Baner vejen for autonom kørsel: Galileo finder position med en nøjagtighed på 20 cm

Plus8. februar kl. 05:0016
Baner vejen for autonom kørsel: Galileo finder position med en nøjagtighed på 20 cm
Det europæiske GNSS-konstellation Galileo består af 24 satellitter der kredser i 23.222 kilometer over Jorden. Illustration: ESA.
De europæiske Galileo-satellitters nye tjeneste tilpasses nu det danske koordinatsystem.
Artiklen er ældre end 30 dage

De europæiske Galileo-satellitter retter nu sine egne fejl, så nøjagtigheden på en position går fra flere meter til 20 centimeter, og tilpasses det danske koordinatsystem, som ligger 80 centimeter skævt.

Når du tænder for en civil GNSS-tjeneste (Global Navigation Satellite System) som GPS og Galileo, må du som udgangspunkt leve med en usikkerhed på et par meter, nogle gange helt op til fem eller ti meter.

Det er derfor din bil ikke kan regne ud, hvilken vej bilen vender, når du starter motoren, og at du som gående bliver sendt over på det modsatte fortov.

close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
16 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
16
10. februar kl. 00:36

Betyder det at man er "jagtet vildt" hvis man ikke har fået dimsen med hjemmefra?

Der er jo intet i vejen for, at bilerne kan forsøge at undgå personer og cykler uden refleksbrikken. Men, der ses stadigt fejl, og kan disse undgås med en elektronisk refleksbrik, så vil man være "mindre" jaget, med en sådan en på. Den vil give en ekstra sikkerhed. Hvis der indføres en standard for at køretøjer sender info til hinanden om position, retning, og hensigt, så de kan planlægge fælles, så vil jeg tro, at sådanne refleksbrikker også vil komme. Det vil være en fordel, at indstallere på ældre køretøjer der ikke kører selv, og naturligvis særligt på cykler og knallerter.

13
9. februar kl. 19:21

Helt enig med de gamle travere af use cases.

Nice to have versus need to have glemmes i det her cirkus.

Hvor er de need to have cases som vi ikke kan leve uden ???

12
8. februar kl. 17:56

Positionsbestemmelse er ikke den største udfordring for autonom kørsel.

Desuden er det nye PPP system ikke bedre end det eksisterende RTK. Vi har allerede præcision bedre end 2 cm, så hvordan er det lige at et nyt system med en precision på 20 cm skal hjælpe?

Man hører altid om de samme håbløse use cases. Det er åbenbart det pressen mener menigmand kan forstå. Den rigtige use case er simpelthen bedre positionering til os alle. Lidt færre gange hvor din bilnavigation viser lidt forkert, og som nævnt i artiklen, smartphones der er bedre til at gætte hvilken side af vejen vi står på. Måske lidt bedre precision til din hobby drone (men ikke den professionelle der bare kan bruge RTK). Altså alle de use cases hvor bedre precision er meget rart men ikke en nødvendighed.

11
8. februar kl. 17:47

så kan opløsningen måske øges med tiden, over områder med ekstra jordstationer.

Men det er politik. Hvis man øger precisionen til det maksimale der opnås med RTK, så er der er en række virksomheder (gpsnet.dk, rtkconnectk.dk, etc) der mister et forretningsområde. Hvorfor betale for noget der er gratis? Og hvis det ikke er gratis, så er EU i direkte konkurrence med disse virksomheder.

Det kan være at precisionen på 20 cm er kunstig fastsat for at fastholde et forretningsområde...

9
8. februar kl. 17:09

Du har her en model, der korrigerer sattelittens data - men ikke korrigerer forstyrrelser for data på jorden, f.eks. på grund af atmosfæren mv. Korrigering af sattelittens data, sker globalt, uden at der tages hensyn til modtagestedet. Det burde være muligt, at sattelitten sender lokaliserede data ud, der kompenserer yderligere og tager højde for forskellene ved modtagelse på jorden.

