Banedanmark starter undersøgelse: Hvordan klarer vi os uden Roundup?

Illustration: Kaspertog/Youtube

Transportminister Benny Engelbrecht (S) sætter nu gang i en ny analyse, der blandt andet skal se på, hvordan anvendelsen af sprøjtemidlet glyphosat (Roundup) kan nedbringes på de danske jernbaneskinner uden at gå på kompromis med trafiksikkerheden.

Analysens resultater forventes at ligge klar i starten af 2021.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Transport- og Boligministeriet.

Med 82 procent af det statslige forbrug af sprøjtemidler er Banedanmark statens langt største forbruger af pesticider.

Banedanmark anvender i dag pesticider til at bekæmpe vegetation på sporene for at sikre stabilitet, levetid, farbarhed og bremseevne.

Hvis ukrudtet får lov til at vokse, risikerer planterne at hindre dræning, og det medfører, som Miljøstyrelsen formulerer det, »risiko for nedsat sporstabilitet, sætningsskader og i værste fald afsporing af tog«.

Glyphosat kan forbydes i 2022

Men Banedanmark risikerer at stå med et problem, hvis EU afviser at forlænge godkendelsen af glyphosat. Godkendelsen gælder indtil 2022, da det efter store kontroverser i 2017 lykkedes at forlænge godkendelsen i fem år.

Læs også: EU forlænger omstridt ukrudtsmiddel i fem år

Og Banedanmark har altså heller ikke opgivet at finde alternative metoder til at bekæmpe den uønskede vegetation på sporene.

»Konkret planlægger de i 2020 sammen med nuværende leverandør at teste anvendelsen af det naturligt forekommende aktivstof pelargonsyre,« lyder det fra transportminister Benny Engelbrecht (S) i et folketingssvar fra den 6. december.

Pelargonsyre er en naturligt forekommende fedtsyre, der findes i blandt andet pelargonier og tidsler, og som ødelægger cellevægge og membraner på ukrudtets grønne dele og blade.

Har prøvet stråling, myresyre og hvidløgssaft

Banedanmark har tidligere forsøgt at finde alternativer til at nedbringe forbruget af glyphosat. Der har været forsøg med både vanddamp, termisk afbrænding, infrarød stråling, myresyre og hvidløgssaft, men ingen af metoderne har vist sig tilstrækkeligt effektive.

Læs også: Har prøvet stråling, myresyre og hvidløgssaft: Kun Roundup virker for Banedanmark

»Anvendelse af sprøjtegift er altså på nuværende tidspunkt et nødvendigt onde for at opretholde trafiksikkerheden,« lyder det fra transportminister Benny Engelbrecht (S) i folketingssvaret fra den 6. december til spørgsmålet fra folketingsmedlem Anne Valentina Berthelsen (SF), om transportministeren vil pålægge Banedanmark at indføre sprøjtefri zone på alle strækninger, der løber over indvindingsområder og grundvandsreserver for drikkevand eller i nærheden af søer, åer og fjorde.

Transportministeren svarer, at han vil »anmode Banedanmark om at undersøge muligheden for at indføre sprøjtefri zoner eller begrænsninger på alle strækninger, der løber over indvindingsområder og grundvandsreserver for drikkevand eller i nærheden af søer, åer og fjorde«.

Her er en af flere videoer af Banedanmarks sprøjtetog, som jernbaneentusiaster har lagt på nettet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mon det kan afklares ved at spørge hvad der gøres i andre lande, Mon de respektive ejere af togskinner i Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Schweiz kunne spørges til råds, inden der bliver afsat en mængde penge til diverse test projekter herhjemme? De må jo have samme problematik med EU lovgivning og forbud mod pesticider

  • 18
  • 0

hvad mon man gjorde før 2.verdenskrig ´velsignede´ os med alle disse sprøjtemidler ? Man har jo haft togdrift længere end man har haft round-up...

  • 10
  • 0
  1. Man havde en mindre hær af banearbejdere
  2. Mange baner havde grusballast, det er nok ligt nemmere at fjerne ukrut fra
  3. Ofte havde man "togfrie" perioder midt på dagen, hvor man kunne foretage sporarbejder.
  • 6
  • 0

Har set en kraftig laser som kan skære og svejse. De kan styres præcis. Det kan gå hurtigt. Det kan gøres inden for en afstand på 10-200 cm, så fokus kan gøres præcis. Det må da være muligt at montere en laserkanon på et godstog, som jo ikke kører hurtigst, og så brænde ukrudt væk med laser skud under normal drift. Med HD kamera og hurtige processorer til vision systemer kan det bygges til hurtig og præcis styring. Et pænt stort batteri til 10 timers drift må passe. En kraftig PC og GPS til dataopsamling kan give et analysemateriale som kan forbedre behandlingen over tid. Desuden kan ukrudt der gror op ad kabler lokaliseres, for man kan jo ikke lade laseren skyde kablerne itu.

