Barbering af internationale studiepladser vækker harme
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Barbering af internationale studiepladser vækker harme

Kun omkring hver tredje internationale studerende på de engelsksprogede kandidatuddannelser arbejder i Danmark to år efter, de har afsluttet deres studier, fremgår det af en analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det er en af årsagerne til, at uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) ønsker at skære ned på antallet af studiepladser på de kandidat- og diplomingenøruddannelser, hvor mange nyuddannede vælger at rejse hjem igen og dermed ikke sætter deres viden i spil på det danske arbejdsmarked, hedder det i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Ministeren anerkender, at internationale studerende er med til at udvide danske studerendes horisont og bidrager med et internationalt udsyn i virksomhederne:

»Men vi kan ikke løfte andre landes uddannelsesforpligtelse. Vi skal derfor gøre mere for, at dygtige internationale studerende bliver og arbejder her efter uddannelsen, og vi skal tilpasse antallet af pladser på de uddannelser, hvor de studerende hurtigt smutter hjem igen,« siger Tommy Ahlers i pressemeddelelsen.

Helt konkret vil regeringen nedlægge mellem 1.000 og 1.200 studiepladser på de engelsksprogede universitets- og diplomingeniøruddannelser. Hvordan det kommer til at foregå, aftales nærmere med de enkelte uddannelsessteder.

Hos IDA vækker meldingen ærgrelse. Formand for IDAs Uddannelses- og forskningsudvalg, Sara Grex, havde hellere set en politisk handlingsplan for, hvordan man kunne fastholde flere af de unge, når de havde afsluttet deres studier, hedder det i en pressemeddelelse fra IDA:

»De udenlandske studerende spiller en nøglerolle i bestræbelserne på at få bugt med manglen på videnarbejdere,« siger hun og henviser til den seneste prognose fra den teknologiske alliance Engineer the Future, som viser, at der vil mangle op mod 10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025:

Hun kalder det »kontraproduktitivt« at lægge barrierer og forhindringer ud for udenlandske studerende:

»Vi skal i stedet blive endnu mere internationalt orienterede og omfavne de udlændinge, som eksempelvis læser deres kandidatuddannelse her i landet, og få flest muligt af dem til at slå sig ned permanent, når de har eksamensbeviset i hånden.«

I Polyteknisk Forening, som er studenterforeningen på DTU, er formand Lars Holm uforstående over for regeringens udspil:

»Det er i skarp kontrast til regeringens øvrige ønsker om at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft og deres tidligere udmelding om, at der skal gøres mere for fastholdes af internationale studerende,« siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge ministeriet er det kun knap én ud af tre internationale studerende, der bidrager positivt til de offentlige finanser set over et livsforløb.

IDA derimod henviser til tal fra Damvad Analytics, som viser, at det samfundsøkonomiske bidrag »for hver eneste internationale dimittend fra de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser i gennemsnit løber op i en lille million kroner i perioden fra de starter med at studere til otte år efter endt uddannelse – uagtet at ikke alle bliver i Danmark,« hedder det i IDAs pressemeddelelse.

I 2004 var der samlet set cirka 7.500 engelsksprogede studerende på videregående uddannelser i Danmark, mens tallet i 2016 var steget til 22.100, fremgår det af ministeriets pressemeddelelse.

Emner : Uddannelse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når de udenlandske studerende forsvinder i stor stil er det da mere optimalt at importere midlertidig udenlandsk arbejdskraft, som så kan hjemsendes når der ikke er behov for det længere.
Man kan sagtens gøre det, endda meget elegant set fra virksomheders synspunkter. Opretter man udenlandske filialer kan man altid overføre folk intra-company, som det hedder i "vores engelsksproglige verden"
Dermed undgår man også at give arbejdskraften permanent status i Danmark, når f. eks. næste krise lurer. Her skulle IDA om nogen være den første til at kræve danske i arbejde, når de midkertigt tilrejsende ikke behøves længere.
Regeringen kunne jo passende lave regler som også tilgodeser at den ekstra arbejdskraft kun er her så længe landet behøver det. For ikke at skabe flere gæstearbejderproblemer fremover.
Det kræver jo nok et aktivt samspil af IDA og regering,. Men det har man vist slet ikke i tankerne? Jeg kan kun se en ultraliberal tankegang i de udtalelser som citeres. Som om heleverden var et stort område, Hvor alle frit kan bevæge sig og score kassen, med så stort tilskud af statens penge fra fælleskassen til danske firmaer som muligt, i form af et enormt spild med fraflyttende udlændinge, der også selv scorer kassen uden forpligtelser af nogen art mod det land der gav dem gratis uddannelse.

  • 5
  • 6

...ingen garanti for at de virker! Det her virker med det samme - og uanset hvad, så er det ikke fair at man beskærer danskeres muligheder for 'tag selv bord' (= dobbelt uddannelser), men beholder det for udlændinge.
Det ville være noget andet hvis der var konkrete krav / kontrakter om arbejde i Danmark bag. F.eks. sponserede uddannelser med virksomhedsbetalinger eller andet - eller krav om tidsbestemt ansættelse i specifikke positioner / områder (kunne f.eks løse noget lægemangel!)

...oven i købet læser vi jo så om de udenlandske studerende som låner penge uden at betale tilbage!?

  • 4
  • 0

Hvorfor betaler vi for SU og statslån til udenlandske studerende?
Det ville da kun give mening hvis de var på en kontrakt, så de kunne arbejde en vis tid efter endt (skatteyderbetalt) uddannelse.
Får danske studerende i udlandet tilbudt ligeledes lukrative vilkår? Nej vel.

  • 3
  • 0

udlændinge, der også selv scorer kassen uden forpligtelser af nogen art mod det land der gav dem gratis uddannelse.

Er det ikke sådan at en del af de udenlandske studerende der kommer her til landet faktisk betaler for uddannelsen, enten selv, eller som del af en udvekslingsaftale?

Og når vi taler udveksling, hvis der skæres ned på mulighederne for udveksling til DK, så er der da også en risiko for at uddannelsesstederne i udlandet gør det samme, til skade for danske studerende.

I øvrigt kan man sagtens læse i udlandet og få dansk SU.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten