Banket ti år tilbage: Kvælstof-overskud stiger efter landbrugspakken
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Banket ti år tilbage: Kvælstof-overskud stiger efter landbrugspakken

Illustration: Bigstock/ronstik

Dansk landbrug har et stadig større overskud af kvælstof og fosfor, som risikerer at skade miljøet. Det viser en ny opgørelse fra Aarhus Universitet.

Ifølge forskerne er overskuddet af næringsstoffer som kvælstof og fosfor »en god indikator for udviklingen i landbrugets potentielle miljøpåvirkning«, som de skriver i forordet til deres rapport.

Læs også: Vandmiljø-rapport: Alle andre faktorer end kvælstof har kun minimal betydning

Forskere: Landbrugspakken får overskuddet af kvælstof til at stige

Århus Universitet konstaterer selv, at overskuddet af kvælstof, fosfor og kalium faldt fra slutningen af 1990'erne frem til ca. midten af nullerne.

»Men overskuddet er steget igen de seneste par år, primært som følge af vedtagelsen af landbrugspakken og hermed udfasning af normreduktionen«, skriver universitetet i sin egen meddelelse om rapporten.

Dermed henviser forskerne til, at den kontroversielle landbrugspakke, som den afgående regering og Dansk Folkeparti vedtog i slutningen af 2015, gav landmændene lov til at gøde op til, hvad der er økonomisk optimalt. Indtil da var lød gødningsnormen på 80 procent af det optimale.

Højere forbrug af kunstgødning

Det har ført til et højere forbrug af kunstgødning, som blandt andet er, hvad Aarhus-forskernes rapport opgør. De tager ganske enkelt input til landbruget i form af næringstofferne i gødning og importeret foder. Dernæst ser de på, hvor mange næringsstoffer der er i de produkter, som landbruget sælger, såvel plantebaserede som animalske. Så beregner de forskellen mellem de to.

Jo større forskellen er, des større er risikoen for, at fosfor og kvælstof bliver udvasket og dernæst udledt til vandmiljøet. Her kan de føre til opblomstring af alger, som giver iltsvind, efter de er døde og nedbrydes af bakterier.

Læs også: Så kom beviset: Den omstridte landbrugspakke er slået fejl

Et øget overskud af næringsstoffer indikerer også større fordampning af ammoniak, der ender med at blive sundhedsskadeligt for mennesker.

Læs også: Løber fra internationale løfter: Landbrugets udslip af sundhedsskadelig ammoniak stiger

Det går den forkerte vej mod både vandmiljø og ammoniak

Opgørelsen tager dog ikke højde for, at landmændene med f.eks. efterafgrøder kan nedbringe udvaskningen af næringsstoffer og med miljøteknologi kan nedbringe afdampningen af ammoniak.

Kritikken af landbrugspakken har imidlertid gået på, at udledningen af kvælstof, som er det største problem for det marine miljø, ikke er faldet som forudset, men tværtimod er steget svagt. Afdampningen af ammoniak er direkte steget, efter at landbrugspakken blev vedtaget, selv om Danmark havde lovet et fortsat fald.

Også når det gælder overskuddet af kvælstof i selve landbrugsjorden, har tidligere opgørelser vist en stigning, og det samme gælder for indholdet af nitrat i det øvre grundvand.

Læs også: Risikoen for kræftfremkaldende nitrat i grundvandet er stigende

Den nye opgørelse af overskuddet af kvælstof, fosfor og kalium er den første, som rækker ind i 2018 og indeholder dermed de nyeste, offentliggjorte tal.

Overskuddet er det højeste i ca. 10 år

Den viser, at overskuddet af kvælstof og fosfor i runde tal ikke har været så stort i de seneste ti år. Med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik voksede overskuddet af kvælstof i dansk landbrug i 2017/2018 med 16. pct. til 307.000 tons. Så højt har det ikke været siden 2001/2002.

Se hele Ingeniørens fokus om, hvordan vandmiljøet er kommet under pres

Forskerne viser også overskuddet som gennemsnit af de seneste tre år for at udjævne varierende høstudbytter, som kan have stor indflydelse på opgørelsen. Her skal vi ti år tilbage for at finde et lige så højt treårsgennemsnit.

Også målt per hektar voksede overskuddet af kvælstof. De 117 kg/ha, som forskerne registrerede sidste år, skal vi også mere end ti år tilbage for at finde højere.

Læs også: Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år

Mindre af kvælstoffet bliver udnyttet i landbruget

Samtidig falder udnyttelsen af kvælstof, altså den andel af næringsstoffet, som bliver indgår i de produkter, som landbruget sælger. Udnyttelsesgraden faldt i 2017/2018 til 40,2 pct. – den laveste i 11 år.

Også det faktiske overskud af fosfor er steget til niveauer, som vi skal ca. 10 år tilbage for at finde mage, ligesom udnyttelsesgraden er faldet.

På Aarhus Universitets hjemmeside forklarer den ene af rapportens forfattere, akademisk medarbejder Preben Olsen, om rapporten. Han vil dog ikke svare på Ingeniørens spørgsmål, heller ikke om det kommer bag på ham, at overskuddet af kvælstof og fosfor er tilbage på samme niveau som for ti år siden.

Læs også: Forsker-kolleger med hård kritik: Aarhus-forskere hvidvaskede regeringens landsbrugspakke

Miljøorganisation: Tænk, at vi engang havde en førerposition

Det vil landbrugsfaglig medarbejder Leif Bach Jørgensen fra miljøorganisationen Det Økologiske Råd til gengæld gerne.

»Det er helt uacceptabelt, men en forventet konsekvens af landbrugspakken,« siger han.

»Når man giver lov til at gøde mere, så vil man også få et større tab,« konstaterer han.

»Det er uhørt, at Danmark, som tidligere havde en førerposition i forhold til at reducere tabet af kvælstof, lige pludselig vender på en hat og begynder at udlede mere.«

Leif Bach Jørgensen fremhæver, at det er stik imod EU's nitratdirektiv, at Danmark tillader en forringelse. Han bemærker, at den afgående regering desuden har bedt om EU om at udskyde målene i Vandrammedirektivet, som forpligter os til at skaffe god vandkvalitet i samtlige de 119 områder, som vores kystnære farvande og fjorde er inddelt i. I dag har højst fem af dem god vandkvalitet.

Læs også: Danmark beder om mere tid: »Naturgivne« forhold gør, at vi misser vandmiljømål

»Det er paradoksalt, fordi Danmark var en af hovedkræfterne i at få gennemført Vandrammedirektivet i Europa. Nu har vi brug for en regering, der tager direktivets målsætninger alvorligt,« mener Leif Bach Jørgensen.

Landbruget: Udledninger af kvælstof vil falde

I brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer afviser områdedirektør Niels Peter Nørring, at Danmark har skiftet kurs. Ifølge områdedirektøren vil landbrugspakken medføre, at udledningen af kvælstof reduceres, samtidig med at landbruget får lov til at gødske optimalt, som han formulerer det i en sms.

Niels Peter Nørring lægger vægt på, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem det stigende overskud af kvælstof, som den nye opgørelse viser, og udledning til vandmiljøet.

»Det var forventet, at overskuddet ville stige, mens de målrettede tiltag – som ikke er medtaget i undersøgelsen – vil medføre en reducering af udledningen til vandmiljøet,« skriver han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vældig fin gennemgang og ikke mindst prisværdigt at ing.dk henviser til rapporten så direkte, glæder mig til at gnave mig igennem de 27 sider når tiden tillader det.

Som jeg læser beskrivelsen i artiklen er betydningen af hvilken type jord overskuddet af næringsstoffer bliver lagt på og hvordan det så bliver omsat lidt mangelfuld.
Danmark er muligvis nok det bedste geologisk kortlagte område i verden allerede (muligvis er nogen guldholdige arealer i Sydafrika grundigere kortlagt) på grund af vores grundvandskortlægning der startede for alver engang i 90'erne.
Jeg finder det lidt trist at grundvandskortlægningen er bremset i de senere år af vore politikere, men i den retning må jeg nok erklære mig biaset da størstedelen af min tidlige kariere bestod i at lave denne kortlægning.

Det burde være muligt at tage geologien bedre ind i ligningen i forhold til de her næringsstof beregninger tænker jeg umiddelbart, men vil først lige læse rapporten ordentlig inden jeg udtaler mig for bombastisk. Simpelt er det ikke, men det er en afgørende faktor og vi har efterhånden viden nok til i hvert fald at tage det med i betragtning.