  • 0
  • 1

Så skal man lige sikre at man ikke skader kabler og baliser monteret i sporet. I markbrand sæsonen skal man så have et eksta slukningstog bagpå.

  • 3
  • 0

Man havde en mindre hær af banearbejdere

Dengang havde man en "hær" af arbejdere, indenfor stort set alle erhverv.

Skibsværftsarbejdere, telefondamer, ledvogtere, telefonteknikere, vejarbejdere, skovarbejdere m.m.m. Dengang var der f.eks. altid mindst én togkontrollør, som både havde tid og mulighed for at sælge, udstede og kontrollere billetter. Postbuddet havde tid at snakke og mulighed for at kere sig om nærmiljøet.

Fortiden, var engang men, jeg er sgu ikke overbevist om, at samfundet har udviklet sig i positiv retning.

Udvikling er ikke, nødvendigvis, det samme som fremskridt.

  • 15
  • 1

Jeg var for +10 år siden med til at køre forsøg med overhedet damp på sporet fra Aalborg banegård til grønlandshavnen. Sporet kører hen over områder hvor der pumpes drikkevand, hvilket satte begrænsninger på sprøjtemidler.

Der blev monteret en dampkedel ca 3 t/h med ca 2 bars tryk og 180 C. Under vognen var der monteret fordelingsrør i en kasse ca 5-6 m i vognens bredde og med gummiskørter for at holde lidt bedre på dampen.

Frit fra hukommelsen husker jeg at vi kørte enten 5 eller 10 km/t hvor der skulle bekæmpes ukrudt. På strækninger uden ukrudt kørte vi med “normal” diesel veterantogs hastighed.

Det var ret effektivt og man kunne tydeligt både se og lugte at ukrudtet blev kogt.

Det blev kun til 5 ture (som jeg husker det). Sporet blev fornyet ikke ret lang tid efter.

Mvh Peter

  • 5
  • 0

Ang. video: det virker ikke særligt hensigtsmæssigt, at sprøjtevognen er placeret foran passagervognene - der blæser med stor sandsynlighed små doser ukrudtsdræber ind ad de åbne vinduer til passagerene via slipstrømmen..

Men, iøvrigt, hvad med at salte banelegmet godt og grundigt? Mange planter bryder sig ikke om at vokse i saltet jord.

Man kunne muligvis også sprøjte med ufortyndet eddike - heller ikke et hit for planterne at vokse i megasur jord.

Eventuelt en kombi af salt og eddike.

  • 0
  • 4

Hele problematikken bygger på forudsætningen af "vegetation" "risikerer" at medføre "sætningsskader" og "afsporing af tog".

Hvis man forestiller sig at nogle typer vegetation ingen betydning har i forhold til risikoen for sætningsskader og afsporing af tog, eller ligefrem kan virke som stabiliserende på skærveunderlaget, kunne det jo lede frem til at man istedet for at sprøjte gift, kiggede efter muligheder hvor et plantedække var gavnligt.

  • 1
  • 0

kiggede efter muligheder hvor et plantedække var gavnligt.

I så fald er der jo test-strækninger nok, hvor det ikke generer afviklingen af togdrift. Det er nok de færreste, der kan forestille sig med hvilken hast plantedække samler jord, sand mv. Stabiliteten er mere udsat jo mere jord og plantedække der er. Måske burde der konfereres med banelegemers stabilitet, særligt med tunge og hurtige tog? På en grusvej bliver der ved fugtigt vejr sprøjtet materiale væk fra vejen. Huller i vejen bliver større. De samme gælder udviklingen af huller i asfalten, særligt hvor der ikke er ordentlige dræn. (Bevoksning af rabat hindrer vandets vej væk, og samler mere jord osv. Derfor trykkes der grov stabilgrus i rabat ved vedligehold hvor der er nogle med forstand på anlæg)

Der er vist behov for ingeniører med forstand på anlæg.

  • 0
  • 1

...blev forbudt fordi vi drenge dengang, ikke brugte det som ukrudtsmiddel, men til at lave kanonslag deraf :) .... Fantastisk ,,, rene sidevejsbomber.

Gabommm!

Det er synd for ingeniørstanden at mange kemikalier er blevet forbudte.

  • 3
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten