Banedanmark skal betale for køreledninger, politikerne måske slet ikke vil have
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Banedanmark skal betale for køreledninger, politikerne måske slet ikke vil have

Illustration: Banedanmark

Banedanmark har indgået kontrakt på at forsyne to jernbanestrækninger med master og køreledninger, selv om det er tvivlsomt, om der er politisk flertal for at bruge skatteydernes penge på det.

Men bordet fanger, for der er ingen smuthuller i kontrakten med Siemens og Aarsleff om også at smække køreledninger op fra Vejle til Struer og fra Aalborg til Frederikshavn.

Læs også: Regeringen skal betale erstatning for at droppe Togfond-elektrificering

De to strækninger er med i aftalen om Togfonden, som den daværende regering indgik med Dansk Folkeparti. Kun cirka halvdelen er projekterne er dog vedtaget. Først og fremmest har den politiske kamp stået om de store investeringer, som skal til for at opfylde timeplanen, altså at køre tog mellem landets største byer på en time.

Læs også: Passagerer er igen forsøgskaniner: Danmark går enegang med nye køreledninger

Også elektrificeringen af jernbanerne til Struer og Frederikshavn er dog udskudt til Togfondens fase 2. Den skal der først forhandles om næste år.


Den nuværende regering har for længst meldt ud, at den er imod at bruge penge på at sætte køreledninger op på de to jyske jernbaner, også selv om det betyder, at passagererne bliver nødt til at skifte tog i henholdsvis Vejle og Aalborg.

Men besparelsen på de to strækninger kan vise sig meget begrænset, hvis ikke Siemens og Aarsleff frivilligt giver slip på deres krav om at blive betalt for at sætte køreledninger op. Det tyder foreløbig intet på.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Transportministeriets presseafdeling skriver således i en mail til Ingeniøren, at »Banedanmarks leverandør af elektrificeringen har indikeret, at de mener at have krav på en kompensation, såfremt elektrificeringen af de to omtalte strækninger bliver forsinket eller helt aflyst.«

Det er der ikke noget underligt i. Banedanmark har selv tilkendegivet, at Siemens og Aarsleff gav »en skarp pris« på at sætte 1300 km køreledninger op. En af årsagerne var, at elektrificeringen kan bevæge sig fra én strækning til den næste i alt 10-11 år, og at det gør det enkelt og effektivt at planlægge ressourcerne. Men det samlede regnestykke hænger ikke sammen, hvis to strækninger falder helt ud af kontrakten.

Læs også: Nu bliver også elektrificeringen af jernbanen kulegravet

Transportministeriet ved ikke af, at Banedanmark allerede skulle have startet forhandlingerne med Siemens om at slippe ud af kontrakten på de to strækninger.

»Men Banedanmark vil iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at imødegå de krav om kompensation, der kan opstå fra leverandøren som følge af Togfondens manglende finansiering til at gennemføre projekterne,« skriver presseafdelingen.

Læs også: Banedanmark afviser at have gjort Danmark til forsøgsland

Transportministeriet afviser, at Banedanmark har handlet bag om ryggen på politikerne. Presseafdelingens mail peger på, at kontrakten med Siemens blev godkendt af Folketingets Finansudvalg med et aktstykke i maj 2015, umiddelbart inden kontrakten blev underskrevet. Det var i den S-ledede regerings sidste dage.

Dansk Folkeparti skælder ud på Banedanmark

Politisk var det bemærkelsesværdige ved Togfonden, at Dansk Folkeparti stod sammen med Rød Blok. Siden har Dansk Folkparti har dog offentligt trukket sin støtte til blandt andet en ny bro over Vejle Fjord, der også var en del af anden fase.

I dag afviser partiets transportordfører, Kim Christiansen, at oplyse, hvorvidt han modsat regeringen fortsat bakker op om at sætte køreledninger op til Struer og Frederikshavn.

»Hvis der skal ske ændringer i Togfonden, skal forligskredsen mødes og aftale det. For min skyld kan de drøftelser gerne starte allerede i år,« siger og kritiserer Banedanmark.

»De lytter ikke til, hvad der sker rent politisk,« indleder han.

Læs også: Nu bliver også elektrificeringen af jernbanen kulegravet

Da Ingeniøren afbryder med at henvise til, at Banedanmark fik kontrakten godkendt med et aktstykke i Finansudvalget, tilføjer han.

»Det kan godt være, at de har deres på det tørre, men de er stadig totalt tonedøve. Det virker underligt, at de har indgået kontrakter på projekter, der ikke er enighed om, og som derfor måske ikke bliver til noget. Det bliver måske spild af skatteydernes penge,« argumenterer DF-ordføreren.

Broarbejder kan godt spares

Det lykkedes ikke at få kommentarer fra Banedanmark til denne artikel, heller ikke på spørgsmålet om, hvad prisen for at elektrificere Vejle-Struer og Aalborg-Frederikshavn lyder på.

Elektrificeringsprogrammet har et samlet budget på 12,7 mia. kr. Af dem går godt syv milliarder til de forberedende arbejder, som hovedsageligt indbefatter at ombygge eller forny broer. Selve køreledningerne og masterne koster 5,5 milliarder kroner, oplyste Banedanmark sidste år.

Læs også: Batteritog: Den mest oplagte besparelse er broerne – og så alligevel ikke

Broarbejderne bliver tildelt ved lokale kontrakter, og de penge kan altså godt spares, hvis politikerne alligevel ikke ønsker at elektrificere alle strækninger.

Som jeg læser det, så ligger en stor del af ansvaret hos politikerne, de skifter mening som vinden blæser.

Først togfond, så ikke togfond, så måske en halv togfond, Vejlebroen og banen til Billund, diskuteres stadigvæk uden nogen politisk beslutning. Nogen er på vippen til at løbe fra deres egen aftale.

Det er svært at lave et langsigtet plan hvis der ikke er enighed på Christiansborg og hvis politikerne stikker en ny retning ud hvert 4 år.

Det ville være sundt med nogle langsigtede forlig med bred politisk opbakning.

  • 24
  • 1

For det da aldrig en ende? Jeg er forlængst holdt op med at prøvet at forstå, hvorfor det går galt den ene gang efter den anden. For jeg fatter det ikke.
Og jeg har svært ved at skulle tænke tanken om, at der udelukkende skulle sidde inkompetente medarbejdere, som ikke fatter en bjælde af hvad der foregår, på alle poster og niveauer.
For sådan kan det jo ikke være, vel? Det kan det bare ikke . . . . . .

  • 2
  • 3

Ja, en del af transportudvalget, og måske særligt DF’s repræsentant, er som børnehavebørn der har fået hver sin egen Märklin-bane. De ved hver især bedst hvordan en jernbane skal fungere. Herunder hvad der skal bygges, hvordan og hvornår..
De glemmer bare at alle deres ideer skal udmøntes på den samme jernbane ude i virkeligheden..

  • 9
  • 0

Mon ikke elektrificeringen af den nye (vedtagne og financierede) dobbeltsporede bane over Vestfyn kan byttes med de to enkeltsporede strækninger, der er skrevet kontrakt på?

  • 2
  • 0

Jeg er forlængst holdt op med at prøvet at forstå, hvorfor det går galt den ene gang efter den anden. For jeg fatter det ikke.


Et kvalificeret gæt: Fordi folk bliver ved med at stemme de samme folk ind i folketinget, som har lavet fejlene til at begynde med.

"The definition of insanity is doing the same thing over and over and expecting different results."

At der så ikke er noget (seriøst) alternativ er så en hel anden problemstilling.

  • 12
  • 0

Henrik - hvad så når finanseringen af togfonden forsvinder, da Nordsøolien faldt i pris, og togfonden pludselig skal finansieres af finansloven af den nuværende regering?


Så gør man vel det, der står i aftalen:

Parterne kan med udgangspunkt i nærværende aftale samt aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen af 17. september 2013 udmønte op til 28,5 mia. kr. i Togfonden DK.

...

Parterne noterer sig, at det med Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen af 17. september 2013, er aftalt at eventuelle afvigelser mellem det realiserede og forudsatte merprovenu fra harmoniseringen af Nordsø-beskatningen vil blive håndteret i forbindelse med den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken i overensstemmelse med de mellemfristede finanspolitiske målsætninger.

Så der er altså ikke noget problem, så længe aftaleparterne har flertal. Det har de lige nu, så de er indbyrdes forpligtede til at finde midlerne på finansloven. Det er altså ikke egentlig regeringen, der skal finde pengene, men aftaleparterne der egentlig ikke må stemme for en aftale, der ikke håndterer det problem, de har forpligtet sig til at løse. Det betyder så, at regeringen må bøje sig for flertallet, som de altid bør, og inkludere de nødvendige midler på finansloven så længe det flertal findes.

  • 9
  • 1

Henrik - hvad så når finanseringen af togfonden forsvinder, da Nordsøolien faldt i pris, og togfonden pludselig skal finansieres af finansloven af den nuværende regering?