Min opfattelse af det nye system er at man har et grovmasket net af modtagerstationer fordelt rundt i Europa. Disse data gøres herefter tilgængelig via internet og via en ny datakanal fra satelitterne. En modtager kan bruge samme princip som RTK til at beregne en position med en nøjagtighed af 20 cm men algoritmen kaldes PPP.

https://www.gsc-europa.eu/galileo/services/galileo-high-accuracy-service-has

Galileo HAS Service Level 2 corrections: Orbit, clock, biases (code and phase) + atmospheric corrections.

Data stilles til rådighed med protokollen NTRIP som er den samme der bruges til RTK. Emlid Reach, som er den relativ billig præcision GPS modtager nævnt tidligere (koster 12000 kr), har allerede support for NTRIP og PPP, så det burde fungere.

8
8. februar kl. 16:17

Det virker inden for overskuelig kort afstand, idet du hurtigt kommer ud og læser data for andre satellitter end dem RTK modtageren følger, og dermed får du ikke de rette korrektionsdata.

Er der et forholdsvis finmasket net, så vil der altid være mange modtagere som detekterer enhver sattelit, og muligt at udregne korrektionsdata for sattelitten. Så det tror jeg ikke på er et problem.

Ligeledes kan du let komme et sted hen, hvor modtageforholdene er en smule anderledes, og her kan din modtager blive snydt til stadig at yve. Det her skitserede fjerner rigtig mange af disse usikkerheder uden at du skal have flere modtagere op at køre.

Du har her en model, der korrigerer sattelittens data - men ikke korrigerer forstyrrelser for data på jorden, f.eks. på grund af atmosfæren mv. Korrigering af sattelittens data, sker globalt, uden at der tages hensyn til modtagestedet. Det burde være muligt, at sattelitten sender lokaliserede data ud, der kompenserer yderligere og tager højde for forskellene ved modtagelse på jorden.

7
8. februar kl. 16:01

Og selv om Gallileo kan angive position med 20cm nøjagtighed, er det ikke sikkert, at de kort, som bilen navigerer efter, er så præcise. Og så er det ligegyldigt. Det kunne dog hjælpe, hvis bilerne hele tiden udsender signaler med deres positioner og hastighedsvektorer, så andre biler kan se det med mere præcision end det de får fra kameraer o.lign. Men indtil alle biler gør dette, skal selvkørende biler alligevel bruge deres egne instrumenter. Og fodgængere kommer nok aldrig til at gøre det. Og dog: Biler kan sikkert opfange signaler fra mobiltelefoner til at positionsbestemme disse (og gætte på, at der nok er en person samme sted).

Hvorfor skulle fodgængere ikke gøre det? I dag går man rundt med LED lys, der bruger masser af strøm. Vi kunne indbygge en radiosender, og denne vil kunne "ses" - uden at bruge så stor strøm som LED'er - i meget større afstand. De fleste har mobiltelefoner, og der kunne også laves en APP til mobiltelefoner, der kunne gøre det. En GPS-tracker kan fås ned til en 50'er, og den indeholder endda både GPS og GSM chip. Jeg tror, at hvis bilerne begynder at sende positionsdata til hinanden, så vil være meget naturligt, at vi downloader en APP for at gå mere sikkert i trafikken, eller køber en "refleksbrik" med indbygget sender. Det kan nemt gøres obligatorisk på både cykler og knallerter, og f.eks. indbygges i LED cykellygter. En sender vil også kunne sige noget om trafikkanten, f.eks. køretøjstype, alder, sygdomme f.eks. blind, handikappet, hørehæmmet, elektrisk kørestol mv. Måske kan diskuteres om det er overvågning, og for meget overvågning, men dels sendes dataene kun ud lokalt, og det er informationer, som normale bilister og andre, kan vurderes ved at se.

Hvis det indbygges i en APP kan man evt. lægge andre funktioner ind i APP'en f.eks. smitteapp, så vi ikke kun beskyttes af APP'en i trafikken, men også mod f.eks. sygdomme og andet smitsomt der rapporteres.

6
8. februar kl. 15:27

Prøv at køre ad ringvejen rundt om København (ring 3 vistnok).

