Banedanmark skjulte risiko for Folketinget: Ny kæmperegning truer signalprojekt

Banedanmark skjulte risiko for Folketinget: Ny kæmperegning truer signalprojekt

Danmark udruller nye jernbanesignaler over hele landet, før standarden er fær­dig­. Det kan udløse ny milliardregning, og den risiko har Banedanmark ikke ­informeret Folketinget om.

Banedanmark er i øjeblikket i gang med at installere det nye fælles­­europæiske signalsystem ERTMS på hele det danske jernbanenet. Det er danmarkshistoriens største jernbaneprojekt, men Folketinget har ifølge en af ophavsmændene til systemet ikke fået de fornødne oplysninger om risikoen ved projektet.

ERTMS er hverken færdigudviklet eller testet i drift, så det kan ende med at bygge på andre EU-standarder, end man i Danmark arbejder efter. Og at opgradere Danmark til den færdige standard kan koste flere milliarder, siger Poul Frøsig, der frem til 2012 var projektchef for udviklingen af systemet hos den internationale jernbaneorganisation UIC.

»Banedanmark giver ikke forligs­kredsen et retvisende billede af systemets udviklingsniveau i EU. Det er fuldstændigt sikkert, at der vil komme ændringer i EU-kravene til ERTMS, når systemerne fra omkring 2020 begynder at blive testet på udvalgte strækninger i Europa,« siger Poul Frøsig, der flere gange siden 2011 har advaret Transport­ministeriet mod at udrulle et ufærdigt system på landsplan.

Oven i de kendte problemer

En ekstraregning for opgradering vil vel at mærke komme oven i signalprogrammets kendte problemer. Banedanmark måtte i oktober 2016 oplyse Folketinget om, at signaludskiftningen bliver to år forsinket, og at reservepuljen på fire milliarder kroner er blevet ædt af fordyrelser.

Læs også: Statsrevisorerne revser Transportministeriet for at lade Signalprogrammet løbe løbsk

Ansvaret for udviklingen af ERTMS er i dag flyttet fra UIC til EU’s jernbaneagentur, ERA. Her bekræfter ERTMS-chef Pio Guido, at flere problemer sandsynligvis vil vise sig, når ERTMS er i drift i flere lande:

»Vores erfaring siger, at vi vil opdage fejl og mangler, der først viser sig i drift. Så min forventning er, at flere ændringsforslag vil blive føjet til databasen, og at vi om nogle år formentlig vil anbefale kommissionen at revidere TSI-kravene (EU’s krav om interoperable jernbaner, red.),« siger han.

Som eneste land i verden gennemfører Danmark en totaludskiftning af jernbanesignalerne på landsplan, mens andre lande begynder med afgrænsede strækninger. Banedanmark bruger selv betegnelsen ’big bang-implementering’. På billedet dækkes et gammelt signal til på en strækning, der har fået det nye system. (Foto: Banedanmark)

Ikke beskyttet af kontrakter

Han understreger, at det ikke er sikkert, at eventuelle ændringer vil påvirke det danske system. Men for at undgå dyre overraskelser bør de nationale transportmyndigheder i kontrakterne på nye signalsystemer sikre sig, at leverandørerne er forpligtet til at opgradere systemerne til de nyeste EU-standarder, siger han.

Den sikring har Danmark imidlertid ikke, oplyser Banedanmark til Ingeniøren. Leverandørerne, Thales-Strukton og Alstom, er kun forpligtet til at følge nye EU-krav frem til afslutningen af design­fasen.

Dertil er det danske projekt nået, og leverandørerne er dermed kun forpligtet til at levere signaler efter standarden baseline 3.3.0, som var gældende på det tidspunkt. Alle efterfølgende ændringer i systemet sker altså på Banedanmarks regning. I mellemtiden er EU rykket videre til baseline 3.6.0, som vel at mærke stadig er flere år fra at være afprøvet i drift.

Bandedanmark kendte risikoen

Den risiko kendte Banedanmark til, allerede inden beslutningen om det nye signalprogram blev truffet. Banedanmark skriver på side 83 i beslutningsoplægget for signalprogrammet fra 2008, at der er ‘en risiko for, at det efterfølgende vil være nødvendigt at opdatere disse løsninger, hvis de europæiske specifika­tioner ikke kommer til at svare til de danske specifikationer’.

Men under præsentationen af beslutningsoplægget for forligskredsen i 2009 nævnte Banedanmark ikke risikoen for fordyrelser som følge af nye EU-standarder. Det fremgår af daværende Banedanmark-direktør Jesper Hansens 17 siders præsentation fra 2009, som Ingeniøren har fået indsigt i. Heller ikke i Bane­danmarks notat fra 2016 om forsinkelser og fordyrelser – såvel som fortsatte risici – er den nævnt.

Læs også: Nye problemer i Danmarks største jernbaneprojekt: Forsinkelser, lappeløsninger og en ekstraregning

»Ved Banedanmarks præsenta­tion for forligskredsen i 2009 fremgik det, at der var tale om velafprøvet teknologi. Der var ingen debat om, at ERTMS-systemet ikke var færdigspecificeret i EU. Det viser sig nu, at vi har fået et forkert billede, og det er dybt forargeligt, beløbets størrelse taget i betragtning,« siger Villum Christensen, transport­ordfører for Liberal Alliance.

»Den advarsel har vi ikke fået. Det er Banedanmarks forbandede opgave at orientere os om alle relevante udfordringer. Hvis de ikke gør det, har vi et tillidsproblem,« siger Karsten Hønge, transportordfører for SF, som også er i forligskredsen.

Ingeniøren har bedt Bane­danmark om et interview om sagen, men Banedanmark har ikke ønsket at stille op.

Kommentarer (22)

har Transportministeriet ikke advaret politikerne da man vedtog at gå den vej?

Et er at Banedanmark fremlægger planer, men der må dog være nogle i ministeriet, som kunne gennemskue det. Eller er ministeriet reelt kun et ekspeditionskontor? Hvis det sidste er tilfældet, bør man nok overveje en anden organisering!

Og hvis politikerne var advaret, ja så er det nok tid for at finde nogle andre. Måske var de advaret, de havde måske bare ikke forstået det? Men så er vi vel tilbage ved den første pointe, ministeriet.

  • 9
  • 1