Banedanmark på rundrejse: Vi skal bruge andre landes dårlige erfaringer med nye togsignaler

Banedanmark på rundrejse: Vi skal bruge andre landes dårlige erfaringer med nye togsignaler

Ud over møder med leverandører på markedet har Banedanmark rejst rundt i Europa og snakket med de jernbaneselskaber, der har købt leverandørernes signalsystemer. Foto: Alstom

Hvordan forbereder man den storstilede udskiftning af de danske jernbanesignaler? Banedanmark har besøgt en række europæiske jernbaner og høstet erfaringer fra Schweiz, Holland og Spanien, fortæller chef­ingeniøren for signalprogrammet.

Med overgangen til et radiobaseret signalsystem, der erstatter de traditionelle signaler langs sporet, gennemfører Banedanmark en af de største omvæltninger på den danske jernbane til dato. Og omstillingen har både budt på både tekniske udfordringer og intern modstand i Banedanmark, fortæller Jens Holst Møller, chefingeniør i Banedanmarks signalprogram.

For at forberede sig på overgangen til et signalsystem, der er så væsensforskelligt fra de eksisterende danske sikringsanlæg, har det været nødvendigt at trække på erfaringer fra andre europæiske jernbaner med versioner af de nye systemer.

»I de tidlige faser før udbuddet gjorde vi to ting. Vi har haft møder med leverandørerne på markedet, som jo mest af alt har bestået af salgspræsentationer. Men parallelt med det rejste vi også rundt i Europa og snakkede med de kunder, der rent faktisk har købt leverandørernes signalsystemer. Vi var et lille rejsehold, der rejste rundt og besøgte ERTMS-projekter i Schweiz, Holland, Spanien,« siger Jens Holst Møller.

»Det var en meget ædrueliggørende oplevelse at se produkterne fra både leverandørernes og kundernes sider. Blandt andet samlede vi så at sige på erfaringer med, hvad der ikke lykkedes,« siger han.

Ny version af kendt system

Besøgene hos de europæiske jernbanekolleger har haft stor indflydelse på Banedanmarks krav til tekniske løsninger og til teknologiens modenhed. Jens Holst Møller peger som eksempel på udskiftningen af signalsystemet i Schweiz, som langt hen ad vejen har fungeret som reference for Banedanmarks arbejde. I Schweiz bygger man modsat Danmark ikke ERTMS ind på de større stationer. Det skyldes blandt andet, at det schweiziske system har manglet den fornødne radio­kapacitet til at fungere i den komplekse trafik på de store stationer.

»ERTMS-systemet er jo radiobaseret, hvilket gør os helt afhængige af tilstrækkelig radiokapacitet. Så på baggrund af de schweiziske erfaringer definerede vi allerede tidligt som indsatsområde, at vi var nødt til at gøre noget ved radiokapacitet. Vi kunne også konstatere, at der var nogle svagheder i it-sikkerheden i arkitekturen på de første strækninger. Det kunne vi også definere som et forhold, vi ikke kunne leve med; så vi blev nødt til at investere i bedre løsninger,« siger Jens Holst Møller.

Togsignaler forsvinder

ERTMS er en fælles europæisk standard for signalsystemer og består af togkontrolsystemet ETCS og radiosystemet GSM-R, og det nye system overflødiggør de ydre signaler langs jernbanen. Det er leverandørerne Alstom og Thales, der skal udskifte signalerne på den danske fjernbane. Begge leverandører er også involveret i signaludskiftning i Schweiz, Østrig og Spanien. Alstom udskifter desuden signaler i Holland.

Som Ingeniøren flere gange tidligere har skrevet om, bliver Danmark det første land i verden til at implementere ERTMS i den nyeste version, det såkaldte niveau 2, baseline 3. ERTMS niveau 2, som markerede overgangen fra relæsystemer til et radiobaseret system, er imidlertid at finde i flere europæiske lande. Baseline 3 er ifølge Jens Holst Møller mellem 80 og 90 procent det samme system som baseline 2, som man benytter i de besøgte lande.

Men baseline 2 er hovedsageligt udformet med henblik på at udrulle ERTMS på ukomplicerede højhastighedsbaner med langt mellem stationerne, som man har gjort i Spanien og Italien, hvorimod baseline 3 indeholder en række tillægsfunktioner, som skal gøre det muligt at udrulle ERTMS på konventionel jernbane som i Danmark.

Omstilling for medarbejderne

Blandt udfordringerne i overgangen til det nye ERTMS-system er ikke mindst formidlingen til de tusindvis af jernbanemedarbejdere i DSB og Banedanmark, hvis daglige arbejde bliver ændret af signaludskiftningen.

»Det er en kæmpestor logistik­opgave at få uddannet så meget driftspersonale i at anvende nye systemer. Tusindvis af togførere og folk i fjernstyringsopgaver skal ind til efteruddannelse, og så skal de ud og anvende det nye system inden for tre måneder, så deres træning ikke forfalder, og vi må starte forfra,« siger Jens Holst Møller.

Læs også: Nye togsignaler er ikke testet: Minister var advaret

Og hos mange medarbejdere er overgangen ikke blevet mødt med udelt begejstring.

»Vi har indledningsvis også haft en udfordring, som må forventes, når man har en stor og traditionel organisation som Banedanmark, hvori ikke alle føler, at de personligt ejer beslutningen om et stort fornyelsesprogram. Der er jo folk, der har siddet med ansvaret for det gamle signalsystem i en generation eller mere, som ikke nødvendigvis synes, at det er helt fantastisk med et nyt system,« siger chefingeniøren.

»Den største modstand har nok været at spore hos teknikerne på det gamle system. Hvis man altid har været specialiseret i relæteknologi, og der så kommer nogen og siger, at relæteknologi er noget forældet skrammel, som ikke kan vedligeholdes og nu må udskiftes, så vil der jo komme en forståelig modreak­tion. Nogle mener, at relæteknologi fungerer glimrende og er nemt at overskue, modsat det nye computerhejs, som sikkert ikke kommer til at virke ordentligt,« siger Jens Holst Møller.

Kommentarer (14)

Det nye signalsystem flytter Danmark op som et af de mest moderne lande i forhold til signalsystemer. Strategien blev valgt fordi det det gamle system var så forældet at man fandt det bedst at rydde munden i en stor proces og erstatte hele nettet på en gang med det nyeste nye.

Det er derfor nærmest uhyggeligt spændende hvordan det vil gå. Det er intet tilsvarende at sammenligne med.

  • 8
  • 0