  • 11
  • 1

Pressemeddelsen:
"Netop for at undgå sådanne misforståelser har vi jf. ovenstående flere steder i både rapporten og i nyhedsbrevet understreget, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem overskud og udvaskning eller udledning til vandmiljøet", skriver Finn Pilgaard Vinther og Preben Olsen.

Så er overtolker ingeniøren ikke?

  • 10
  • 18

Som rigtigt anført af Jan C. Damgaard og Mogens Skotte kan tingene ikke sættes op, som Ingeniøren gør.

Spørgsmålet er, hvorfor Ingeniøren igen og igen vælger at behandle Landbrugspakken ud fra nogle politiske propaganderende holdninger, og ikke ud fra en neutral og videnskabelig tilgang, som måtte kunne forventes af et fagblad.

Rapporten understreger jo tydeligt, at der IKKE kan sættes lighedstegn mellem overskud og udvaskning eller mellem overskud og udledning til vandmiljøet.

Alle de initiativer, der er sat i værk for at reducere udvaskningen - f.eks. den stigende anvendelse af efterafgrøder - er slet ikke indregnet.

Det samme gælder genopbygning af jordens kulstofindhold (humus), som efter mange års kvælstofnormer er reduceret på grund af mineralisering af organisk materiale med forhøjet CO2-udledning til følge.

Hvis der skal rettes op på klimaregnskabet, kræver det tilførsel af kvælstof, hvor 1 kg tilført N binder 3-4 kg CO2 via fotosyntese og indlagring i plantedele, som herefter indgår i jordbundens kulstofpulje.

Sådan er naturlovene, som hverken politikerne eller Ingeniøren kan ændre på. Helgigvis.

  • 16
  • 25

Som aktivt medlem af den mest rabiate af landbrugets interesseorganisationer, ved vi hvad han har gang i!

Heldigvis befinder han sig på en brugerflade, hvor brugerne er ganske velinformerede om Dansk Landbrugs sande tilstand!

https://duckduckgo.com/?q=dansk+landbrugs+...

Dansk landbrug er skam bæredygtigt, og organisationen, med det noget ambivalente navn, "Bæredygtigt landbrug", ved det: http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-154.pdf

  • 24
  • 14

MB
Hvad har journalisten på Ingenøren gang i , - SOR ??
Det virker mega planlagt, at "skrivet" kommer her 2 dage før valget og har den udlægning som det har, men ikke overraskende !
Med overskrifter af denne typer , er man aldrig i tvivl om, fra hvilken journalistisk hånd de kommer !

  • 9
  • 30

Hvis du tjekker Århus unis rapport, vil du se, at den netop er udkommet, så det er vel naturligt, MB skriver om den nu.

  • 23
  • 3

"Efter at Venstreregeringen sløjfede 2020-målene i 2015, er tempoet i den grønne omstilling dalet.

Det viser en graf, som organisationen Care har lavet på baggrund af tal fra Energistyrelsen, som er myndigheden på området.

Det skriver Information.

Avisen har sendt grafen forbi Klimarådet, der er regeringens uafhængige ekspertorgan, som bekræfter tallene bag figuren frem til 2018.

Det har haft fatal betydning for dansk klimaindsats, at man annullerede 2020-målet"
https://www.dr.dk/nyheder/politik/regering...

  • 24
  • 3

Hvis landmanden må bruge mere gødning end tidligere vil det naturligvis give en anden trend i grafen. Dog mangler jeg målinger fra åer og vandløb, som også viser denne trend. Hvis jeg har misset dem i raporten må der gerne henvises til dem.

  • 3
  • 1

Flemming Ulbjerg.
Sagen er, at hvis humusbalancen skal opretholdes til fordel for klimaregnskabet, så kræver det kvælstof til denne opbygning af kulstofpuljen i jorden.
Kvælstof til dette udmærkede formål vil i den præsenterede balance være placeret under "Kvælstof-overskud", som i overskriften.
Det er muligt, at MB anser kvælstof-overskud som et plusord, men i så fald er han ikke helt skarp på at få dette indtryk igennem til læserne.
Konklusion: I forhold til klimaregnskabet er Landbrugspakken en god løsning!

  • 6
  • 18

Ingen påstand om øget udledning.
Så læs lige artiklen ovenfor igen

Jan.
Er det disse linjer du henviser til:
"Dansk landbrug har et stadig større overskud af kvælstof og fosfor, som risikerer at skade miljøet. Det viser en ny opgørelse fra Aarhus Universitet.

Ifølge forskerne er overskuddet af næringsstoffer som kvælstof og fosfor »en god indikator for udviklingen i landbrugets potentielle miljøpåvirkning«, som de skriver i forordet til deres rapport.".

Eller. ?

I ovenstående er IKKE anført AT det leder til øget udledning, men at der er en risiko for at det vil ske.

  • 13
  • 3

I ovenstående er IKKE anført AT det leder til øget udledning, men at der er en risiko for at det vil ske.


Der konkluderes, selvom der ikke er belæg i rapport fra AU. DØR(samme folk som også er i DN) sætter straks lighedstegn. I nr. 2 kommentar er citeret hvad forskerne fra AU skriver i pressemeddelelsen.
Der kan ikke konkluderes noget om udvaskning eller udledning. Ej heller om konsekvenser for sundheden som der hentydes til.

  • 7
  • 12

Der konkluderes, selvom der ikke er belæg i rapport fra AU. DØR(samme folk som også er i DN) sætter straks lighedstegn. I nr. 2 kommentar er citeret hvad forskerne fra AU skriver i pressemeddelelsen.

Jan.

Ja. Og ?

Landbrug og Fødevarer skriver:

"Ifølge områdedirektøren vil landbrugspakken medføre, at udledningen af kvælstof reduceres, samtidig med at landbruget får lov til at gødske optimalt, som han formulerer det i en sms."

Altså begge siders synspunkter fremføres loyalt af Ingeniøren.

  • 12
  • 4

Altså begge siders synspunkter fremføres loyalt af Ingeniøren.


Nu er det først om fakta i rapport fra AU, særligt hvad der kan konkluderes og netop ikke konkluderes.
L&F skriver ikke om den aktuelle rapport, men blot om hvad der forventes ud fra landbrugspakken da den blev indført. De sidste afsnit er der derimod belæg for i rapporten.

Fagligt: Jorden er ikke et hullet dørslag, men et tykt lag jord med organisk liv og mineraler. Læs op på jordbundslæren, hvis der er spørgsmål herom.

  • 4
  • 9

Nu er det først om fakta i rapport fra AU, særligt hvad der kan konkluderes og netop ikke konkluderes.

Jan.

Er det denne udtalelse fra DØR du ikke mener holder vand i forhold til rapporten.:
"»Når man giver lov til at gøde mere, så vil man også få et større tab,« konstaterer han."

I mit univers er et tab det samme som "noget der ikke udnyttes". Altså et større overskud af kvælstof, som netop ikke findes som næringsstoffer i de leverede varer fra landbruget.

  • 10
  • 3

Det vil landbrugsfaglig medarbejder Leif Bach Jørgensen fra miljøorganisationen Det Økologiske Råd til gengæld gerne.
»Det er helt uacceptabelt, men en forventet konsekvens af landbrugspakken,« siger han.
»Når man giver lov til at gøde mere, så vil man også få et større tab,« konstaterer han.
»Det er uhørt, at Danmark, som tidligere havde en førerposition i forhold til at reducere tabet af kvælstof, lige pludselig vender på en hat og begynder at udlede mere.«

Her ville det så have været på sin plads, om Ingeniørens journalist havde spurgt økomanden og de politiserende universitetsfolk, om man får et større eller et mindre tab, når man øger det samlede areal med økologisk landbrug.

For at det ikke skal være løgn, må økologiske landbrug gerne sprede gylle fra konventionelle landbrug – naturligvis fragtet rundt på klimavenlig og økologisk vis …

Hvis man er så bekymret over ”større overskud af kvælstof og fosfor, som risikerer at skade miljøet”, kunne man passende anbefale at få sat en stopper for det økologiske svindelnummer med gylle fra bæredygtige landbrugsbedrifter.

  • 7
  • 17

I mit univers er et tab det samme som "noget der ikke udnyttes". Altså et større overskud af kvælstof, som netop ikke findes som næringsstoffer i de leverede varer fra landbruget.


Så er det fordi det der opbygges i jordpuljens organiske del ikke er et tab, noget frigives (mineraliseres) året efter og optages af efterfølgende afgrøde. Efterafgrøder er ikke med. Høst af afgrøder til brug i bedriften indgår heller ikke i rapporten.
Klart at elementære sammenhænge går tabt for lægfolk.
De der på de bedre jorde fik sået en vinterafgrøde, høstede 2018 et ok udbytte af høj kvalitet. Hvad vi så får for 2019 vil også afvige. Det er bl.a. de udsving der også nævnes i rapporten. Det er intet nyt, de udsving har landbruget levet med længere end Danmark har eksisteret. Selv år uden sommer, og det var 2017 tæt på og alligevel ikke.

  • 5
  • 8

Hvis man er så bekymret over ”større overskud af kvælstof og fosfor, som risikerer at skade miljøet”, kunne man passende anbefale at få sat en stopper for det økologiske svindelnummer med gylle fra bæredygtige landbrugsbedrifter.

Økologiske landmænd producerer vist ikke gylle. Deres grise går jo frit. Derfor aftager de gylle fra konventionelle landbrug.
Men måske tænker du på at økologiske landmænd også skader miljøet med kvælstof, og derfor ikke kan friholdes?

Under alle omstændigheder lider det danske vandmiljø, og der er ingen kontrol med om landmændene sår efterafgrøder når de gøder.
Så vidt jeg, en byboer, har forstået.

  • 8
  • 5

Men måske tænker du på at økologiske landmænd også skader miljøet med kvælstof, og derfor ikke kan friholdes?


Gammel viden er at udvaskning afhænger af tildelt husdyrgødning pr. Ha. Planteavlsbrug har den laveste udvaskning, særligt når der ikke dyrkes bælgplanter.
Så ja, økologi betyder kvote på hele arealet, mens konventionelt betyder kvote på harmoniarealet.
EU er ved at harmonisere øko/bio reglerne, så der fremover ikke kan importeres konventionel gylle. Økologer producerer skam gylle og ajle foruden dybstrøelse, der er ingen forskel i det.

  • 5
  • 4

Under alle omstændigheder lider det danske vandmiljø, og der er ingen kontrol med om landmændene sår efterafgrøder når de gøder.


Der er skam kontrol med alle former for efterafgrøder der er opfundet.
Og det er ikke en fordel at gøde samtiddig med såning af efterafgrøder, og hvad skal kontrol vise i de enkelte kulturtekniske arbejdsgange? Det er om der er et plantedække på de tidspunkter en efterafgrøde skal virke. Kontrol via fly og sat!
Hvad der sker mellem mark og vandmiljø har vi ingen der har ulejliget sig til at måle omhyggeligt efter.

  • 3
  • 8

Positivt er det at landbruget spørges men det negative er at det først er til sidst efter DØR/DN.

Hvis rækkefølgen skal afspejle tilslutningen til de nævnte burde den rettelig være DN , L&F BL og sidst DØR.

Føler det påstået liberale landbrug sig stedmoderligt behandlet, må det være en trøst at de seneste ca. 20 års liberale regeringer har givet liberale erhverv, herunder især landbruget, en endnu mere direkte adgang til både statskassen og lovgivningen.

  • 8
  • 4

Erik Bresler.
Det er ikke særlig klogt at skyde på netop konventionelt landbrug, når det gælder dioxin.
Økologiske produkter har nemlig generelt et væsentligt højere indhold af dette farlige stof sammenlignet med konventionelle produkter.
Dette skyldes især to ting:
1) Økologiske dyr udsættes i højere grad for det dioxinnedfald fra atmosfæren, der sætter sig på planter mv., hvor de opholder sig (udendørs).
2) Grundet mangel på proteinforsyning, når kunstgødning ikke må anvendes, fodres økologiske svin og fjerkræ med foder af fiskeprodukter, der i øvrigt er helt unaturligt for svin og høns. Disse fiskeprodukter indeholder betydelige mængder dioxin. Gennem denne "fødekæde" opkoncentreres dioxin til højere indhold i de økologiske produkter - f.eks. æg.

  • 6
  • 8

Efter rød bloks tilsyneladende valgsejr i går, bør der være mulighed for mere seriøse klima- og miljøtiltag i fremtiden. Både på kort og lidt længere sigt.
Desværre er der ikke behov for Alternativets mandater, som ellers nok burde kunne accelerere udviklingen på netop dé områder.

En start kunne jo være genoplivning af 2020-målene, som Løkke sløjfede så hurtigt han kunne.

  • 9
  • 6

Nej, John Johansen.
Mulighederne for mere seriøse klima- og miljøtiltag i fremtiden, fremmes ikke af politiske valgsejre.
De fremmes kun af en seriøs omgang med forskningsresultater og fravær af holdningsprægede propagandaoptrin uden videnskabelig basis.

  • 6
  • 9

Vil Niels Peter Jensen så ikke lige fortælle, hvor Ingeniøren har behandlet Landbrugspakken neutralt? F.eks. informeret læserne om, at Aarhus Universitet har fremført, at Landbrugspakken ikke har givet større N-udledning med den usikkerhed, der gælder ved beregningen. Eller f.eks. har informeret om, at Landbrugspakkens åbning for lidt større tildeling af kvælstof, er en forudsætning for at CO2-balancen kan forbedres for dyrkningsarealerne, så flere års nedbrydning af humus som følge af undergødskning kan vendes til opbygning af humus?

Eller kan NPJ henvise til andre positive virkning af Landbrugspakken, som er omtalt i Ingeniøren?

  • 2
  • 8
  • 5
  • 2

Hej Poul Vejby-Sørensen

Lad os slå fast, at det er dig der fremfører ganske voldsomme beskyldninger mod et medie. Og derfor bør du kommer med gode argumenter fremfor at jeg skal gendrive din tynde argumentation.

Men lad mig da lige se dine argumenter:

Vil Niels Peter Jensen så ikke lige fortælle, hvor Ingeniøren har behandlet Landbrugspakken neutralt?


Ja overalt.

F.eks. informeret læserne om, at Aarhus Universitet har fremført, at Landbrugspakken ikke har givet større N-udledning med den usikkerhed, der gælder ved beregningen.


Ing.dk skriver: "Ifølge forskerne er overskuddet af næringsstoffer som kvælstof og fosfor »en god indikator for udviklingen i landbrugets potentielle miljøpåvirkning«, som de skriver i forordet til deres rapport." Vi er intelligenter mennesker og ved hvad det betyder.

Eller f.eks. har informeret om, at Landbrugspakkens åbning for lidt større tildeling af kvælstof, er en forudsætning for at CO2-balancen kan forbedres for dyrkningsarealerne, så flere års nedbrydning af humus som følge af undergødskning kan vendes til opbygning af humus?


Det var jo sådan noget èn fra landbrugets organisationer kunne sige, hvis det da ellers kan stå en en SMS. Ing.dk skal da ikke af egen drift fremføre en sådan spekulativ betragtning.

Eller kan NPJ henvise til andre positive virkning af Landbrugspakken, som er omtalt i Ingeniøren?


Der jo f.eks en artikel hvor ministeriets argumentation for mere tid gennemgåes temmelig mikrofonholderagtigt
https://ing.dk/artikel/danmark-beder-mere-...
Det er selvfølgelig ikke landbrugspakken direkte, men der en temmelig direkte forbindelse med vandmiljø og landbrugspakke.

  • 5
  • 2

Hej Niels Peter Jensen
Man kan også altid tale udenom og forsvare hvad som helst med udglattende kommentarer, så diskussionen ingen mening får.
For eksempel med denne: "Vi er intelligenter mennesker og ved hvad det betyder."

Gab!

  • 1
  • 7

Man kan også altid tale udenom og forsvare hvad som helst

Den øvelse er unægteligt væsentlig lettere for BL medlemmer og følgere når det tilsyneladende er acceptabelt at føre sig frem som BL formanden der tydeligvis ikke kan forholde sig til, eller blot beskrive virkeligheden.

Her følger endnu et, ikke Donalt Trump men Flemming Fuglede-Jørgensen citat, denne gang fra et læserbrev i Effektivt landbrug: "Vi satte os i maskinrummet og frembragte den viden, der skulle til, for at de danske afgrøder ikke længere skulle stemples på verdensmarkedet som uønskede, fordi de manglede protein." citat slut

https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/a...

Det statsministeren for efterhånden længe siden fejlagtigt påstod drejede sig om danskproduceret korn er nu af BL formanden udviddet til afgrøder generelt.

Det er vel nok et held at det i årtier har været praktisk muligt at importere alle fødevare der forbruges i landet, fordi produkter der kommer fra konventionelt landbrug i følge BL angiveligt kun bliver ringere og ringere.

  • 4
  • 2