Banedanmark-koks: Tog snegler sig af sted på nyrenoverede skinner

Øresundstogene på Kystbanen tøffer stadig forbi Klampenborg Station med 40 km/h, men det er helt unødvendigt langsomt og skyldes alene dårlig projektstyring og hastværk.

Sidste år blev sporene nemlig renoveret og lagt om, så hastigheden kunne hæves til 60 km/h.

»Vi må erkende, at det er gået galt i vores egen organisation. Både projekteringen og udførelsen lever helt op til kravene, men vi har ikke fået indsamlet den dokumentation, der skal til, for at vi må sætte hastigheden op, selv om arbejdet ligger et år tilbage,« siger projektchef Preben Jørgensen.

Passagererne havde måske haft tog til tiden, hvis Banedanmark havde udnyttet, at sporerne ved Klampenborg blev opgraderet sidste år. (Foto: DSB/René Strandbygaard) Illustration: René Strandbygaard

Hvis Banedanmark havde haft styr på dokumentationen, kunne togene på den stærkt trafikerede kystbanestrækning i dag have kørt både hurtigere og med større regularitet.

»Når togene kører så tæt på kystbanen, så ville en hastighedsforøgelse betyde en hel del. Det giver nogle sekunder for hvert tog, og samtidigt giver det også luft til hurtigere at indhente eventuelle forsinkelsen,« foklarer Preben Jørgensen.

Banedanmarks ledelse opdagede først, at hastigheden ikke var blevet sat op som planlagt, da driftsfolk begyndte at rykke dem.

Sidst på året hæves farten

»Den korte version er, at de mennesker, vi havde sat på opgaven, har haft så travlt med andre opgaver, at de ikke har haft fokus på dokumentationen. Og så er det jo en ledelsesmæssig opgave at sørge for, at den bliver indsamlet alligevel. Men det har vi ikke været gode nok til,« siger Preben Jørgensen.

Nu regner Banedanmark med at få dokumentationen i orden i slutningen af året, så hastigheden kan hæves som planlagt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sidste år blev sporene nemlig renoveret og lagt om, så hastigheden kunne hæves til 60 km/h.

Sikke en hastighed! Kan manden med den røde flag som løber foran toget løbe så stærkt?

  • 0
  • 0

Det er vist ikke helt korrekt, pt køres der 60 km/t ved perron og 80 km/t i gennemkørsels sporet. sådan har det været i snart et halvt år ihvertfald.

  • 0
  • 0

Jeg har lige set på Banedanmarks hjemmeside, at de skal til at ISO 9000-certificeres (jeg troede egentlig, at det var et 90'er fænomen?), så nu bliver alt sikkert meget bedre ved etaten ;-)

  • 0
  • 0

Banedanmarks ledelse opdagede først, at hastigheden ikke var blevet sat op som planlagt, da driftsfolk begyndte at rykke dem.

Det lyder meget mærkeligt. Lokoførerne må da have bemærket det flere gange hver dag og kunnet reagere.

  • 0
  • 0

Lokoførerne kører for DSB og DSBfirst og refererer dermed ikke direkte til Banedanmark. Men det burde nu alligevel gå videre i systemet.

Konklusion: Banedanmark og Trafikstyrelsen sidder for meget bag computere og er for lidt ude i virkeligheden.

  • 0
  • 0

Dette her er et skoleeksempel paa chefer, som er blevet

Promoted to Incompetence

Dette sker oftere end man umiddelbart skulle tro, naar mennesker med ikke alt for meget under kraniet simpelthen VIL frem i karrieren. De starter ud med forholdsvis simple opgaver som de p.gr.a. deres karriereiver loeser til UG med kryds og slange hvorefter de bliver forfremmet. Saa til sidst ender de op med opgaver de ikke magter. Og i dette tilfaelde interesserer togdrift vel heller ikke de paagaeldende chefer voldsomt meget. For de koerer givetvis selv i bil...

  • 0
  • 0

Det er politisk inkompetance....og borgerlig dumhed.

At privatisere tankeløst bare for at privatisere er ikke alene dumt, som det er sket, det burde kunne udløse et valg Ikke fordi at jeg synes at sosserne har et tilbud på løsning. Men at adskille DSB og Banedanmark ad er en decideret tåbelighed.

  • 0
  • 0

Det er politisk inkompetance....og borgerlig dumhed.

At privatisere tankeløst bare for at privatisere er ikke alene dumt, som det er sket, det burde kunne udløse et valg Ikke fordi at jeg synes at sosserne har et tilbud på løsning. Men at adskille DSB og Banedanmark ad er en decideret tåbelighed.

Så TDC løsningen ("Liberaliserer" markedet ved at tvinge aktørerne til at købe infratruktur fra den allerstørste aktør på markedet) er bedre?

  • 0
  • 0

Men at adskille DSB og Banedanmark ad er en decideret tåbelighed.

Beklager meget, men det er decideret vås. Hvorfor "sgu bande" skulle man have gentaget fejlen fra TDC hvor TDC stadigvæk havde kontrol over kobberet ?

M

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten