Banedanmark mørklægger milliard-ekstraregning til nye signaler
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Banedanmark mørklægger milliard-ekstraregning til nye signaler

Banedanmark har i to måneder undladt at udlevere en oversigt over, hvilke elementer i det gigantiske signalprojekt til 19,6 milliarder kroner der er blevet markant dyrere.

Banedanmark lod i oktober bomben sprænge om, at Signalprogrammet er to år forsinket. Selv om det nu først ventes færdigt i 2023, 11 år efter kontraktunderskrivelsen, så er hele budgetreserven på i alt fire milliarder kroner allerede nu disponeret.

Læs også: Radiobiler på motorvejen

Banedanmarks nye chef for signalprogrammet, Jan Schneider-Tilli, har siden i overskriftsform nævnt nogle af de områder, der er blevet dyrere, herunder sikkerhedsgodkendelser, dokumentation, omkostninger til træning, tests, projektstyring og kabler til det fiberoptiske netværk langs skinnerne.

Lovet oversigten i over en måned

Banedanmark har også givet et skriftligt svar på Ingeniørens spørgsmål om, hvilke elementer i programmet der er blevet forsinket. Det har vi bragt i denne artikel:

Læs også: Danmark som forsøgskanin: Først om tre år er ny signalstandard til togene klar

Derimod har statens baneselskab ikke udleveret en oversigt over, hvor meget dyrere de enkelte elementer i projektet er blevet. Derfor ved vi ikke, inden for hvilke dele af projektet økonomien er løbet løbsk.

Illustration: MI Grafik

Banedanmarks presseafdeling har i over en måned stillet Ingeniøren oversigten i udsigt. Men i forbindelse med denne artikel sender afdelingen en mail, hvori Jan Schneider-Tilli er citeret for følgende:

'Banedanmark har indtil videre ikke været i stand til at imødekomme Ingeniørens spørgsmål om detaljeret indsigt i Signalprogrammets økonomiske replanlægning. Årsagen til dette er bl.a., at det har taget længere tid end forventet at afklare, hvorvidt talmaterialet som bl.a. forventes udleveret i form af konsulentrapporter vil indeholde forhold, der er omgærdet af kommerciel fortrolighed m.v. i forhold til vores leverandører og samarbejdspartnere. Denne afklaring pågår stadig.'

Læs også: Ny Banedanmark-chef fandt ekstraregning på fire milliarder til signaler

Jan Schneider-Tilli har ikke ønsket at stille op til et interview til denne artikel.

Politikerne er nervøse

Heller ikke transportpolitikerne har fået en detaljeret oversigt over, hvordan ekstraregningen til nye signaler er havnet på fire milliarder kroner. Banedanmark har dog holdt en såkaldt teknisk gennemgang af projektets forsinkelse og fordyrelse sammen med Folketingets transportudvalg.

Illustration: Banedanmark

Det gør dem dog langtfra rolige, og bl.a. Venstres ordfører, Kristian Pihl Lorentzen, lover at følge de nye signaler nøje.

»Det er et gigantisk projekt, og en teknologi, hvor Danmark er i front. Det gør mig altid nervøs, når vi er first mover. Derfor har vi bedt om at få en status med jævne mellemrum,« siger han.

»Tidsplanen er jo skredet, og økonomien er også bekymrende. Det projekt skal holdes på sporet, for det er afgørende for vores jernbanedrift i fremtiden,« tilføjer Venstre-ordføreren.

Læs også: Nye togsignaler er ikke testet: Minister var advaret

Dansk Folkepartis Kim Christiansen er noget mere pessimistisk.

»Jeg tror ikke, at budgettet holder,« siger han:

»Rent politisk vil vi hele tiden være meget tæt på Signalprogrammet og få Banedanmark til at komme med hyppige afrapportereringer.«

Ingeniøren har nu søgt aktindsigt i alle dokumenter om signalprojektets fordyrelse, men erfaringen siger, at det tager flere måneder at behandle sådan en aktindsigtsbegæring.

Politikerne!
De samme politikere som vedtog rejsekortet.
Som brugte 8 år på at indse IC4 havde "problemer".
Som slagtede Skat i et "effektiviserings" orgie der ind til videre har kostet mere end hele signalprojektet.
For ikke at nævne Fælles Patientjournal, som nok kommer til at koste liv oveni milliarderne.
Og som jo selv har sat signalprojektet i gang uden at teknologien var klar.
De politikere?
Ja. så kan vi jo sove roligt igen.

  • 30
  • 2

Så er vi her igen - et offentlig projekt hvor budgettet skrider voldsomt

Det eneste der er betryggende det er at Kristian Pihl Lorentzen, lover at følge de nye signaler nøje - lad os håbe togene gør det samme ;)

  • 4
  • 0

Og som jo selv har sat signalprojektet i gang uden at teknologien var klar.

Det er nemt at brokke sig uden at komme med løsninger. Som jeg har nævnt tidligere i andre diskussioner, så var der reelt kun to valg politikerne kunne træffe ift. signalprogrammet:

1) Sætte gang i ERTMS over hele linien med det samme
2) Nyt konventionelt signalsystem indtil ERTMS skulle indføres om ca. 10-15 år.

Danske politikere valgte den første mulighed. I Norge valgte man den anden mulighed og jeg skal hilse og sige, at det absolut ikke har været billigt selvom det er kendt teknologi.

At sammenligne ERTMS med administrative og unikt danske systemer i den offentlige administration er i øvrigt ikke seriøst. ERTMS er et infrastrukturprojekt, der skal udrulles i hele Europa. Det er ikke et snollet, lille administrationssystem, som KMD/CSC kan få lov at lave ged i og derefter skrotte og tjene millioner på at videreføre de gamle systemer.

  • 10
  • 0

Bare rolig - det er en af danmarkshistoriens største IT-projekter, så hvad kan gå galt......
Med tanke på BaneDanmarks IT-kompetancer og utroligt gode kommercielle forståelse, så vil alt forløbe glat.....måske.

Pudsigt, for der er nogle ret "underholdene" følgevirkninger af et forsinket signalprogram. Såsom
- den nye bane København-Ringsted (som koster en del milliarder) vil nok være klar i december 2018, men uden signalsystem og dermed grænsende til værdiløs.....
- elektrificering vil forsinkes da planen er at signalerne skal skiftes først. Så hænger vi på IC4 og over 30 år gamle diesellokomotiver en tid endnu.....
- det bliver voldsomt svært at få nyt materiel (el-lokomotiver og togsæt) til landet - de arme fabrikanter aner jo ikke hvilket sikringsanlæg materiellet skal leveres med og godkendelsesprocedurene er bestemt ikke smidige....så trods et ønske om at købe nyt og måske endda penge hertil, så vil vi hænge på det nuværende ustabile materiel indtil signalprogrammet kommer med mere klarhed.
- de mulige påvirkinger af transitgodstrafikken er voldsomme. BaneDanmarks plan er at bruge 2-3 år på at udrulle signalprogrammet mellem Padborg og Øresund. Ergo, meget få år til at afskrive en dyr STM-boks i lokomotiverne - den business case hænger bare ikke sammen. Trods nyt signalsystem og dyrt udstyr, så bliver godsfolkets indtægter ikke større pga. STM-boksen og så store er profitterne altså heller ikke. Hvis planerne ikke ændres har signalprogammet potentialet til at smadre transitgodstrafikken gennem Danmark.

København-Ringsted kan løses ved at købe et almindeligt signalanlæg, hvoraf en stor del senere kan bruges når signalprogrammet har fået nosset sig færdigt. Der er over 500 millioner i "restmidler" (= offentlig overbudgettering) i København-Ringsted projektet, så pengene er der. Men er der vilje til at ignorer signalprogrammet?
Et signalanlæg til den bane koster vel 100 millioner - men der er leveringstid, så bestillingen skal foretages inden for få måneder. Ellers er det tvivlsomt om den nye bane kan bruges til køreplanskiftet i december 2018.....

  • 8
  • 2

For mig virker det som om at al politisk tilgang til noget som ligner kollektiv trafik:

1.Det må ikke virke!
2.Det skal være latterlig dyrt.

(Vi SKAL drukne i biler, hører fra USA at nu er der fem biler i hver husstand!!)

I perioden op til 2001 var DSB utrolig velfungerende, præcis og pålidelig, trods gamle signaler og andre forhindringer.

  • 1
  • 7

ERMTS2 er pt. mest udviklet i Schweiz, hvor anvendelsen er begrænset til strækningskørsel. Meget fornuftigt, for det der den store gevinst ligger i form at øget kapacitet.Til gengæld er der meget mindre at hente på det store banegårde. Men naturligvis er det en fordel, at der ikke skiftes signalsystem ved indkørsel på en stor banegård.
Danmark har begunstiget godstogskørsel med ekstremt lave kørselsudgifter, ud fra et ønske om at flytte godstransport fra vej til bane.
Det ser nu nærmere ud ti,l at vi med den politik understøtter den svenske og den tyske industri.

  • 1
  • 1

Ja, dengang jeg var ung og kørte med tog, var det en nem og præcis "ting". der bare fungerede.
Lad os endelig få det indskrevet i historiebøgerne,- det sker sikkert aldrig mere! Og lad os så få nogle afgiftændringer, så der kan komme gang i el-bilerne,- Det er trods alt fremtiden.

  • 1
  • 7

@Bent: Du har flere gange tidligere skrevet her på Ing.dk, at det er ekstremt billigt at køre godstog gennem Danmark. Da branchen siger det stik modsatte, kunne jeg godt tænke mig at høre dine argumenter, for hvordan vi begunstiger jernbanetrafikken? Det er ikke ment som en provokation, men når en samlet branche siger det modsatte, kunne det være rart, at få en række argumenter på bordet, der kan bringes deres udsagn i balance

  • 5
  • 0

@Thomas. Du har helt ret. Men du overser, at politikerne aldrig gør noget af egen drift, men efter behørige indstillinger/overtalelser fra de instanser, der vil nyde gavn af projekterne.
DSB har naturligvis forklaret at IC4 og Rejsekort var guds gave til jernbanen, og at der ingen alternativer var - eller i al fald ikke nogen, som DSB kunne lide.
Tilsvarende har Banedanmark naturligvis overdrevet kraftigt på fordelene ved Signalprogrammet (der i parantes bemærket kun synes af falde ud til Banedanmark - alle andre aktører får kun omkostninger og bøvl ud af det, mens Banedanmark og deres leverandører morer sig med at være "first mover" på et utømmeligt budget)

Det der mangler (i al fald indenfor de områder jeg kender til) er ikke politisk indsigt, men en "seriøs second opinion", der kan pille "Bull shitten" ud af indstillingerne fra statens egne selskaber, og give et mere "realistisk" modbillede, så politikerne selv kan afgøre ud fra nuanceret viden, hvilke risici de vil tage i store offentlige projekter.

  • 2
  • 4

Det kan sagtens være, at det foreliggende projekt er sundt og det bedst mulige.

Diskussionen er fokuseret på tids- og budgetoverskridelser. Derfor er det værd at diskutere hvorfor eller om de lagte tidsplaner og budgetter var realistiske - eller om begge var drevet af en politisk realitet som handler om hvad der kan godkendes OG havd der nok gives tilgivelse for.

Men i dette tekniske forum er det da interessant, og det har ing.dk øjensynligt forgæves forsøgt, at få klarlagt:
- hvilke tidsestimater holdt ikke og hvorfor (overoptimisme, ukyndighed eller hændeligt ?)
- har der været tidsestimater som politikerne ikke ville acceptere (men som var gode nok) og som nu viser sig at være de bedste ?
- samme spørgsmål for økonomien
- hvilke nye faktorer, udefra kommende, har påvirket økonomien

Husk også, at budgetreserven kun er 20%, hvilket i forhold til gængs faglig viden burde være mindst 50% for sådant et projekt (men det var måske politisk uacceptabelt ?).

Ja de onde ler, de gode græder - og ønsker sig "tog til tiden" (med eller uden julemand).

  • 2
  • 0

goldman Sachs sagen bestikkelse
skats medarbejdere arbejder med gangstere om at overføre 12,milliarder til udlandet. forsvaret f-35 flyet der ikke ved at det kan flyve. helikopter milliarder ud af vinduet dsb first Sverige politiet data 500,millioner ud af vinduet. rejsekort milliarder. offentlige ansatte på stribe modtager bestikkelse... skriv ikke om mafiaen bestikkelse eller korrupte politikere i Italien.. i DANMARK er det meget værre

  • 1
  • 3

Norge er på vej over i ERTMS efter den dansk model. Dog vil de gøre det over flere år. Og de har den fordel, at de kan lære af de danske erfaringer.

