Banedanmark trodser anbefaling: Blink og bomme når først de sidste overkørsler midt i 2020’erne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Banedanmark trodser anbefaling: Blink og bomme når først de sidste overkørsler midt i 2020’erne

Ulykken ved Sig skete 19. juni sidste år, da en Fiat Ducato fra Vinderup Taxi hentede en ældre kvinde, der havde været på besøg på den ejendom, som den usikrede jerbaneoverkørsel betjente som den eneste. Illustration: Havarikommissionen

Selvom Havarikommissionen på baggrund af dødsulykken ved en ubevogtet jernbaneoverskæring i Sig ved Varde anbefaler, at samtlige resterende usikrede overkørsler på de danske statsbaner lukkes eller sikres med bomme og blinksignaler hurtigst muligt, vil det efter alt at dømme først ske i midten af 2020’erne.

Ved ulykken for præcis et år siden i går blev en taxi-minibus ramt af et Arriva-tog med 85 kilometer i timen i en jernbaneoverkørsel, hvor de krydsende trafikanter selv skulle sørge for at åbne og lukke bommene. Chaufføren og hans passager døde ved sammenstødet.

Læs også: Dødsulykke i Sig: Usikret jernbaneoverkørsel skulle have været nedlagt

Ifølge Marianne Rasmussen, der er områdechef for Anlæg Vest i Banedanmark, var det oprindeligt planen, at de sidste ubevogtede overkørsler skulle sikres, i takt med at det nye signalprogram blev rullet ud, men efter at det er blevet forsinket, har Banedanmark det seneste år fremrykket sikringen og lukningen af en række overkørsler.

»Siden 2010 har vi nedlagt omkring 250 usikrede overkørsler. Det sker ud fra en helhedsbetragtning af, hvor vi får mest for pengene, og hvordan det er praktisk muligt at gennemføre. På Esbjerg-Skjern, som er den strækning, Sig ligger på, er vi allerede nu i gang med at opgradere de usikrede overkørsler, og vi forventer at kunne lukke de sidste til efteråret,« siger hun.

12 overkørsler venter på signalsystem

Ved udgangen af 2019 vil der dog stadig restere 12 ubevogtede overkørsler på det statslige jernbanenet, som først sikres ved udrulningen af det nye signalsystem ERTMS i midten af 2020’erne. Seks af dem skal lukkes, og de sidste seks skal opgraderes med blink og bomme. De befinder sig på strækningerne Bramming-Tønder, Skanderborg-Skjern og Esbjerg-Struer.

Vil I også fremskynde sikringen af disse 12 overkørsler?

»Vi kigger hele tiden på, om vi på en eller anden måde kan gøre det hurtigere, og vurderer, hvordan sikkerheden er på disse overkørsler. Men ellers lægger vi os op ad udrulningsplanen for signalprogrammet,« siger Marianne Rasmussen.

Men ifølge Havarikommissionen burde man forbedre sikkerheden uafhængigt af udrulningsplanen?

»Det er deres anbefaling, og det er vi ved at kigge på, uden at det nødvendigvis kan lykkes at rulle det hele ud tidligere.«

Kan du sætte tal på, hvor mange af de 12, der kan blive fremrykket?

»Nej, det kan vi ikke på nuværende tidspunkt. Vi vurderer det løbende, om der er nogle af dem, det giver mening at rykke frem.«

Hvad skal der til, for at det giver mening?

»Det er en samlet vurdering af jernbanesikkerhed i overkørslerne, hvor mange der bruger dem, og økonomien i det spiller selvfølgelig også ind, set i lyset af den meget korte levetid, de kommer til at have. Vi kasserer jo de gamle anlæg i den nuværende teknologi, når signalprogrammet kommer. Der er ikke noget, der kan genbruges.«

Nye stopskilte skal advare bilister

I Banedanmarks vurdering indgår bl.a., om der ligger flere ubevogtede overkørsler på stribe, sådan som det f.eks. var tilfældet i Sig, hvor to overkørsler – bl.a. den hvor ulykken skete 19. juni sidste år – nu er nedlagt, og trafikken er ledt videre ad en ny tilkørselsvej til en tredje usikret overkørsel, som dog er opgraderet med et nyt stopskilt. Det er i øvrigt sket ved alle Banedanmarks ubevogtede overkørsler efter ulykken i Sig.

Læs også: Efter dødsulykke: Dansk Jernbaneforbund kræver usikrede overkørsler hurtigt udbedret

Efter ulykken i Sig sidste år er alle Banedanmarks ubevogtede jernbaneoverskæringer blevet udstyret med et ekstra advarselsskilt. Illustration: Havarikommissionen

En sådan omdirigering kræver en ny risikovurdering samt en midlertidig tilladelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, indtil overkørslen til efteråret sikres med blinksignal og bomme.

»På Esbjerg-Struer-strækningen er der en del overkørsler, vi kan lukke ved at opgradere nogle få. Så dér får vi rigtigt meget ud af det, og derfor har vi truffet beslutning om at få det gjort dér,« siger Marianne Rasmussen.

