Banedanmark udelod vigtige detaljer om miljøbrøler i notat til Folketinget
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Banedanmark udelod vigtige detaljer om miljøbrøler i notat til Folketinget

Folketinget har afkrævet Banedanmark en forklaring på, hvad der skete, da en entreprenør på den nye bane mellem København og Ringsted i løbet af sommeren 2015 kørte 72.000 ton jord forurenet med byggeaffald ud på en mark, selvom der kun var tilladt at flytte ren jord. Men Banedanmarks notat udelader flere vigtige oplysninger. Illustration: Køge Kommune

Banedanmark står bag en Danmarkshistoriens mængdemæssigt største jordforureningssager. Sådan lød anklagen i en henvendelse sendt til Folketingets udvalg for transport, bygninger og boliger i december og omdelt februar.

Brevets afsender var advokat Steffen Olsen-Kludt, der repræsenterer flere af de grundejere, der er blevet påvirket af anlæggelsen af en ny dobbeltsporet jernbane mellem København og Ringsted.

»De nærmere omstændigheder her var, at Jens Størner kom forbi sin datters og svigersøns ejendom - og han kunne her tilfældigt konstatere, at den jord, som blev kørt på en vold, var stærkt forurenet og anmeldte forholdet til kommunen. Kommunen kunne konstatere det samme, og Banedanmark måtte efterfølgende bortkøre 170.000 ton jord,« forklarede advokaten i brevet.

Banedanmark afkrævet forklaring

Udvalget bad transport, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) om at kommentere henvendelsen, og hans svar tog form af et notat, som Banedanmark allerede havde sendt til ministeriet i midten af januar.

Men Banedanmarks version af forløbet lød noget anderledes end advokatens.

I notatet til Folketinget skriver Banedanmark, at de kunne konstatere, at der var tegl i den tidligere landbrugsjord. At der også var mange andre typer byggeaffald fik Folketinget ikke at vide. Illustration: Privatfoto Jan Og Anita Pedersen

»I forbindelse med jordflytningen blev der fra den lodsejer, der skal overtage området, forespurgt til jordens indhold. Det blev undersøgt af Banedanmark, som kunne konstatere, at der var tegl i den tidligere landbrugsjord. Dette blev anmeldt til Køge Kommune iht. jordflytningsbekendtgørelsen. På trods af, at tegl ikke betragtes som jordforurening, besluttede Køge Kommune, at jorden skulle fjernes fra området, hvilket Banedanmark accepterede.«

Ifølge Banedanmark var der desuden 'kun' tale om 72.000 ton jord.

Fejl og udeladelser

Det er imidlertid flere fejl eller udeladelser i Banedanmarks version af forløbet. Det viser en gennemgang af Køge Kommunens telefon- og tilsynsnotater om sagen, som Ingeniøren har fået tilsendt af kommunen.

Læs også: Miljøbrøler: Banedanmark tvunget til at fjerne 72.000 ton jord

Køge Kommune havde nemlig givet tilladelse til, at Banedanmark flyttede en del jord i forbindelse med anlægsprojektet. Blandt andet skulle et område med blød bund nær Bjæverskov vest for Køge opgraves og erstattes med en mere stabil jordtype. Blødbundsjorden havde Banedanmark fået lov til at placere på en mark, hvorefter den skulle tildækkes med et muldlag, så marken kunne dyrkes igen. Forudsætningen i godkendelsen var, at der var tale om ren jord.

Men blødbundsområdet viste sig at gemme på en gammel mergelgrav, som et nærliggende teglværk havde fyldt med murbrokker, plastik, byggeaffald og gammel jern. Alligevel kørte Banedanmarks entreprenør ton efter ton af jorden ud på marken, selv om det var tydeligt, at der ikke var tale om ren jord. Og Banedanmarks tilsynsfolk opdagede ingenting.

Kommunen - ikke Banedanmark - krævede stop

Den første unøjagtighed i Banedanmarks forklaring er, at lodsejeren ikke henvendte sig til Banedanmark med et spørgsmål om jordens indhold. Lodsejeren havde derimod snakket med Køge Kommunes miljøfolk, der tilfældigt var kommet forbi området, og fået dem til at se på jorden.

»I den oplagte jord sås mange murstens stykker, noget plast og enkelte asfaltstykker. Der var efter kommunens vurdering tale om oplæg af fyldjord med meget byggeaffald,« står der i det tilsynsnotat, som medarbejderen fra Køge Kommune oprettede, da hun var tilbage på kontoret fredag den 24. juli 2015.

Kommunen krævede arbejdet stoppet, og at jorden blev undersøgt. Det var altså ikke Banedanmark, der af egen drift gjorde Køge Kommune opmærksom på problemet.

Plast og forureningsrisiko ikke nævnt

I notatet til ministeriet og Folketinget skrev Banedanmark, at var ‘tegl i den tidligere landbrugsjord,’ og at ‘tegl ikke betragtes som jordforurening.’ Men Banedanmark undlod at oplyse om, at der også var plastik, armeringsjern, beton, asfalt og sågår en flere meter lang stålpæl i den jord, der var kørt ud på marken. Desuden fortalte Banedanmark heller ikke om Køge Kommunes begrundelse for at kræve de 72.000 ton jord fjernet. I et telefonnotat dateret 29. juli skriver Køge Kommune:

Banedanmark havde fået tilladelse til at opgrave og flytte ren blødbundsjord ud på marken. Men selv uden jordprøver var det muligt at konstatere, at der også var andet i jorden. Alligevel stoppede entreprenøren ikke arbejdet, og Banedanmarks tilsyn opdagede ikke, at der blev kørt affaldsholdig jord ud på marken. Men det fik Folketinget heller ikke at vide. Illustration: Privatfoto/Jan og Anita Pedersen

Læs også: Fuld damp på København-Ringsted-banen

»Det vil ikke kunne tillades, at fyldjorden fra teglværksgraven anbringes på landbrugsjord. Dette uanset, at der ikke er påvist jordforurening i de fem jordprøver, der er udtaget, da det ikke kan garanteres at jorden er uden ‘lommer’ af forurening. Opfyldningen i teglværksgraven har ikke været udført kontrolleret. (Der er efter sigende kommet mange forskellige materialer i teglværksgraven i opfyldningsperioden omkring 1970’erne).«

Så der var beviseligt mange andre typer affald end teglsten i jorden, og der var desuden en begrundet mistanke om, at jorden kunne være forurenet.

Banedanmarks accept først efter påbudstrussel

Af den sidste sætning i Banedanmarks forklaring fremgår det, at »Banedanmark accepterede,« at jorden skulle fjernes. Men det fortælles ikke, at Banedanmark først havde forsøgt at få lov til at lade jorden ligge, ved at tilbyde at sortere den - i øvrigt et bemærkelsesværdigt tilbud al den stund, at entreprenøren oprindeligt hævdede, at man allerede havde udsorteret byggeaffaldet, inden det kom ud på marken.

Læs også: Gynger og karruseller holder København-Ringsted på sporet

Det fortælles heller ikke, at kommunens medarbejder ifølge tilsynsnotatet måtte gøre »opmærksom på, at Køge Kommune overvejer at sende et varsel om påbud til Banedanmark om at få fjernet den tilkørte fyldjord fra udsætningsområde W-SAP-13,« da Banedanmark ikke umiddelbart var indstillet på at køre den affaldsholdige jord væk igen.

Banedanmark: Vi har bare forkortet forklaringen

Ingeniøren har spurgt Banedanmark om, hvorfor der er så mange afvigelser mellem forklaringen i notatet til ministeriet og Folketinget og Køge Kommunens dokumentation af sagsforløbet.

Til det svarer Banedanmark i en mail:

»Den konkrete formulering skyldes kun ønsket om en kortfattet forklaring i notatet. Der er således ikke tale om en fejl, men en bevidst forenklet sagsfremstilling i notatet.«

Banedanmark: Kommunen har ret

Til Ingeniørens spørgsmål, om der er deciderede fejl i Banedanmarks notat, og hvorfor, svarer Banedanmark.

»Det er Køge Kommunes forklaring, der ord til andet er den korrekte sagsfremstilling, og som nævnt ovenfor, så var det for at give en kort forklaring af forløbet, at notatet blev udformet, som det gjorde. Det væsentlige var her, at forureningen blev konstateret, og at der blev taget hånd om sagen efter lodsejers henvendelse. Da kommunen henvendte sig som beskrevet i kommunens notat, undersøgte Banedanmark naturligvis selv forholdet, som det fremgår af Banedanmarks notat.«

Banedanmarks oplysning om, at der er tale om 72.000 ton jord forurenet med byggeaffald - og ikke 170.000 ton, som advokat Steffen Olsen-Kludt skrev - ser ud til at være korrekt.

I disse tider hvor vi taler meget om brugen af data til alt muligt, fordi data ofte beskrives som
"altid er korrekt og giver det mest retvisende billede af vort samfund."

Så får jeg en frysende fornemmelse ned af ryggen, når jeg læser om en af de danske giganter Banedanmark, som med egne ord "bevidst forenkler" og dermed forvrænger en sagsbehandling næsten til ukendelighed.

Forklaring: Data er f.eks. udtræk af sagsbehandlinger.

Såfremt sagsbehandlingen beskrives bevidst forenklet af den statslige part, som pr. definition formodes at have størst troværdighed i samfundet, så "kan" f.eks. DK statistik ikke se baggrunden for forenklingen eller om der har været tale om uhensigtsmæssig adfærd, som på sigt kan få store konsekvenser, hvis nye sager dukker op (som med en smule god tro kan betegnes som enlige svaler)

Hvis jeg som ansat i en hvilken som helst organisation, virksomhed what ever opførte mig på den måde, med bevidst forenkling af fakta f.eks. overfor min ledelse, eller overfor skat, så ville der nok vente skrappe sanktioner - derfor undrer fremgangsmåden fra Banedanmarks side overfor det danske folketing!

  • 5
  • 0

Engang var den slags helt utænkeligt i en embedsstand der var forholdsvis hæderlig, og holdt sig på måtten. Eller også var det fordi tidligere kunne den slags holdes skjult. Det kan det heldigvis ikke mere, men ikke desto mindre, så bliver embedsværkets forseelser grovere og grovere - uden at det har nævneværdige konsekvenser.
For 25-30 år siden var samfundsmoralen stadig så intakt, at selv en så stærk minister som Ninn Hansen måtte gå af pga. Tamil-sagen, og vi havde en statsminister Schlütter, der trods alt havde så megen anstændighed (alt andet ufortalt), at han tog konsekvensen af Gulvtæppe-talen og gik af.
Sådan er det ikke i dag, hvor politikere fx Støjberg og højere embedsmænd slipper af sted med det mest utrolige, og uden at der sker dem noget som helst.
Det kan ingen magthavere tåle, for de får jo indtryk af, at de så kan gå på vandet, og at alt er tilladt, og hvis man siger det til en så ussel person som fx Støjberg, hvad kan hun så ikke finde på.

  • 4
  • 1

Er der nogle der er kommet til skade ?
Er der miljøgifte i denne jord eller er det bare mekanisk byggeaffald landmanden kan fjerne som andre sten i den takt de kommer op af jorden om foråret ?

Eller er det hele bare hysteri, gejlet op af et uansvarligt embedsværk der leder med lys og lygte efter noget at fylde skrivebordet med ?

  • 0
  • 2

Er der miljøgifte i denne jord eller er det bare mekanisk byggeaffald landmanden kan fjerne som andre sten i den takt de kommer op af jorden om foråret ?


Hvis beskaffenheden var fra enhver anden kilde, vil det være et problem. Var det sorteret for de materialer der er uønskede, var der ikke noget problem. Det er ikke tilladt at oprette et deponi i en mark. Det vil være dyrt for en landmand, at fjerne jord der skal transporteres til et godkendt deponi.
Måske er ønsket, at fedte problemet af på en landmand?

  • 3
  • 1

Artiklen taler om en "vold" bestående af denne jord, som en eller anden skulle overtage.

Og omtalte jord med indhold af noget uvedkommende, var allerede deponeret i jordsmonnet, åbenbart uden at dette skadede noget som helst.

Så kan dette jordfyld med samme indhold vel også udgøre en "vold" der vel ikke er landbrugsjord ?

Enten mangler artiklen helt at beskrive det faktuel problem der kan legitimere at miljøgemytterne starter en stor dyr sag, eller også er der slet ingen sag, uden naturligvis det der kan udledes af alt for pedantiske miljøregler der kun er til glæde for sagsbehandlere og advokater, der så her får sig en nem levevej - uden at få snavsede fingre ude fra det virkelige liv.

  • 0
  • 1