Enten skal vi elektrificere vores jernbane eller også så skal vi ikke (og det kommer vi næppe udenom for at nå vores klimamål). Og hvis man vurdere at det er nødvendigt, så bliver det jo ikke mindre nødvendigt hvis det skulle vise sig at det ikke kan finansieres med penge fra nordsøen - så må pengene findes et andet sted.
Desuden vil jeg mene at hvis det er korrekt at "Den nuværende ..., også selv om det betyder, at passagererne bliver nødt til at skifte tog i henholdsvis Vejle og Aalborg." som det fremgår af artiken - så er det banedanmark der har tænkt sig om, mens regeringen er nogle klaphatte. Endelig kan det jo sagtens tænkes at Siemens netop har givet en "skarp pris" fordi det er en sammenhængende togstrækning der skal elektrificeres, og de to togstrækninger derfor fås med i købet for stort et den samme pris som hvis de ikke havde været med i tilbudet.

  • 14
  • 0

Henrik - hvad så når finanseringen af togfonden forsvinder, da Nordsøolien faldt i pris, og togfonden pludselig skal finansieres af finansloven af den nuværende regering?


Karsten, det er præcis det jeg mener. Havde de nuværende regeringspartier været med i det oprindelige forlig omkring togfonden, så ville der slet ikke havde været noget problem da Nordsøolien forsvandt, man kunne bare finansiere det via finansloven. Da vi ikke fik et bredt forlig, så kom den nuværende regering mod et flertal i folketinget. Det har derfor gjort alt for at udskyde, nedskyde og nedbryde togfonden med forskellige politiske kneb. Det lykkedes jo med denne strategi, togfonden er blevet udskudt på ubestemt tid, og DSB er gået i gang med at købe tog, som slet ikke passer til togfondes mål.

Penge er ikke problemet, det er kun en undskyldning for ikke at gøre noget. Der har været masser af penge til skattelettelser mv.

  • 12
  • 2

Da vi ikke fik et bredt forlig, så kom den nuværende regering mod et flertal i folketinget. Det har derfor gjort alt for at udskyde, nedskyde og nedbryde togfonden med forskellige politiske kneb. Det lykkedes jo med denne strategi, togfonden er blevet udskudt på ubestemt tid, og DSB er gået i gang med at købe tog, som slet ikke passer til togfondes mål.

Henrik, er vi enige om, at partierne bag Topfonden har flertal i det nuværende Folketing?
Og at regeringen vil være tvunget til at træde tilbage eller udskrive valg, hvis den ikke kan samle flertal for en ny finanslov?

  • 2
  • 0

Henrik, er vi enige om, at partierne bag Topfonden har flertal i det nuværende Folketing?
Og at regeringen vil være tvunget til at træde tilbage eller udskrive valg, hvis den ikke kan samle flertal for en ny finanslov?


Hvad er relevansen af dine spørgsmål, når forligspartierne tydeligvis ikke kan blive enige om at gennemføre forliget uden om regeringen og/eller skyde regeringens finanslovsforslag ned?

Det har den konsekvens, at regeringen i praksis kan gøre, som det passer den i denne sag. Den kan ignorere forligspartiernes flertal, og den kan samle sit eget flertal.

  • 4
  • 0

“Den nuværende regering har for længst meldt ud, at den er imod at bruge penge på at sætte køreledninger op på de to jyske jernbaner, også selv om det betyder, at passagererne bliver nødt til at skifte tog i henholdsvis Vejle og Aalborg”

Billundbanen som er en del af togfonden gør i sig selv at der skal skiftes tog i Vejle. Af VVM-rapporten for Billundbanen fremgår, at mellem Vejle og Jelling vil der skulle køre så mange tog i retning af Herning og Billund, at alle tog får endestation i Vejle. Ellers bliver køreplanen for usikker, og forsinkelser på et enkelt Billundtog vil kunne forplante sig helt til Frederikshavn og København. Derfor betyder Billundbanen at alle tog, også fra Herning/Struer får endestation i Vejle, og dermed togskifte i Vejle uanset elektrificering eller ej.

  • 2
  • 0

Uden el på de to jyske strækninger, Billundbanen, den nye strækning i Østjylland og den nye bro over Vejle fjord er der ingen togfond tilbage. Alle projekter hænger i en tynd tråd og finansieringen mangler. Den politiske opbakning indenfor Togfonden halter det også med.

