Banedanmark har indgået kontrakt på at forsyne to jernbanestrækninger med master og køreledninger, selv om det er tvivlsomt, om der er politisk flertal for at bruge skatteydernes penge på det.
Men bordet fanger, for der er ingen smuthuller i kontrakten med Siemens og Aarsleff om også at smække køreledninger op fra Vejle til Struer og fra Aalborg til Frederikshavn.
Læs også: Regeringen skal betale erstatning for at droppe Togfond-elektrificering
De to strækninger er med i aftalen om Togfonden, som den daværende regering indgik med Dansk Folkeparti. Kun cirka halvdelen er projekterne er dog vedtaget. Først og fremmest har den politiske kamp stået om de store investeringer, som skal til for at opfylde timeplanen, altså at køre tog mellem landets største byer på en time.
Læs også: Passagerer er igen forsøgskaniner: Danmark går enegang med nye køreledninger
Også elektrificeringen af jernbanerne til Struer og Frederikshavn er dog udskudt til Togfondens fase 2. Den skal der først forhandles om næste år.
Læs også: Her er de særlige, danske køreledninger
Den nuværende regering har for længst meldt ud, at den er imod at bruge penge på at sætte køreledninger op på de to jyske jernbaner, også selv om det betyder, at passagererne bliver nødt til at skifte tog i henholdsvis Vejle og Aalborg.
Men besparelsen på de to strækninger kan vise sig meget begrænset, hvis ikke Siemens og Aarsleff frivilligt giver slip på deres krav om at blive betalt for at sætte køreledninger op. Det tyder foreløbig intet på.
Transportministeriets presseafdeling skriver således i en mail til Ingeniøren, at »Banedanmarks leverandør af elektrificeringen har indikeret, at de mener at have krav på en kompensation, såfremt elektrificeringen af de to omtalte strækninger bliver forsinket eller helt aflyst.«
Det er der ikke noget underligt i. Banedanmark har selv tilkendegivet, at Siemens og Aarsleff gav »en skarp pris« på at sætte 1300 km køreledninger op. En af årsagerne var, at elektrificeringen kan bevæge sig fra én strækning til den næste i alt 10-11 år, og at det gør det enkelt og effektivt at planlægge ressourcerne. Men det samlede regnestykke hænger ikke sammen, hvis to strækninger falder helt ud af kontrakten.
Læs også: Nu bliver også elektrificeringen af jernbanen kulegravet
Transportministeriet ved ikke af, at Banedanmark allerede skulle have startet forhandlingerne med Siemens om at slippe ud af kontrakten på de to strækninger. 2001 Elektrificeringen af den danske jernbane stopper som følge af beslutningen om at satse på dieseltog, som fører til købet af IC4. 2009 Politisk aftale om strategisk analyse af at genoptage elektrificeringen. 2012 Politisk aftale om at elektrificere Esbjerg-Lunderskov med forventet åbning i 2015. 2013 Finanslovsaftale om at elektrificere København-Ringsted samt Ringsted-Femern og Køge Nord-Næstved. Det oprindelige udbudsmateriale for Esbjerg-Lunderskov blev droppet til fordel for et samlet udbud af alle strækninger. 2015 Siemens og Aarsleff vinder kontrakten på elektrificeringen. Broarbejder bliver tildelt ved lokale udbud. 2017 Strækningen mellem Esbjerg og Lunderskov indvies 6. august. 23. april 2018 En køreledning falder ned ved Vejen. Banedanmark reparerer skaden og genoptager driften. 9. maj 2018 Banedanmark finder en fejl på tovhjulene på den uåbnede bane København-Ringsted. Samme fejl findes på Esbjerg-Lunderskov, og trafikken indstilles. 11. maj 2018 Trafikken genoptages mellem Esbjerg og Lunderskov, men kun med dieseltog. Banedanmark oplyser, at 320 tovhjul på 160 master skal skiftes alene på denne strækning. Kørsel med eltog forventes genoptaget efter sommerferien.To årtiers elektrificering af den danske jernbane
»Men Banedanmark vil iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at imødegå de krav om kompensation, der kan opstå fra leverandøren som følge af Togfondens manglende finansiering til at gennemføre projekterne,« skriver presseafdelingen.
Læs også: Banedanmark afviser at have gjort Danmark til forsøgsland
Transportministeriet afviser, at Banedanmark har handlet bag om ryggen på politikerne. Presseafdelingens mail peger på, at kontrakten med Siemens blev godkendt af Folketingets Finansudvalg med et aktstykke i maj 2015, umiddelbart inden kontrakten blev underskrevet. Det var i den S-ledede regerings sidste dage.
Dansk Folkeparti skælder ud på Banedanmark
Politisk var det bemærkelsesværdige ved Togfonden, at Dansk Folkeparti stod sammen med Rød Blok. Siden har Dansk Folkparti har dog offentligt trukket sin støtte til blandt andet en ny bro over Vejle Fjord, der også var en del af anden fase.
I dag afviser partiets transportordfører, Kim Christiansen, at oplyse, hvorvidt han modsat regeringen fortsat bakker op om at sætte køreledninger op til Struer og Frederikshavn.
»Hvis der skal ske ændringer i Togfonden, skal forligskredsen mødes og aftale det. For min skyld kan de drøftelser gerne starte allerede i år,« siger og kritiserer Banedanmark.
»De lytter ikke til, hvad der sker rent politisk,« indleder han.
Læs også: Nu bliver også elektrificeringen af jernbanen kulegravet
Da Ingeniøren afbryder med at henvise til, at Banedanmark fik kontrakten godkendt med et aktstykke i Finansudvalget, tilføjer han.
»Det kan godt være, at de har deres på det tørre, men de er stadig totalt tonedøve. Det virker underligt, at de har indgået kontrakter på projekter, der ikke er enighed om, og som derfor måske ikke bliver til noget. Det bliver måske spild af skatteydernes penge,« argumenterer DF-ordføreren.
Broarbejder kan godt spares
Det lykkedes ikke at få kommentarer fra Banedanmark til denne artikel, heller ikke på spørgsmålet om, hvad prisen for at elektrificere Vejle-Struer og Aalborg-Frederikshavn lyder på.
Elektrificeringsprogrammet har et samlet budget på 12,7 mia. kr. Af dem går godt syv milliarder til de forberedende arbejder, som hovedsageligt indbefatter at ombygge eller forny broer. Selve køreledningerne og masterne koster 5,5 milliarder kroner, oplyste Banedanmark sidste år.
Læs også: Batteritog: Den mest oplagte besparelse er broerne – og så alligevel ikke
Broarbejderne bliver tildelt ved lokale kontrakter, og de penge kan altså godt spares, hvis politikerne alligevel ikke ønsker at elektrificere alle strækninger.
