden fra Midas en del for at afdramatisere.

  • 2
  • 3

Prøv lige at læse artiklen igen ;-)

"Eftersom det er en del af den naturlige proces, at isbjerge kælver – brækker af og flyder til havs, kan forskerne ikke sige, om sprækken skyldes varmere klima. Men det have fremskyndet bruddet."

  • 0
  • 0

Niels - det handler ikke om at isflagen i sig selv udgør en trussel. Det handler om at forstå hvad der sker med isen i samspil med klimaændringerne.

Det essentielle er at isen flyder hurtigere når temperaturen den stiger, og dermed kælver isbræerne oftere og givet med større isbjerge.

Dog er Larsen Isbjerget/isflagen lidt anderledes end de normale 'isbjergeleverandører' nemlig isbræerne. Larsen isflagen har hele tiden været flydende på havet...

For 10.000 År siden da dele af danmark var dække af is og højere temperaturer bevirkede at isen trak sig tilbage skete afsmeltningen ret hurtigt og de fjorde og åer som dannes den gang er resultatet af store is- og vandmasser som skulle bort i en fart, som vi altså kan se den dag i dag resultatet af. Og det er præcis det samme vi ser på Grønland i dag, men bare i et langt mere moderat tempo.

Det som man også skal forstå er længen på disse bræer hvor isen glider igennem for at kælve med isbjerge se http://groennedal2016.dk/wp-content/upload... : For en eller anden given ændring af energibalancen hvor varmere vejr bevirker mere is smelter, og som bevirker at isen flyder hurtigere! Men så er det sådan, at når der flyder mere is ud i havet så falder stigningstakten på iskanalen eller så forholdsvist hurtigt falder stigningstakten mellem bræens kant til havet hvor isbjergene leveres og så hovedismassen f.eks. for Grønland store ismasser på det centrale fastland eller den centrale ismasse på Grønlands fastland som i sidste ende er leverandøren af is til disse isbræer. Eller for en eller anden ny temperatursituation vil isen flyde hurtigt i starten og vil herefter aftage relativt hurtigt i takt med at der bliver længere til hovedismassen på fastlandet. Det er højdeforskellen på den centrale ismasse og længde mellem ismassen og havet som sammen med temperatur giver hastigheden for isens evne til at flyde.

  • 2
  • 2