Barbergrej: Gillette-forskere møder altid ind med morgenstubbe

Først får han et håndklæde. Så smider han skjorten og går ud på badeværelset, hvor han begynder at barbere sig. På den anden side af tovejsspejlet følger tilskuerne i bedste krimistil, hvordan han gnider barbergeleen ud i hænderne og går i gang med sin morgenbarbering.

En smule intimt? - jo tak. Men sådan er forskning nu engang, når det handler om barbering.

»Ja, det føles måske lidt voyeur-agtigt,« siger projektleder Jennie Larby med et smil, da gruppen af lettere forlegne journalister tager stilling over for Paul Derham, som er ansat i Gillette og har indvilget i en offentlig barbering i testværelset med de otte spejle og fire-fem "badeværelser".

Læs også: 20.000 barberinger under lup hos Gillette

Her tropper 80 lokale mænd og nogle håndfulde kvinder hver dag op for at lade morgenstubbene falde i videnskabens navn. Og her bliver der ikke diskrimineret - der er plads til alle groretninger.

»Vi observerer 20.000 barberinger her om året, og det er en fordel med forskellige typer,« fortæller Jennie Larby, som holder gør det selv-barbersalonen åben hver dag mellem 7.15 og 10.

På grund af en kommende produktlancering har Gillettes udviklingsafdeling inviteret Ingeniøren og andre skandinaviske medier på besøg i den engelske by Reading for at vise, hvor omfattende en affære det er at fjerne hår i millioner af mænds ansigt hver dag. Og selvfølgelig for at vise det nyeste grej frem, som før lanceringen blev gennemtestet i dette rum.

»Hud og hår er unikt for mænd. Hårene kan dreje i alle retninger og have alle mulige former. Det er en kompleks sag at komme ned i bunden af håret med en skraber uden at skære i huden,« understreger seniorforsker i Gillettes udviklingsafdeling Kristina Vanoosthuyze som forklaring på, hvorfor barbering er så stor en videnskab, at 130 mand udvikler på den hver dag.

30 strøg med skraberen eller 700?

Leder af den 53 år gamle udviklingsafdeling Nigel Kermode forklarer videre, at de ikke kan lave optimalt barbergrej uden at kende folks vaner og uvaner. For barbering er ikke noget, man tager kørekort i, så snart de første dun viser sig - det er mere trial and error-princippet med varierende slutresultater.

»Nogle bruger 30 strøg, når de barberer sig, andre 700. Nogle bruger to minutter på det, andre 25 minutter, og vores produkter skal jo passe til alle,« siger Nigel Kermode, som selv er en 120-strøgsmand.

»Folk spørger tit, om vi ikke efterhånden har fået den helt tætte barbering på plads, men der er stadig områder, hvor det er svært at komme til - f.eks. på halsen,« siger han og peger på krinkelkrogene, hvor stubbene kan være nogle bæster at få has på.

Og indtil den gåde er fuldstændig løst, vil dermatologer, biologer, kemiingeniører, maskiningeniører og masser af andre teknikere have deres dagligdag i de engelske laboratorier for at få udviklet endnu flere og endnu tyndere blade til skraberen - hvis det er det, der skal til.

»Vi kommer alle sammen - mændene i hvert fald - på arbejde med skægstubbe om morgenen, og så barberer vi os her, så vi kan prøve nye ideer af på os selv,« siger Nigel Kermode.

Han understreger, at der er meget skrappe sikkerhedsregler for afprøvningen, så der skal knap så meget plaster til, som man ellers kunne frygte i en prototypeafdeling for barberblade.

Typisk kommer panelisterne udefra ind i et par uger ad gangen, eller måske lidt længere, hvis de skal lave sammenligninger af nye og gamle blade og derfor skal køre nogle uger med hver.

Facemapping efter hver barbering

Under de otte spejle i den ene side af rummet giver en lille hylde og en kuglepen plads til, at man efter barberingen kan notere sin oplevelse. Man får udleveret en tegning af et ansigt og så er det bare at tegne ind, hvor man føler sig ekstra blød eller har skåret sig.

For en grundigere inspektion har en dermatolog et tilstødende rum, hvor testpersonerne kan få gennemgået ansigtet og få målt tørre pletter eller irritationer.

Men der er mere i barberingsvidenskab end en umiddelbar inspektion af hageparti og armbevægelser. For at monitorere trykket, har en del af grebene installeret sensorer, men det står en helt anden afdeling for, så det kommer vi tilbage til.

Først skal vi nemlig have tilbuddet om at se vores hårsække helt tæt på. Bare for at se, hvor geléagtigt de bevæger sig rundt i ansigtet, når man piller ved dem.

