Banedanmark: Vi trækker køreledninger og lægger nye signaler på én gang
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Banedanmark: Vi trækker køreledninger og lægger nye signaler på én gang

Når Banedanmarks folk inden 2025 skal være færdig med at sætte elmaster op langs den danske jernbane, slår de det gravearbejde sammen med det nye, 19 milliarder dyre signalsystem, som togene også skal køre med fra 2021.

En fuld elektrificering af Danmarks hovedstrækninger står klart efter regeringens nye togfond, som blev fremlagt i slutningen af februar. Det splinternye signalsystem skal i forlængelse heraf håndtere endnu flere tog og skære drastisk ned på antallet af signalfejl.

Derfor er det helt oplagt at slå de to skinneprojekter sammen, lyder det fra Jesper Hansen, administrerende direktør i Banedanmark.

»Det vil være helt oplagt at strømline projekterne så meget som muligt, så vi udfører elektrificeringen og udskiftningen af signalerne på én gang. Eneste undtagelse vil være Esbjerg-Lunderskov, som politikerne allerede har vedtaget skal være elektrificeret inden 2015. Her starter vi tidligere med at sætte elmaster op,« siger Jesper Hansen.

De øvrige strækninger, Jesper Hansen omtaler, er mellem Frederikshavn-Aarhus, Vejle-Struer, Vejle-Aarhus og Roskilde-Kalundborg. Det er i hvert fald de strækninger, som regeringens nye togfond i første omgang sætter el-penge af til.

»Og det er for mig at se en rigtig fornuftig plan. Også når jeg tænker på vores nuværende erfaringer med elbaner over eksempelvis Fyn. Så de her planer er meget realisérbare,« uddyber Jesper Hansen.

Banedanmarks nye signalprogram, kaldet ERMTS niveau 2, tages i brug i perioden 2017-2021. Det skal standardisere det danske signalsystem med det europæiske, kunne håndtere flere tog og give en mere stabil koordinering af togene. Prissedlen for det system lyder på 19 milliarder kroner.

Læs også: Nye signaler banker hastigheden på de små sidebaner op på 160 km/h

Tilfreds med de foreløbige tanker

Banedanmark-direktøren er overordnet rigtig godt tilfreds med regeringens udspil til bedre kollektiv togtrafik for de tusindvis af danskere, som hver dag rejser eksempelvis på strækningen Aalborg-København.

Ud af regeringens togfond kan man læse, at der er afsat i alt 8,7 milliarder til el-linjer ud af fondens samlede pulje på 27,5 milliarder. Det beløb hænger fint sammen med virkeligheden, mener banedirektøren:

»Sammenlignet med 1980’ernes anlæg af elstrækninger på Sjælland og over Fyn er de 8,7 milliarder det bedste bud på en slutpris, vi kan drage frem lige nu,« siger Jesper Hansen.

Han påpeger dog, at der stadig kun er tale om et udspil, så flere af elementerne i regeringens togfond kan gennemgå store forandringer, når transportpolitikerne på Christiansborg skal forhandle.

Læs også: Signalsystem for 24 milliarder: Skærm i førerkabine afløser lamper ved skinner

Odense-Aarhus svær

For Jesper Hansen er strækningen mellem Odense og Aarhus det mest udfordrende stykke, Banedanmark står over for. Her skal stykket mellem Vejle og Aarhus, ifølge togfonden elektrificeres inden 2020. Og står det til regeringen, skal der anlægges en ny jernbane på Vestfyn, over Vejle Fjord og syd for Aarhus.

Alt sammen store omlægninger, som kræver store anlæg og politiske slagsmål. Eksempelvis hvis hurtigtogene føres uden om Vejle centrum. Men her fremhæver banedirektøren en vigtig pointe i forhold til den såkaldte timemodel – det er den model, der taler om 1 time mellem København og Odense, 1 time mellem Odense og Aarhus og 1 time mellem Aarhus og Aalborg:

»Man skal huske på, at timemodellen jo primært fokuserer på landets fire største byer. Men byer som Vejle bliver langtfra glemt. Signalsystemet og elmasterne vil jo også give kortere og mere miljøvenlige rejser her,« fortæller Jesper Hansen.

Han refererer desuden til, at planerne om en jernbanebro over Vejle Fjord er ret nyt for Banedanmark.

Foruden strækningen Esbjerg-Lunderskov er det allerede vedtaget på Christiansborg, at skinnenettet på strækningerne Ringsted-Næstved, Køge-Næstved og Næsted-Rødby (som led i Femernforbindelsen) alle skal have sat elmaster op.

Læs også: Op til 30 Nordsø-milliarder skal bruges på nye togforbindelser

Læs også: Gaveregn til tog-Danmark: Nye skinner på Vestfyn og jernbanebro over Vejle Fjord

Læs også: Trafikforsker: Milliarder til jernbane sender Kattegatbroen ud i kulden

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan vi være heldige ? ;-) Måske både en 19 og 27 mia fejlinvestering ?;-)

  1. Med den nye Mercedes EL-kassebil/minibus, er en helt ny grøn transportmulighed markeds klar. Med løbende måske 10 % større markedsandele på det danske bilmarked, vil en unik og enorm transport fleksibilitet kunne opstå.
    2.Med gratis El-opladning til de EL-minibusser, der melder sig til samkørsels systemer og fri mobil data ligeså, vil rigtigt mange kunne få fordelene af at side bagi i en "Mercedes" til og fra job.mv.

3.Det er store investeringer der er tale om !
4.Alle muligheder bør fordomsfrit kunne debatteres, også som fremtidsscenarie tænkte eksempler.

  • 0
  • 14

Så må vi håbe der for en gangs skyld bliver stillet krav om skabelse af danske job i opgaven.

Så det ikke blot bliver projektledere hos Bane, og udenlandske firmaer og arbejdskraft der får fornøjelsen af at bygge fremtidens jernbane.

Føj for pokker hvor ville jeg gerne være med og det tror jeg der er mange andre der tænker.

mvh Jens Frederik

  • 3
  • 3