Bank med navlestrengsblod skal give bedre adgang til stamceller
Hvert år får op mod 100 danskere med leukæmi, knoglemarvssvigt og forskellige medfødte sygdomme en transplantation med stamceller fra en knoglemarvsdonor.
Donoren kan enten være et familiemedlem eller en ubeslægtet. Hvis man ikke kan finde nogen af delene, kan man i stedet bruge stamceller fra navlestrengsblod - en behandling, Rigshospitalet har foretaget på cirka 25 voksne og 10 børn.
Og at der faktisk foregår behandlinger i Danmark med stamceller fra navlestrengsblod er baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen nu har givet grønt lys til, at Danmark får en offentlig navlestrengsblodbank, sådan som de fleste andre lande i Europa har, fortæller chef for tilsyn og patientsikkerhed i Sundhedsstyrelsen Anne Mette Dons.
»Vi kan se, at der er en større brug af navlestrengsblod, og det gør, at en dansk bank vil være mere rentabel,« forklarer hun og hentyder til, at det kan koste op mod 185.000 kroner at købe navlestrengsblod i udlandet til en enkelt behandling.
Rigshospitalet regner i øjeblikket på, hvad behandling med navlestrengsblod fra en national bank vil koste. De tal er endnu ikke klar, men forventningen er, at prisen vil være væsentligt lavere.
»Derudover har vi også en forpligtelse over for vores udenlandske kolleger i forhold til ikke kun at tage fra, men også selv at bidrage,« siger hun.
Læge og klinikchef for Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet Morten Bagge Hansen har oplevet at få stamcelleblod fra udlandet, der har været for lang tid undervejs eller ligefrem har været tøet op undervejs, så hospitalet ikke kunne bruge det. Så han ser både et kvalitets- og tidsperspektiv i at have en offentlig bank på dansk jord.
»Der kan gå op til et par uger, før vi får blodet fra udlandet. Indimellem er dét for lang tid i forhold til, at patientens sygdom udvikler sig. Hvis man havde en bank i Danmark, ville vi jo stort set kunne hente materialet i lokalet ved siden af,« siger Morten Bagge Hansen.
Stamceller er forskellige
Brug af stamceller har i mange år været almindeligt i behandlingen af blodsygdomme eller sygdomme i immunforsvaret.
Men forskerne ved stadig meget lidt om en række andre områder. For eksempel går der formentlig 10-20 år, før stamceller kan bruges i behandlingen af diabetes, eller før forskerne har kortlagt stamcellerne bag kræftsvulster.
Derfor mener Morten Bagge Hansen heller ikke, der er en grund til at gemme sine børns navlestrengsblod endnu.
»Når de sygdomme, man kan behandle med stamceller, i dag er blodsygdomme, giver det ingen mening at gemme sin egne syge blodceller,« som han siger.
Fakta
Knoglemarv eller navlestreng
Omkring hver fjerde af de 100 danskere, der hvert år behandles med stamceller for forskellige sygdomme, får det livgivende blod eller knoglemarv fra en søster eller en bror, hvor chancen for, at vævstypen matcher, er størst.
Hovedparten får dog væv fra en af de cirka 14,5 millioner donorer over hele verden - heraf cirka 20.000 i Danmark - som står i et knoglemarvsregister.
Rigshospitalet er det primære hospital i Danmark, der behandler med knoglemarv, og efterhånden er 25.000 patienter blevet behandlet på denne måde.
Brugen af stamceller fra navlestrengsblod er et alternativ, der siden juni 2010 er brugt på ca. 35 patienter.
Valget mellem knoglemarv eller navlestrengsblod afhænger af patienten. Hvis en søskendedonor ikke findes, vil navlestrengsblod kunne være et alternativ til en fremmed knoglemarvsdonor.
Det er cirka fem gange nemmere at finde et match på navlestrengsblod end på knoglemarv, fordi matchningsgraden ikke behøver at være så hysterisk præcis, da navlestrengsblodet ikke indeholder lige så mange T-celler.
Til gengæld er det også fordelen ved at bruge knoglemarv. Ved behandling af leukæmi - som er den mest udbredte stamcellebehandling - skal man nemlig netop bruge de såkaldt modne T-lymfocytter til at slå leukæmicellerne ihjel.