Norge er ved at bygge en del flere nybygningsstrækninger end Danmark: Holm-Nykirke (færdig for et par uger siden), Follobanen og Ringeriksbanen for bare at nævne de største. Dernæst havde man en række strækninger, som havde akut brug for nyt signalanlæg, fx Sandnes-Stavanger, hvor man stadig i dag kører med, hvad der bedst kan beskrives som en nødløsning.

Derfor valgte man for flere år siden at købe et nyt konventionelt signalanlæg fra Thales som en overgangsløsning og har rullet dette ud på flere strækninger indtil ERTMS kan tage over. Det samme vil man gøre for nybygningsstrækningerne.

Dette står i kontrast til den danske løsning, hvor man fx på den nye Kbh-Ringsted bane indfører ERTMS med det samme. Der er dog et punkt, hvor nordmændene allerede har lært af det danske ERTMS projekt, og det er ifm. den opdeling i to kontrakter, man har lavet i Danmark. I Norge har man, baseret på de danske erfaringer, valgt at køre processen som én samlet kontrakt for hele landet.

Min pointe er, at samarbejdet med Thales om det nye konventionelle signalsystem ikke har været problemfrit hverken tidsmæssigt eller økonmisk. Det er offentlig kendt, at Thales undervurderede kompleksiteten i projektet og var uforberedt på, at man kørte tog på en anden måde end de var vandt til i Tyskland. Så at vælge det jeg beskriver som løsning 2 i mit forrige indlæg kan både økonomisk og tidsmæssigt indeholde lige så stor risiko som at satse på løsning 1 i Danmark.

Se evt. denne et år gamle artikel for info selvom den er lidt uddateret: http://www.jernbaneverket.no/Nyheter/Jernb...

  • 1
  • 0

@Nicolai Lindskov Knudsen
Tak for informationer om Norge.

BDK ville undgå, som Norge, at få et endnu generation af signalanlæg, som skulle tilpasses til danske forhold. Om den satsning på ERTMS baseline 3 giver problemer må tiden vise. Men et andet alternativ er version 2.3.0d, som bruges rundt omkring.

Men uanset hvad man gør, så skal man igennem en tung test og dokumentationsproces. Det er jo ikke det nye alene. Også interface til de gamle sikringsanlæg skal tjekkes efter. Det sidste har forsinket på Hillerød Station, hvor man ikke have taget højde for linjeblok til lokalbanen.

@Peter Christensen
Der mere positiv ud omkring mobiludstyr. Både Siemens og Alstom er igang i Sverige med at teste det mobiludstyr, så man kan komme igang med at installere og ibruge ETCS til tog igennem Danmark. Dog mangler udstyr på Peberholm, men er vel klar i løbet af 2017.

Men jeg kan godt se, at godsoperatørene piver. Det skal installere dyrt udstyr og have en DK-STM, som kun skal bruges i meget få år. Men hvis vi skal have gavn af det, skal de gå hurtig.

  • 1
  • 0

QUOTE
Det er et gigantisk projekt, og en teknologi, hvor Danmark er i front. Det gør mig altid nervøs, når vi er first mover.
UNQUOTE
Der er desværre grund til nervøsitet uanset om vi er first movere eller ej - ref IC4...

  • 0
  • 1

https://ing.dk/artikel/signalbossen-vi-loe...

Løgn og bedragm Hvem skal fyres og hvem i alverden skal betale for denne vanvittige tekniske og økonomiske skandale, der helt ubegribeligt er større end IC 4..

Signalprojektets direktør, Morten Søndergaard udtalte skråsikkert i 2011.

"Jeg mener ikke, vi løber en eneste teknologisk risiko i projektet. På de teknologier, der skal sikre systemets driftsstabilitet, løber vi ingen risici - her baserer vi os på gennemprøvet teknologi. Der er dog teknologiområder, hvor vi er villige til at løbe en risiko og kaste os ud i uprøvede løsninger, fordi fordelene er store, men det er kun på underordnede områder, hvor vi har fall-back-løsninger (...)

LOL!

  • 0
  • 1