Læs også: Trods løfter efter dødsulykke: Sikring af jernbanens overkørsler er forsinket igen

Andre steder, hvor det er en enkeltstående overkørsel, hvis trafik ikke umiddelbart kan ledes videre til andre overkørsler, vil en beslutning om at sikre overkørslen med blink og bomme med den nuværende teknologi udløse en regning på 5 mio. kr.

Et spørgsmål om prioritering

Et bredt flertal i Folketinget bevilgede i 2009 432 mio. kr. til at afskaffe de farlige jernbaneoverkørsler, og som Ingeniøren tidligere har beskrevet, fik Banedanmark tilført yderligere 38,9 mio. kr. for netop at fremskynde processen og lukke den sidste usikrede overkørsel inden udgangen af 2018.

‘Puljen er blevet tilført yderligere midler for at sikre, at alle usikrede overkørsler er nedlagt eller sikret ved udgangen af 2018,’ stod der i Transport,- Bygnings- og Boligministeriets statusrapport for anlægsprojekter fra 2017.

Læs også: Banedanmark fik millioner til at lukke farlige overkørsler i år, men gjorde det ikke

Er puljen ikke stor nok til at række til de sidste 12 overkørsler?

»Jo, Banedanmark har fået de midler, der skal til for at sikre og nedlægge de usikrede overkørsler på det statslige jernbanenet. Som jeg tidligere nævnte for dig, kigger vi løbende på den plan, vi har for nedlæggelsen, for at se, hvordan vi får mest mulig sikkerhed for pengene, ligesom vi gør på alle andre områder. Havarikommissionen har nu bedt os vurdere planerne for nedlæggelsen også med henblik på de resterende 12 overkørsler, og det er vi allerede i gang med,« siger Marianne Rasmussen.

Så det er mere en prioriteringssag?

»Ja, for hvis vi først skal opgradere i gammel teknologi, så bliver det et rul mere, vi skal igennem efter ganske få år, når signalprogrammet kommer.«

Er man dermed i en situation, hvor man for at spare en ærgerlig dobbeltudgift til sikring først med gammel og dernæst ny sikringsteknologi, prioriterer økonomi over sikkerhed?

»Nej. Banedanmark har altid sikkerheden som første prioritet. Det er altid frygteligt, når nogen kommer alvorligt til skade eller omkommer på banen. Havarikommissionen peger på, at det var uopmærksomhed hos føreren af minibussen, der var årsagen til ulykken, og derfor opfordrer vi også altid folk til at være agtpågivende, når de befinder sig der, hvor banen krydser vejen.«

Fra 2007 til 2017 har 32 personer mistet livet i danske jernbaneoverkørsler. 15 personer er kommet alvorligt til skade.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Godt at se at der er noget fornuft.Mens mange dør på sygehusene uforskyldt på grund af dårlige normeringer ville det være grotesk at ofre mange millioner på nogen få ulykker som til og med oftest er selvforskyldt

  • 6
  • 3

“Nej. Banedanmark har altid sikkerheden som første prioritet.”

... hele artiklen går på at det er økonomi der afholder BaneDK fra at følge anbefalingerne ... så at sikkerhed har første prioritet er i bedste fald en uheldig fortalelse.

Sig det som det er: det er billigere at betale en evt erstatning end at sikre overkørslerne ... og trækker man det bare længe nok så bliver det jo en selvopfyldende profeti med mindre det en dag er en busfuld der ryger men det er jo en kalkuleret risiko.

Misforstå mig ikke ... jeg vil også hellere bruge pengene på noget andet, jeg vil blot ikke høre automattalen om sikkerhed som første prioritet.

  • 2
  • 1

Plejer det ikke at ende med en salomonisk løsning, hvor overkørslen råt og brutalt sløjfes, med store omvje til følge?

Deværre bruger man ikke denne løsning, når veje med 10-20-30 gange mindre trafik krydser hovedfærdselsårer. Her laves glad og fro rundkørsler, der blot forstærker den uhensigtsmæssige sivetrafik gennem småbyer

  • 1
  • 0

Jeg har en meget billig løsning der kan implementeres hurtigt: Pil alle de manuelle bomme ned. Som lokomotivføreren sagde i en anden artikel, så gider ingen slå bommene ned.

Det er ikke noget stort chok at folk kan køre hen til en overskæring med bommene oppe og tro at så er der styr på tingene og ingen fare. Bommene giver det helt forkerte indtryk, og de skal bare pilles ned.

I stedet skal der nogle STOP-skilte op som Jens-Holger Stellinger foreslår. Så store som praktisk muligt.

  • 4
  • 0

Mange bilister bruger Navigationssystemer som Waze (etc. - ved ikke hvad der bruges i DK) til at navigere, og det må da være forholdsvis enkelt at pumpe information fra banerne ind i dem om hvilke overskæringer der pt. har "bommen ned" (altså også når der ikke er en bom!), og så kan systemet advare bilisterne i god tid om at der er et tog på vej til den overskæring som de nærmer sig.

Indrømmet, ikke 100% men det vil da kun bidrage til det gode, men forholdsvis enkle tiltag...

  • 0
  • 1

Jeg syntes det er utroligt hvor mange dumme mennesker der er i Danmark, Der har været ubevogtede jernbane overskæringer i al den tid jeg har haft kørekort, nej, i al den tid jeg har levet. Darwins teori må være god her :-)

  • 0
  • 0