Ian Saker er sektionsleder her i afdelingen for "Shaving Science" og står for videomikroskoper og highspeed-kameraerne i afdelingen. Med dem kan han filme med op mod 500.000 fps, men holder sig dog nede under de 100.000, hvilket er nok til at vise super langsomt, hvad der sker med skægstubbene under barberingen.

Da en mandlig journalist får lov at køre videomikroskopet rundt i ansigtet, ser man ganske rigtigt store og temmelig stride hår, der svajer rundt som træer under en orkan.

Mændene presser alt for hårdt

Ian Saker viser også sit kamera, hvormed han kan optage fra ydersiden af barbergrejet, hvordan bladene på skraberen bevæger sig, når han kører den ned over hagen. På den måde er det bl.a. muligt at se, om bladene holder sig nogenlunde stabilt på plads, når de bliver - af nogle mænd - mast ind mod kæben med et pres på halvandet kg.

Det er i hvert fald, hvad Daren Howell har registreret. Han er maskiningeniør og bestyrer næste afdeling: Dynamic Friction Device-afdelingen. Her står de apparater, som registrerer, hvor hårdt mændene presser, når de barberer sig, og han har selv konstrueret alt udstyret med bl.a. en induktiv sensor, der måler på skraberhovedets rotation, samt tre mini-lastceller.

»De fleste har et tryk på et par hundrede gram, men der er også nogle, der trykker med en kraft på halvandet kg, hvilket ellers slet ikke er nødvendigt,« siger Daren Howell.

Han har tidligere arbejdet både med automation og i energisektoren, men dette job er godt nok det sværeste af dem alle, fortæller han og viser, hvordan diagrammet på skærmen ræser i vejret, når man trykker skraberen ind mod ansigtet.

»Vi bruger disse data til at lave det bedst mulige kompromis, så også dem, der skraber hårdt, kan bruge skraberen sikkert,« siger Daren Howell.

At begynde at belære mænd om, at de bare skal skrabe lidt lettere, end de gør, mener han ikke er en mulighed.

»Mænd vil ikke belæres, så vi er nødt til at lave en skraber, der kan klare det. De moderne skrabere kræver kun, at man trykker ganske let, og vi ville kunne gøre dem meget mere effektive, hvis vi ikke skulle tage højde for dem, der ville komme til skade ved det, når de trykker så hårdt,« forklarer han.

Ifølge Kristina Vanoosthuyze er det også en af grundene til, at Gillette bliver ved at fylde flere blade i maskineriet - så trykket bliver mere jævnt fordelt som en fakir på en sømmåtte.

Tron Legacy-grej som barberingsmåler

Men én ting er, at maskinen skal kunne holde til at blive mast, bladene skal også kunne finde rundt i buskadset af hår i alle retninger uden at lave knopper, og derfor vil designerne også gerne vide helt præcist og grafisk, hvordan mændene svinger armen, når de barberer sig.

Derfor har seniorforsker og industriel designer Dan Coe fået indrettet et lille 3D-filmstudie, hvor forsøgspersonerne på bedste Tron Legacy-vis stiller sig på en bestemt plads på gulvet.

På arm og bryst får de sat markører fast med tape - og skraberen får også et par stykker - og så kan Dan Coe ved hjælp af x,y,z-koordinaterne se i 3D, hvordan albuen og skraberen bevæger sig rundt.

»Designerne kan nu se, om bladene sidder rigtigt på skraberen i forhold til bevægelserne, eller om de skal justere på noget. De kan også bruges den anden vej rundt til at undersøge, om et nyt design får brugerne til at ændre vaner,« siger Dan Coe.

Og når så alle de mange mange data fra arm og ansigt ruller videre til designafdelingen, så er det, at de gode ideer til fremtidens skrabere skal komme rullende og tegnes ind i CAD. Men nogle gange bliver de også bare skåret ud i pap.

Det starter som papkasse

Sean Clarke fra innovationsafdelingen holder en lille papkasse i vejret med en blå ledning stikkende ud i toppen. Ved siden af ligger et aflangt stykke pap fra en anden kasse, hvor der er skåret takker i, så den ligner en pap-rive.

»Ledningen forestiller et hår, der stikker ud af hovedet, og det andet stykke er den første model af beskyttelseskammen i vores nye barbermaskine,« fortæller han den undrende forsamling.

Kammen er blevet tilføjet beskyttelseskanten på Gillettes nyeste barbergrej, fordi den tidligere flade åbenbart lagde hårene for meget ned under barberingen, så barberbladene ikke kunne komme helt til. Nu kan de vælte igennem rillerne, så de stadig står ranke, når kniven kommer farende.

Og denne model begyndte altså som papkasse, indtil den efter 10-12 virtuelle modeller på computeren og fire prototyper i plastic senere blev til en rigtig vare.