Tilbage står timemodellen, som tilbage i 1980’erne hed “DSB plan 2000” som er besluttet med de borgerlige stemmer tilbage i 2009 med aftalen om en grøn transportpolitik og en elektrificering af hovedbanenettet som der også er bred opbakning til, sementeret for få dage siden med regeringens grønne lys til DSB køber nye elektriske lokomotiver og togsæt. Man giver ikke lov til at købe elektrisk materiel, uden elektrificering som minimum til Kalundborg, Ålborg og Kalundborg (Sydbanen finansieres af Femernprojektet).

Togfonden skulle have været Helle Thornings gave til venstrefløjen, den “gode løsning i morgen” som plaster på såret da Betalingsringen blev droppet. Nu ser den ud til at blive reduceret til noget selv de borgerlige tidligere har lagt stemmer til.

Venstrefløjen må føle sig godt snydt. Men det er deres egen skyld, de startede selv med at tøve omkring Vejle fjord broen som miljømæssigt er kontroversiel og dermed skabte de selv tvivl om opbakningen til timemodellen. Senere accepterede de Togfonden blev delt op i to etaper, hvoraf altså hele anden del vakler nu,

  • 2
  • 1

Hvad er relevansen af dine spørgsmål, når forligspartierne tydeligvis ikke kan blive enige om at gennemføre forliget uden om regeringen og/eller skyde regeringens finanslovsforslag ned?

Det har den konsekvens, at regeringen i praksis kan gøre, som det passer den i denne sag. Den kan ignorere forligspartiernes flertal, og den kan samle sit eget flertal.

At forligsparterne ikke kan blive enige om at gennemføre forliget, må jo netop betyde, at skylden for at forliget ikke bliver gennemført (hvis det er sådan, det ender) 100% må ligge hos forligsparterne og ikke hos regeringen.

  • 1
  • 0

At forligsparterne ikke kan blive enige om at gennemføre forliget, må jo netop betyde, at skylden for at forliget ikke bliver gennemført (hvis det er sådan, det ender) 100% må ligge hos forligsparterne og ikke hos regeringen.

Problemet i Togfonden ligger i den måde finansieringen er stykket sammen på. Alle pengene skulle komme fra beskatning af Nordsøolien, det betød så, surprice-surprice, at olieproduktionen faldt og beskatningsgrundlaget blev mindre og 2/3-dele af finansieringen manglede. Den havde man luret på venstrefløjen, og forlangte så allerede i forliget om togfonden at pengene så ville skulle afsættes på finanslovene.

Så langt så godt. Men man kan kun afsætte penge på finansloven hvis man er med i finansloven. Venstrefløjen går ikke i finanslovsforhandlinger med regeringen, og det efterlader S og DF i lidt af en kattepine. Skal de leve op til forliget om togfonden og give togpassagerne det de har lovet skal de gå med til de borgerliges finanslov, og stille krav om finansiering af togfonden. Det vil den borgerlige regering naturligvis tage sig dyrt betalt for, og derfor ikke særligt attraktivt for hverken S eller DF. S fordi de ønsker at vælte regeringen, ikke redde dens finanslove og sluge kameler på andre områder, og DF fordi de så ville skulle give store indrømmelser til regeringen fx. på skatteområdet for at finansiere en ny bro over Vejle Fjord de ikke ønsker.

Resultatet er processen trækkes i langdrag. En syltekrukke, som der er så mange af på Christiansborg. Kønt er det ikke, men helt naturligt når man ikke fra start af har finansieringen på plads.

BaneDanmark efterlades med et halvt mandat til at købe elektrificering for. BaneDanmark får meget skældud, i denne sag synes jeg ikke det er helt berettiget.

  • 1
  • 0

I juni 2017 lancerede Regeringen debatoplægget "En fremtidssikret jernbane", der angav effektiviseringspotentialer for jernbanen på op mod 3 mia kr om året - primært gennem en ny struktur og konkurrenceudsættelse af DSB.
De 3 mia indgår ikke i nogle fremtidige "2025 planer" eller til finansiering af andre forlig. Man kunne altså godt stille krav om, at effektiviseringerne forblev i Transportsektoren.
Med tre mia om året, kan hullet i Togfonden hurtigt lukkes, og flere af de tiltrængte motorvejsprojekter finansieres.

Men der er intet - som i intet - sket siden, så den reelle politiske interesse, for at gøre noget er nok ikke til stede.

  • 1
  • 0

DF!
Populistpatiet par excellence fandt det opportunt at tilslutte sig Togfonden, for den vandt på det tidspunkt folkelig opbakning.
Siden valget i 2015 har DF fornemmet, at det var opportunt i stedet at undsige sig alle deres tidligere standpunkter, fordi det har vist sig, at indtægterne fra nordsøolien/-gassen muligvis ikke kan finasiere hele gildet - fordi den blå regering har insiteret på at lade A.P. Møller m.fl. rende næsten ubeskattet af sted med alle indtægterne fra Nordsøen.

  • 0
  • 3

Men der er intet - som i intet - sket siden, så den reelle politiske interesse, for at gøre noget er nok ikke til stede.

@ Magnus Grundwall

Hvad havde du tænkt der skulle være sket det seneste års tid?
Forudsætningen for effektiviseringen og forudsætningen for selvkørende tog er det nye signalsystem virker. Det har meget lange udsigter. At basere nye udgifter på signalprogrammet virker tilfredsstillende, er vist ikke i øjeblikket realistisk eller ansvarligt.

  • 2
  • 0

Populistpatiet par excellence fandt det opportunt at tilslutte sig Togfonden, for den vandt på det tidspunkt folkelig opbakning.

@ Uffe Ildvedsen

Nu er jeg absolut ikke DF fan.

DF er absolut ikke løsningen i denne sag, men de er næppe heller hele problemet.

DF er (modsat venstrefløjet) eminent gode til at få deres politik igennem. De har lagt navn til hele togfonden som er et kompromis mellem DF, S, R, SF og EHL. Men læg mærke til, hvad der er ved at ske. Den nye bro over Vejle fjord er ikke DF´s kop te, og den er nu også en del af anden fase i togfonden og det mest tvivlsomme projekt i hele planen. Timemodellen i det hele taget er heller ikke DF´s hjertebarn, den er også en del af anden fase og uden den nye bro reelt urealist.

DF´s hjertebarn i Togfonden er derimod den nye bane til Billund. Thulesens hjemstavn. Det er det mest økonomisk tåbelige projekt af alle i Togfonden. Den er en del af anden del, men til trods for håbløs samfunds- og driftsøkonomi vil jeg satse 100 kroner på den ender med rent faktisk at blive bygget.

DF ved godt Togfonden er en kile imellem dem og regeringen som S og venstrefløjen meget næppe giver slip på. Det udnytter de så ganske smart til at få sorteret de projekter væk de ikke bryder sig om, mens deres egne favoritter glider igennem nåleøjet.


Problemet med Togfonden er den ikke er finansieret. Det er dårligt politisk håndværk og togpassagerne ender som gidsler.


De borgerlige kan trygt se på fra sidelinien. De vil hellere bygge motorveje end elektrificere til Frederikshavn og Struer, men omvendt er der ikke rigtigt grund til at tage et slagsmål med deres støtteparti, da netop de to projekter ligger meget langt ude i fremtiden, og de også skal passe på ikke at tire deres vælgere i netop de områder. Det ville se skidt ud hvis en Venstreregering sætter kæp i hjulet på elektrificering til Venstrebastionen Herning.


Tilbage står ansvaret for Togfonden som ligger på S og DF´s skuldrer. Pengene skal findes på finansloven, og det kan man kun ved at gå med i finansloven. DF var med i sidste finanslov, og der fik de ikke afsat en eneste ny krone til Togfonden. S vil næppe gå med i en borgerlig finanslov så tæt på næste folketingsvalg. Hele projektet falder derfor ned mellem flere stole i øjeblikket.


At BaneDanmark i det lys indgår kontrakt om elektrificering af de to jydske sidebaner er i det lys helt ejendommeligt.

  • 2
  • 0

Der var engang da journalisterne gik efter sandheden. Men i dag skal de stakkel læsere selv finde frem til den.

Køretovet er et kobbertov, det vil sige en kobberstang eller tyk kobbertråd. Men hvis du trækker i en sådan, så bliver den længere og tyndere. Det er derfor at køreledningerne så nemt falder ned.

På tegningen mangler der det at togene skal køre hurtigere. Dette belaster det hele mere.

På tegningen er der i virkeligheden to forskellige systemer. Da et bæretov af stål er helt forskelligt fra et bæretov i aluminum. Blandt andet så må aluminum ikke bøjes.

En tyndere køreledning er også et problem, fordi der så skal overføres mere strøm på mindre areal.

Jeg tror at der hvor det hele skrider er at stål er så forskelligt et materiale i forhold til aluminum, at den ene ingeniør har regnet med stål og den anden ingeniør har regnet med aluminum.

  • 0
  • 1