Banestyrelsen spænder ben for Privat Banen Sønderjylland
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Banestyrelsen spænder ben for Privat Banen Sønderjylland

Masser af uvarslede stop fra Banestyrelsen betyder, at industrien mister lysten til at sende fragt med jernbanen.
Banestyrelsens benspænd for privat godstogkørsel gør miljøet en bjørnetjeneste. Det svækker jernbanens i forvejen skrøbelige konkurrenceposition i forhold til lastbilkørsel. Det er Løgstør Rør enig med Privat Banen Sønderjylland i.
Privat Banen Sønderjylland har siden sin start 5. april i fjor gentagne gange været udsat for, at landets infrastrukturforvalter, Banestyrelsen, spænder ben for privatbanens fuldt legale gods transporter.

Privat Banen kalder det chikane, når de strækninger, den har fået tilladelse til at køre på, uden varsel lukkes med stopskilte eller ved at sætte sikringsanlæg ud af drift. De lange perioder, hvor godskørsel derfor har været be sværlig- eller
umuliggjort, flytter transporten fra skinner til gummihjul, siger Privat Banen Sønderjyllands adm. dir., Robin Roost.
Salgsdirektør Claus Carlsen, Løg stør Rør, er enig:
- I forvejen er dansk jernba ne fragt gået fuldstændigt bag af dansen og spiller stort set ingen rolle for dansk industri.
Hvis ikke systemet opper sig gevaldigt, spiller de sig selv længere og længere ud af banen, fordi lastbiltransport er så effektiv, siger Claus Carlsen.
For Løgstør Rør er jernbanen ikke egnet til transport fra virksomheden, der årligt sender mellem 7000 og 8000 lastbiler af sted med rør.

CHIKANERER IKKE
- Men vi modtager nogenlunde lige så mange råvarer udefra, eksempelvis tyske stålrør. En stor del af råvarerne kunne princi pielt fragtes via banen. Det ville også være smart af hensyn til det lokale miljø. Og banen kan da godt
konkurrere på prisen, den er bare tidsmæssigt fuldstændig umulig, siger Claus Carlsen.
Banestyrelsens trafikchef, Eigil Sabroe, afviser klart at chikanere privatbanen:
- Vi har da gjort, hvad vi kan for at hjælpe dem. Men muligvis går bureaukratiet omkring jernbanen langsommere, end privatbanen ønsker det. Det er svært, hvis man beder om at køre på baner, der ikke har været anvendt i flere år. Så kunne vi
selvfølgelig skynde os at gøre noget ved sporene. Men forudsætningen for større investeringer er, at der virkelig kommer nye transporter. Så på den ene side vil vi gerne hjælpe dem, på den anden er vi altså lidt forsigtige.
Privat Banen Sønderjylland blev etableret for at køre på strækninger, som DSB havde nedlagt efter underskud. Den blev oprettet som en artikel 10-bane, som en forløber for den privatiserede togdrift, den netop vedtagne jernbanelov åbner for. Men banen
har ikke netop følt sig velkommen på sporene.

3 DAGE TIL LØGSTØR
Banestyrelsens seneste indgreb i infrastrukturen har ramt privatbanens drift på Løgstør-Viborg-banen. Først blev starten udsat fra september i fjor, da privatbanen var parat. Langt om længe var sporene klar til kørsel 1. påskedag,
men da Robin Roost, klog af skade, mandagen inden påske ville tjekke, hvordan trafikken blev afviklet på banegår den, opdagede han tilfældigt, at sikringsanlægget var blevet afbrudt.
For de tre transporter, privatbanen i den mellemliggende tid har haft til Løgstør Rør, har det betydet, at hver transport har taget tre dage - fra grænsen.
- Den måde, man kører på, er ligesom da de første biler kom til landet, hvor der gik en lille mand foran med et rødt flag.
Her står der en mand med et rødt flag ved overkørslerne. Den måde kan man ikke drive virksomhed på, siger Robin Roost.
De ekstra udgifter, som banen derved er blevet påført, kan ikke sendes videre som en regning til kunden. I stedet er den sendt til Banestyrelsen, som har repliceret, at den ikke har nogen intentioner om at betale.
- Sorteper ender utvivlsomt hos os, men så er vi også derhenne, hvor Banestyrelsen har valgt at lukke et marked. Så er det dem, der fører politik. Det mener vi ikke, at en infrastrukturforvalter skal, siger Robin Roost.

FEEDERAFTALE
Parallelt har Tønder-Tinglev-banen været lukket næsten siden dens start. For begge strækningers vedkommende begrunder Banestyrelsen sine indgreb med, at de eksisterende spor ikke var gode nok.
Det undrer privatbanen sig over, idet Banestyrelsen jo selv har udlejet sporene til gods trans port, efter at privatbanen havde fået Jernbanetilsynets god kendelse og Trafikministe riets licens til at drive virksomhed.
- Ja, det var muligvis et svigt på Tinglev-Tønderbanen. Men nu åbnes banen jo, svarer Eigil Sabroe. Banestyrelsen er ved at tilkoble sikringsanlæg og opgradere spor, som er lovet klar til starten af juni.
Med det løfte i hånden har Privat Banen Sønderjylland væ ret i stand til at indgå en aftale om viderebefordring, en såkaldt feederaftale, med DSB. Den indebærer, at det gods, der skal til Åbenrå, Sønderborg og Tinglev, afleveres i Esbjerg, så DSB sparer
et håndteringssted.