3D-printeren laver prototyper på tre kvarter

Nogle ideer går selvsagt til grunde, men der er ikke de store barrierer for at få prøvet det hele af, for med virksomhedens nye 3D-printer kan Dominic Piff fra prototypebyggeriet sende en epoxy- eller akrylmodel tilbage på et par timer. Afdelingen bygger 250 modeller om ugen.

»Tidligere kunne det tage to-tre dage at bygge en prototype, men nu kan vi printe en model på 45 minutter,« siger han og ser stolt på den ret nye 3D-printer, som blev sat op for 18 måneder siden.

I modsætning til forgængeren fra 2002 kan denne printe i bløde akrylmaterialer, og det er en fordel, når der skal printes ergonomiske håndtag til barbermaskinerne, der er lavet af flere materialer, forklarer han.

Går modellen videre gennem nåleøjet til egentlig test, har Gillette en mindre produktionshal med maskiner, der kan lave op til 300 prototyper ad gangen til massetest. Og hver eneste barberblad bliver tjekket med menneskeøjne for ridser, der kan skade en blød mandekind under testen.

»I de store produktioner i Tyskland og USA er det selvfølgelig computere, der tjekker alle bladene, men her kigger vi på dem manuelt med 20 microns præcision,« forklarer Karl Taylor, som er ingeniør og leder kvalitetskontrollen.

400 separate test om året bliver der lavet prototyper til, så der hele tiden er noget at gå i krig med for de 80 mænd, der hver morgen stiller sig bag tovejsspejlene for at blive observeret i den tætte barberings navn.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor må det være kedeligt, at arbejde som "forsker" for Gillette.

Tænk at side og dokumentere 20.000 X antal armbevægelser?

Så vidt jeg har observeret, har Gillette stort set kun "opfundet" en skraber med flere blade. Og til tider kommer de med det seneste nye! En skraber med et ekstra blad?

I 2020 har vi sikkert en skraber med 9 blade.

Patentrettigheder, har sjældent ført så meget vrøvl med sig. Det er en pengemaskine uden sidestykke, og de få mennesker som hygger sig, dør i sin egen kedsomhed.

  • 0
  • 0

ikke før jeg gik over til en 'safety razor', hvis design er omkring 100 år gammelt, har tætheden af mine barberinger fået et niveau, jeg er tilfreds med.

Tidligere har jeg brugt Gillette Sensor Excel, Mach 3, Fusion, noget fra Wilkinson og også en helt 5. type 'multi blade razor'. Fælles for dem alle er, at bladene koster over 20 kr/stk, og ikke holder til mere end 2-4 gode barberinger. Jeg prøvede så at købe sådan en 'razor pit', en silikone-flade, hvorpå man skulle kunne slibe de dyrt indkøbte barberblade. Den virker måske lidt, så man kan få 6-8 barberinger ud af et blad.

Jeg har også brugt en elektrisk barbermaskine, hvilket selvsagt ikke er i nærheden af tætheden med et barberblad.

Men: min 100 årige 'safety razor' bruger barberblade, der kan fås for 4-5 kr/stk, og de holder til flere barberinger end disse over-forskede blade. Barberingen er tættere og følelsen er bedre - det er helt meditativt at barbere sig med et blad, hvor der er en markant risiko for at skære sig. Det gør man selvfølgelig også lidt rigeligt i starten, men det går hurtigt over.

Jeg kan kun anbefale at gå 'old school' på barberingsfronen!

  • 0
  • 0

Men det tror da pokker når de mange blade, som i øvrigt let stopper uhjælpeligt til, er konstrueret til folk, der tror de skal trykke med halvandet kp for at få det hele med!

På et tidspunkt forsøgte jeg at gå endnu mere old-school med en rigtig barberekniv, men det tillod mit af alderdom svækkede syn desværre ikke at gennemføre på forsvarlig vis. Og jeg har ikke mod til at lade en anden operere.

  • 0
  • 0

Der er nu ikke noget, der slår min Braun barbermaskine, i min erfaring.

En rigtig god barbering med maskine tager tid og kræver lidt teknik (noget med at føre an med den frie hånds fingerspidser for at strække huden foran maskinen... vent til min bog udkommer!).

Jeg har flere gange skiftet mellem skraber og maskine (pga. blandt andet tilgang til elektricitet eller støjkrav) og hver gang - begge veje - er der en tilvænningsperiode på mindst 3-6 dage, hvor huden bliver rød, kradser og klør. Jeg er ret sikker på, at mange forkaster 'den anden metode' baseret på førstedagens ubehagelige resultat.

  • 0
  • 0

En britisk avis afslører, hvor billigt det er at producere et Gillette-barberblad, som i danske butikker koster 40 kr. De britiske konkurrencemyndigheder er inde i sagen.