Hver uge er der omlægninger af vejbanerne.

5
8. februar kl. 12:10

Ja, her er der tale om en RTK model. RTK er et system, hvor du køber en landmåler til at udpege et vildt godt kendt punkt, og så placerer en GPS antenne der.

Det er ikke så dyrt og man behøver ikke en landmåler. Der er mere tale om den historie hvor de etablerede landmålervirksomheder, eksempelvis gpsnet.dk der nævnes i artiklen, oplever et upset fra nye virksomheder der gør det til en brøkdel af prisen. Ikke at det her skal være en reklame, men hos rtkconnect.dk koster en egnet GPS modtager 12.000 kr og et landsdækkende abonnement med ubegrænset brug koster 6.000 kr/år. Hos de "gamle" var det snarer en "landmåler gps" til over 100.000 kr og et abonnement hvor man betaler per minut man er på.

Alternativt kan man gøre som du skriver og selv lave en base. Så sparer man det årlige abonnement men skal til gengæld købe en ekstra GPS. Det kan være en god deal for eksempelvis en landmand, der alligevel ikke har brug for landsdækkende service. Det kræver dog stadig ikke en landmåler, da man ofte kun behøver den relative position. Og ellers kan bruge det gratis landsdækkende net af fixpunkter til at finde positionen.

4
8. februar kl. 10:43

Det er da ikke særligt præcist, her er en som arbejder med mm nøjagtighed:

Ja, her er der tale om en RTK model. RTK er et system, hvor du køber en landmåler til at udpege et vildt godt kendt punkt, og så placerer en GPS antenne der. Så regner RTK modtageren ud hvor den tror den er, baseret på de unøjagtigheder GPS, Galileo og/eller GLONASS giver lige nu, og sender disse informationer videre til din GPS modtager på udstyret. Det virker inden for overskuelig kort afstand, idet du hurtigt kommer ud og læser data for andre satellitter end dem RTK modtageren følger, og dermed får du ikke de rette korrektionsdata. Ligeledes kan du let komme et sted hen, hvor modtageforholdene er en smule anderledes, og her kan din modtager blive snydt til stadig at yve. Det her skitserede fjerner rigtig mange af disse usikkerheder uden at du skal have flere modtagere op at køre.

3
8. februar kl. 10:40

. . . for autonom kørsel. Den største udfordring er at forholde sig til ikke-statiske objekter, specielt andre trafikanter. Når et menneske kører bil, kan de ofte fornemme, om fodgængere på fortovet venter på at krydse vejen eller bare stårog snakker. Det har selvkørende biler svært ved. Uventede forhindringer som f.eks. en trafikkegle, der dækker et hul i vejen, har de også svært ved. Ofte standser bilen foran keglen i stedet for at køre udenom.

Og selv om Gallileo kan angive position med 20cm nøjagtighed, er det ikke sikkert, at de kort, som bilen navigerer efter, er så præcise. Og så er det ligegyldigt. Det kunne dog hjælpe, hvis bilerne hele tiden udsender signaler med deres positioner og hastighedsvektorer, så andre biler kan se det med mere præcision end det de får fra kameraer o.lign. Men indtil alle biler gør dette, skal selvkørende biler alligevel bruge deres egne instrumenter. Og fodgængere kommer nok aldrig til at gøre det. Og dog: Biler kan sikkert opfange signaler fra mobiltelefoner til at positionsbestemme disse (og gætte på, at der nok er en person samme sted).

2
8. februar kl. 09:24

Det er da ikke særligt præcist, her er en som arbejder med mm nøjagtighed:</p>
<p><a href="https://farmdroid.dk/produkt/">https://farmdroid.dk/produkt/</a&gt;

Ja, der findes mange tjenester der tilbyder højere præcision. Hvorfor sende data der kun giver mulighed for meget dårlig præcision op til sattelitterne? Er muligt, at præcisionen bliver højere med tiden, eller er lagt en kunstig grænse ind i den "nye?" teknologi? Tager de internetbaserede teknologier hensyn til flere parametre end den brugte protokol?