Hvis du hører til dem, der godt kan lide en god, tæt barbering, kender du uden tvivl prisen på Gillette Fusion, som er næsten umulig at komme uden om, hvis man skal købe barbarblade i supermarkedet. Gillette er nemlig altdominerende på det danske marked, og prisen er derefter.

En pakke med fire Fusion Power-barberblade koster 161,95 kr. i Føtex - altså cirka 40,50 kr. pr. styk. Prisen er nøjagtig den samme i Kvickly. Beløbet står i skærende kontrast til produktionsprisen. Ifølge den britiske avis Daily Mail koster det nemlig blot cirka 40 øre at producere det populære barberblad.

Samme pris overalt I Storbritannien er prisen for barberbladet 2,43 pund. Det svarer til 21 kr., og pudsigt nok er prisen næsten den samme i alle butikker. Et butikstjek, som Daily Mail har foretaget i de tre store supermarkedskæder Tesco, Asda og Sainsbury, viser således, at prisen er ens overalt.

Briternes svar på Konkurrencestyrelsen i Danmark, Office of Fair Trading, er gået ind i sagen. Spørgsmålet er, om Gillette har dikteret, hvor meget barberbladene skal koste i butikkerne - det der i konkurrencesprog kaldes bindende videresalgspriser.

Ifølge Daily Mail hævdes det, at sælgere fra Procter & Gamble, der står bag Gillette, presser forhandlerne til ikke at sælge barberbladene til under den vejledende pris.

Læs merre: http://fpn.dk/penge/article1718723.ece

  • 0
  • 0

Sharp practice? The razor heads that cost just 5p to make, but sell for £2.43 each

Men are paying over the odds for a clean shave because of a huge mark-up on razor heads. The products sold by Gillette and other companies cost as little as 5p to make, industry insiders have revealed. But consumers are charged up to £2.43 a piece - a mark-up of more than 4,750 per cent.

Read more: http://www.dailymail.co.uk/news/article-11...

  • 0
  • 0

Jeg må også tilslutte mig Christian Worm - en ét bladet safety razor er de nuværende skrabere (uanset mærke) overlegen i enhver forstand. Safety razoren er i øvrigt opfundet af Gillette omkring 1904-5 stykker....

Jeg har købt et sæt i UK, 2 forskellige slags sæber og forskellige blade (hvor prisen for blade kan klemmes ned på ca. 2 kr./stk) for at finde en kombination der passer til mig. Det er første gang i mit barbareringsliv (som vel startede for alvor engang midt i firserne), at jeg er tilfreds med barberingen.

Min erfaring indtil nu er, at sæben tørrer (for) hurtigt ud, så det bliver sværere at barbare uden at kniven bider sig fast. Lidt vand på den frie hånd og omkring lidt sæbe fixer problemet og giver let det glid der gør det til en ekstraordinær behagelig opfindelse. Næste trin for mig er noget pre-shave lotion, der kan give et underliggende "glide". Efter endt barbering er huden meget tør og det føles som om man har "smidt pelsen". I starten gik jeg for hårdt til den og fik let "skrammer" i form af hudafskrabninger. Nu har jeg lært det og lader kniven/hovedet gøre arbejdet og at bruge meget korte "strokes" (max 1 cm) i løbet af 3 omgange. Pas på på halsen! En god barbering tager 15-20 minutter i alt og er, som det bliver sagt, en stund, hvor man også lige får lejlighed til at nærstudere rynkerne :-) Jeg bruger en (relativt dyr) aftershave creme, som giver en god følelse og barbering holder sig glat helt til aften. Jeg springer gerne en dag over for at give huden et hvil; man kan godt mærke, at det er tæt.

Så de to umiddelbare ulemper er, at barbaringen sviner lidt mere og at det tager lidt længere tid - det er "omkostninger" jeg gerne tager. Jeg kan huske at jeg gned kind med min kone efter den første prøvebarbering og hun udbrød "Hold da op - babyrøv". Så nu gnider vi kinder hver gang jeg har barberet mig :-)

The daddy of them all er den helt gammeldags "gangster" style ragekniv med et åbent blad, som Niels fortæller om. Den er jeg ikke modig nok til at bruge; men den skulle give en barbering, som intet stikker :-) I UK findes der mange barbershops, hvor man kan gå ind fra gaden og få en barbaring med sådan en gangsterkniv, så det skulle man måske prøve engang.

  • 0
  • 0

Da jeg som 17-18 årige begyndte at barbere mig, skulle det være med stil - så jeg købte en barberkost, noget barbercreme, som skulle opskummes og så en gammeldags barberkniv som jeg købte på et loppemarked. Det gik helt fint indtil kniven begyndte at blive for sløv. Jeg brugte nemlig et gammelt læderbælte som sliberem, men jeg synes det var svært at få den helt skarp. Idag har jeg fuldskæg - det er så dejligt nemt :)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten